Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2272694_0001.png
Beskæftigelsesudvalget 2019-20
BEU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 433
Offentligt
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 433 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af beskæftigelses-
udvalget.
Spørgsmål nr. 433:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Byggefagenes Samvirke, jf. BEU
alm. del - bilag 285 vedrørende Arbejdstilsynets muligheder for at undersøge uden-
landske firmaers reelle etablering i deres hjemland? Ministeren bedes i forlængelse
af svaret oplyse, hvilke erfaringer Arbejdstilsynet har med at indhente oplysninger
fra udenlandske myndigheder.”
Svar:
Jeg er meget opmærksom på vigtigheden af, at den danske aftalemodel, hvor ar-
bejdsmarkedets parter indgår og påser overholdelsen af kollektive overenskomster,
også i praksis skal fungere i forhold til udenlandske virksomheder, der udfører ar-
bejde i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet vil derfor undersøge forslaget fra Byggefagenes Samvir-
ke nærmere og i den forbindelse drøfte forslaget med DA og FH, der efter fast
praksis inddrages tæt i den danske implementering af EU’s udstationeringsregler,
herunder reglerne om Arbejdstilsynets kontrol af virksomheders reelle etablering i
hjemlandet, som beskrives nedenfor.
Med hensyn til Arbejdstilsynets erfaringer med at indhente oplysninger fra uden-
landske myndigheder har jeg indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som oply-
ser følgende:
”EU’s direktiv om håndhævelse
af udstationeringsreglerne (2014/67/EU) blev im-
plementeret i 2016 med en ændring af udstationeringsloven. Hermed fik Arbejds-
tilsynet hjemmel til at undersøge udenlandske virksomheders reelle etablering i
hjemlandet, når virksomheden udstationerer til Danmark. Formålet med ændringen
af reglerne var at imødegå misbrug af udstationeringsreglerne ved brug af uden-
landske postkassevirksomheder i forbindelse med udstationering til Danmark. En
virksomhed skal for at være reelt etableret i hjemlandet derfor have andre væsentli-
ge økonomiske aktiviteter i hjemlandet end udelukkende intern forvaltning eller
administrative aktiviteter.
14. oktober 2020
J.nr.
20205200429
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 342: Spm. om dokumentation for reelt etableret virksomheder i hjemland i forbindelse med udstationering, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Arbejdstilsynets undersøgelse af udenlandske virksomheders reelle etablering i
hjemlandet kan ske på baggrund af en risikovurdering, herunder som stikprøve el-
ler ud fra en konkret vurdering af fx virksomhedens RUT-anmeldelse. Hvis Ar-
bejdstilsynet på et kontrolbesøg møder en udenlandsk virksomhed, som ikke er
RUT-anmeldt, kan virksomhedens reelle etablering i hjemlandet også undersøges.
En anmodning fra en faglig organisation, der har indgået kollektiv overenskomst
med den udenlandske virksomhed, og som har indledt en fagretlig sag mod virk-
somheden angående fortolkning af eller brud på overenskomsten, kan også danne
grundlag for undersøgelse af virksomhedens reelle etablering i hjemlandet.
Der er med IMI-forordningen (1024/2012/EU) etableret et informationssystem for
det indre marked (IMI), som gør det muligt for Arbejdstilsynet at komme i kontakt
med den relevante myndighed i den udenlandske virksomheds hjemland og heri-
gennem stille en række EU-prædefinerede spørgsmål vedrørende den udenlandske
virksomheds reelle etablering i hjemlandet.
I perioden fra d. 2. februar 2017 til og med d. 23. september 2020 har Arbejdstilsy-
net ved stikprøvekontrol mv. gjort brug af IMI 859 gange til at undersøge uden-
landske virksomheders reelle etablering i hjemlandet. Heraf var ca. 75 pct. af de
undersøgte virksomheder reelt etableret i hjemlandet, ca. 10 pct. viste sig ikke at
være reelt etableret. De resterende ca. 15 pct. af undersøgelserne er enten henlagt
eller stadig under behandling.
I samme periode har Arbejdstilsynet modtaget tre anmodninger fra faglige organi-
sationer om at undersøge udenlandske virksomheders reelle etablering i hjemlan-
det. De tre anmodninger er indgivet af Byggefagenes Samvirke, og Arbejdstilsynet
har efterkommet samtlige anmodninger.
Myndighedssamarbejdet på EU-niveau giver Arbejdstilsynet en mulighed for at
kontrollere, at virksomheder opfylder kravet om at være reelt etableret i hjemlan-
det. Det er Arbejdstilsynets oplevelse, at myndighederne i de øvrige EU-lande ge-
nerelt leverer de efterspurgte oplysninger inden for svarfristen på 25 arbejdsdage.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2