Fremsat 03-12-2019
1. behandlet/henvist til udvalg 30-01-2020
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Med sit beslutningsforslag lægger Enhedslisten op til, at regeringen skal arbejde i EU for, at opfordringerne i Europa-Parlamentets vedtagelse af 24. oktober 2019 vedrørende den tyrkiske militæroperation i det nordøstlige Syrien føres ud i livet. Det drejer sig bl.a. om en våbenembargo, målrettede sanktioner og visumforbud over for de ansvarlige tyrkiske embedsmænd og – som en sidste udvej – suspension af toldunionen mellem EU og Tyrkiet.
Forslagsstillerne peger på, at situationen i Tyrkiet og det nordøstlige Syrien er alvorlig, og at der er akut brug for handling fra EU-landenes side, hvis Tyrkiet skal stoppe sit militære indtog i det nordøstlige Syrien og sin behandling af den tyrkiske oppositionen.