Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
B 174 Bilag 1
Offentligt
Ændringsforslag til b 174
Af Marcus Knuth (KF)
Til titlen
1) I titlen ændres »muslimsk« til: »højtalerforstærket«.
[ændringsforslag der omfatter al bønnekald ved højtalerbrug i det offentlige rum]
Til teksten
2) I teksten ændres »muslimsk« til: »højtalerforstærket«.
[ændringsforslag der omfatter al bønnekald ved højtalerbrug i det offentlige rum]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det Konservative Folkeparti ønsker at understrege, at der er religionsfrihed i Danmark. Alle har ret til at
praktisere deres religion. Men det er helt centralt, at udøvelsen af ens religion ikke er anmassende og
trænger sig på i det offentlige rum. Det er der risiko for, hvis der tillades bønnekald via højtalere. Det er
ikke det Danmark, vi kender. Det er ikke det Danmark, vi ønsker. Indtil nu har ansvaret ligget hos de
kommunale myndigheder, der giver tilladelser til anvendelse af højtalere i det offentlige rum. Det er for os
konservative en utilstrækkelig beskyttelse mod bønnekald i det offentlige rum. Der skal derfor være et
generelt forbud mod højtalerforstærket bønnekald i det offentlige rum
uanset hvem der er afsender for
bønnekaldet. Det er dog afgørende, at den danske folkekirke kan bedrive sit virke uændret, da denne
institution har særstatus jf. grundloven. Derfor skal den danske folkekirke stadigvæk have uændret
beføjelser til brug af eksempelvis kirkeklokker og musik.