Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38967
APD
4. december 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 50 fra Eva Kjer Hansen stillet
den 7. november 2019 til udviklingsministeren
Spørgsmål
Agter regeringen i overensstemmelse med Socialdemokratiets
udlændingepolitiske
udspil
”Retfærdig
og
Realistisk.
En
udlændingepolitik, der samler Danmark” at omlægge udviklingsbistanden
og fordoble bistanden i nærområderne? I bekræftende fald bedes
ministeren pege på de bistandsprojekter andre steder i verden, som vil få
fjernet tilskud fra Danmark.
Svar
Regeringen tager med finanslovsforslaget for 2020 et første skridt mod
det, der skal blive en markant omlægning af de udviklingspolitiske
prioriteter, og som understøtter regeringens ambition om at styrke
indsatserne i nærområderne.
Regeringen afsætter allerede i 2020 320 mio. kr. til nye indsatser i
nærområder og skrøbelige lande. Det inkluderer, at regeringen vil løfte den
humanitære ramme med 100 mio. kr. om året til samlet 2,7 mia. kr. årligt
–
det højeste niveau afsat på finansloven nogensinde. Derudover afsættes
nye 140 mio. kr. til sammenhængende indsatser i nærområderne, herunder
til Verdensbankens programmer i konfliktramte og skrøbelige lande.
Endvidere afsættes 80 mio. kr. til at hjælpe med at bane vejen for et mere
retfærdigt og humant asylsystem bl.a. gennem teknisk bistand og
kapacitetsopbygning i transitlande for flygtninge og migranter.
Løftet på 320 mio. kr. til indsatser i nærområder og skrøbelige lande skal
ses sammen med det nye grønne initiativ på 200 mio. kr. om året vedr.