Samlenotat
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 3. december 2019 er
markeret med streg i margin.
1. Resumé
16. januar 2020
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027. Udgiftsniveauet i Kommissionens forslag udgør 1.134,6 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme, svarende til 1,11 pct. af
EU’s BNI.
Hertil kommer ca. 26 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige
ramme.
Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder
blandt andet en udfasning af rabat-
systemet og nye indtægtskilder.
Det finske formandskab har den 2. december 2019 fremlagt forslag til en revideret forhandlings-
boks. Boksen udgør det første udkast indeholdende tal. Der lægges i udkastet op til et udgiftsni-
veau på 1.087,3 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige ramme, svarende til
1,07 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer ca. 18 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den
flerårige ramme.
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-
handles en ny ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-
måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af
egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-
mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-
tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-
rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,
at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i
Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-
nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-
getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-
lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det
fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele
proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-
gelsen.