Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
3. december 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 84 (Alm. del) af 19.
november 2019 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Hvilke kriterier og opgørelsesmetoder lægger Kommissionen til grund for bereg-
ningerne af de enkelte udgiftsområders klimaeffekter og bidrag til det tværgående
klimamål om anvendelse af 25 pct. af midlerne under den flerårige finansielle
ramme for 2021-2027 til klimatiltag, og er man sikker på, at de rent faktisk har den
forventede klimaeffekt?
Svar
Kommissionen har i sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for
2021-2027 lagt op til, at en tværgående målsætning for klimaindsatsen gennem så-
kaldt klima-mainstreaming. Herved forstås et mål om, at opgørelsen af klimaudgifter
skal repræsentere en vis andel af EU-budgettets udgifter. Kommissionen har fore-
slået en mål på 25 pct. af EU-budgettets udgifter mod 20 pct. i indeværende finan-
sielle ramme.
Udgifter medregnes i opgørelsen af klima-mainstreaming på baggrund af
EU’s kli-
mamarkør, der i vid udstrækning er baseret på OECD’s såkaldte Rio-markør.
Det
betyder, at Kommissionen foreslår, at udgifter generelt medregnes i den samlede
opgørelse efter følgende vægtning:
Udgifter, der forventes primært at bidrage til klimamål, medregnes 100 pct.
Eksempler ifølge Kommissionen: støtte til jernbaner, vedvarende energi, energieffektivisering,
tilpasning til klimaforandringer, miljø- og klimaordninger under landbrugspolitikken mv.
Udgifter, der forventes væsentligt at bidrage til klimamål, medregnes 40 pct.
Eksempler ifølge Kommissionen: støtte til havne, reduktion af luftforurening og støj, ind-
komststøtte under landbrugspolitikken mv.
Udgifter, der ikke forventes at bidrage til klimamål, medregnes 0 pct.
Eksempler ifølge Kommissionen: støtte til grænseforvaltning, sikkerhed, vej-infrastruktur
mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk