Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2117333_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
3. december 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 85 (Alm. del) af 19.
november 2019 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
25 pct. af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 er tiltænkt klimatiltag,
men hvordan påvirker de resterende 75 pct. klimaregnskabet
negativt, neutralt
eller også positivt?
Svar
I Kommissionens
forslag til EU’s flerårige finansielle ramme indgår en tværgående
prioritering af klimaindsatsen i form af en målsætning om, at 25 pct. af EU-bud-
gettets udgifter skal anvendes på klimarelaterede tiltag (klima-mainstreaming).
Dette skal ses ift. et tilsvarende mål på 20 pct. i indeværende finansielle ramme.
Forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme tager udgangspunkt i den
såkaldte forhandlingsboks, hvori der skitseres en række forskellige forhold, som
der vil skulle tages politisk stilling til ifm. den endelige MFF-aftale. Det gælder
bl.a. det tværgående klima-mål.
Regeringen finder det centralt, at klimaindsatsen prioriteres højere end i dag. Kli-
maet skal tænkes ind som en tværgående prioritet,
således at EU’s udgifter i langt
højere grad kan bidrage til at indfri
EU’s klimamål.
Heri ligger også, at der bør fo-
kuseres på de skønnet 75 pct. af EU’s udgifter, der med Kommissionens forslag
ikke kan medregnes som klimaudgifter.
Fra dansk side har vi i samarbejde med en række ligesindede lande, løbende un-
derstreget vigtigheden heraf. Vi anser det derfor som positivt, at der i det seneste
forslag til forhandlingsboksen foreslås et generelt princip om, at alle udgifter un-
der den kommende flerårige finansielle ramme skal være i overensstemmelse med
målene i Paris-aftalen. Sammen med en effektiv opfølgning på klima-mainstre-
aming, herunder igangsættelse af relevante tiltag ved mangelfuld fremdrift, skal det
sikre, at EU’s flerårige finansielle ramme som helhed
bidrager positivt til imple-
menteringen af Paris-aftalen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 85: Spm. om klimatiltag og påvirkning af klimaregnskabet, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister