Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
-
2019-771
EUP
5. december 2019
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 95 fra Rasmus Nordqvist (ALT) stillet
den 2. december 2019 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil regeringen på linje med Europa-Parlamentets beslutning af 14. november
2019 om kriminalisering af seksualundervisning i Polen (2019/2891(RSP))
anbefale, at Rådet i forbindelse med Artikel 7-procedurerne også adresserer
formodede brud på grundlæggende rettigheder i Polen
–
i særdeleshed
regeringsrepræsentanter og myndigheders rolle i at stigmatisere og skabe had
mod LGBT-personer og -organisationer? (Link til den nævnte resolution:
https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2019-
0058_EN.html.)
Svar
Grundlaget for den igangværende artikel 7-procedure over for Polen er
Kommissionens begrundede forslag af 20. december 2017 (KOM (2017) 835
final). Det begrundede forslag omhandler de kontroversielle retsreformer, som
den polske regering har gennemført i løbet af de seneste år, og som samlet set
har skabt tvivl om uafhængigheden af det polske retsvæsen. Den aktuelle artikel
7-procedure
over for Polen omhandler således ”retsstatsprincippet” i mere
snæver forstand.
Det bemærkes i øvrigt, at der på rådsmødet (almindelige anliggender) den 10.
december 2019 ikke forventes en høringssession af Polen, men derimod en
status i sagen fra Kommissionen.
Regeringen lægger imidlertid stor vægt på EU’s grundlæggende værdier, som er
nævnt i TEU artikel 2, herunder respekten for den menneskelige værdighed og
rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Derfor er regeringen meget
aktive, når for eksempel LGBTI-rettigheder og ligestilling bliver drøftet i EU.
Udenrigsministeriet har desuden gennem ambassaden i Warszawa løbende
kontakt til det polske LGBTI-miljø.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod