B 161 Forslag til folketingsbeslutning om stop for modtagelse af asylansøgere under coronakrisen.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2019-20
Status: 2. beh./Forkastet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 31-03-2020
1. behandlet/henvist til udvalg 02-04-2020
Betænkning afgivet 03-04-2020
2. behandlet/forkastet 21-04-2020
Ministerområde:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Resumé:
Forslagsstillerne ønsker med beslutningsforslaget at suspendere asylansøgeres ret til at søge asyl i Danmark og til at få deres sag behandlet her. Suspensionen er begrundet i et ønske om at understøtte indsatsen mod covid-19, der begrænser bevægelsesfriheden i Danmark markant. Forslagsstillerne finder, at denne begrænsning bør suppleres af, at asylansøgere som potentielle smittebærere ikke kan komme til landet, hvor de risikerer at starte nye smittekæder, så coronavirussen bliver vanskeligere at bekæmpe.
Afstemning:
Forslaget blev forkastet. For stemte 13 (DF, NB og LA), imod stemte 83 (S, V, RV, SF, EL, KF, ALT, Rasmus Nordqvist (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.