Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. november 2019
J nr.
2019-4598
Europaudvalget har i et brev af d. 15. november 2019 stillet mig følgende
spørgsmål 70 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 70
Af en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur (IEA) fremgår det, at den
internationale indsats for energibesparelser er svækket for tredje år i træk, og at
den nu ligger på laveste niveau siden 2010. Som medlem af ”The Three Percent
Club”
har Danmark forpligtet sig til at arbejde for en forbedring af den globale
energiintensitet med 3 pct. årligt. Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte for at
sætte skub i den internationale indsats for energieffektivitet?
Svar
Både Det Internationale Energiagentur (IEA) og Det Internationale Agentur for
Vedvarende Energi (IRENA) har fremhævet behovet for at satse på energieffek-
tivitet for at indfri Parisaftalen. Ifølge IRENA vil vedvarende energi, elektrificering
og energieffektivitet alene kunne levere 90 pct. af de nødvendige reduktioner
frem mod 2050 for at nå Parisaftalens mål. Der skal derfor sættes massivt ind
på globalt plan for at fremme vedvarende energi og energieffektivitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er derfor aktivt engageret både bilate-
ralt og multilateralt for at løfte netop den dagsorden globalt. Bilateralt samarbej-
der ministeriet gennem Energistyrelsen med 15 partnerlande om at styrke lan-
denes grønne omstilling gennem vidensoverførsel og teknisk støtte fra energi-
myndighed til energimyndighed. Tilsammen udleder landene, som bl.a. omfatter
Kina, Vietnam og Ukraine, mere end 60 pct. af verdens CO2. Samarbejdet med
10 af landene inkluderer programmer inden for energieffektivitet.
Det dansk-ukrainske energipartnerskab med fokus på energieffektiviseringer i
industrien er et godt eksempel. Det ukrainske parlament er i gang med at imple-
mentere en model for energieffektivitet i industrien ud fra den danske tilgang, og
en teknisk vurdering viser, at potentialet for den ukrainske industris energibe-
sparelse er minimum tre til fire pct. om året. Efter fem år vil tiltagene give en re-
duktion på minimum ni til 12 millioner tons CO
2
årligt. Det svarer ca. til en tredje-
del af Danmarks årlige CO2-udledning fra energiforbruget.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2805
www.kefm.dk
Side 1/2