Tak for det, og tak for en god debat. Det er lidt kedeligt, at salen bliver affolket, jo længere debatten skrider frem, men sådan kan man jo udtrykke sin interesse for emnet på så forskellig vis, og det må man jo respektere i et demokrati.
Se, der er grund til at tage fat i et par ting, som måske kan give anledning til misforståelser. Der har været nogle, som har blandet konventionen, altså regelgrundlaget, fundamentet, man står på, sammen med domstolens måde at fortolke reglerne på. Og det skal man ikke gøre, for det kan lede til to fejlkonklusioner. Den ene kan være: Konventionen er forkert. Den anden kan være: Domstolen er forkert. Det, der er sagen, er: Vi har brug for en menneskerettighedskonvention, vi har brug for menneskerettigheder. Og hvis man er i tvivl om det, så kan det være, at man – hvad der sikkert er en mulighed nu, efter at vores udmærkede regering, som jeg selv har det privilegium at være en del af, har truffet beslutning om at åbne grænserne igen – ligefrem til sommer kan rejse ned til Normandiet. Jeg skal ikke sige, om franskmændene vil være lige så imødekommende, som den danske regering er, med lad os nu sige, at man kan tage ned til Normandiet til sommer.
Så vil man kunne besøge gravpladserne for de allierede soldater, som gik i land i Normandiet i forbindelse med afslutningen af anden verdenskrig. Og man vil kunne se de nærmest endeløse rækker af hvide kors, der står der. Man vil sådan set også kunne gå hen og se mindesmærkerne for de savnede soldaterne. Og når jeg siger det, er det jo det fundament, som menneskerettighederne står på: Det var, fordi vi efter anden verdenskrig, oven på det nazistiske, fascistiske styre, sagde: Vi bliver nødt til at stå sammen om, at sådan skal man ikke behandle mennesker. Vi bliver nødt til at sige: Den ligegyldighed over for menneskeliv, man har oplevet, den mangel på respekt for os hver især som tænkende, følende, eksisterende individer, bliver vi nødt til at knæsætte.
For vi vil ikke igen finde os i, at der kommer de her totalitære systemer, som desværre – det kan man så sige er en anden diskussion – jo i et vist omfang stikker deres forfærdelige ansigt frem igen rundtomkring. Og menneskerettighederne er ikke noget, der er faldet ned fra himlen. Jeg tror, hr. Naser Khader brugte den formulering: Det er ikke noget, der er faldet ned fra himlen. Nej, menneskerettighederne er en politisk konstruktion, en politisk konstruktion, som skal forsvares, som skal bevares, og som – og så kommer vi til det, vi snakker om i dag – skal udvikles. For hvem er det, der skal sikre, at menneskerettighederne er dér, hvor befolkningernes opfattelse er?
Det er politikerne. Det er ikke en domstolsopgave, og det er derfor, at domstolens fortolkningsstil er problematisk. Det er, fordi man flytter sig hen og udvikler politik i et forum, som er blottet for politisk legitimitet. Domstolen har ikke politisk legitimitet til at lave den retsudvikling, som den gør. Jeg anerkender – jeg vil sikkert blive mødt med det argument – at, jo, men der er forskellige fortolkningsstile osv. Vi kender det også fra andre retssystemer, hvor man betjener sig af den samme fortolkning.
Men for os i Danmark, for retssystemer, retstraditioner, der ligner vores, er det systemfremmed, og det er underligt, og under alle omstændigheder er det svært at forstå, at man siger: Vi prøver at give den politiske legitimitet til nogen, som ikke har den. For man risikerer, at menneskerettighederne kommer til at udvikle sig på en måde, hvor forbindelsen til befolkningen er tabt, og hvor befolkningen siger: Hvorfor skal det være sådan? Og flere af ordførerne i dag er kommet med udmærkede eksempler på domme, hvor man må sige: Det var da underligt. Det var ikke dér, hvor vi ville være; hvor vi nu bliver stillet politisk. Der er andre, der har sagt, at der også er gode domme. Det er der guderne skal vide også fra Menneskerettighedsdomstolen.
Men det handler sådan set ikke så meget om indholdet af dommen. Det handler om princippet i at have den her fortolkningsstil, og derfor er det rigtigt – hvis man mener, at der skal være et demokrati, der fungerer – at man siger: Derfor bliver vi også nødt til at kunne håndtere det og må kritisere og kunne tage fat i det, når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol går for vidt i sin fortolkningsstil. Og det er i virkeligheden det, som diskussionen handler om i dag.
Derfor er jeg enig, som jeg også har sagt tidligere, i, at det er en relevant og rigtig diskussion, som vi skal have, og at det er en diskussion, som vi skal have løbende. For hvis vi ikke gør det, så risikerer vi jo, at vi kommer hen et sted, hvor man kommer til at sige: Det vil vi ikke have, og derfor vil vi ikke være en del af den her konvention, og derfor vil vi ikke have menneskerettighederne, fordi vi ikke kan lide den måde, som der ageres på fra domstolens side. Og dermed får man jo så smidt barnet ud med badevandet. Og derfor er den her debat så vigtig, og derfor er det så vigtigt, at vi bliver ved med at have den her type samtaler. Ikke bare her, men som det også er blevet nævnt af andre, i alle mulige forskellige fora. Tak.