Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 154:

Forslag til folketingsbeslutning om for bestandig at udelukke personer, som er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, fra at kunne opnå dansk statsborgerskab.

Af Marcus Knuth (KF) m.fl.

(Fremsættelse 10.03.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag permanent at udelukke alle personer, der er idømt en betinget eller ubetinget fængselsstraf, fra at kunne få dansk statsborgerskab. Vi kan ikke støtte forslaget fra regeringens side. Men jeg er sådan set enig med forslagsstillerne i, at det er et kæmpe privilegium at få dansk statsborgerskab, og tildeling af statsborgerskab til udlændinge er også en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Og hvis man ønsker at få det danske statsborgerskab, skal man selvfølgelig også kunne opføre sig ordentligt og gøre sig fortjent til det.

Der gælder i dag regler for, hvornår man kan blive dansk statsborger, som et bredt flertal i Folketinget står bag. Senest i sommeren 2018 var bl.a. Det Konservative Folkeparti med til at stramme de her regler, så det blev sværere at blive dansk statsborger, hvis man har begået kriminalitet. Det betyder, at flere forbrydelser nu udelukker en person fra nogen sinde at kunne blive dansk statsborger. Det synes jeg også giver god mening. Lad mig bare give et par enkelte eksempler.

Hvis man får en ubetinget straf på 1 år eller derover, medfører det i dag permanent udelukkelse. Hvis man begår personfarlig kriminalitet og får en betinget straf på 3 måneder eller derover, medfører det permanent udelukkelse. Hvis man udøver vold mod børn eller begår en seksualforbrydelse, medfører det permanent udelukkelse, hvis ansøgeren var over 18 år, da forbrydelsen blev begået. Hvis man begår bandekriminalitet, medfører det permanent udelukkelse. Og hertil kommer, at hvis man idømmes ubetinget fængsel, udelukkes man som minimum for en periode på 12 år, og idømmes man f.eks. 6 måneders ubetinget fængsel, medfører det udelukkelse i 18 år. Der er altså nogle relativt lange karensperioder. En person vil heller ikke kunne få dansk statsborgerskab, mens den pågældende er sigtet for en forbrydelse og det således er uafklaret, om vedkommende ender med at få en straf.

Ens handlinger skal have konsekvenser, men der skal også være den rette balance mellem lovovertrædelsen og konsekvenserne. Hvis vi for altid udelukker alle, der har fået ubetinget og betinget fængselsstraf, fra at få dansk statsborgerskab, vil vi også udelukke en person, der f.eks. som ung bliver idømt en meget kort og betinget fængselsstraf. I sådan et tilfælde vil vedkommende efter beslutningsforslaget også langt senere i livet, måske som 40-, 50-, eller 80-årig, være helt udelukket fra dansk statsborgerskab. Jeg bemærkede også, at Venstres formand udtalte tilbage i februar til Jyllands-Posten, at han ikke er sikker på, at De Konservatives forslag har den rigtige balance. Det er måske den rigtige måde at sige det på: Det er balancen.

Jeg er egentlig også ret godt tilfreds med den nuværende balance i reglerne, hvor vi både har taget højde for, hvilke forbrydelser der er tale om, og den idømte straf. Når det så er sagt, er vi, som jeg også har sagt tidligere i dag, klar til at drøfte i aftalekredsen, om snittet er lagt rigtigt, eller om der er behov for eller ønske om en justering af reglerne. For vi er som sagt helt enige med forslagsstillerne i, at det er et privilegium at blive dansk statsborger, og at vi skal stille høje krav til dem, der ønsker at blive det. Men vi er altså ikke enige i, at balancen er fundet i det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Minister, jeg har været rigtig ked af den skepsis, der har været over for vores forslag i medierne fra både Socialdemokratiet og Venstre. Nu kan jeg så forstå, at man vælger at stemme direkte imod det her. Vores forslag vil jo alt andet lige medvirke til et mere sikkert og trygt Danmark. Og det, jeg frygter at det her forslag er et eksempel på, er den kløft, der er mellem virkeligheden for danskerne ude i den virkelige verden og så herinde i Folketinget.

For tror ministeren virkelig, at ude i den virkelige verden ønsker et flertal af danskere, at fængselsdømte kriminelle udlændinge godt kan blive danske statsborgere? Det tror jeg ikke, og det er derfor, at det ærgrer mig, at det ser ud til – hvis Venstre og Socialdemokratiet ikke er med – at vi ikke kan få det her igennem. Tror ministeren virkelig, at det er det, den danske befolkning også ønsker: at kriminelle godt kan blive danske statsborgere?

Ministeren.

Jeg synes, det er lidt mere kompliceret. Nu kigger jeg her f.eks. på en konkret dom, hvor en 27-årig, der blev dømt for brugstyveri af en knallert, fik 10 dages betinget fængsel. Og man skal selvfølgelig ikke stjæle en knallert. Men hvis man spørger danskerne bredt, og i hvert fald mig, så er jeg ikke tilhænger af, at 10 dages betinget fængsel som ung skal betyde, at man for resten af livet aldrig nogen sinde vil kunne blive dansk statsborger. Det er det, jeg mener med balancen. For vi er helt enige i, at folk, der har begået grov kriminalitet, enten skal have meget lang karenstid eller udelukkes permanent. Og det synes jeg faktisk også vi har nogle udmærkede regler for, som det er nu.

Hr. Marcus Knuth.

Der vil jeg jo mene, at det her forslag vil medvirke til, at nogle af de unge derude, som overvejer kriminalitet, som overvejer at stjæle en knallert, bare lader være med det, og at det her beslutningsforslag, hvis det gik igennem, ville være med til at sende et positivt signal til de unge derude om, at man ikke skal begå kriminalitet. For jeg tror, at hvis der er én ting, unge udlændinge, der overvejer kriminalitet, frygter, så er det at kunne blive udvist af Danmark. Og er ministeren enig med mig i, at hvis man først får dansk statsborgerskab, er det utrolig svært at udvise kriminelle?

Ministeren.

Jeg skal slet ikke kunne afvise, at det vil have en præventiv betydning – slet ikke. Det tror jeg faktisk spørgeren har ret i. Men der vil fortsat være folk, som idømmes forholdsvis milde straffe – f.eks. som her 10 dages betinget fængsel. Og der synes jeg, at vi skal overveje med os selv: Skal de resten af livet være fuldstændig udelukket fra at få dansk statsborgerskab? Og så synes jeg ikke, man har fundet balancen.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes, der er noget underligt i ministerens position. For lige før fulgte vi jo en debat, hvor ministeren og regeringen og Socialdemokratiet vil stemme nej til et forslag, må man forstå på hr. Nils Sjøberg, som vil muliggøre, at en eller anden tysk børnebogsforfatterinde, der i øvrigt har levet en fuldstændig dadelfri tilværelse, kunne få indfødsret. Så der var ministerens position altså, at en, som i øvrigt ikke havde gjort noget ulovligt og kun havde skrevet bøger for børn osv., ikke skulle have indfødsret.

Men nu har vi så et forslag fra Det Konservative Folkeparti, hvor vi taler om folk, der rent faktisk har begået kriminalitet, og de må gerne få det. Altså, det er da en underlig sådan småskizofren position, som regeringen, synes jeg, her indtager. Hvorfor ikke bare skære igennem og sige, at har man en gang har begået forbrydelser, så har man afskåret sig fra det store privilegium at blive en del af det danske folk? Så må man bo her på alle mulige andre måder; man kan tage et arbejde og ellers indpasse sig i det danske samfund – men ikke få indfødsret, det er desværre den konsekvens, det har.

Ministeren.

Den konkrete sag om den tyske børnebogsforfatter kan jeg forstå at Socialdemokratiets ordfører har bedt om at få bragt op i Indfødsretsudvalget, og der får jer, der er medlemmer af det udvalg, jo så mulighed for at vurdere, om der skal gives dispensation eller ej. Vi sørger selvfølgelig for, at sagen bliver sendt over hurtigst muligt.

Jeg er også, som jeg sagde før, enig i, at det skal have konsekvenser, hvis man har begået kriminalitet. Det har også konsekvenser, og afhængigt af hvilken type kriminalitet man har begået, og hvor hård straf man har fået, så får man også en meget lang karenstid eller permanent udelukkelse. Men det her forslag handler jo om, at al fængselsstraf, både betinget og ubetinget, skal udmønte sig i permanent udelukkelse – uanset hvad.

Nu nævner jeg bare et enkelt eksempel med et knallerttyveri, som i gentagelsestilfælde, skal jeg sige, gav 10 dages betinget fængsel, og hvor jeg i hvert fald tænker, at selvfølgelig skal det have konsekvenser, også for muligheden for at få indfødsret, men det skal ikke være permanent udelukkelse. Det er det, der er diskussionen – ikke hvorvidt kriminelle skal have statsborgerskab eller ej.

Hr. Morten Messerschmidt.

Kunne man forestille sig, at en af årsagerne til, at vi har så mange problemer – endog med folk, der har fået indfødsret – er, at vi har en regering og et Folketing, der fører en så utrolig skvattet og inkonsekvent politik på det her område? Kunne man forestille sig, at vi for en gangs skyld som Folketing mandede os op og sagde: Vi sætter nogle grænser, og så kan det godt være, at det gør ondt, og det kan godt være, at det støder nogle på manchetterne, men det gør vi af principielle årsager, fordi vi vil værne om det, der er vores fædreland? Kunne man så forestille sig, at måske nogle af dem, der havde fået indfødsret, også ville sætte lidt mere pris på det?

Ministeren.

Man kan forestille sig mange ting. Det, som jeg ved, fordi jeg har talt med mange mennesker, er, at det har haft helt konkret betydning, at vi har strammet reglerne for, hvornår man kan udvises. Det er noget, folk har respekt for. Jeg kan mærke, når jeg taler med folk, at det har betydning for, hvordan man taler om kriminalitet, og hvorvidt det er sejt eller ej at få en dom.

Jeg må indrømme, at jeg ikke lige kan huske, at jeg har talt med nogen, der har henvist til mulighederne for at få statsborgerskab eller ej, men det virker da umiddelbart sandsynligt, at den samme logik også skulle gøre sig gældende her.

Tak. Og så er der en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Ministeren nævnte det her med, at der ved de tidligere stramninger blev lavet en regel om, at hvis man f.eks. havde begået pædofili eller noget andet meget, meget groft, var man udelukket for altid. Men jeg blev bare nysgerrig efter at høre, om ministeren ikke også kan bekræfte, at der har været nogle ret store problemer med Det Centrale Kriminalregister, hvor man faktisk ikke havde mulighed for at trække de oplysninger ud.

Ministeren.

Jo, vi har et problem; jeg har en hovedpine, som jeg har overtaget fra min forgænger. For vi har lavet en aftale, som handler om lige præcis det, spørgeren henviser til, men af hensyn til nogle regler om, hvor lang tid man kan opbevare data, herunder kriminalitetsdata, altså om der er begået overtrædelser af straffeloven, så er vi lige nu stadig væk udfordret i forhold til at kunne indhente de nødvendige data for at kunne eksekvere på den beslutning, vi har truffet. Og det piner mig, må jeg indrømme, for det er en politisk aftale, vi har lavet, og den skal jo helst eksekveres.

Det sidste, jeg har hørt, er, at vi fortsat arbejder på det sammen med Rigspolitiet og Justitsministeriet, og det er fortsat min ambition, at vi finder en metode til faktisk at kunne indfri det, som der er aftalt politisk. Men det er ikke noget, jeg er stolt af, at vi ikke er i stand til nu her et par år efter.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak for det svar. Jeg kan se på et svar, som er givet tidligere, at man forventer, at den her undersøgelse er færdig medio 2020, så det bliver jo spændende at se, hvad der kommer ud af den. Men det var egentlig også bare for at bringe problematikken på banen, for det er et vanvittig stort problem, og derfor ville det også, tror jeg, være rigtig fint, hvis man lavede en generel regel, der simpelt hen sagde, at hvis man havde begået kriminalitet, skulle man selvfølgelig ikke have mulighed for at få dansk indfødsret.

Ministeren.

Jeg er glad for, at spørgeren kan oplyse mig om, hvad jeg selv har oplyst tidligere, nemlig at det er medio 2020 – det må jeg indrømme at jeg selv lige havde glemt. Men det betyder jo, at det er snart, så jeg glæder mig også selv til at se, hvor langt vi er kommet.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Rasmus Stoklund.

Tak. I Socialdemokratiet mener vi, at det er et privilegium at blive dansk statsborger, og det er et privilegium, man skal gøre sig fortjent til. Man kan derfor ikke på den ene side begå alvorlig kriminalitet og på den anden side forvente at blive dansk statsborger. Vil man være dansk statsborger, skal man opføre sig ordentligt. Ud over det, at man ikke er kriminel, stiller vi som bekendt en række andre krav til udlændinge, der har et ønske om at få tildelt dansk statsborgerskab. Og jeg vil gerne på vegne af Socialdemokratiet takke Konservative for at rejse debatten og stille dette beslutningsforslag, fordi problemstillingen og dilemmaerne er vigtige.

I 2018 foretog Folketinget en opstramning af reglerne for at opnå dansk statsborgerskab. Her blev især strammet op, så folk, der tidligere har overtrådt loven, fik sværere ved at blive danske statsborgere – og det var godt. Dermed er der allerede i dag flere lovovertrædelser, der permanent udelukker en person fra at kunne blive dansk statsborger. Er en ansøger f.eks. dømt for bandekriminalitet, eller har en ansøger begået en voldtægt, ja, så bliver vedkommende aldrig dansk statsborger. Andre lovovertrædelser udløser lange karensperioder. Det var gode og rimelige opstramninger, som vi dengang foretog i fællesskab.

Socialdemokratiet støtter ikke beslutningsforslaget, men vi vil som sagt gerne takke Det Konservative Folkeparti for at sætte fokus på en meget vigtig problemstilling, og vi er åbne for at tale videre med De Konservative om de regler, som vi tidligere har drøftet i fællesskab.

Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Tak til ordføreren, og tak for de pæne ord. Jeg var rigtig glad for før at høre, at Socialdemokratiet i forhold til beslutningsforslaget fra Det Radikale Venstre jo dér havde rykket sin holdning. Og det er jo en sund ting for et politisk parti, synes jeg, at man i takt med den udvikling, der er i samfundet, godt kan udvikle sine politiske synspunkter.

Har Socialdemokratiet i det her tilfælde overhovedet en mulighed for at komme lidt nærmere, i forhold til at vi skal stramme op på kriminalitet, således at kriminelle udlændinge ikke kan få dansk statsborgerskab, eller er det klokkeklart, at Socialdemokratiet holder fast i den aftale, som blev indgået i 2018?

Ordføreren.

Foreløbig holder vi jo fast i den aftale, som vi bl.a. indgik med De Konservative og en række andre partier i 2018. Så ja, det er det korte svar. Men derudover vil jeg sige: For mit eget vedkommende har jeg sådan personligt haft som en overvejelse, i forhold til hvorfor jeg ikke synes, at man umiddelbart kunne bakke op om forslaget her, som det ligger, at det for mig er uklart, om der vil være for mange eksempler, hvor man med tiden vil sige, at noget, uagtet at det kan være alvorligt i øjeblikket, er for bagatelagtigt 30 år senere; altså at man har været i fængsel som 18-årig engang for at have begået et eller andet, man ikke skulle have gjort som 18-årig, men som måske ikke var noget, der sådan kunne godtgøre, at man 30 år senere ikke skulle kunne have forandret sig og være blevet en god dansk statsborger, hvis det var det ønske, man måtte have til den tid. Det er et tænkt eksempel, men det er det, der er baggrund for, at jeg synes, at det er for kategorisk i dets nuværende form.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er jo en rigtig, rigtig god pointe, men ordføreren ved jo også, at vi har Indfødsretsudvalget, hvor man kan give dispensation. Så hvis der her er enkeltstående eksempler på nogen, der gjorde noget og fik en fængselsstraf, men som mange år senere måske alligevel burde få et dansk statsborgerskab, så er der jo altså en kattelem, der hedder Indfødsretsudvalget. Så der er jo en vej udenom. Så vil ordføreren i det mindste bakke mig op i, at vi skal indkalde til nye forhandlinger, således at det store antal partier her i Folketinget, der ønsker at se på de regler igen, har mulighed for at komme til orde?

Ordføreren.

Jamen jeg synes ikke, at vi skal vedtage regler, som vi med åbne øjne ved vil skabe en masse dispensationssager. Og jeg synes også, problemet er, at vi nogle gange kommer til at ramme lidt skævt her, for det kan vi jo se i forhold til ansøgerne, der så har rent mel i posen – det ser vi nogle gange i Indfødsretsudvalget; det kunne være folk, der oprindelig har været amerikanske statsborgere engang i 60'erne, og som er blevet taget for at have haft 1 g hash på sig eller lignende, hvilket de så oplyser som noget, de er nødt til at have dispensation for. Og der er andre, hvor deres kriminalitet ikke har været registreret, eller hvor registreringen er forsvundet, og så kan de måske slippe igennem alligevel. Det er jo den risiko, man løber, hvis man bliver for kategorisk i forhold til de her ting.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører hr. Morten Dahlin fra Venstre.

Tak for ordet. Det danske statsborgerskab er noget særligt. Det er ikke og det skal ikke være for hvem som helst. For at blive dansk statsborger skal man forstå og acceptere de danske værdier, og så skal man selvfølgelig overholde de danske love og regler. Derfor kan jeg også lige så godt sige fra starten, at jeg har meget stor sympati for tankerne bag det her forslag, nemlig at man ikke skal kunne begå alvorlig kriminalitet og så bagefter blive belønnet med et dansk statsborgerskab.

Derfor stod vi i spidsen for den regering, der strammede reglerne op i 2018, og de regler siger da også klart og tydeligt, at hvis du har fået en ubetinget fængselsstraf på mellem 6 og 12 måneder, bliver du mødt med en karensperiode på 18 år – altså 18 år, før du kan søge om dansk statsborgerskab. Hvis din straf er på over 1 års ubetinget fængsel, kan du aldrig nogen sinde blive dansk statsborger, og der er også lange karensperioder, faktisk også livstidskarantæne, ved nogle betingede straffe. Det var nogle grundlæggende fornuftige opstramninger, vi fik aftalt dengang. Dem er vi sådan set stolte af. For man skal ikke kunne begå alvorlig kriminalitet og så bagefter blive belønnet med et dansk statsborgerskab.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at Venstre mener, at der skal være en balance mellem de forseelser, der er blevet begået på den ene side, og så den konsekvens, man bliver mødt med på den anden side. Og er den balance ramt helt rigtigt i det her forslag? Det er vi måske ikke helt overbevist om endnu. Betyder det så, at vi ikke er klar til at diskutere yderligere stramninger? Nej, det gør det selvfølgelig ikke, det diskuterer vi hjertens gerne. Det kan vi diskutere i udvalgsbehandlingen. Vi diskuterer det også meget gerne ovre i ministeriet, som Det Konservative Folkeparti tidligere på dagen foreslog. Vi tager meget gerne en drøftelse af, om vi har de rigtige karensperioder. Vi drøfter især også gerne, hvad vi gør ved dem, der har begået så alvorlig kriminalitet, at de har fået en ubetinget fængselsstraf, altså at de har været i fængsel. Det tager vi meget gerne en drøftelse om, for her kan man diskutere, om og hvis der skal være adgang til dansk statsborgerskab. Så vi ser frem til udvalgsbehandlingen, og vi ser også frem til de eventuelle drøftelser med partierne bag indfødsretsaftalen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Nå, der kom lige en kort bemærkning. Den dukkede ikke op på min skærm. Det beklager jeg. Værsgo, hr. Marcus Knuth.

Tak, formand, for den lille rettelse med elektronikken. Og tak til Venstre. Jeg er jo ked af, at Venstre ikke bare kan omfavne forslaget, som det ligger. Det at være blevet idømt en fængselsstraf, betinget eller ubetinget, synes jeg er en ganske fin barre for ikke at kunne blive dansk statsborger. For det, vi jo hører fra de kriminelle miljøer, er, at hvis der er én ting, kriminelle udlændinge frygter, så er det at blive udvist af Danmark, og det kan man i sagens natur ikke, hvis man først har fået det danske pas. Kriminelle udlændinge er ikke så bange for at komme ind og brumme den i et halvt eller et helt år. Så hvorfor omfavner Venstre ikke det her helhjertet og siger, at alle kriminelle udlændinge, der har fået en fængselsdom, aldrig kan blive danske statsborgere?

Ordføreren.

Jamen Venstre omfavner forslaget. Jeg prøvede faktisk i min tale at forklare, at vi er mere end villige til at kigge på, om vi har de rigtige karensperioder. Vi er mere end villige til at kigge på, om der er flere typer af straffe, som skal medføre en livstidskarantæne. Vi er åbne for at se på det hele. Det kan vi gøre i udvalgsbehandlingen. Det kan vi gøre ovre i ministeriet. Så den drøftelse tager vi hjertens gerne.

Hr. Marcus Knuth.

Jamen tak, det er da i hvert fald et godt skridt i den rigtige retning. Men ordføreren taler jo selv om alvorlig kriminalitet og skrue lidt her og dreje lidt der. Jeg synes jo ikke, det er nok, hvis man siger, at du stadig godt kan blive dansk statsborger ved et halvt års kriminalitet eller fængsel. Så bare lige for at få en fornemmelse af, hvor Venstre ligger: Hvor lang tid kan man sidde i fængsel og stadig væk godt blive dansk statsborger?

Ordføreren.

Tak for det. Som reglerne er i dag, er du i livstidskarantæne fra at få dansk statsborgerskab, hvis du har fået over 1 års ubetinget fængsel. Det var nogle gode regler, vi indførte i 2018. Skal vi så have kigget på, om ubetinget fængselsstraf helt generelt skal give en længere eller en livstidskarantæne? Den drøftelse tager vi faktisk meget gerne, fordi vi jo som udgangspunkt ikke bryder os om kriminalitet og også har den holdning, at hvis man har begået alvorlig kriminalitet, skal man ikke belønnes med et dansk statsborgerskab. Så vi ser frem til den videre drøftelse, både i udvalgsbehandlingen og forhåbentlig ovre hos ministeren.

Tak, og der er en, der har trykket sig ind. Det er fru Mette Thiesen. Værsgo.

Tusind tak. Mener ordføreren reelt set, at dømte kriminelle skal have lov til at have dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Da vi strammede reglerne op i 2018, lå der ikke en politisk beslutning om, at hvis du har begået noget som helst kriminalitet nogen sinde, skal du udelukkes fra at blive dansk statsborger. Det ligger ikke i de nuværende regler, og vi bakker op om de nuværende regler. Og jeg læser faktisk heller ikke det forslag, som om al kriminalitet på livstid skal udelukke dig fra at blive dansk statsborger. Jeg ved ikke, om det er Nye Borgerliges holdning, men jeg opfatter det ikke sådan, at det er det forslag, vi behandler her i dag.

Fru Mette Thiesen.

Jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Jeg spurgte bare, om ordføreren reelt set mener, at udlændinge, der er dømt for kriminalitet, skal kunne tildeles dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg bliver nødt til at give ordføreren præcis det samme svar, som jeg gav før. Som reglerne er i dag, og de regler har vi jo lavet, så er det ikke sådan, at alle typer kriminalitet udelukker en person bestandigt fra at blive dansk statsborger, og vi bakker jo op om de regler, der er i dag, hvor vi har strammet op og sagt, at hvis du har begået alvorlig kriminalitet, kan du ikke blive dansk statsborger. Men alle former for sanktioner, du bliver idømt, medfører jo i dag ikke en livstidskarantæne fra at blive dansk statsborger, og det er heller ikke det, der ligger i beslutningsforslaget, som jeg læser det.

Tak for det. Nu er der, så vidt jeg kan se, ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup.

I Dansk Folkeparti synes vi, at der er blevet givet alt for mange statsborgerskaber i fortiden. Vi mener, at der skal strammes op. Derfor bakker vi også op om det her forslag, og vi mener, at især den præventive effekt i forhold til, at der vil være folk, der vil afholde sig fra kriminalitet for at få et statsborgerskab, er væsentlig i den her sammenhæng. Så vi ser det som et positivt forslag.

Men det er bestemt ikke nok. Der er brug for yderligere stramninger, f.eks. det forslag, som Dansk Folkeparti er kommet med, om, at man kan tildele statsborgerskab betinget. Så det vil sige, at man godt kan være straffri, når man får sit statsborgerskab, men hvis man så begår kriminalitet inden for de næste 10 år, får man frataget sit statsborgerskab. Det mener vi vil være et godt supplement til det her forslag.

Vi mener heller ikke, at der skal gives mere end maks. 1.000 statsborgerskaber om året, og vi mener, at de primært skal reserveres folk, der indgår ægteskab med en dansker, og vi mener også, det er væsentligt, at det bliver helt tydeligt, hvilken religiøs/kulturel baggrund man har, når der skal stemmes om, hvem der skal have statsborgerskab, her i Folketinget. Så vi bakker op om beslutningsforslaget, og vi går også gerne til nye forhandlinger om stramninger af loven angående tildeling af indfødsret, men vi undrer os en anelse over processen her. For Konservative kunne jo have stemt for alle vores gode strammerforslag, som vi løbende fremsætter, men det har man ikke gjort med henvisning til, at man hellere vil over i ministeriet og forhandle. Men nu fremsætter man selv et beslutningsforslag på området. Det skal selvfølgelig ikke afholde mit parti fra at stemme for, men det er bare pudsigt, at den proces fungerer, når det er Konservative, der agerer, men den ikke fungerer, når det er Dansk Folkeparti, der agerer.

Så det synes vi er en anelse pudsigt, men vi støtter selvfølgelig indholdet i beslutningsforslaget.

Tak. Der en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Tak. Det er bare for at pointere, hvad jeg synes tangerer lidt politisk drilleri, for hvis Dansk Folkeparti er med i finansloven eller i enhver anden aftale, men ikke har fået alle dele med i den aftale, som man har indgået, går man så ned og stemmer for, eller stemmer man imod, bare fordi man ikke har fået nogle enkeltdele med?

Ordføreren.

Det her drejer sig jo om nogle konstruktive forslag til skærpelse af indfødsretstildeling, som Dansk Folkeparti er kommet med. Der kunne Konservative jo stemme for og bakke op, men det har man ikke gjort, fordi man har henvist til, at man hellere vil forhandle. Altså, vi vil meget gerne støtte det her forslag, men vi vil også gerne have støtte til vores forslag fra De Konservative.

Hr. Marcus Knuth.

Lad mig sige, at jeg af hele hjertet er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti støtter det her, men det er jo ikke det samme, som vi støtter alle forslag, der kommer fra Dansk Folkeparti. Vi kommer jo også af og til med noget på f.eks. skatteområdet, som Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis er enig i. Skal vi så ikke bare glædes over det fantastiske samarbejde, vi har, og de rigtig mange aftaler, vi godt kan lave sammen, men også anerkende, at vi jo altså er to forskellige partier, der ikke nødvendigvis bakker 100 pct. af hinandens aftaler op.

Ordføreren.

Men det, der bare er interessant, er jo, at det har været med henvisning til selve processen, at man ikke har bakket det op tidligere, og det er det, der er mærkeligt. Processen virker åbenbart kun, når det er De Konservative, men heldigvis er vi så enige om indholdet her, og det synes jeg vi skal glæde os over, men så synes jeg, at det ville være en god idé, hvis Konservative så stemte ja til det forslag, som vi gerne vil genfremsætte, nemlig om, at man skal få tildelt statsborgerskab betinget af, at man holder sig ude af kriminalitet i 10 år.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er hr. Nils Sjøberg fra Det Radikale Venstre.

Tak. I dag får man en karensperiode, hvor man ikke kan søge om statsborgerskab, på 4 år og 6 måneder ved bøder over 3.000 kr. eller anden bødestraf. Man får en karensperiode, hvor man ikke kan søge om statsborgerskab, på 8 år ved betingede domme uden vilkår om samfundstjeneste. Og ved samfundstjeneste eller anden betinget dom er karensperioden 10 år, og karensperioden er 12 år ved ubetingede domme.

Det er sådan, status ser ud i 2020, på nuværende tidspunkt. Derudover afholder en lang række andre overtrædelse en person fra nogen sinde at få statsborgerskab. Det ønsker man fra De Konservatives side nu at stramme op på. Det gør selvfølgelig, at man som radikal siger: Jamen hvor har vi begrebet rehabilitering – hvad er det for en situation, vi befinder os i her? Og der er vi grundlæggende af den opfattelse, at man må sige, at det her er et forslag, som vi ikke på nogen måde kan acceptere. Skal udenlandske domme f.eks. tælle med i den permanente udelukkelse fra tildeling af statsborgerskab – f.eks. hvis man nu har fået en frihedsstraf i Hongkong eller Syrien for at demonstrere mod styret? Hvad er det for nogle overvejelser, der rent faktisk gør sig gældende her?

Nu, når det er blevet bevist i forskningen gang på gang, at man ikke får mindre kriminalitet i samfundet ved at hæve straffen, hvorfor argumenterer De Konservative så med, at beslutningsforslaget vil lette byrden for dansk politi? Og mener ordføreren virkelig, at man tror på, at nogen vil overveje et butikstyveri en ekstra gang, hvis man ved, at man så ikke kan få dansk statsborgerskab? Der er en række forhold i det her, som vi i hvert fald fra vores side er noget forundrede over.

Det koncept, som De Konservative lægger op til her i deres beslutningsforslag, kan vi simpelt hen ikke acceptere. De vil gøre op med den stolte danske tradition for, at man giver et incitament til at vende kriminalitet ryggen og blive at fuldbyrdet medlem af det danske samfund. Det kan jeg ikke forstå. Jeg er tilhænger af – hvilket der måske kunne være tvivl om efterfølgende; det var den diskussion, vi havde før – høje krav til at få dansk statsborgerskab, for som forslagsstillerne skriver, så er det noget helt særligt at blive dansk statsborger, men hvordan gør vi det bedst? Men vi tror også på, at vi i Danmark kan tilgive tidligere kriminalitet. Vi tror på, at når man taler dansk, når man er en del af det danske arbejdsmarked og samfund, og når man har boet i Danmark i det meste af sit liv, så har man fortjent dansk statsborgerskab.

I dag må man ikke engang have fået en fartbøde inden for de sidste 4½ år for at få dansk statsborgerskab. Og hvis man får gentagne bøder, er karensperioden endnu længere. Hvis man har fået en fængselsdom, skal man vente i 10 år. Man må ikke have fået en ubetinget fængselsstraf på over 1 år eller over 3 måneder for personfarlig kriminalitet.

Det leder mig til at konkludere, at dette beslutningsforslag ikke har til formål at afholde kriminelle borgere fra at få statsborgerskab; det har kun til formål at fjerne muligheden for at blive et fuldbyrdet medlem af det danske samfund på grund af ens fjerne fortid. At fjerne muligheden for tilgivelse og forbedring fra en person synes jeg egentlig ikke er særlig dansk. Indfødsrets- og udlændingepolitikken skal give mening. Vi skal ikke udelukke dem, som gør sig umage og gerne vil Danmark. Derfor kan vi ikke skære alle over en kam – heller ikke selv om det lyder godt på tv at sige: Ingen kriminel udlænding skal have statsborgerskab. Grundlæggende set er det her simpelt hen et spørgsmål om at respektere det enkelte menneske. Derfor kan vi ikke støtte det her forslag.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak. Nu overrasker det mig ikke, at Det Radikale Venstre er imod det her forslag, og jeg er også helt med på, at de barrer, der er for Konservative versus Radikale Venstre, for, hvor meget kriminalitet man skal have begået, før man stadig væk kan blive dansk statsborger, ligger milevidt fra hinanden. Men anerkender ordføreren ikke som minimum, at ude i den kriminelle verden er der rigtig mange kriminelle udlændinge, som frygter langt mere at kunne blive udvist af Danmark end at sidde i fængsel et halvt, et helt eller to år, og at en meget, meget vigtig del af det her beslutningsforslag dermed er den præventive effekt, som man sender ud til den kriminelle verden, nemlig at hvis det her går igennem, er der rigtig mange, der vil tænke sig om en ekstra gang, inden de begår kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan folk tænker, når de begår kriminalitet, må jeg sige, men grundlæggende må man sige, at det er en rigtig dum idé at begå kriminalitet uanset hvad, for det vil altid stigmatisere og anbringe en i en vanskelig situation, ofte i en vanskeligere situation, end det danske samfund sådan set gør. Man bliver altså placeret i en uheldig situation. Så jeg er helt sikker på, at det da givetvis vil kunne få nogle til – hvis det er det, ordføreren spørger om – at tænke sig om, men jeg tror bare ikke, at det er dommen og straffen som sådan, der er afgørende for, hvordan man får det, men at det er et spørgsmål om, hvordan man kommer videre.

Hr. Marcus Knuth.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren i hvert fald anerkender, at det i nogle tilfælde vil have en præventiv effekt. Når man så tilføjer, at vi, som jeg også nævnte over for ordføreren for Socialdemokratiet, altså har et Indfødsretsudvalg, som kan give dispensation, hvis der er nogen, der i et ekstremt tilfælde kommer til at lave noget, hvorom vi her i Folketinget tænker, at den person faktisk skal have lov til at få dansk statsborgerskab alligevel, så er der jo også en mulighed for det, så hvorfor så ikke stemme for forslaget?

Ordføreren.

Igen vil jeg sige, at jeg ikke ved, hvad der er årsag til, at folk ikke begår kriminalitet, og hvad der er årsag til, at folk gør det, for der kan være mange forskellige årsager til det. Så den del af det – apropos det første spørgsmål, der blev stillet – kan jeg slet ikke tage stilling til. Det, der for os er afgørende, er, at vi synes, at de krav, der er i forvejen, er rigeligt hårde.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til De Radikales ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Halime Oguz.

Tak, fru formand, og tak til Det Konservative Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget. Adgang til dansk statsborgerskab er ikke noget, man bare får. Det er et helt særligt privilegium, og det har jeg også understreget gentagne gange fra talerstolen. Det tror jeg faktisk også vi alle er enige om. I SF bakker vi helhjertet op om, at vi skal stille skrappe krav til de borgere, der ønsker adgang til det store privilegium, som det er at have et dansk statsborgerskab, og det står ganske tydeligt for enhver og er blevet tydeligere i de seneste år.

Vi noterer os, at der i dag er ganske tydelige krav til ansøgere, der søger dansk statsborgerskab, herunder danskkundskaber, selvforsørgelse, og naturligvis hvorvidt man er straffet. Eksempelvis må man ikke have en ubetinget frihedsstraf på mere end 1 år, og samtidig understreges det tydeligt, at der er skærpede krav for personfarlig kriminalitet, terrorisme, bandekriminalitet og eksempelvis seksualforbrydelser. Her er der tale om grov kriminalitet, som vi som samfund absolut ikke kan acceptere, og derfor har det konsekvenser.

Vi mener derfor ikke, at der er behov for yderligere at stramme kravene, i forbindelse med hvilken straf man måtte være idømt. Vi skal ikke brændemærke eksempelvis meget unge mennesker, der i en tidlig ungdom er kommet til at lave en enkelt fejltagelse og får en betinget dom, men siden hen holder sig på lovens rigtige side.

Med dette vil jeg meddele, at SF stemmer imod forslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth.

Tak til ordføreren. Ordføreren har lidt en sondring mellem alvorlig kriminalitet og lad os sige milde domme. Synes ordføreren, at en dom på under 1 års fængsel, lad os sige 9 måneders fængsel, er en mild dom, eller er det alvorlig kriminalitet?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at vi i forvejen har skærpet kravene ret meget i forhold til, hvilken type kriminalitet man begår, og så er det også sådan, at man har en rigtig, rigtig lang karensperiode for mindre alvorlig kriminalitet f.eks. Det er jo selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt med kriminalitet, men hvis man har begået en mindre forbrydelse i sine unge år, og hvis man derudover ellers har holdt sig på den rigtige side af loven, så synes jeg, at man skal have en chance.

Hr. Marcus Knuth.

Men der ved ordføreren jo også godt, at vi har Indfødsretsudvalget, hvor man så kan søge dispensation, og nu nævnte ordføreren i sin tale, hvis man som ung har begået en enkelt lovovertrædelse og fået en betinget dom. Hvis vi skulle prøve at komme hinanden lidt i møde, ville ordføreren så gå med til det her, hvis det var sådan, at man havde begået mild kriminalitet gentagne gange og stadig væk fået nogle fængselsdomme? Ville det så være godt nok for ordføreren til at gå det her forslag i møde?

Ordføreren.

Det vil jeg rigtig gerne diskutere videre i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til SF's ordfører. Så den næste ordfører er hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det. Når man har udstået sin straf, har man betalt sin gæld til det danske samfund, undtagen når man søger om dansk statsborgerskab. Så er man nemlig ramt af karensregler, som efter Enhedslistens mening er alt for strenge. Karensreglerne er så strenge i dag, at bare 1 års fængsel betyder, at man aldrig nogensinde kan blive dansk statsborger, og kortere fængselsstraffe medfører mange års karenstid. Der er ikke brug for at få skærpet karensreglerne, tværtimod. Så derfor kan Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget.

Til gengæld finder jeg det prisværdigt, at Det Konservative Folkeparti med dette forslag ønsker at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om kriterierne for optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse, et område, der som bekendt hidtil har været reguleret i den såkaldte indfødsretsaftale, som ikke er en lov, men en aftale mellem partier, der tilsammen har flertal i Folketinget. Vi så meget gerne, at kriterierne for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse – sådan som hr. Marcus Knuth så tilsyneladende også foreslår her – var nedfældet i en lov, som havde været diskuteret offentligt og behandlet tre gange i Folketinget, og ikke i en aftale indgået bag lukkede døre i Udlændingeministeriet. I det regeringsgrundlag, der lå til grund for SRSF-regeringens ved dens dannelse i 2011, står der faktisk: »Kravene til statsborgerskab vedtages ved lov frem for ved skiftende politiske aftaler«.

Det var efter Enhedslistens mening noget af det rigtig fornuftige, der stod i det regeringsgrundlag. Desværre overlod Det Radikale Venstre efter at have fået formuleringerne med ind i regeringsgrundlaget det til socialdemokratiske justitsministre at føre det ud i livet, og så blev det aldrig rigtig til noget. Men forhåbentlig kan beslutningsforslaget her være med til at ændre den praksis.

Men som sagt kan Enhedslisten ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Marcus Knuth.

Tak for det. Med nogle af de andre partier og senest med Enhedslisten prøvede jeg at se, om der var et eller andet, man kunne gøre, for at vi kunne mødes, og med Venstre og Socialdemokratiet håber jeg, at vi i hvert fald kan komme nogenlunde i den samme retning. Det tror jeg ikke er tilfældet med Enhedslisten. Jeg tror, vi ligger for langt fra hinanden, men nu er jeg nødt til at spørge bare ud af nysgerrighed: Ville der være en øvre barre for, hvor mange år man kan have siddet i fængsel for stadig at kunne få dansk statsborgerskab, hvis det var op til Enhedslisten?

Ordføreren.

Ja, og det fremgår også af det grundlovsudspil, som Enhedslisten har lavet, at det ikke er, fordi vi afviser karensreglerne. Men det er jo bare sådan, at hvis vi ser på reglerne her i Danmark og sammenligner med de regler, man har i de øvrige nordiske lande, så er de ekstremt strenge. Som karensreglerne er i dag, hvor selv forholdsvis mild kriminalitet medfører lange karensperioder, er det efter vores opfattelse ikke proportionelt, og derfor er vi af den opfattelse, at der tværtimod er brug for at lempe karensreglerne frem for at stramme dem yderligere.

Hr. Marcus Knuth.

Jeg skal bare lige forstå ordføreren korrekt: Det vil sige, at der ikke er nogen øvre grænse. Ligegyldigt hvor hård kriminalitet man har begået – om det så er terrorisme – ligegyldigt hvad man har gjort, og hvor hård en straf, man har fået, og hvor voldsomt man har ramt det danske samfund, så kan man ifølge Enhedslisten stadig godt have mulighed for at søge dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Nej. Så tror jeg ikke, at hr. Marcus Knuth hørte efter, hvad jeg sagde. Det fremgår også af det grundlovsudspil, som Enhedslisten har fremlagt, at vi også bakker op om, at der er karensregler, og at meget grov kriminalitet vil kunne medføre, at man ikke vil kunne opnå statsborgerskab. Men i forhold til de karensregler, der er i dag, anser vi ikke, at der er behov for stramninger, men at det tværtimod er lempelser, der er brug for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Enhedslistens ordfører. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, har bedt om at få sin taletid delt op, så derfor giver vi hr. Marcus Knuth ordet som ordfører. Værsgo.

Tak, fru formand. Det danske statsborgerskab er et kæmpe privilegie. Det er jeg heldigvis glad for at høre at der er adskillige her i salen der er enige med mig i. For det er en gave at blive dansk statsborger og noget, man skal gøre sig fortjent til. Vi Konservative mener, at der skal stilles høje krav for at få det danske pas, ikke mindst på grund af de helt særlige rettigheder, der følger med. Reglerne i dag er så lempelige, at man kan søge dansk statsborgerskab, selv om man er dømt til en fængselsstraf på helt op til 1 års fængsel. Det er i vores optik fuldstændig skævt. Jeg synes, det er en hån mod det danske samfund, at så hårdkogte kriminelle senere i livet kan søge dansk statsborgerskab.

Vi Konservative vil derfor hæve kravet, således at enhver fængselsdom – betinget eller ubetinget – fraskærer muligheden for at blive dansk statsborger. For det første synes vi, det er ret og rimeligt over for det danske samfund. For det andet risikerer vi ikke, at hårdkogte udlændinge kan komme hertil, begå kriminalitet og alligevel få det danske pas, hvorefter vi ikke kan udvise dem, når de begår kriminalitet igen. For det tredje vil det her jo altså også, som jeg har været inde på i mine spørgsmål i dag, sende et venligt signal til nogle af de unge, der går og overvejer, om de skal vælge en kriminel levevej, eller om de skal holde sig på den rette og sunde sti. For med det her lovforslag vil de få at vide, at hvis de vælger den kriminelle levevej, vil de aldrig få det danske pas, og det er jeg overbevist om af hele mit hjerte vil sende et klart signal til de unge om at vælge den sunde levevej.

Kort sagt vil det her beslutningsforslag føre til et mere trygt og sikkert Danmark, og derfor havde jeg, lidt naivt måske, håbet på den brede opbakning, som jeg desværre ikke tror jeg får i dag, men vi er da i hvert fald kommet et skridt i den rigtige retning.

Tak for det. Og der er en kort bemærkning fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg er jo rigtig enig i rigtig meget af det, som ordføreren siger. Jeg synes også, det her er et godt forslag. Det burde jo være ganske almindelig sund fornuft. Men jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren om noget. For på det næste lovforslag om indfødsret, L 180, som vi skal stemme om ganske snart, er der faktisk 15 dømte kriminelle. Vil Det Konservative Folkeparti så – ligesom det, som ordføreren står og siger nu – leve op til det og stemme imod det lovforslag?

Ordføreren.

Der har vi den klokkeklare holdning – og det tror jeg også jeg sagde til ordføreren for Dansk Folkeparti tidligere – at den aftale om indfødsret, som vi jo er gået med i sidst, holder vi selvfølgelig fast i, og derfor følger vi reglerne og stemmer efter det, indtil der ligger en ny forhandling. Og det er jo derfor, at jeg lægger meget kraftigt op til, at ministeren indkalder til nye forhandlinger, hvorved vi så får muligheden for at se, om vi vil være med i fremtidige aftaler. Men vi holder fast i de aftaler, vi har stemt for, og sådan er det. Nu er Nye Borgerlige jo nye her i Folketinget. Vi byder jer varmt velkommen. Men I går jo også af og til med i aftaler, hvor I ikke får alle dele med. Og det betyder ikke, at I sidder og stemmer nej til alt, hvad der kommer, bare fordi I ikke får jeres vilje hundrede procent.

Fru Mette Thiesen.

Altså, nu er det her noget ret specielt. Det handler om indfødsret, og det er en lov, hvor man samler alle de navne på alle de folk, som skal have dansk indfødsret. Så jeg lader mig ikke helt spise af med det her med, at man har en aftale, og at man derved ikke kan stemme imod et lovforslag, selv om man mener, at der faktisk er en del af de personer, der er på, der ikke burde have dansk statsborgerskab. Det hænger simpelt hen ikke sammen. Der er 15 dømte kriminelle, jævnfør et svar fra udlændingeministeren, på det lovforslag, som vi snart skal stemme om her. Så har Konservative tænkt sig at overholde det, som de siger, og stemme nej til det her lovforslag?

Ordføreren.

Vi har tænkt os at overholde den aftale, vi gik med i sidst, og det er sådan set klokkeklart. Nu ved jeg godt, at Dansk Folkeparti er gået med i aftalen, men stemmer imod det, der er aftalt i aftalen. Og det synes jeg bare ikke er god stil. Tidligere så man f.eks. Konservative stå uden for forsvarsforliget i forhold til de nye jagerfly, så vi har altså alle sammen muligheden for at være med i aftaler, eller ikke at være med i aftaler. Det ændrer ikke på, at vi gerne vil have langt skrappere regler, og det er derfor, at vi også er rigtig glade for, at både Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lægger op til, at der er behov for nye forhandlinger på indfødsretsområdet.

Tak. Fru Marie Krarup.

Nu bliver det lige pludselig til en debat om Dansk Folkepartis ageren i Folketinget. Jeg synes, at når det drejer sig om indfødsret, er det noget meget, meget specielt. Det er jo en rullende ulykke, der er tale om her. Det er en rullende ulykke, som Dansk Folkeparti har forsøgt at bremse, og vi har forsøgt at få skærpelser igennem gang på gang for at stoppe den massetildeling af statsborgerskaber, som der var tale om, da Dansk Folkeparti virkelig begyndte at få indflydelse i 2001. Og derfor har vi fået så mange skærpelser som muligt igennem, men det er jo slet ikke nok. Det vælter jo stadig væk ind med folk, som ikke burde have statsborgerskab, og derfor er vi nødt til at stemme nej til indfødsretslovene. Og det er der ikke noget umoralsk i. Faktisk vil jeg sige: Det er da faktisk umoralsk at stemme for dem, hvis man inderst inde synes, det er forkert. Hvordan kan en konservativ dog stå og tale for at stemme for noget, som man synes er dybt forkert? Og her taler vi altså ikke om teknikaliteter; om, at så fik jeg ikke den ene, og så fik jeg ikke den anden med. Her taler vi altså om, at vores fædreland ændrer sig for altid.

Ordføreren.

Nu er det jo primært monolog, der er tilladt her fra talerstolen. Men jeg kan jo undre mig over – og det vil ordføreren måske komme ind på i sin replik – at hvis det er så forkasteligt, hvorfor stemte Dansk Folkeparti så for den indfødsretsaftale, der var i 2018? Hvis den var så fuldstændig skæv, hvorfor gik Dansk Folkeparti så med i den? Hvis det er sådan, at man ikke kan se sig selv i en aftale, stemmer man normalt imod aftalen. Men vi er jo rørende enige: Den aftale er ikke nok. Men den er et skridt på vejen, og derfor gik vi med i den dengang. Og det, vi så ønsker nu – og der er jeg rigtig glad for, at jeg har Dansk Folkepartis opbakning – er, at ministeren indkalder til nye forhandlinger, således at vi kan komme endnu et kvantespring, forhåbentlig, i den rigtige retning.

Fru Marie Krarup.

Hver gang vi har stemt for en aftale, har det reduceret antallet af folk, der får statsborgerskab. I øjeblikket er det omkring 4.000 om året, der får statsborgerskab. Vi ønsker at komme ned på 1.000 og måske også lavere end det. Men hver gang man skærper det, kommer der nogle færre ind. Selvfølgelig stemmer vi for aftaler, der skærper og dermed får reduceret antallet. Men det betyder da ikke, at vi kan stemme for, at der kommer 4.000 til Danmark. Men fordi der er den aftale, er det måske kun 4.000 i forhold til 6.000-7.000, som ellers ville stå på de lovforslag. Det er jo der, forskellen er. Så selvfølgelig er vi nødt til at stemme for aftalen, men nej til lovene.

Ordføreren.

Men der var jo intet, der forhindrede Dansk Folkeparti i at være med i forhandlingerne hele vejen. Og da den endelige aftale så lå der, kunne man jo have stemt nej til den. Men Dansk Folkeparti vælger jo først at stemme ja til de regler, som vi Konservative og Venstre og Socialdemokratiet har stemt ja til. Men når man så kommer til Folketingssalen og de enkelte lovforslag, stemmer man imod. Og det er bare en underlig måde at forhandle politik på, og der ser vi bare ikke ens på det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger i denne omgang. Så den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Udlændinge, der begår kriminalitet, skal ikke belønnes med statsborgerskab, de skal smides ud af Danmark. Så simpelt kan det siges. Det er faktisk helt ufatteligt, at vi overhovedet har den her diskussion. Er man i Danmark som udlænding, skal man selvfølgelig forsørge sig selv, og hvis man begår kriminalitet, skal man udvises konsekvent og efter den første dom.

Men vi står desværre i den situation, at der er mange herinde i Folketinget, der mener, at det er helt okay at belønne kriminelle udlændinge med et statsborgerskab, at belønne kriminalitet med den fineste gave, man kan få, nemlig dansk indfødsret. Det i sig selv er grotesk. Dette forslag handler om, at personer, der er dømt for kriminalitet, selvfølgelig ikke skal kunne få statsborgerskab, og det bakker vi selvfølgelig op om. Men jeg må sige, at jeg til stadighed undrer mig over Det Konservative Folkepartis ageren i sager som denne. For på det lovforslag om indfødsret, som vi skal stemme om meget snart, er der 15 dømte kriminelle, folk, som burde have fortabt deres ret til både at være i Danmark og bestemt også til at få dansk statsborgerskab.

Derfor spurgte jeg også lige før, om Det Konservative Folkeparti ville stemme imod lovforslaget om indfødsret, vel vidende at der er dømte kriminelle på det. Men nej, det ønsker man ikke. Jeg lader mig ikke spise af med den her Christiansborgsnak om, at man er en del af en aftale. Hvis Det Konservative Folkeparti virkelig mener det med, at man vil værne om Danmark, hvis man mener det med Gud, konge og fædreland, hvis man mener det, man siger, om, at dømte kriminelle ikke skal kunne få dansk statsborgerskab, så skal man kun stemme imod det her lovforslag, der indbefatter indfødsret til dømte kriminelle. Jeg tror desværre ikke, at Det Konservative Folkeparti holder, hvad de har sagt, med hensyn til afstemningen om indfødsretsloven, men jeg har stadig væk mine små forhåbninger. Men det her beslutningsforslag bakker vi op om. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Nye Borgerliges ordfører. Så vi går videre til den næste ordfører, som er fra Liberal Alliance, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Tak til Det Konservative Folkeparti for at komme med det her beslutningsforslag. Det er en vigtig debat, som det er godt at vi tager her i salen. I Liberal Alliance er vi grundlæggende glade for den aftale, der blev lavet i 2018, samtidig med at vi – og det har vi også sagt før – bakker hr. Marcus Knuth op i, at det kunne være godt, hvis der blev indkaldt til nye forhandlinger om at udforme reglerne. Hovedreglen bør jo være sådan, som den er i dag, altså at man, hvis man har begået alvorlig kriminalitet, aldrig bør kunne blive dansk statsborger, og at der, hvis den er mindre alvorlig, så bør falde en lang karantæne.

Det, som vi snakker mest om i den her tid udeomkring i samfundet, er jo nok coronakrisen, men næstefter den tror jeg at et af de mest omdiskuterede emner, i hvert fald hvis man interesserer sig for politik, er forholdet mellem skøn og regel. Jeg har selv siddet i Indfødsretsudvalget, og jeg ved, hvor vigtigt det er, at man kan tage konkrete sager op og bedømme dem, og at man, når man har set alt materialet igennem, kan træffe en afbalanceret vurdering, og det er altså en type af sager, hvor jeg tror, at det her beslutningsforslag kommer til at ramme lidt for hårdt. For der er en type af sager, hvor forseelsen ligger meget langt tilbage i tiden, og nogle gange i kombination med, at synet på den sag, der udløste dommen, har ændret sig. Der synes jeg egentlig, at det eksempel, som hr. Rasmus Stoklund kom med, var godt, altså sagen om en amerikaner, der som ung i 1970'erne har modtaget en dom for at være i besiddelse af et mindre kvantum hash. Det er ikke sådan en helt usandsynlig sag, når man sidder i Indfødsretsudvalget. Der må man jo sige, at hvis den her ansøger så har levet et dadelfrit liv frem til i dag, og at samfundets syn på den forseelse, som personen blev dømt for i sin tid, vel også har ændret sig, hvad så? Der tror jeg nok, at jeg, hvis jeg stadig sad i Indfødsretsudvalget, så ville mene, at den pågældende ansøger gennem sin livsførelse og gennem den lange tid, der var gået, var en person, som man kunne anse som fuldt ud resocialiseret. Det her princip, navnlig det om lang tid og om et dadelfrit liv og måske også det her med, at synet på forbrydelsens alvor i nogle tilfælde godt kan have ændret sig, gør, at jeg synes, at vi måske skal arbejde videre med det her forslag. Altså, ja til hovedreglen om kriminalitet og statsborgerskab, men også ja til princippet om skøn foran regel. Man skal i princippet kunne give en dispensation, hvis dommen ligger lang tid tilbage, og hvis ansøgerens livsførelse efter dommen og frem til i dag helt entydigt demonstrerer, at personen er rehabiliteret.

Vi kunne sikkert godt bakke en modificeret udgave af forslaget op, hvor der var taget højde for det her med skøn og regel, og det kan også være, at det kommer på et eller andet tidspunkt, men sådan som det er lagt op lige her, kan vi ikke bakke forslaget op. Tak for ordet.

Tak for det. Jeg kan ikke se, at der er nogen, der har bedt om ordet, så vi går videre til den sidste ordfører i ordførerrækken inden ordføreren for forslagsstillerne. Det er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. Det er egentlig ret enkelt for os i Alternativet. Vi synes også, det her er for stor en stramning. Der har været nogle gode eksempler på, at der skal meget lidt til, for at man så lige pludselig ikke kan få statsborgerskab, f.eks. besiddelse af en lille smule cannabis, eller at man har stjålet en knallert. Så Alternativet stemmer ikke for det her. Det er en alt for stor stramning.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så nu er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Marcus Knuth, til en afrunding af debatten. Værsgo.

Tak, formand, og tak for de mange gode indlæg i dag. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at Socialdemokratiet og Venstre ikke bakker helhjertet op om, hvad jeg tror rigtig mange danskere synes er sund fornuft. Fængselsdømte, kriminelle udlændinge skal ikke have mulighed for at søge dansk statsborgerskab. Det rammer som sagt lidt den kløft, jeg tror der nogle gange er mellem befolkningen og Folketinget, og det er jo ærgerligt.

Men jeg er også glad for, at vi er kommet nogle fornuftige skridt i den rigtige retning. Der er adskillige partier her, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, der ligesom vi Konservative har udtrykt klare ønsker om nye forhandlinger om indfødsretsaftalen. Det synes jeg er noget, som giver god mening, og noget, som jeg håber at ministeren oprigtigt lytter til. Vi har et nyt Folketing, et nyt Folketing med et nyt parti, et Folketing med rigtig mange nye folketingsmedlemmer, et Folketing med et Socialdemokrati ved roret i regeringen og vel at mærke et Socialdemokrati, som vi så i det sidste beslutningsforslag jo også har rykket sig på nogle områder. Derfor vil en ny forhandling af indfødsretsaftalen helt klart give god mening. Jeg hørte også Venstre sige, at man ville komme det her forslag i hvert fald delvis i møde, og det understreger igen også, at der er et stort ønske om nye forhandlinger.

Så vil jeg sige af hjertet tak til Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti for at støtte det her forslag. Nu er vi tre partier, der støtter det helhjertet. Det er et skridt i den rigtige retning og igen noget, der understreger, hvor vigtigt det er med nye forhandlinger.

Til Henrik Dahl: Det er en god pointe, du har, med skøn foran regel. Det er jo derfor, vi har Indfødsretsudvalget, således at man netop kan skønne i helt særlige tilfælde – og det er ikke, fordi jeg synes, vi, som hr. Rasmus Stoklund sagde, skal til at indføre nye systemer, der gør, at der kommer en flodbølge af dispensationssager. Det er jo ikke sådan, det er ment. Men i de helt ekstreme tilfælde er det jo derfor, vi har Indfødsretsudvalget.

Så med de ord håber jeg, at vi kan se frem til gode, produktive forhandlinger i Udlændingeministeriet, således at vi kan komme frem til et nyt sæt regler, der gør Danmark om end ikke lige så sikkert og trygt, som det her forslag ville føre til, så i hvert fald noget mere sikkert og trygt, end de nuværende regler tillader. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indfødsretsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.