Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om en udredning af EU᾽s indvirkning på dansk udlændingepolitik.

Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.

(Fremsættelse 08.10.2019).

Forhandlingen er åbnet, og det er først udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at beslutningsforslaget efter min opfattelse sætter fokus på et rigtig vigtigt tema. For det er klart, at den lovgivning, der vedtages i Bruxelles, og de domme, som EU-Domstolen afsiger, påvirker den danske udlændingelovgivning. Jeg er derfor også lidt ked af, hvis nogle her i Folketinget oplever, at Folketinget holdes i uvidenhed om de beslutninger, som Danmark er med til at træffe i EU, eller om de retssager ved EU-Domstolen, der kan få betydning for udlændingeområdet. Det er nok især, fordi regeringen, herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet, gør rigtig meget for at holde Folketinget orienteret, og sådan skal det selvfølgelig også være.

Vi kan jo mene lidt forskelligt. Man kan jo mene, hvad man vil, om værdien af og udfordringerne ved vores EU-medlemskab, og beslutningsforslaget skal nok også ses som et udtryk for, at der kan være lidt nuancer i vores holdninger til det her i Folketinget, og det er selvfølgelig helt fair. Men det skal selvfølgelig også være sådan, at man kan danne sig sine meninger på et oplyst grundlag, og som det også fremgår af det folketingssvar, som forslagsstillerne henviser til i forslaget – det er altså besvarelsen af spørgsmål 24 fra Folketingets Europaudvalg – har vi i Danmark en række procedurer, som netop skal sikre parlamentarisk inddragelse og gennemsigtighed i arbejdet med EU-sagerne.

Her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på den særlige danske EU-beslutningsprocedure. Det er en procedure, der sikrer, at Folketinget inddrages så tidligt som muligt, samtidig med at vi skaber det bedste grundlag for varetagelsen af danske interesser i Den Europæiske Union. Efter den her procedure bliver Europaudvalget forelagt alle væsentlige EU-sager til orientering og alle sager af større rækkevidde til forhandlingsoplæg.

Herudover spiller udvalget en central rolle som mandatgiver, når vi fastlægger den danske holdning til EU-sagerne. Europaudvalget bliver også både skriftligt og mundtligt orienteret om væsentlige retssager ved EU-Domstolen, som regeringen har besluttet at gå ind i. Det har jeg i hvert fald selv været en del af i min tid som minister.

Som forslagsstillerne også selv nævner, bliver der i de tilfælde, hvor EU-Domstolen afsiger en dom, som betyder, at vi i Danmark må justere vores lovgivning eller vores administrative praksis, sendt et notat herom til Folketinget, og de notater ligger offentligt tilgængeligt for alle. Der er altså procedurer på plads, der gennem en inddragelse og løbende orientering af Folketinget om alle væsentlige spørgsmål på EU-området skal sikre, at der er gennemsigtighed om EU-sagerne.

Herudover er vores egen lovgivningsprocedure indrettet sådan, at ministerierne i forbindelse med fremsættelse af et lovforslag altid redegør for eventuelle EU-retlige aspekter af det pågældende forslag. Alle love og bekendtgørelser, som implementerer lovgivning fra EU, er også forsynet med en note, som oplyser om den EU-retlige baggrund for de nye regler. Det deklareres altså tydeligt for både Folketinget og offentligheden, når en ny dansk lovgivning hviler på eller er påvirket af lovgivning vedtaget i EU. Endelig vil jeg godt understrege, at min dør selvfølgelig altid er åben, og at jeg altid gerne stiller op, hvis der er behov for yderligere uddybning af problemstillinger i konkrete EU-sager på udlændingeområdet.

I beslutningsforslaget giver forslagsstillerne også udtryk for, at regeringen ikke har overblik over EU-rettens indflydelse på dansk udlændingepolitik, og at den ønskede udredning er nødvendig, for at regeringen kan agere fast og ordentligt på udlændingeområdet. For mit eget vedkommende vil jeg da gerne indrømme, at EU-retten er en lidt stor og til tider uoverskuelig størrelse, og der kommer også en gang imellem en dom fra EU-Domstolen, som indebærer, at vi må justere vores lovgivning eller administrative praksis, selv om vi helst havde været det foruden, og det er selvfølgelig altid ærgerligt.

Jeg har dog ærlig talt lidt svært ved at se, hvordan en lang liste over tidligere domme og retsakter skulle kunne forebygge eller afværge, at EU-Domstolen i fremtiden måtte afsige en ny dom, som Danmark er uenig i. Her er det i stedet afgørende, at vi vedvarende og proaktivt gør vores indflydelse gældende. Det er regeringens opfattelse, at det på mange områder giver rigtig god mening med et stærkt EU-samarbejde, f.eks. i forhold til de fælles it-systemer på udlændingeområdet, som bl.a. understøtter bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Der er også rigtig meget vundet ved, at danske statsborgere og danske virksomheder kan nyde godt af den fri bevægelighed i Unionen.

Indimellem er der så beslutninger, som træffes i Den Europæiske Union, eller domme, som bliver afsagt, som vi er mindre enige i, og det synes jeg også selv at jeg har været helt åben omkring, og det er regeringen helt generelt helt åben omkring. Men samlet set finder vi i regeringen – i øvrigt ligesom samtlige tidligere regeringer før os og et bredt flertal i Folketinget – at der alt i alt er mest vundet ved at være med i EU.

Danmark skal fortsat være et land, som deltager aktivt i EU-samarbejdet og søger maksimal indflydelse. Vi skal blive ved med at følge udviklingen tæt og varetage vores interesser bedst muligt, f.eks. ved at tage til EU-Domstolen og give vores besyv med, når nye væsentlige sager bliver behandlet ved EU-Domstolen.

Så det er ikke, fordi sagen ikke er vigtig, at regeringen ikke kan støtte forslaget; regeringen er bare ikke enig i, at der her er den rigtige metode, den rigtige måde, at bruge ressourcerne på. I stedet for at betale en professor for at lave en længere historisk udredning skal vi hele tiden være i arbejdstøjet og forsøge at påvirke EU-samarbejdet i en retning, der bedst muligt tjener Danmarks interesser. Med de ord vil jeg sige tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg er lidt forundret over ministerens reaktion på det her. Nu er det jo ikke en tilfældighed – det er dog ikke planlagt sådan – men alligevel foregår den her debat, samtidig med at briterne går til stemmeurnerne for at vælge en ny regering eller genvælge den siddende regering, som så skal realisere et brexit – et brexit, som jo i vidt omfang er initieret af en modvilje blandt briterne mod, at EU bestemmer over britisk udlændingepolitik.

I Danmark har vi jo haft samme debat, kan man sige, dog alligevel i det lys, at vi har haft et retsforbehold siden 1993, der skulle have sikret dansk udlændingepolitik, men hvor vi bare må konstatere, at det jo ikke er tilfældet. I sommer kom ministeren hjem fra Luxembourg med en tabt sag, som kunne have fået betydning for tusindvis af familiesammenføringer, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke, at ministeren ikke bare omfavner det her og siger: Ja, selvfølgelig skal vi have en kortlægning, så vi klart kan se EU's fulde betydning for dansk udlændingepolitik.

Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at jeg da giver spørgeren ret i, at det er tankevækkende, at vi har den her debat i dag, mens briterne går til valgurnerne og forhåbentlig stemmer på Labour, vores søsterparti, men jeg vil passe på med at konkludere for hurtigt, at den væsentligste årsag til brexit skulle være Den Europæiske Unions påvirkning af britisk udlændingepolitik. Jeg tror, der er mange årsager til, hvorfor de stemte, som de gjorde.

Det ændrer dog ikke ved, at den måde, vi i regeringen ser på det her spørgsmål på, er, at vi skal forsøge at påvirke de politiske beslutningsprocesser i Den Europæiske Union og blande os, hvis vi mener, at der er nogle domme, som går Danmark imod, eller hvis der er nogle domme, hvor der kommer nogen udtalelser, f.eks. fra generaladvokaten, hvor vi kan se, at her blæser det i den forkerte retning. Der synes vi, det er helt rimeligt, at den danske regering træder ind, også på et andet lands regerings side, og udtaler sig om, hvorfor vi mener, at lovgivningen er rimelig, som den er.

Men når vi forholder os til Den Europæiske Union, tror jeg også, det er vigtigt at forholde sig til bundlinjen og ikke kun til de enkelte løsrevne domme, der afsiges, men bundlinjen: Er det grundlæggende set i Danmarks interesse, at vi er medlem af Det Europæiske Fællesskab? Her er vi ikke så meget i tvivl: Det er grundlæggende set i vores interesse.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu truer det jo ikke ligefrem Danmarks medlemskab af EU at få en redegørelse for, hvad EU har af betydning for udlændingepolitikken, så jeg ved ikke, hvad det er for nogle fabulanterier, ministeren bevæger sig ud i her.

Altså, det er sådan, at man kan sende folk af sted og følge sagerne ved Luxembourgdomstolen – fred være med det – men det er jo kun fremadrettet. Vi ved allerede fra ministeren selv, at EU's betydning for udlændingeloven er monumental. For til spørgsmålet, vi stillede i sommer, siger han jo selv, at en redegørelse for omfanget vil være for tids- og ressourcekrævende til, at det står mål med formålet. Så der må da være virkelig, virkelig meget få afdækket. Hvorfor må danskerne uden for de tykke mure her på Christiansborg ikke kende det fulde omfang af EU's betydning for udlændingeretten?

Værsgo.

Jamen jeg ser sådan på det, at hvis der er noget, der ønskes belyst, vil jeg gerne her garantere, at ministeriet står til rådighed for at få de forhold belyst. Så hvis der er en konkret dom, et stykke lovgivning eller noget andet, som man gerne vil have belyst, lad os da endelig få det belyst. Det hele er jo i forvejen fremlagt for Folketinget, da dommen blev afsagt, eller da loven blev indført og vedtaget, men hvis der er et ønske om, at der er specifikke elementer af udlændingeloven, som skal belyses i relation til EU's påvirkning af den, så lad os da endelig få det på bordet; men sådan en altomfattende undersøgelse må jeg indrømme jeg ikke lige kan se værdien i.

Tak. Så er det hr. Jens Rohde, Radikale Venstre.

Jeg kommer om lidt til at redegøre for, hvorfor vi kommer til at stemme imod det. Og det er simpelt hen, fordi vi er uenige i præmissen. Altså, der er meget lidt, jeg er enig med hr. Morten Messerschmidt i, men jeg forstår simpelt hen ikke ministerens argumentation her. Og det handler jo om, at justitsministeren højtideligt og meget stædigt har sagt på et Europaudvalgsmøde, at EU-Domstolen er aktivistisk og efter hans opfattelse for aktivistisk. Det var den kommentar, spørgsmålet kom fra, og der har regeringen jo så sagt, at den ikke kan give hele den redegørelse, for det er simpelt hen for omfattende. Og jeg må jo tro, at det er derfor, hr. Morten Messerschmidt gerne vil have den her udredning – ud fra den præmis. Og derfor er det jo ikke helt rigtigt, når ministeren siger, at man til enhver tid står parat til at besvare de spørgsmål, der er. For sandheden er jo, at hr Morten Messerschmidt har fået et svar om, at han ikke kan få svar på sit spørgsmål.

Værsgo.

Det, vi har afvist, er at lave en udredning af Den Europæiske Unions samlede påvirkning af dansk udlændingepolitik, fordi det ville være – som der står i svaret – enormt tidskrævende og ressourcekrævende. Det skal jo sættes op imod, hvad formålet er. Og hvis formålet er at diskutere, hvordan danske familiesammenføringsregler bliver påvirket af en konkret dom, så står vi fuldstændig til rådighed. Men jeg er også lidt bange for, at vi begynder at danne en præcedens. For hvis et hvilket som helst udvalgsspørgsmål i Folketinget skal kunne ligge til grund for en ret omfattende undersøgelse, der vil koste det danske samfund mange penge, så synes jeg også, det er rimeligt, at vi lige tænker os om et sekund. Og i det her spørgsmål har vi i hvert fald sagt, at det ikke giver nogen saglig, politisk substantiel mening at foretage så omfattende en redegørelse, som ville blive en lang liste over domme og lovgivninger, som over mange år har påvirket den danske udlændingelov.

Hr. Jens Rohde.

Det er jeg bare meget glad for at ministeren siger. Det skal ministeren have ros for, og så vil jeg opfordre ministeren til at tage den meddelelse med hjem til justitsministeren.

Tak. Ministeren.

Jamen vi har jævnligt interne drøftelser i regeringen. Og jeg vil nu sige, at jeg ikke sådan er meget uenig i det, som justitsministeren sagde på det pågældende møde, som jeg tror var i Folketingets Europaudvalg, hvor jeg også tror jeg selv deltog, og som netop handlede om en konkret dom, som var blevet afsagt, og hvor jeg også selv var lidt forundret over den dom, der var blevet afsagt.

Tak for det. Fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Ministeren har oplyst, at det er for ressourcekrævende at lave en samlet redegørelse. Dansk Folkeparti har estimeret, at det vil koste ca. 5 mio. kr. at lave en samlet redegørelse. Hvad er ministerens mål for, hvor meget det må koste? Altså, vil det være okay med 1 mio. kr. eller 2 mio. kr.? Hvad er det, der gør, at det her er for ressourcekrævende?

Værsgo.

Vi har ikke forholdt os til et konkret beløb. Det, vi forholder os til, er, hvad vi vurderer vil være resultatet af sådan en redegørelse, ud over en meget lang liste over domme, der er afsagt, og en meget lang liste over lovgivning, som er implementeret på den ene eller den anden måde i dansk lovgivning, altså EU-lovgivning, der er implementeret i dansk lovgivning. Og derfor synes vi, at den saglige politiske diskussion jo må handle om specifikke elementer af udlændingeloven eller konkrete dommes betydning for den danske udlændingelov. Det står vi meget gerne til rådighed for, men vi er lidt nervøse for, at et hvilket som helst beslutningsforslag om at bruge penge på at belyse et hvilket som helst spørgsmål hurtigt vil kunne stikke af. Så vores udgangspunkt er, at lad os få nogle afgrænsede diskussioner om nogle afgrænsede emner. Det deltager vi meget gerne i en diskussion af, og det deltager vi også meget gerne i en belysning af. Det, vi er modstandere af, er at bruge penge på en redegørelse, som vi vurderer både er ressourcemæssigt krævende og tidsmæssigt krævende, og som vi ikke rigtig vurderer vil styrke den udlændingepolitiske debat i Danmark helt generelt set.

Fru Marie Krarup.

Men det lyder jo ikke troværdigt. For hvis man ikke kan sætte ord på eller tal på, hvad »for ressourcekrævende« er, så har det jo ikke noget med det at gøre. Altså, det har jo mere at gøre med, som ministeren siger, resultatet af det. Man er bange for at høre det, går jeg ud fra. For når man ikke kan gøre rede for det, som er blevet brugt som den formelle undskyldning for at lave en udredning – altså hvor meget der er for meget, hvor mange ressourcer der er for meget – så må det jo være det, som kan være indholdet, man er bange for. Og det synes jeg da er underligt. Hvad er det, ministeren er bange for at finde ud af?

Værsgo.

Jamen altså, regeringen har en generel holdning til, at vi ønsker, at der skal bruges færre penge på eksterne konsulenter. Det betyder ikke, at vi principielt er modstandere af det. Det betyder bare, at det skal være meget præcist, hvad det er, vi ønsker at få undersøgt. Og det her er et meget generelt og ressourcekrævende emne, som man beder om at få belyst. Derfor er vores synspunkt: Lad os nu være præcise.

Hvis der ønskes en udredning af EU's indflydelse på dansk familiesammenføringspolitik på baggrund af Biaodommen, så lad os diskutere det, og hvad det har af konsekvenser. Det står vi meget gerne til rådighed for. Alt det andet er jo offentligt tilgængeligt. Altså, alle lovforslag ligger på internettet, enhver kan slå op, hvad det har haft af betydning. EU-rettens indvirkning er beskrevet i alle lovforslag, og alle domme, der er afsagt, og som har indflydelse på udlændingepolitikken, er oversendt til Folketinget. Det hele er offentligt tilgængeligt, og det synes vi måske er penge lidt ud af vinduet at skulle skrive op på en lang liste.

Tak. Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak til ministeren. På flere måder synes Det Konservative Folkeparti egentlig, det kunne være nyttigt at få kortlagt bedre, hvordan EU-politikken og EU's udlændingepolitik påvirker Danmark. Det er også, fordi det faktisk kan være nyttigt at få nogle fakta frem. For der er faktisk også mange positive sider af EU's politik. Men det er jo også et meget bredt område, vi taler om. Det kan være Schengen, det kan være beskæftigelse og uddannelse; det er et meget stort område. Så vi mener, at den form for udredning skal skæres klart til, men at den ikke nødvendigvis skal være farvet, så den kun ser på de såkaldte aktivistiske dommere eller de hår i suppen, man finder. Den skal se mere bredt på det, for der er faktisk også mange positive ting, og jeg tror, det kan være nyttigt at få afmystificeret nogle ting, men også få dem kortlagt.

Man skal også se på det fremadrettet. Som ministeren sagde, skal vi i arbejdstøjet, men det skal vi også fremadrettet. Når vi ved, hvor vi selv står, er det nemmere at forholde sig til f.eks. en ny asylpolitik, der vil blive fremlagt – altså når vi ved, hvad vi har i udgangspunktet. Men vi mener ikke, at den fremlagte form med et universitet og det, at det skal lægges ud så bredt, er det rigtige at gøre.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Nu nævner ordføreren f.eks. selv Schengen, som formentlig står foran at skulle reformeres i den kommende tid, og den nye Kommission kommer, formoder jeg, også til at spille ud med deres tanker om hele Schengenområdet. Det synes jeg er en utrolig relevant diskussion, som også kan få betydning for Danmark. I den forbindelse kunne jeg sagtens forestille mig, at vi afholder et møde i Europaudvalget, hvor jeg meget gerne tropper op og diskuterer Schengen og danske positioner på det område. Der er også alle mulige andre parlamentariske værktøjer, Folketinget kan gøre brug af: høringer, samråd, spørgsmål hernede i salen. Jeg synes, at det alt sammen er meget relevant. Det tror jeg ville kvalificere diskussionen specifikt om Danmarks forhold til Schengen, og hvordan vores positioner skal være fremadrettet.

Det andet her tror jeg bliver lidt et slag i luften og måske også lidt spild af penge. Hvis der er nogle universiteter, der selv ønsker at bruge penge på det, så kan jeg jo ikke blande mig i det, men jeg vil gerne udtrykke en holdning til, hvad den danske regering i hvert fald skal bruge af penge.

Tak. Fru Katarina Ammitzbøll.

Det, der er pointen her, er, at vi skal passe på, at vi ikke kun gør det til en enkeltsag, for så får vi ikke kortlagt det og skabt en forståelse af, hvordan EU's udlændingepolitik påvirker Danmark. For mange af de ting hænger jo sammen. Der er f.eks. plusser og minusser ved Schengen. Det er der også på de øvrige områder, som jeg nævnte: vores uddannelsespolitik, su, udenlandske studerende. Der er flere ting her, som kommer i spil. Det har også stor betydning for vores erhvervsliv. Derfor kan man ikke bare sige, at et tilfældigt universitet kan gøre det. Det er jo ikke noget, vi reelt kan sige at vi kan bruge aktivt i vores politiske måde at forholde os til EU's videre udvikling. Derfor synes vi faktisk, at det kunne være nyttigt at få kortlagt det.

Værsgo.

Som jeg forstår ordføreren, er der måske et ønske om at få kortlagt EU's samlede indvirkning på den danske lovgivning og ikke kun på den danske udlændingelovgivning. Så er det lige pludselig et endnu større brød, der bliver slået op. Men jeg anerkender da, at det altid er godt at diskutere på et faktuelt grundlag, og jeg anerkender også, at der både er plusser og minusser ved EU-medlemskabet. Der er så nogle, der gør regnebrættet op og mener, at der er flest minusser. Vi mener i regeringen, at der er flest plusser. Det kan vi så være uenige om. Jeg tror bare helt generelt – og det vil jeg så fastholde – at en kvalificeret diskussion af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik starter med, at vi forholder os til, hvad det er, vi diskuterer, og ikke beder om en lang udredning, der egentlig bare er en sammenlægning af dokumenter, der i forvejen er offentligt tilgængelige.

Tak for det. Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Tak, fru formand. Jeg hæfter mig lidt ved, at ministeren flere gange i besvarelsen siger, at man ikke er interesseret i at bruge ressourcerne på det i en hvilken som helst sag – jeg tror, det er det, ministeren har sagt flere gange, altså en hvilken som helst sag. Men nu er det jo ikke en hvilken som helst sag, når man tænker på de udgifter, som det medfører for statens finanser. Altså, tallet for 2018 viste jo en udgift på netto 36 mia. kr. Det er trods alt rimelig mange penge sidst på måneden. Så hvorfor er det, man siger »en hvilken som helst sag«, når det jo vitterlig er den mest essentielle sag og den mest omkostningstunge sag og også den, der kulturelt, historisk osv. giver de største udfordringer for et retssamfund som det danske?

Værsgo.

Jamen vi to kan nok hurtigt blive enige om, at udlændingedebatten er et af de definerende spørgsmål i vores tid – det tror jeg ikke der er nogen tvivl om. Der vil nok være andre folketingsmedlemmer, der vil pege på andre sagsområder, og det kan vi så have en meget lang diskussion om. Det, som er vores synspunkt, er, at oplysninger, der er offentligt tilgængelige, bl.a. på Folketingets hjemmeside, skal vi ikke betale et antal millioner for at et universitet lægger i forlængelse af hinanden og kalder en redegørelse.

Hvis der er tvivl om, hvor man kan finde oplysningerne – det kan jeg selv have; det har jeg hver eneste dag – så synes jeg, det er helt regulært, og så er det bare, formelt, at spørge ministeriet, hvad f.eks. EU's indvirkning er på Schengen eller på familiesammenføringsreglerne eller på hvad som helst, og så skal vi nok grave de oplysninger frem og oversende dem til Folketinget. Så får vi, tror jeg, en mere kvalificeret diskussion, i forhold til at vi sender penge efter nogle universitetsprofessorer, der lægger alle de her oplysninger i forlængelse af hinanden, og at vi så siger, at vi har en redegørelse.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det var jo et ikkesvar. Altså, en udredning er jo en udredning, og det betyder, at man faktisk ville få mulighed for at få belyst de samlede infiltreringer i forhold til EU-lovgivning og oplysninger, som bliver stilet til Danmark, om, at vi skal overholde dit og dat.

De 5 mio. kr. har ministeren også været inde på, i forhold til om det var for lidt eller for meget osv. Alene Farumkommissionen, som Socialdemokraterne var en af bannerførerne for, arbejdede i næsten 10 år og kostede 60 mio. kr. Det vil man gerne retfærdiggøre fra Socialdemokraternes side. Nu har vi så et ønske, som ser ud til maks. at koste 5 mio. kr., og som er om et langt, langt vigtigere område, også rent omkostningsmæssigt, men det vil ministeren ikke, fordi man mener, at det er for voluminøst. Altså, jeg synes, man skylder en god forklaring.

Tak. Og værsgo.

Jamen når vi afviser det her forslag, er det ikke, fordi vi synes, at det handler om noget uvæsentligt – det er det faktisk ikke. Som jeg også sagde i min tale, synes jeg faktisk, det handler om noget væsentligt. Vores væsentligste anke imod det er, at det er oplysninger, der i forvejen er offentligt tilgængelige, og i det omfang man har behov for at få det fremlagt, altså få det gravet frem, fordi det ligger inde på bagerste hylde på internettet, så hjælper vi meget gerne med at finde det frem.

Tak til ministeren. Så går vi videre til hr. Jens Rohde. Der er to ordførere, som har vist velvilje for at få tingene til at gå op i en højere enhed, så hr. Jens Rohde kan få formandsvagten her efterfølgende. Værsgo.

Tak, fru formand, tak til ministeren, og tak til mine kollegaer fra Venstre og Socialdemokratiet for at lade mig komme foran i rækken, så jeg lige om et øjeblik kan afløse formanden i formandsstolen. Mange tak for den velvilje og fleksibilitet.

Jeg er jo stærkt fristet til at sige ja til det her forslag, men det er jo, fordi jeg rent faktisk synes, det kunne være skægt at vise og få dokumenteret, at EU har alt for lidt indflydelse på dansk udlændingepolitik. Så det er jo sådan lidt med det omvendte fortegn, at jeg føler mig fristet. Altså, jeg synes jo ikke, der kunne være noget bedre, end hvis vi havde ét sæt asylregler i EU og ét sæt familiesammenføringsregler. Så ville man bl.a. også langt bedre kunne realisere Socialdemokratiets drøm og andres forslag om, at man har nogle lejre i nærområderne, for så har man ét sæt regler at lave asylbehandlingen ud fra og ét sæt regler at behandle flygtninge ud fra. Og så kunne man jo få skabt en fordelingsordning i det europæiske rum, som kunne give en meget mere solidarisk fordeling af flygtninge og give en meget mere solidarisk og robust løsning på de udfordringer, vi jo godt ved at vi står med; så det er vores indgangsvinkel.

Når jeg så alligevel afviser forslaget, er det jo, fordi jeg ikke er enig i præmissen, som ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Messerschmidt, sætter op, bl.a. i forhold til det, at EU-Domstolen skulle være aktivistisk. Hvis man vil forstå EU-samarbejdet, skal man ikke bare læse traktaten; så skal man også læse – og det ved hr. Morten Messerschmidt jo alt om – traktaten om den europæiske fællesskabsmetode. Og i den er der en § 267, så vidt jeg lige husker, som pålægger Domstolen at påse, at EU-landene overholder EU-traktaten. Dermed får Domstolen jo også helt automatisk en mere fremtrædende rolle, end vi f.eks. kender det herhjemmefra. Så det er helt naturligt. Men det er ikke det samme som at kunne konkludere, at EU-Domstolen er aktivistisk.

Skal man ud i den diskussion, om hvorvidt den er aktivistisk, er det jo lidt alt efter, hvem man spørger. Jeg ved, at afdøde professor Hjalte Rasmussen, som jo, så vidt jeg er orienteret, har undervist hr. Morten Messerschmidt, klart mente, at EU-Domstolen var aktivistisk, men spørger man Peter Vesterdorf eller Claus Guldmann, er synspunktet, om hvorvidt EU-Domstolen er aktivistisk, straks en lille smule mere nuanceret. Derfor vil sådan en udredning jo i sidste ende altid afhænge af, hvem det så er, man sætter til at lave det her arbejde, fordi man rent faktisk meget hurtigt kommer ud i en synsning. Og det mener vi ikke at vi skal bruge en hel masse ressourcer på. Her støtter jeg regeringen og ministeren i, at vi jo må tage sagerne, som de kommer, og så må vi diskutere dem derudfra, og derfor afviser vi forslaget.

Tak, og så er der lige en kommentar. Hr. Morten Messerschmidt, værsgo.

Altså, hvorvidt EU-Domstolen er aktivistisk eller ej, synes jeg da vi kan diskutere i en helt anden sammenhæng – det er jo ikke det, der er relevant her. Det, der er det relevante her, er at tage de afgørelser, som har påvirket dansk udlændingepolitik, og få lavet en samlet fremstilling. Hvad baggrunden for de afgørelser er, kan være hip som hap; om det er aktivisme, eller om det ikke er aktivisme, er egentlig ikke det vigtige. Vi i Dansk Folkeparti vil bare gerne have et fuldt billede over, hvor det er, EU – om det er direktiver, om det er forordninger, om det er domme, om det er henstillinger – samlet påvirker dansk udlændingepolitik. Så det her handler egentlig ikke om en vendetta imod EU-Domstolen.

Derfor vil jeg spørge hr. Jens Rohde: Hvis vi så i fællesskab stiller et ændringsforslag, hvor man fjerner de enkelte ord, som støder hr. Jens Rohdes veneration for EU-Domstolen, kunne det så foranledige Det Radikale Venstre til at støtte forslaget?

Værsgo.

Det har jeg ikke helt bagt færdigt endnu, for den overvejelse er jo først kommet til mig nu, da hr. Morten Messerschmidt her bibringer mig den. Så det vil jeg egentlig positivt overveje.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det vil jeg glæde mig over, for sådan som jeg anskuer både hr. Jens Rohdes parti, Det Radikale Venstre, og hr. Jens Rohde selv, vil man vel nok noget fundamentalt andet, end det som vi i Dansk Folkeparti gerne vil, men man stræber altid efter at nå sine mål på et redeligt grundlag. Og det er egentlig derfor, at det undrede mig lidt, at hr. Jens Rohde i sin første tale var imod det her forslag. For det handler grundlæggende om at finde ud af, hvor meget EU fylder i forhold til dansk udlændingepolitik. Hvis hr. Jens Rohde mener, at det så er for lidt – jeg vil nok mene, det er for meget – så fred være med det, men det er da rart at vide, hvad vi taler om, ikke sandt?

Værsgo.

Jo, og det er også derfor, jeg hæfter mig ved præmissen, men den kan vi jo så diskutere. Som sagt har jeg ikke bagt det færdigt, for det er først nu, at hr. Morten Messerschmidt lige giver mig den, skal vi sige håndsrækning eller imødekommelse i forhold til at diskutere præmissen. Og når hr. Morten Messerschmidt gør det, tager jeg jo i samarbejdets ånd naturligvis gerne positivt imod det, sådan som vi altid trods vores uenigheder har haft et fremragende samarbejde om EU.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer til hr. Jens Rohde. Den næste ordfører bliver så hr. Rasmus Stoklund, Socialdemokratiet.

Tak for det. Beslutningsforslaget her lægger op til en udredning af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik. Og lad mig starte med at sige, at jeg sagtens kan tilslutte mig opfattelsen af, at EU kan være en både uoverskuelig og kompliceret størrelse i nogle sammenhænge. Det er så også derfor, at vi herhjemme har en række procedurer, som skal hjælpe os til at sikre gennemsigtighed i forbindelse med de regler, domme m.v., der kommer fra EU. F.eks. indeholder lovforslag jo et afsnit, der redegør for eventuelle EU-retlige aspekter af det pågældende lovforslag, og det samme gælder love og bekendtgørelser, som implementerer lovgivningen fra EU. Vi har også en procedure, der indebærer, at alle væsentlige EU-sager bliver forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, og udvalget giver mandat, når vi fastlægger den danske holdning til EU-sager.

Jeg mener måske ikke så overraskende derfor, at det ikke vil have værdi at bruge ressourcer på nu at lave en lang liste med domme og regler fra EU. Det vigtige er derimod, at vi allerede har procedurer, der giver os et indblik i de EU-retlige aspekter, som har betydning for os i forskellige konkrete sager og konkret lovgivning.

Jeg kan derfor ikke se behovet for den udredning, som forslaget lægger op til. Og på den baggrund kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu er det måske for meget at ønske sig, at en socialdemokratisk ordfører skulle afvige fra en socialdemokratisk minister, men alligevel kan man jo være den enfoldige i salen og håbe. Håbet stødte så alligevel på grund under ordførerens tale, og det undrer mig, når jeg ser indholdsmæssigt på sagerne, men selvfølgelig ikke, når jeg ser på det sådan rent strategisk, altså ved at man fra Socialdemokratiets side har en interesse i, at danskerne ved så lidt om det her som overhovedet muligt.

Men lad mig alligevel spørge som den enfoldige: Hvordan kan det være, når man beder om en undersøgelse, om en redegørelse, som er bagudrettet, at Socialdemokratiet alene er i stand til at svare fremadrettet? Altså, Socialdemokratiet siger, at man meget gerne vil undersøge det og sende folk af sted, når der køres sager af præjudiciel karakter ved EU-Domstolen, være opfølgende i Parlamentet og alt muligt andet, men når det gælder at give danskerne et vue ud over, hvad der er sket, de domme, der er faldet, de retsakter, der allerede gælder, så vil man ikke være med. Det er da en underlig måde at behandle danskerne på, hr. Rasmus Stoklund.

Ordføreren.

Nu har hr. Morten Messerschmidt og undertegnede jo kun været kolleger her i relativt kort tid, men på den korte tid synes jeg da, at vi i Europaudvalget flere gange har kigget bagudrettet. Altså, når f.eks. hr. Morten Messerschmidt har stillet spørgsmål til forskellige domme eller forskellige konsekvenser af lovgivning fra EU, har vi fået redegørelser fra de respektive ministerier, som har forklaret sagernes tilstand. Og det er jo det, der er det væsentlige, når hr. Morten Messerschmidt spørger til det her med, om danskerne holdes i uvidenhed eller ej; hr. Morten Messerschmidt er jo en af danskernes repræsentanter i den her forsamling, og derfor er det så positivt, at han får syn for sagen og svar på de spørgsmål, der også gør sig gældende bagudrettet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg prøver netop som danskernes repræsentant at røgte mit hverv, men jeg må jo sige, at jeg støder på grund med den regering, vi har i dag, for hele debatten i dag er jo foranlediget af, at regeringen ikke har villet svare på det spørgsmål, vi har stillet. Vi har bedt om en samlet redegørelse for EU-rettens påvirkning af dansk udlændingepolitik, og ministeren, der sidder derovre, og som jo tilhører samme parti som hr. Rasmus Stoklund, har returneret en afvisning, fordi det ville være for ressourcekrævende. Alene det forhold, at det vil være for ressourcekrævende, taler da for, at man skal have redegørelsen. For hvis nu det bare var noget, der kunne ordnes med et fingerknips, kunne vi måske leve med ikke at vide det, men når det netop er så ressourcekrævende, som ministeren siger, så må det jo være, fordi der er en hel del, der skal graves frem.

Ordføreren.

Jeg anerkender ikke helt præmissen, for det er for mig en lidt diffus efterlysning, der ligger i det her beslutningsforslag. Altså, der findes jo masser af skrifter – bogudgivelser, notater, svar fra ministerier osv. – vedrørende forskellige beslutninger og konsekvenser af EU-domme, som fint redegør for alle mulige aspekter, der vedrører det danske samfund. Der kan man jo dykke ned i det, man synes er interessant på et givent område. Og ligesådan er det, hvis der i fremtiden er en sag, der interesserer en, så kan man gøre det der.

Samtidig ved jeg jo også, at man i ministerierne har kontorer, der sidder og følger med i, når der f.eks. er sager på vej ved EU-Domstolen, der kan få betydning for os, så følger man jo med i, hvordan man kan fortolke den lovgivning, der ligger til grund for Domstolens afgørelse, og komme med præciseringer, inden dommen afsiges.

Vi siger tak til hr. Rasmus Stoklund fra Socialdemokratiet. Så skal vi videre i ordførerrækken med hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak for det. Jeg var lige ved at falde på vej herop.

Det glæder mig at høre, at regeringen holder igen med de offentlige midler til eksterne konsulenter. Man kan immer væk ansætte ret mange pressechefer for 5 mio. kr. Så det er jo fint, at man forstår at prioritere midlerne. Det er jo nok ikke det, der er det sådan centrale spørgsmål i forbindelse med Dansk Folkepartis forslag om en udredning af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik. Jeg har det egentlig lidt ligesom hr. Jens Rohde; jeg kunne også godt være fristet til at stemme ja, men nu ikke helt af de samme årsager som dem, hr. Jens Rohde listede op. Jeg er sådan set enig med Dansk Folkeparti i, at EU har indvirkning på dansk udlændingepolitik. EU har enorm indvirkning på dansk udlændingepolitik, og godt for det.

Havde vi ikke haft EU, havde vi jo haft mange, mange flere flygtninge i Danmark, end vi har i dag. Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke haft Frontex, og så havde vi ikke haft den beskyttelse af de ydre grænser, som Frontex medvirker til. Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke haft Europol, som gør, at vi kan samarbejde politistyrkerne imellem og få fanget og anholdt udenlandske forbrydere, terrorister eksempelvis. Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke haft Schengensamarbejdet, som gør, at vi kan sende udlændinge tilbage til det land, som de er blevet registreret i. Så havde man bare kunnet stå der og sige, at ham kender vi ikke noget til, og det må I selv slås med.

Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke fået det ETIAS-samarbejde, der snart kommer op at stå – et samarbejde svarende til det, amerikanerne har med ESTA, hvor man, før man rejser ind i et land, har afgivet nogle oplysninger, som gør, at vi kan sige nej til de forkerte og ja til de rigtige. Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke haft den kæmpestore bistandsindsats i nærområderne, flygtningelejre osv. EU er den største bidragsyder af bistandshjælp i hele verden. Havde vi ikke haft EU, havde vi ikke haft EU-Tyrkiet-aftalen. Jeg er ret sikker på, at Danmark – ministerens kvaliteter ufortalt – ikke kunne have forhandlet en aftale med Tyrkiet som den, EU har fået, på plads, og som jo har gjort, at antallet af flygtninge, der er kommet til EU, er raslet ned. EU samarbejder også med Libyen, hvilket også gør, at rigtig mange flygtninge ikke kommer til Europa.

Så kan vi jo også kigge på alle de mere umiddelbare, positive effekter af udlændingepolitikken, nemlig at vi har arbejdskraftens fri bevægelighed. Det er jo også udlændingepolitik. Altså, rumænere, polakker, tyskere, svenskere og nordmænd er jo også en slags udlændinge, som kommer til Danmark og arbejder og bidrager til vækst og velstand herhjemme. Det er jo også udlændingepolitik.

Så sådan en samlet redegørelse for EU's indvirkning på udlændingepolitik kunne da af mange årsager være yderst interessant. Jeg er enig i, at der også er hår i suppen. Metockdommen havde vi fra Venstres side også gerne været foruden, men vi mener trods alt også, at man skal passe på ikke at overdrive og ikke at tale en stemning op, som der ikke rigtig er belæg for. I den sammenhæng vil jeg da også gerne kritisere ministeren, som jo tidligere har talt om dommen som en potentiel vejsidebombe under dansk udlændingepolitik og har sagt, at flere tusinde afslag på familiesammenføringer skulle genforhandles. Det korrekte tal viste sig at være 138 – altså fra flere tusinde til 138. Så den vejsidebombe, man stillede befolkningen i udsigt, viste sig altså at være sådan en mere uskyldig bordbombe. Det skal vi passe på med, og vi skal passe på ikke at overdrive de få ulemper, der kan være ved EU-samarbejdet, og vi skal passe på ikke at glemme at fortælle om alle de positive effekter, der er, af EU-samarbejdet.

I øvrigt mener jeg jo også, at når man så laver en redegørelse og får nogle til at lave en redegørelse, skal man så også være villig til at lytte til den og agere efter den. Nu fik vi her forleden en redegørelse om forsvarsforbeholdet, som viser, at der ene og alene er ulemper ved det danske forsvarsforbehold. Der er ikke en eneste fordel. Ikke desto mindre har vi altså en regering, der mener, at vi selvfølgelig da ikke skal afskaffe forsvarsforbeholdet, og jeg kan forestille mig, at forslagsstillerne har den samme opfattelse. Så det er en redegørelse, som jo formentlig ikke vil medføre nogen store ændringer alligevel. Det mener vi fra Venstres side også er forholdsvis overflødigt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Der er jo hverken noget uventet eller underligt i, at hr. Jan E. Jørgensen lovpriser EU. Sådan må det være; hr. Jan E. Jørgensen repræsenterer jo Venstre, og der må man sige, at det jo er svært at sætte et frimærke ind imellem EU og partiet Venstre. Frontex er fantastisk, selv om det er det bovlamme organ, som har gjort det muligt for – jeg ved ikke hvor mange – menneskesmuglere, der kalder sig ngo'er, at få folk ind i Europa. Schengen er fantastisk, selv om det er hullet som en si og var årsagen til, at folk kunne vandre hele vejen op igennem kontinentet for så ulovligt at stille i Danmark. De skulle have været bremset helt nede ved grænsen. Reglerne om vandrende arbejdstagere er fantastiske, selv om det har vist sig at være katastrofalt i forhold til lønpres og hele den danske model osv., osv. Men sådan må det jo bare være hos Venstre. En ting, som jeg dog erindrer at en Venstremand har sagt, er, at dansk udlændingepolitik afgøres i Folketinget, indtil solen brænder ud.

Det harmonerer jo bare ikke særlig godt med det, som hr. Jan E. Jørgensen nu siger. Derfor vil jeg bare spørge: Er hr. Jan E. Jørgensen enig med sin tidligere formand i, at udlændingepolitikken alene afgøres i Folketinget, eller er solen brændt ud?

Ordføreren.

Nej, solen er ikke brændt ud, selv om det godt kan virke sådan på en kold decemberdag. Og det var jo heller ikke det, som statsministeren sagde; statsministeren sagde, at der ikke kommer nogen ændringer i retsforbeholdet på det udlændingepolitiske område uden en folkeafstemning – og at den garanti gjaldt, indtil solen brændte ud. Så hr. Morten Messerschmidt må lige prøve at forstå, hvad det egentlig er, der bliver sagt, i stedet for at komme med et fejlcitat.

Jeg siger ikke, at EU er fantastisk. Eller jo, jeg synes, at EU er fantastisk, men dermed ikke sagt at jeg synes, at EU er fejlfrit – overhovedet ikke. Og de ting, som hr. Morten Messerschmidt peger på, er jo korrekte. Altså, det er ikke systemer, der fungerer fantastisk og perfekt i alle sammenhænge, ligesom det her Folketing vel heller ikke altid fungerer fuldstændig fejlfrit og perfekt. Ikke desto mindre kunne jeg ikke forestille mig noget andet end det danske folkestyre, og jeg vil ikke afskaffe det for noget i verden – dets mange fejl ufortalt.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, men forskellen er jo, at hvis en dansk befolkning oplever, at Folketinget træffer ubegavede eller uhensigtsmæssige beslutninger, så kan man i hvert fald inden for en 4-årig periode være sikker på at kunne sammensætte et andet Folketing. Hvis EU træffer uhensigtsmæssige beslutninger for Danmark, kræver det, at vi går ud og overbeviser 27 andre befolkninger om, at det er dårligt, sådan at man igennem en lang, sirlig proces kan få ændret reglerne. Så er det, som hr. Jan E. Jørgensen illustrerer her, er jo sådan set en grundlæggende respektløshed over for det danske folkestyre, ved at han på den måde sidestiller det med det EU-organ, som dag for dag æder sig ind på den grundlov, som hr. Jan E. Jørgensen faktisk har lovet at ville overholde.

Ordføreren.

Der er intet indgreb i den danske grundlov fra EU's side. Og som sagt kunne det sådan set være meget interessant med en redegørelse. Faktisk er der utrolig mange af de ting, som hr. Morten Messerschmidt fremturer med, der kunne egne sig til en ekspertredegørelse, så man kunne få gennemhullet det og få udstillet det som værende så forkert, som det jo egentlig er – ikke at jeg tror, at det ville have den store indvirkning.

Bare kort fortalt: Nej, EU er ikke fejlfrit, men hvis jeg skal sætte fordele op mod ulemper, har jeg altså en vægtskål her, som vejer meget, meget tungt, og så en vægtskål på den anden side, der ikke vejer særlig tungt. Og så vælger jeg at veje fordele op mod ulemper, og det gør altså, at jeg synes, vi skal blive i EU, og jeg synes, vi skal arbejde på at gøre systemet endnu bedre, end det er i dag.

Vi siger tak til hr. Jan E. Jørgensen. Så er det endnu ikke hr. Morten Messerschmidt, selv om rækkefølgen normalt er sådan, men det er jo hr. Morten Messerschmidt, der har fremsat forslaget, og derfor får hr. Morten Messerschmidt med en forlænget taletid talerstolen til sidst for at samle op, sådan som man som minister normalt gør det.

Derfor er det nu SF ved fru Halime Oguz.

Tak, hr. formand. Dansk Folkeparti ønsker med beslutningsforslaget en udredning af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik. Tak til Dansk Folkeparti for at tage spørgsmålet op. Det er velkendt, at EU har indflydelse på en lang række politikområder i Danmark, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at også dansk udlændingepolitik på nogle områder bliver påvirket af den fælles lovgivning, som vi er med til at vedtage i EU og i andre internationale fora.

Vi bliver heldigvis i Folketinget løbende orienteret om principielle sager og domme ved EU-Domstolen, der vedrører Udlændinge- og Integrationsministeriets område, og det fremgår af alle nye lovforslag, også på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, hvordan forslaget forholder sig til EU-retten. Og når vi laver en ny fælles lovgivning i EU, sker det med mandat fra Folketingets Europaudvalg, hvor regeringen orienterer Folketinget om, hvilke konsekvenser lovgivningen vil få, også på udlændingeområdet. Vi ved altså rigtig meget i forvejen om EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik.

Dansk Folkeparti foreslår så en redegørelse i en mere akademisk form, men i SF er vi ikke tilhængere af det forslag. Vi mener, at vi allerede er godt informeret om EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik. Og med de bemærkninger vil jeg sige, at SF stemmer imod forslaget. Tak.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu erindrer jeg jo, at det var den tidligere formand for Socialistisk Folkeparti, hr. Holger K. Nielsen, der tilbage i 1992 formulerede forbeholdene, som blev stadfæstet i 1993. Jeg kan godt røbe, at for undertegnede, der var en lille purk dengang, var hr. Holger K. Nielsen faktisk lidt af et forbillede netop på grund af kampen imod EU. Og vi betragtede ham i mit hjem som garanten for, at EU ikke skulle blande sig i udlændingepolitikken.

Det er jo siden gjort noget til skamme, må man sige, for både EU-Domstolen, som vi har talt om, og også reglerne vedrørende vandrende arbejdstagere har jo på monumental vis sat det danske forbehold, som hr. Holger K. Nielsen forhandlede på plads, til side, sådan at udlændinge fra hele verden, altså også uden for EU, i dag bare kan komme ind i EU i kraft af EU-regler og i strid med danske regler. Derfor vil jeg bare spørge fru Halime Oguz, hvordan hun mener at hun honorerer hr. Holger K. Nielsens minde ved at stemme nej til det her forslag.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Så vil jeg sige, at hr. Holger K. Nielsen heldigvis er blevet meget klogere siden og støtter op om EU-samarbejdet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu tror jeg, at jeg kan redde fru Halime Oguz, for det her forslag handler slet ikke om at støtte op om EU. Det er sådan set en helt anden debat, som jeg rigtig gerne vil tage, både med fru Halime Oguz og hr. Holger K. Nielsen. Det her handler om, at danskerne skal have klarhed over, hvordan de er blevet sjoflet i det løfte, som en tidligere SF-formand har givet dem. Der undrer det mig da bare såre, hvis det nuværende Socialistisk Folkeparti ikke er interesseret i, at de løfter, som det tidligere Socialistisk Folkeparti afgav til befolkningen, holdes.

Ordføreren.

Jeg mener nemlig også, at diskussionen i dag handler om gennemsigtighed, i forhold hvor meget EU-lovgivningen påvirker dansk lovgivning. Der vil jeg sige, at der allerede er så meget stof, som man kunne gøre brug af, hvis man lige ulejligede sig en lillebitte smule. Vi sidder allerede i et udvalg, som hedder Europaudvalget, og der spiller vi som folketingspolitikere en rigtig, rigtig stor rolle i forhold til mandatgivningen. Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle støtte op om det her forslag.

Vi siger tak til fru Halime Oguz, og så skal vi videre til Det Konservative Folkeparti ved fru Karina Ammitzbøll.

Vi sætter egentlig pris på, at vi får en god og faktuel debat om EU's påvirkning af udlændingepolitikken, for der er mange myter, mange holdninger og mange forudindtagede antagelser om EU. Vi tilhører bestemt et parti, som ser mange flere plusser på EU-siden end minusser, men nu er det ikke et enten-eller om EU, vi skal drøfte her, nu er det i forhold til udlændingepolitikken. Der er jo ingen tvivl om, at det fylder meget i den danske debat; det fylder rigtig meget i EU. Det er jo også en af de piller, der er i EU's budget: migration og border management.

Jeg talte med statsministeren i går, inden hun skulle ned til Rådet, og hun sagde netop også, at nogle af de umiddelbart store udfordringer, vi skal se på, er beskyttelsen af vores ydre grænser. I forhold til hvordan vi skal se fremadrettet på vores migrations- og udlændingepolitik, mener vi faktisk, at det er nyttigt at få en mere faktuel kortlægning og også få afmystificeret flere ting. Vi mener ikke, at det er meget ressourcekrævende. Nu bliver der lagt et budget på 5 mio. kr., men hvem ved egentlig, hvad det koster? Det skal selvfølgelig undersøges nærmere, når vi bliver enige om en eventuel form for redegørelse. Det skal heller ikke være et tilfældigt universitet.

Men det er ikke mange konsulentpenge, og ministeriet kan tilsyneladende ikke løfte opgaven, for det er jo blevet afvist. Men det er meget vigtigt, at vi ikke laver den her enkeltpunktssag og bare går ned og kigger på den, men ser det i en helhed og også med fremadrettede anbefalinger om, hvordan vi skal løse den her udfordring kollektivt og på en human, menneskelig måde. Det er vi nødt til. Der bliver jo ikke færre migranter, og vi skal også fremadrettet med hensyn til klimaflygtninge og andre se på, hvad vi gør her. Der tror jeg, det er meget vigtigt, at vi får en ordentlig og faktuel redegørelse, der bliver skåret til med et klart fokus på, hvad det er, vi vil se på. Så vi stemmer på den måde for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg vil bare benytte lejligheden til at takke for, at Det Konservative Folkeparti tilsyneladende er på vej tilbage til i konservatismen. Der var jo engang, hvor man talte om det hæderkronede parti, der udsprang af Højre som dem, der samledes under parolerne om gud, konge og fædreland. Det er vi mange der har savnet.

Hvis det her vitterlig er et udtryk for, at partiet nu begynder at tage i hvert fald det sidste begreb, fædrelandet, mere alvorligt, sådan at vi rent faktisk ved, når vi nu er inde i EU-samarbejdet – hvad enten vi måtte være for eller imod det – hvad det betyder, så synes jeg, det tegner utrolig positivt. Så det er blot – med formandens tilladelse – et lille udtryk for taknemmelighed.

Tak for det. Min farmor kaldte det nu altid moderlandet, men hun var også fra Jylland. Vi vil bestemt værne om vores fædre-/moderland. Det gør vi.

Således opløftet siger jeg tak til fru Katarina Ammitzbøll. Så er det hr. Sikandar Siddique fra Alternativet.

Tak for ordet, hr. formand. Vores ordfører, hr. Rasmus Nordqvist, kunne desværre ikke være til stede, og jeg har derfor fået en tale, som jeg vil læse op på vegne af Alternativet.

Tidligere på året indførte Polen områder, hvor lgbt-mennesker ikke er velkomne. Det bliver begrundet med, at den polske regering mener, at disse mennesker er en trussel mod den polske identitet, den polske nation og dermed den polske stat. Lad det lige synke ind et øjeblik. Det betyder, at der er steder i et af vores nabolande, hvor helt almindelige mennesker ikke længere har ret til at være. Det er blot et af de tilfælde, hvor vi ser et EU-land som Polen gå imod EU's grundlæggende rettigheder. Derfor er det vigtigt, at EU-institutionerne har mulighed for at gribe ind, når et medlemsland ikke overholder den fælles lovgivning.

EU's grundlæggende rettigheder, chartre, traktater og diverse lovgivningstekster skal også beskytte mennesker mod regeringer, der ønsker at undertrykke dem. Vi mener, at vi burde bruge vores kræfter på at kæmpe for, at vi i vores EU-samarbejde står fast på, at Unionen skal beskytte den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstat og respekt for menneskerettigheder. I Alternativet mener vi derfor også, at det er yderst vigtigt, at vi har en domstol, der sørger for at håndhæve disse – både når det gælder i Polen, men så sandelig også, når det handler om Danmark.

Vi er i Alternativet af den opfattelse, at der her er tale om en politisk uenighed mellem os og forslagsstillerne. Netop af den årsag kan vi ikke støtte en udredning, man ønsker at anvende til at miskreditere disse lovgivningstekster. I Alternativet anerkender vi ikke den præmis, forslagsstillerne fremsætter beslutningsforslaget ud fra. Tak for ordet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvad det er for en præmis, Alternativet ikke anerkender. Altså, vi ønsker kortlagt, hvilken betydning EU har for dansk udlændingepolitik. Som jeg har forstået det, er Alternativet meget optaget af borgerinddragelse og af, at beslutninger træffes så tæt på borgerne som muligt og gerne i så uformelle strukturer som overhovedet muligt. Men er – spørger jeg lidt åbent her – forudsætningen for, at man kan have en god dialog, og at man kan træffe nogle gode beslutninger, ikke, at man kender det faktuelle indhold? I dag, som vi har hørt på de tidligere ordførere, bliver folk, der interesserer sig for EU-rettens påvirkning af udlændingepolitikken, jaget rundt fra den ene lærebog til den anden, fra det ene universitet til det andet, fra det ene sted til det andet, sådan fra Herodes til Pilatus. Ville det ikke være rart, uanset om man abonnerer på det verdensbillede, som hr. Siddique har, eller det, som Dansk Folkeparti har, at vi fik et samlet billede af, hvad EU betyder for dansk udlændingepolitik?

Ordføreren.

Alternativet ser ikke det her som et spørgsmål om åbenhed eller ej. Det – og borgerinddragelse – går vi selvfølgelig meget ind for i Alternativet. Men for os at se handler det her i virkeligheden om, om man går ind for den politik og de domme, der bliver givet fra EU's side. Vi har jo for kort tid siden også debatteret, hvorvidt EU's domstolsafgørelser er aktivistiske eller ej. Så for os at se er det her et spørgsmål om politik. Alternativet går ind for et stærkere EU, og vi går ind for alle traktaterne og chartrene, for de skal netop beskytte mennesker, borgere, individer, mod indgreb fra staten. Derfor anerkender vi ikke præmissen, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Hr. Messerschmidt.

Jamen er det helt grundlæggende ikke lettest at vide, om man er for eller imod noget, når man kender dette noget? Det er jo meget vanskeligt at have en holdning til noget, der ikke er belyst. Så hvordan kan Alternativet, der ønsker, at man skal tage stilling for eller imod, være imod, at man belyser det?

Ordføreren.

Nu lyder det næsten på hr. Morten Messerschmidt, som om den danske befolkning er uoplyst. Det mener vi i Alternativet ikke de er. Vi mener, at danskerne er et oplyst folk, og vi mener, at der er tilstrækkelig viden. Vi mener, det er afgørende, at vi står fast på, at EU selvfølgelig skal beskytte borgerne mod lovgivning og politikere og regeringer, som vil gå på kompromis med de grundlæggende rettigheder, som vores traktater giver mulighed for, og som i øvrigt også grundloven giver mulighed for.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Og så er det Nye Borgerlige ved hr. Peter Seier Christensen.

Tak for ordet. I Nye Borgerlige står vi vagt om danskernes frihedsrettigheder og det danske folkestyre. Her er EU i dag et monster af bureaukrati, som ingen kan overskue. Det gør det til en direkte trussel mod det danske demokrati. Nye Borgerlige vil altid kæmpe for at forhindre, at EU-samarbejdet står i vejen for dansk selvbestemmelse, ikke mindst på udlændingeområdet. Vi vil ikke tvinges af en EU-Domstol til at huse uønskede udlændinge. Vi vil have, at dansk udlændingelov skal stå over EU. Vi vil sikre, at danskerne bestemmer, hvilke og hvor mange udlændinge der kommer til Danmark.

Vil man have et dansk statsborgerskab, skal man assimilere sig ind i det danske samfund. Men al erfaring viser, at migranter fra afrikanske og arabiske lande ofte hverken kan eller vil integrere sig i det danske samfund. Tværtimod skaber de mange migranter enorme kulturelle og økonomiske problemer for Danmark. Derfor skal Danmark selv bestemme, hvilke udlændinge der kan opnå bopæl i Danmark, og hvem der kan få statsborgerskab.

Lad mig nævne to nye sager, som begge skaber uklarhed om, hvilket råderum EU mener Danmark skal overlades til at føre en selvstændig udlændingepolitik, og det er vel at mærke tilfældet, selv om dommene er vidtrækkende.

For det første er der dommen C-227/17, afsagt den 12. marts 2019, hvor EU-Domstolen nu kræver, at Danmark skal lægge vægt på tilknytningen til hele Europa og ikke bare til Danmark. EU mener altså ikke, at det skal være tilknytningen til Danmark, men til hele EU, som afgør, om vi kan tage statsborgerskabet fra en person. Det vigtige her er, at EU-Domstolen kræver, at fratagelsen sker såkaldt proportionalt. Proportionalitet er et udtryk, som EU-Domstolen er glad for at bruge, fordi det efterlader et indtryk af, at medlemsstaterne overlades et egentligt råderum, og at dette råderum er baseret på rimelighed. Der er dog blot tale om, at Danmarks ret til at føre en selvstændig udlændingepolitik begrænses væsentligt, og vi ved ikke i hvilken grad, for EU-Domstolen vil ikke fortælle os det. Uvisheden om, hvornår noget er proportionalt, betyder i praksis, at de folkevalgte ikke ved, hvad Danmark kan eller ikke kan, og EU-Domstolen skal nok indskrænke dette uklare råderum yderligere ved en senere dom.

For det andet er der en anden vigtig nyere dom, sag C-561/14, som har krævet, at Danmark ændrer sin lovgivning, således at tyrkiske statsborgere på en række indgribende områder ikke må behandles anderledes end EU-borgere. Resultatet er, at vi ikke kan føre en selvstændig udlændingepolitik over for Tyrkiet. Og hvad er så baggrunden for denne sag? Baggrunden er Ankaraaftalen, som er den ældste associeringsaftale mellem EU, det daværende EF, og et tredjeland. Pludselig har EU-Domstolen forhindret os i at føre en selvstændig udlændingepolitik over for tyrkiske statsborgere, såfremt de er økonomisk aktive. Også i denne sag er det fuldstændig uklart, om der er efterladt Danmark et reelt råderum til at føre en selvstændig udlændingepolitik over for tyrkiske statsborgere, så snart de er økonomisk aktive.

Vi vil vide, hvad disse sager betyder for Danmarks ret til at føre en selvstændig udlændingepolitik, og vi vil vide, hvilken detaljegrad der er at forholde sig til – en detaljegrad, som vælgerne også kan forholde sig til. Vi støtter derfor DF's forslag om en udredning af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik. EU-Domstolen påvirker vores lovgivning og tvinger os til at rette ind og ændre lovpraksis og sædvaner på trods af det danske retsforbehold – et retsforbehold, der med al tydelighed har vist sig ikke at være nok til at værne om dansk udlændingeret.

Udlændinge- og integrationsministeren mener åbenbart, at en udredning ikke står mål med det resultat, som man kan forvente der kommer ud af arbejdet. Ministeren begrunder sin afvisning af en udredning med, at et sådant arbejde vil være tids- og ressourcekrævende for ministeriet. Svaret fra ministeren må betyde, at regeringen ikke anser et værn om dansk udlændingeret som særlig vigtigt. Nye Borgerlige støtter derfor forslagsstillernes forslag om en udredning af EU's indvirkning på dansk udlændingepolitik.

Hvis jeg lige skal summere op på noget af det, der er blevet sagt her, synes jeg, det måske er lige lovlig flot at sige til folk, at hvis de gerne vil have et overblik, kan de bare skabe det selv. Altså, hvis ministeriet og ministeren mener, at det er for stor en opgave, er det nok også en ret stor opgave, hvis enkeltpersoner skal gøre det – det være sig politikere eller borgere – hvis de skal gå ind og finde alle de forskellige love og andet frem, der er vedtaget i tidens løb, for at kunne danne sig et overblik.

Så synes jeg også, vi skal huske på, at det her ikke er et tilfældigt område. Udlændingepolitikken er et af de områder, som befolkningen anser for at være de vigtigste. Og nu er min taletid er gået. Tak for ordet.

Tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ingen, der har bedt om ordet for spørgsmål eller kommentarer, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Vi havde for nylig her i salen en utrolig stimulerende debat om domstolsaktivisme, og det, der gjorde den så stimulerende, var jo fire fantastiske jurister kommende fra fire forskellige partier. Ministeren selv har skrevet ph.d.-afhandling om et tilgrænsende emne, så det var et højt, højt niveau, vi fik diskuteret på. Det, som jeg i hvert fald tog med fra den debat, var, at aktivisme er et problem. Det har den tidligere regering jo anerkendt i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og derfor benyttede man lejligheden til, da man havde formandskabet for Europarådet, at prøve at gøre noget ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols aktivisme. Den Københavnererklæring, der kom ud af det, var betydelig udvandet i forhold til det oprindelige oplæg, men der var i hvert fald ikke nogen tvivl om hensigten. Det, der også kom ud af forespørgselsdebatten om aktivisme, var jo altså, at EU-Domstolens aktivisme sådan set også er et problem.

Så i lyset af at vi netop har haft en debat her i salen om aktivisme, er det jo ikke særlig overraskende, at vi godt kan bakke op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Det ville faktisk være en rigtig god idé at få set nærmere på den måde, som EU påvirker dansk udlændingepolitik på. Så kan man jo sige, at det er forbundet med en eller anden økonomisk omkostning at lave den her undersøgelse. Jeg synes sådan set, at omkostningen er pengene værd, for det, som dansk udlændingepolitiks historie i det hele taget viser tilbage fra 1983 frem til i dag, er, at noget af det farligste, der overhovedet kan ske i et demokrati, er, at vi har en regering, som igennem en længere periode fører en politik, som de fleste i den danske befolkning synes er illegitim.

Det er en af de mest skelsættende begivenheder i dansk politisk historie. Det er årtier med illegitim politik. Det hører ikke nogen steder hjemme. Det kan man som parlament og som regering ikke byde en oplyst og demokratisk sindet befolkning. Så hvis man lavede den her undersøgelse, som jeg klart fornemmer at der ikke er flertal for, ville man få et grundlag for at diskutere hele det her spørgsmål om legitimiteten i den politik, der bliver ført.

Man ville jo også få en mere klar fornemmelse for den oplevelse, som jeg selv havde i forrige valgperiode, hvor jeg var EU-ordfører for mit parti, hvor jeg gik til så vældig mange konferencer i EU-regi, og hvor Kommissionen og Parlamentet kommer med det ene mere vidtløftige forslag end det andet. Man sidder tilbage som nationalparlamentariker og tænker, at det aldrig nogen sinde kommer til at ske, fordi vi på nationalt plan ikke kan levere på alle de her tovlige forslag. En eller anden knastør, saglig udredning af de her spørgsmål er lige det, vi står og mangler, for at komme videre i debatten – også for at afbryde den splittelse, der jo sådan set allerede er inden for EU i hele spørgsmålet om udlændingepolitikken.

Jeg tror personligt, at udlændingepolitikken og den EU-dirigerede udlændingepolitik er noget af det, der kan sprænge EU. Man ser jo allerede nogle tendenser med Visegradlandene, der vil en anden vej. Da jeg og mit parti faktisk er tilhængere af EU, er vi ikke tilhængere af, at EU bliver sprængt. Vi er tilhængere af, at EU besinder sig, sådan at konstruktionen kan holde, og der bliver ført en fornuftig politik, hvor man kører midt på vejen – ikke et eller andet tåbeligt projekt, som man parlamentarisk kun kan levere på i de allerfærreste lande. Det her er et fornuftigt og et demokratisk forslag, der desværre ikke er flertal for, men som vi i hvert fald bakker op i LA. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl, og så er det hr. Morten Messerschmidt som ordfører for forslagsstillerne, som det hedder. Inden da skal jeg på vegne af Enhedslisten hilse og sige, at Enhedslisten stemmer imod, hr. Søren Søndergaard kunne ikke være her i salen.

Så denne hilsen er hermed bragt videre til hr. Morten Messerschmidt, som nu får ordet.

Tak, formand, ikke mindst for viderebringelsen af informationer fra Enhedslisten.

Der er noget interessant over at diskutere EU og udlændingepolitik i en sammenhæng. Det vidner jo ikke bare debatten i dag om, men også hele den facet af diskussioner, der siden folketingsvalget har været, kredsende om netop de to temaer, og det kan jo for en udefrakommende forekomme underligt. For ser man de politiske debatter, der har været i forbindelse med vedtagelse af traktater eller folkeafstemninger osv., ja, så vil man jo kunne finde utallige citater fra de partier, der har anbefalet folk at stemme ja til det EU, vi har i dag, hvor man slår fast, at EU ikke kommer til at styre dansk udlændingepolitik.

I dag er vi så nået dertil, at EU's indflydelse på dansk udlændingepolitik er af en sådan karakter, at den siddende regering finder det for ressourcekrævende overhovedet at redegøre for den. De to ting står jo unægtelig i skærende kontrast til hinanden. Det er der selvfølgelig meget af EU-politikken der gør, kan man sige, så hvorfor hæfte sig særlig ved det? Jo, det gør man, fordi netop udlændingepolitikken som intet andet tema har styret og påvirket de seneste 30 års debat – man tør nok sige, at årsagen til, at ministeren i dag er minister, er, at ministeren stadig mener det samme, som han mente, inden han blev minister, uanset hvilket parti han der tilhørte. Altså, udlændingepolitikken har været fuldstændig definerede for den moderne politiske forståelse, og nu har vi altså en regering, som siger, at der er et område, hvor forholdene alligevel er så voldsomt afvigende fra det, man har lovet, at det simpelt hen vil være for ressourcekrævende at bringe befolkningen indsigt i sagerne.

I Dansk Folkeparti har vi det grundlæggende syn, at EU ikke skal blande sig i dansk udlændingepolitik. Derfor er vi stærkt bekymrede for ikke kun det fremadrettede, hvor man jo meget rørende lover at ville gøre en hel masse for at afbøde kommende problemer, nej, vi er også meget bekymrede for, hvor stort problemets omfang er allerede i dag. Hvor mange retsakter, direktiver og forordninger er der vedtaget, som direkte hindrer dette Folketing i at gennemføre den udlændingepolitik, som et flertal af vælgere har besluttet sig for? Hvor mange domme, henstillinger og andre bindende retsakter er der truffet afgørelse om, siden vi trådte ind hin dag i 1973 i De Europæiske Fællesskaber, som forhindrer det her Folketing i at gennemføre det, som vælgerne gerne vil? Det er helt kort fortalt essensen af det forslag, som Dansk Folkeparti har sat til behandling i dag, det er essensen i det afslag, som regeringen giver i dag.

Har man stemt på Socialdemokratiet ved folketingsvalget i år, kan man måske derfor sidde med en lidt underlig fornemmelse, for man fik jo i valgkampen og op til den og med hele det der hamskifte, som jeg tror man har døbt det hos spindoktorerne ovre i Statsministeriet, klart det indtryk, at Socialdemokratiet ikke bare har vedstået sig sine fejl i 1990'erne, men også var klar til at føre en anden politik. Burde forudsætningen for, at man kan føre en anden politik, ikke være, at man så også er moden nok til at kigge bagud og sige: Hvad er det så, der er sket? Hvad er det, vi har med at gøre? Nej, tilsyneladende ikke. Den regering, vi har i dag, vil kun kigge fremad; kun redegøre for kommende nederlag; kun redegøre for, hvad Folketinget her i fremtiden ikke må efterleve af det, som vælgerne ønsker. Er det demokratisk? Er det hæderligt? Ja, det må enhver jo afgøre med sig selv.

EU's indflydelse på dansk udlændingepolitik er uoverstigelig stor, og det bliver stadig værre. Flere ordførere har nævnt nogle af de domme, vi har kæmpet med bare siden folketingsvalget, men derudover ser vi jo også domme, der nu begynder at lægge begrænsninger på, hvad de nationale parlamenter må foretage sig f.eks. i relation til tildeling og fratagelse af indfødsret. Altså alene spørgsmålet om, hvem vi må gøre til danske, eller hvem vi må fratage det privilegium at være blevet danske, er ikke længere noget, Folketinget her kan tage sig af. Det står der godt nok i grundloven, men der har EU-Domstolen jo meget bekvemt afgjort, at EU-Domstolen står over grundloven. Derfor vil vi gerne i Dansk Folkeparti have en redegørelse for: Hvad betyder det for vore handlemuligheder? Det er den redegørelse, regeringen finder er for ressourcekrævende.

Så er der spørgsmålet om vandrende arbejdstagere. Der kan man selvfølgelig diskutere, om en nordmand, en svensker, en hollænder og en polak reelt er dem, man tænker på, når man taler udlændingepolitik i Danmark. Det er det måske ikke, men hvis nu den pågældende polak gifter sig med en somalier eller en fra Peru, eller hvor det måtte være, kan vedkommende via EU-retten, via EU's regler om vandrende arbejdstagere, komme til Danmark, også selv om det strider imod de love, vi har vedtaget her i Folketinget. Ville det ikke være meget rart at få en kortlægning af det? Når nu regeringen sidder og pudser sin glorie og siger, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at forsvare den stramme udlændingepolitik, ville det så ikke være meget rart at vide, hvem det egentlig er, der fører attentatet imod Folketinget? Jo, det ville det, medmindre man er regering i Danmark.

Så er der spørgsmålet om de sociale ydelser, man som udlænding i Danmark kan have adgang til. Der ved vi jo, at regeringen har et noget andet syn på tingene, end man havde inden folketingsvalget. I dag er der nærmest ingen grænser for – måske foranlediget af de forhandlinger med støttepartierne, man sidder med, men det er vel kun gisninger – hvordan man kan skalte og valte med sociale ydelser. Også dér ser vi jo EU blande sig. Uden der står et ord om det i EU's retsakt, og uden Folketinget har taget stilling til det på noget som helst tidspunkt, er det EU's regler og dømmende myndigheder osv., der afgør, at vi i dag udbetaler su, børnepenge, dagpenge, en lang række forskellige sociale ydelser, til udlændinge uden hjemmel i dansk ret. Og det er vel at mærke ikke bare uden hjemmel, men med direkte forhindrende hjemmel i, at de danske vælgere kan sammensætte et Folketing, der ønsker at gøre det modsatte.

Er det demokratisk? Var det det, vælgerne ønskede ved folketingsvalget? Jeg tør godt sige nej. Men regeringen vasker hænder og siger, at det ved de ikke noget om, for det vil man ikke kortlægge. Tværtimod har de ovenikøbet den frækhed at sige, at hvis der skulle være nogen, der interesserede sig for, hvad EU betyder for udlændingepolitikken – skulle der være nogle enkelte enfoldige ude i fædrelandet, der synes, det er problematisk, at EU afgør, hvem der kan få indfødsret, og hvem der kan få den frataget; skulle der være nogle enkelte derude, der synes, det er problematisk, at det er EU, der beslutter, hvem der kan få vores sociale ydelser; skulle der være nogle enkelte derude, der synes, det er ærgerligt, at Folketinget ikke selv kan afgøre, hvorfra og hvordan man skal komme til Danmark – så kan de da bare selv finde informationerne, for de er jo derude et sted. Der ligger sikkert lidt i Aarhus på universitetet, der ligger nok lidt i København, i Aalborg og i Odense, og som en anden relikviesamler kan man så bevæge sig rundt i fædrelandet og selv danne sig det samlede indtryk – takket være regeringen. Og hvorfor? Jo, fordi det er for ressourcekrævende.

For ressourcekrævende var udtrykket, ministeren brugte i sommer, da jeg bad om en samlet redegørelse for EU's påvirkning af dansk udlændingepolitik. For ressourcekrævende? Vi estimerer, at det vil koste 5 mio. kr. Var det 300 mio. kr., ministeren lige gav i sociale ydelser til udsatte migrantfamilier? Gad vide, hvad alle de lempelser, der har været i udlændingepolitikken bare det halve år, der er gået siden folketingsvalget, sådan samlet har kostet. Det kan være, det er det næste spørgsmål, vi skal få afklaret, men det kan være, at det er for ressourcekrævende bare at få oversendt informationerne; det ved jeg ikke, men jeg tror, vi tager chancen og prøver det. Det er at sjofle det danske folkestyre, at sjofle sine egne løfter til vælgerne og desværre at sjofle det, vi er nogle, der ikke er for kede af at kalde for vores alle sammens fædreland, at man kalder det for ressourcekrævende at redegøre for, hvor meget et EU, som man fra begyndelsen af har sagt ingen indflydelse på dansk udlændingepolitik skulle have, reelt har af indflydelse på dansk udlændingepolitik. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at flere partier i borgerlig blok siger ja til det her forslag, uanset om de så mener, det er godt eller, som vi andre, dårligt, at EU blander sig i udlændingepolitikken.

Jeg håber, at vi måske også kan finde en model, hvor vi ændrer formuleringerne, så Det Radikale Venstre, der jo nok om nogen mener det modsatte af, hvad vi i Dansk Folkeparti gør på det her område, alligevel kan støtte forslaget, for det handler grundlæggende om, at vi, at vælgerne, borgerne, har krav på at vide, hvem der afgør det nok allervigtigste politiske spørgsmål overhovedet. Er det dommere i Luxembourg? Er det politikere, der for hovedpartens vedkommende er valgt af andre vælgere i andre lande end i Danmark? Er det kommissærer? Er det embedsmænd? Eller er det, som det rettelig burde være, den danske befolkning gennem dette høje Ting? Hvem er det? Det vil vi gerne vide. Det ønsker regeringen ikke at forklare. Det synes jeg faktisk taler for sig selv.

Tak, formand.

Tak til hr. Morten Messerschmidt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Europaudvalget, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)