Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2129929_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Søren Søndergaard (EL)
Europaudvalget
Dato
J. nr.
20. december 2019
2019-7295
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 26. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 87:
Vil ministeren redegøre for, om det er muligt for Danmark i henhold til EU-
retten at indføre krav om, at dansk indregistrerede biler med typegodkendelser
i perioden 2011-2016
hvor det er teknisk muligt
skal omkodes, således at
baglygterne tændes automatisk, når bilen startes?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Europa-Parlamentets
og Rådets Direktiv 2007/46/EF fastlægger rammerne
for godkendelse af motorkøretøjer samt systemer, komponenter og separate
tekniske enheder til sådanne køretøjer.
Direktivets artikel 4, stk. 3 foreskriver, at medlemsstaterne kun må registrere
eller tillade salg af køretøjer, komponenter og separate tekniske enheder, der
opfylder kravene i direktivet. Bestemmelsens andet afsnit foreskriver endvide-
re, at medlemsstaterne ikke må forbyde, begrænse eller hindre registrering,
salg eller ibrugtagning af eller kørsel på vej med køretøjer, komponenter eller
separate tekniske enheder af grunde, der vedrører aspekter af fremstillingen af
dem og deres funktioner, som er omfattet af dette direktiv, hvis de opfylder
kravene i direktivet.
Det vurderes ikke at være i overensstemmelse med ovenstående direktiv at
indføre et krav om, at et køretøj, som har en gyldig typegodkendelse jævnfør
direktivet, skal omkodes, så baglygterne tændes automatisk, når bilen starter.
Det bemærkes endvidere, at antallet af køretøjer, som det er teknisk muligt at
omkode, er uklart. Det skal hertil nævnes, at det ej heller er klart, hvad prisen
for den berørte køretøjsejer vil være, hvormed rækkevidden af forslagets virk-
ning er ukendt. Dette skal også ses i lyset af, at problematikken vedrørende
baglygter knytter sig til køretøjer, som er produceret i henhold til en EU-
typegodkendelse fra perioden 2011 til 2016, hvorfor det må forventes, at pro-
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 87: Spm. om omkodning af dansk indregistrerede biler med typegodkendelser i perioden 2011-2016, således at baglygterne tændes automatisk, når bilen startes, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren
2129929_0002.png
blemet, i takt med udskiftningen af den danske bilpark, vil blive mindre med
tiden.”
Jeg kan henholde mig til Færdselsstyrelsens svar.
Jeg er selv meget opmærksom på problemstilling med manglende lygteføring
og har derfor sammen med Færdselsstyrelsen og Rådet for Sikker Trafik lance-
ret en kampagne i november måned. Kampagnen skal være med til at skabe et
større fokus på problematikken. Det er vigtigt, at de berørte bilister i lygtetæn-
dingstiden husker at tænde for nærlyset og dermed også for bilens baglygter.
Nedenstående er link til kampagnen:
https://www.sikkertrafik.dk/kampagner/husk-baglygterne
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht