Grund- og nærhedsnotat
Fælles meddelelse fra Europa-Kommissionen og Unionens Højtstående Repræsentant
for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik vedr. bekæmpelse af desinformation om
COVID-19.
JOIN (2020) 8 final
Nyt notat
1. Resumé
EU-kommissionen og den høje repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fremlagde d. 10 juni
en fælles meddelelse om bekæmpelse af desinformation om COVID-19. Meddelelsen indeholder en række
foranstaltninger, som Kommissionen og den Fælles Udenrigstjeneste vil indføre for at imødegå desinformation
under COVID-19 samt nogle mere fremadskuende planer. Meddelelsen indeholder også opfordringer til
medlemsstaterne samt de digitale platforme. Den fælles meddelelse forventes ikke i sig selv at have
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet. Hvis den fælles meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil disse
konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.
2. Baggrund
Kommissionen og den Høje Repræsentant har d. 10 juni fremlagt en fælles meddelelse om
bekæmpelse af desinformation om COVID-19. Meddelelsen kommer på opfordring af Det
Europæiske Råd af 26. marts 2020 samt et ønske fra
EU’s udenrigsministre
3. april 2020 om at
intensivere kampen mod desinformation under COVID-19. Herudover har Europa-
Parlamentet i deres beslutning af 17.april 2020 opfordret til EU-initiativer for at imødegå
desinformation om COVID-19.
3. Formål og indhold
Meddelelsen skitserer de overordnede udfordringer desinformation har forårsaget EU og
medlemsstaterne under COVID-19, og hvordan EU har reageret på dem. Den giver samtidig
afklaring af de vigtigste begreber i desinformationssammenhæng.
Under COVID-19-krisen har EU og dets medlemsstater, ifølge meddelelsen, stået over for en
såkaldt infodemi
1
. Det har skabt grobund for spredning af vildledende sundhedsoplysninger,
konspirationsteorier, ulovlig hadefuld tale, svindel over for forbrugere, cyberkriminalitet samt
påvirkningsoperationer og desinformationskampagner fra navnlig Rusland og Kina.
EU’s svar på udfordringerne har bygget på eksisterende værktøjer,
herunder fra
handlingsplanen mod desinformation fra 2018. EU StratCom task forces (under den fælles
udenrigstjeneste) har løbende udgivet analyser og afdækket desinformation, mens
EU’s
Rapid
Alert System er blevet brugt til videndeling, ligesom der er blevet koordineret proaktiv
kommunikation. Samtidig har EU styrket samarbejdet med NATO og G7 om desinformation
samt ført en dialog med flere af de online platforme, hvorfra desinformation ofte spredes.
1
En overflod af information, som ofte er forkert eller unøjagtigt og som spredes hurtigt.