Ligestillingsudvalget 2019-20
LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8012
Doknr.
161786
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 92 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 92:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen om børn født af rugemødre i udlandet, jf.
SOU alm. del -
bilag 12?”
Svar:
Henvendelsen, der henvises til i spørgsmålet, indeholder en beskrivelse af en række
forhold i relation til forældreskabet til børn, der er født i udlandet på grundlag af en
kommerciel surrogataftale. Det fremhæves i henvendelsen, at det i disse situationer er
vanskeligt at få anerkendt forældreskabet, og at børnenes retsstilling derfor er usikker,
hvilket ikke er til barnets bedste.
Jeg er enig i, at der er behov for at gennemgå området, og jeg vil derfor undersøge, om
det er muligt at finde løsninger, der sikrer barnets bedste.
Til baggrund kan jeg oplyse, at dansk ret indeholder regler, der reelt gør det meget
vanskeligt at tillægge begge tiltænkte forældre forældreskabet til et barn, der er blevet
til ved en kommerciel surrogataftale. Det drejer sig navnlig om børnelovens § 30, der
fastslår det helt grundlæggende princip i dansk ret, at den kvinde, som føder et barn,
der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses som mor til barnet. Samtidig frem-
går det af § 15 i adoptionsloven, at adoption, herunder stedbarnsadoption, ikke kan
meddeles, hvis en person, der skal afgive samtykke til adoptionen, herunder surro-
gatmoren, yder eller modtager vederlag.
I forhold til stedbarnsadoption kan jeg oplyse, at Østre Landsret den 14. juni 2019 har
afsagt dom i en sag, hvor en dansk kvinde havde søgt om tilladelse til at stedbarns-
adoptere to børn født af en ukrainsk surrogatmor. Landsretten var enig med Ankesty-
relsen i afslaget på stedbarnsadoption, idet surrogatmoren havde modtaget vederlag i
forbindelse med surrogataftalen. Landsretten inddrog den udtalelse af 10. april 2019
fra Menneskeretsdomstolen, der omtales i henvendelsen, i sin vurdering af sagen.
Landsretsdommen er indbragt for Højesteret.
Den gældende lovgivning afspejler den internationale indsats mod udnyttelse af kvin-
der og mod handel med børn.
Et forældreskab for den tiltænkte forælder, der følger af en udenlandsk surrogataftale,
er som udgangspunkt ikke gyldigt efter dansk ret på grund af princippet om, at kvin-
den, som føder et barn, altid anses som mor til barnet. Forældreskabet kan derfor ikke
registreres i CPR, og hvis forældreskabet ved en fejl er registreret i CPR, skal registre-
ringen annulleres.