Til beslutningsforslag nr.
B 60
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 19. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om fratagelse af passet fra dømte pædofile
[af Peter Skaarup (DF) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og
IA) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
get til
vedtagelse uændret.
Et
andet mindretal
i udvalget (IA) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget beklager, at
der ikke kunne opnås flertal for forslaget, men noterer sig
justitsministerens oplysning under 1. behandlingen om, at
regeringen arbejder på at opnå intentionerne i forslaget ad
anden reguleringsmæssig vej, og at Rigspolitiet vil se på er-
faringerne fra de lande, der har gennemført en ordning, som
den DF foreslår, om fratagelse af passet for dømte pædofile.
DF vil følge med i, hvordan arbejdet i Rigspolitiet og Ju-
stitsministeriet skrider frem, og forventer, at justitsministe-
ren kommer med et udspil fra regeringen senest i 1. samling
af folketingsåret 2020-21, så vi hurtigst muligt kan få be-
skyttet børn – også i andre lande – mod danske pædofile.
Nye Borgerlige
Nye Borgerliges medlem af udvalget bemærker, at partiet
støtter intentionen i forslaget, men ikke mener, at pædofile,
som er til fare for andre, inklusive børn, som måtte befinde
sig i andre lande, overhovedet skal gå frit omkring uden op-
syn. Det må efter NB’s opfattelse være sådan, at hvis man
har en dom for pædofili og man stadig vurderes at være til
fare for andre, skal man holdes indespærret eller under et så
stærkt opsyn, at man ikke risikerer at forgribe sig på danske
børn heller.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 11. december 2019
og var til 1. behandling den 7. februar 2020. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Rets-
udvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 4 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV)
nfmd.
Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
AX024649