Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. april 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til B 161 efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 7 til B 161:
Vil den såkaldte nødbremse kunne bruges, hvis regeringen vurderer, at der er tale
om en for stor smitterisiko fra et stigende antal asylansøgere, selvom Dublinsam-
arbejdet ikke er brudt yderligere sammen end i dag?
Svar:
1.
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 7, kan udlændinge- og integrationsmi-
nisteren i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være
omfattet af § 7 (asyl), kan afvises ved indrejse fra et land, som er omfattet af Dubl-
inforordningen (den såkaldte nødbremse).
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at det vil være en forudsætning for
udlændinge- og integrationsministerens beslutning om at aktivere nødbremsen,
at der foreligger en krisesituation, hvor migrantstrømme bevæger sig op igennem
Europa, og hvor Dublinsamarbejdet formelt set stadig fungerer, men hvor samar-
bejdet efter den danske regerings opfattelse i realiteten er holdt op med at funge-
re, og hvor Danmark således efter en folkeretlig vurdering ikke længere kan anses
for forpligtet til at følge procedurerne i Dublinforordningen.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for iværksættelse af
nødbremsen er opfyldt, henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 til
B 161.
2.
I forhold til den aktuelle situation for Dublinsamarbejdet har en række med-
lemsstater berostillet de fysiske overførsler af asylansøgere i medfør af Dublinfor-
ordningen.
Berostillelsen er en konsekvens af den særlige situation, som medlemsstaterne
oplever lige nu på grund af Covid-19.
19. april 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 5860
1228095
Side
1/2