kom (2018) 0321 - Bilag 11: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 69 om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. november 2019 om statsministerens udtalelser om administrative udgifter i EU-budgettet, fra finansministeren

Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0321 Bilag 11
Offentligt

Hovedtalepunkt

Samråd om administrationsudgifter i

MFF’en

25. november 2019

Udvalget har indkaldt til samråd om

administrationsudgifterne i Kommissionens forslag til

EU’s

næste flerårige finansielle ramme.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for tre spørgsmål:

1) Hvad det er for administrative udgifter i EU-budgettet,

som statsministeren mener er ”fuldstændig gak”.

2) Hvilket niveau bør de administrative udgifter i EU-

budgettet have.

3) Hvilke initiativer planlægger regeringen at tage, for at

sikre, at de 35 mia. kr. i øgede administrative udgifter,

som statsministeren har omtalt, i stedet kan gå til

velfærdssamfundet og ikke til et endnu større EU-

budget.

EU står over for store udfordringer, som den næste MFF skal

forsøge at adressere: Klimaforandringerne bliver stadig mere

presserende. Der er fortsat et pres på migration til Europa fra

særlig Nordafrika. Samtidig står EU over for en ny

virkelighed med Brexit. EU bliver mindre

–

for første gang

nogensinde. Både i størrelse og i velstand.

EU står altså ikke over for færre udfordringer. Men der bliver

færre til at betale regningen. Det kræver, at vi bruger pengene

fornuftigt. At vi vender hver en euro. Også

administrationsudgifterne.

Kommissionen har i sit forslag til den næste MFF lagt op til

en stigning i administrationsudgifterne på 7 pct. i forhold til i

dag. Det svarer til ca. 5 mia. euro eller hele 35 mia. kr.

kom (2018) 0321 - Bilag 11: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 69 om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd den 28. november 2019 om statsministerens udtalelser om administrative udgifter i EU-budgettet, fra finansministeren

Side 2 af 4

Den stigning vedrører alene administrationsudgifterne under

budgetkategori 7. Det vil sige udgifter til EU's institutioner

som Rådet, Kommissionen, Europa-Parlamentet, Domstolen

mv. Det er altså ikke de administrative udgifter til agenturer

som fx Frontex.

En stor del af udgiftsstigningen på 35 mia. kr. skyldes

stigninger i pensionsudbetalingerne. Der skal ikke være nogen

tvivl om, at

EU’s ansatte

selvfølgelig skal have deres pension.

Men samtidig har Kommissionen foreslået, at lønudgifterne

skal stige med ca. 25 mia. kr. i forhold til i dag. Det svarer til

en stigning på 11 pct. Kommissionen har oplyst, at stigningen

skyldes forventede lønstigninger til de EU-ansatte og

generelle forfremmelser. Kommissionen lægger dermed op til

at beholde det nuværende antal ansatte i EU's institutioner.

Jeg er meget kritisk over for, at antallet af medarbejdere i

EU's institutioner ikke tilpasses den nye situation, hvor EU

bliver et meget stort medlemsland mindre. Hver gang EU har

optaget nye medlemslande, er antallet af EU-ansatte steget.

Det giver mening. Fordi der fx er behov for medarbejdere

som har indsigt i de nye landes særlige økonomiske,

arbejdsmarkedsmæssige og politiske forhold.

Men der bør være en vis symmetri, så antallet af EU-ansatte

–

og dermed de samlede lønudgifter

–

falder, når EU bliver

mindre.

Alene 2020 budgettet

–

som Danmark stemte imod

–

er der

lagt op til at øge antallet af EU-årsværk med 500. Det er vel

at mærke det sidste år inden Storbritannien udtræder af EU.

Når Storbritannien som forventet udtræder, falder

EU’s

befolkning med 12,5 pct. EU's BNP bliver også ca. 16 pct.

mindre. Og netto bliver der 46 færre medlemmer i Europa-

Parlamentet. Hertil kommer en række assistenter mv.

Side 3 af 4

Tilbage i 2013 blev Kommissionen, Rådet og Europa-

Parlamentet blev enige om, at antallet af fast personale i EU's

institutioner skulle reduceres med i alt 5 pct. over en periode

på 5 år. Svarende til 1 pct. reduktion om året.

Alligevel står vi i dag i en situation, hvor Kommissionens,

Europa-Parlamentets og Rådets lønudgifter i 2020 er højere

end i 2014. Det skyldes især, at antallet af kontraktansættelser

er steget markant.

Hertil kommer, Europa-Parlamentet

ikke

har overholdt

aftalen og reduceret antallet af fastansat EU-personale med

5% over perioden.

Nu mener Kommissionen så, at antallet af EU-ansatte i 2020

skal fastholdes frem mod 2027. Det eneste, der åbenbart skal

ske, er at de ansatte skal have mere i løn.

Så for at svare helt konkret på Udvalgets

første

spørgsmål, så

synes jeg især, at det er de store stigninger i lønudgifterne

–

og at man ikke tilpasser antallet af ansatte til en ny situation

med færre til at betale for gildet

–

der er helt gak. [Det er jo

ikke fordi de ansatte i EU-institutionerne har et lavt

lønniveau i forvejen. Tværtimod.]

Hertil kommer, at der bør være muligheder for

effektiviseringspotentialer i administrationen af EU. F.eks.

burde man gå meget grundigt til værks for at undersøge

mulighederne for digitale løsninger, sammenlægning af

kontorbygninger, fælles løn- og HR-systemer osv.

Og for at svare helt konkret på Udvalgets

andet

spørgsmål

om, hvilket udgiftsniveau EU's administrationsudgifter bør

have. Så mener jeg, at EU's administrationsudgifter

fremadrettet bør være på et lavere niveau end i dag. Især fordi

EU bliver et meget stort medlemsland mindre.

Side 4 af 4

Regeringen arbejder målrettet for at reducere udgifterne i

Kommissionens forslag til den næste MFF. Det gør vi i tæt

samarbejde med andre budgetansvarlige lande som fx

Sverige, Nederlandene, Østrig og Tyskland.

Men når det kommer til arbejdet med at trimme EU's

administrationsudgifter, er kredsen af ligesindede lande

faktisk meget bredere. Det er mit klare indtryk, at langt de

fleste medlemslande er ganske kritiske over for

Kommissionens forslag om at bruge så mange flere penge på

at administrere EU. Penge som i stedet kunne gå til borgere,

virksomheder, universiteter osv.

Det håber jeg var svar på Udvalgets

tredje

spørgsmål om, hvad

regeringen gør for at reducere EU's administrationsudgifter.

Vi arbejder meget aktivt på at skabe bred opbakning i Rådet

til en stram og budgetansvarlig linje, når det kommer EU's

administrationsudgifter.

Det håber jeg var svar på Udvalgets spørgsmål. Nu vil jeg se

frem til jeres uddybende spørgsmål.