kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0321 Bilag 12
Offentligt

Samlenotat

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret udgave af samlenotat. Opdateringer i forhold til samlenotat af 3. december 2019 er

markeret med streg i margin.

1. Resumé

16. januar 2020

Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-2027. Udgiftsniveauet i Kommissionens forslag udgør 1.134,6 mia. euro i

forpligtelsesbevillinger i faste 2018-priser inden for den flerårige ramme, svarende til 1,11 pct. af

EU’s BNI.

Hertil kommer ca. 26 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den flerårige

ramme.

Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter indeholder

blandt andet en udfasning af rabat-

systemet og nye indtægtskilder.

Det finske formandskab har den 2. december 2019 fremlagt forslag til en revideret forhandlings-

boks. Boksen udgør det første udkast indeholdende tal. Der lægges i udkastet op til et udgiftsni-

veau på 1.087,3 mia. euro i forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige ramme, svarende til

1,07 pct. af EU’s BNI. Hertil kommer ca. 18 mia. euro, der teknisk er placeret uden for den

flerårige ramme.

2. Baggrund

Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-

handles en ny ramme gældende fra 2021.

Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af

egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-

mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-

tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-

rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.

Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,

at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i

Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-

nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-

getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-

lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-

Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det

fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele

proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedta-

gelsen.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 2 af 19

Forhandlingerne af den næste MFF forventes særligt komplekse og konfliktfyldte i

lyset af Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt finansierings-

gab.

3. Formål og indhold

3.1. Udgiftssiden

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle

ramme et moderne, fokuseret EU-budget, der leverer på konklusionerne fra top-

mødet i Bratislava den 16. september 2016 og Rom-deklarationen af 25. marts

2017.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme foreslås formet af en række principper:



Et stærkere fokus på europæisk merværdi (fx forskning, det indre marked

og strategiske investeringer).

Et mere strømlinet og gennemsigtigt budget (fx sammenlægning af finansie-

ringselementer i færre programmer).

Mindre bureaukrati for modtagere (fx et samlet regelgrundlag).

Et mere fleksibelt og agilt budget (fx øget fleksibilitet inden for og mellem

programmer og en EU-reserve til at håndtere nødsituationer bl.a. inden for

migration og sikkerhed).

Et budget der leverer (øget fokus på resultater, herunder ved at sætte klare

men færre mål).

I forslaget lægges dertil vægt på etableringen af en sammenhæng mellem EU-fi-

nansiering og retsstatsprincipper. Elementerne heri er nærmere specificeret i For-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af Unionens

budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår

retsstatsprincippet. Forordningsforslaget behandles særskilt.

Det bemærkes, at Kommissionen den 14. januar 2020 har fremsat forslag om en

såkaldt Just Transition Mechanism, der skal støtte regioner og sektorer, som er

mest påvirket af den grønne omstilling. Forslaget behandles særskilt og skal ses i

tillæg til den tidligere Kommissions MFF-forslag. Der lægges bl.a. op til at etablere

en såkaldt Just Transition Fund med et budget på 7,5 mia. euro, som vil blive

komplementeret af medlemslandenes allokeringer under samhørighedspolitikken

samt national medfinansiering. Fonden foreslås placeret under budgetkategori 3:

Naturressourcer og miljø, og vil skulle finansieres som led i den endelige MFF-af-

tale.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som omfatter et samlet for-

pligtelsesniveau på 1.160,6 mia. euro for perioden 2021 til 2027 svarende til 1,14

pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau dækker over 1.135 mia. euro

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 3 af 19

svarende til 1,11 pct. af EU’s BNI som budgetteknisk placeres inden for den fler-

årige finansielle ramme, samt 26 mia. euro svarende til 0,03 pct. af BNI som tek-

nisk placeres uden for den finansielle ramme.

Betalingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme

udgør 1.105 mia. euro. Hertil kommer udgifterne uden for den flerårige finansielle

ramme som Kommissionen foreslår at være ud over betalingsloftet.

Det er i forslaget forudsat, at hovedparten af Den Europæiske Udviklingsfond

(EDF) placeres under udgiftsloftet. Udgifter hertil finansieres i dag særskilt og ud-

gør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende

rammeperiode.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme), forpligtigelser

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser

Andel af EU’s BNI

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

1.160.606

1,14%

160.258 163.836 166.032 166.179 166.803 169.465 168.033

1,14%

1,15%

1,16%

1,14%

1,13%

1,14%

1,11%

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2018) 0322

Kommissionens forslag til forpligtigelsesbevillinger inden for den flerårige finan-

sielle ramme svarer til en realvækst på godt 2�½ pct. sammenlignet med indevæ-

rende finansielle rammeperiode, der gælder perioden 2014 til 2020 og dækker 28

medlemslande,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)*

Mio. euro (2018-priser)

Samlede forpligtigelser, inden for den flerårige finansielle ramme

Andel af EU’s BNI

Samlede betalinger, inden for den flerårige finansielle ramme

Andel af

EU’s BNI

2014-2020

1.106.772

1,00 pct.

1.044.805

0,95 pct.

2021-2027

1.134.583

1,11 pct.

1.104.805

1,08 pct.

Ændring

27.810

0,11 pct.pt.

60.004

0,13 pct.pt.

Anm.: *Hertil kommer udgifter uden for den flerårige finansielle ramme.

Beregningerne af udgifternes andel af EU’s BNI er for 2014-2020

baseret på aftale fra 2013 for EU28 og for

2021-2027 baseret på Kommissioenns BNI-skøn for EU27. Det bemærkes, at den Europæiske

Udviklingsfond ikke er indeholdt i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Kilde: KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0282

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på budgetkategorier fremgår af tabel 3.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 4 af 19

Tabel 3

Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro (2018-priser)

1. Det indre marked, innovation og

det digitale område

2. Samhørighed og værdier

heraf Økonomisk, social og territorial

samhørighed

3. Naturressourcer og miljø

heraf markedsordninger og direkte

Betalinger

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboområder og verden

7. Europæisk offentlig forvaltning

heraf administrative udgifter til insti-

tutioner

Samlede forpligtigelser

Andel af EU’s BNI

2021

23.955

51.444

45.597

50.323

37.976

3.076

3.154

14.765

10.388

8.128

2022

23.918

54.171

46.091

49.580

37.441

4.219

3.229

14.831

10.518

8.201

2023

24.203

56.062

46.650

48.886

36.946

4.414

3.183

15.002

10.705

8.330

2024

23.624

56.600

47.212

48.097

36.346

4.647

3.281

15.290

10.864

8.432

2025

2026

2027

23.454

57.349

48.968

45.836

34.606

4.908

4.216

17.032

11.165

8.551

I alt

2021-27

166.303

391.974

330.642

336.623

254.247

30.829

24.323

108.929

75.602

58.547

23.505 23.644

57.148

47.776

47.326

35.756

4.719

3.517

15.711

10.910

8.412

59.200

48.348

46.575

35.176

4.846

3.743

16.298

11.052

8.493

157.105 160.466 162.455 162.403 162.836 165.358 163.960 1.134.583

1,12%

1,13%

1,12%

1,11%

1,09%

1,11%

Samlede betalinger

Andel af EU’s BNI

150.168 151.482 160.631 160.631 160.631 160.631 160.631 1.104.805

1,07%

1,12%

1,10%

1,09%

1,08%

1,07%

1,08%

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den indevæ-

rende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne.

Kilde: KOM (2018) 0322

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på programmer fremgår af

tabel 4.

Tabel 4

Fordelingen af udgifter i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro (2018-priser)

Særlige instrumenter

heraf Nødhjælpsreserve

heraf Den Europæiske Fond for

Tilpasning til Globaliseringen (EGF)

heraf Den Europæiske Unions

Solidaritetsfond (EUSF)

heraf Fleksibilitetsinstrument

Den Europæiske Investeringsstabili-

seringsfunktion

Den Europæiske Fredsfacilitet

I alt uden for den flerårige

finansielle ramme

753

3.153

970

3.370

1.177

3.577

1.376

3.776

1.567

3.967

1.707

4.107

1.673

4.073

9.223

26.023

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

600

200

600

1.000

4.200

1.400

4.200

7.000

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

2021-27

Anm.:

Kommissionen har endnu ikke forelagt konkrete skøn for så vidt angår bidrag til Den Europæiske Investe-

ringsstabiliseringsfunktion. Fonden indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede forpligtelsesniveau

uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2018) 0321

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med syv budgetkategorier:

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 5 af 19

Det indre marked, innovation og det digitale område

Samhørighed og værdier

Naturressourcer og miljø

Migration og grænseforvaltning

Sikkerhed og forsvar

Naboområder og verden

Europæisk offentlig forvaltning

Opdelingen af den finansielle ramme svarer for de fleste kategoriers vedkom-

mende i det store hele til den nuværende struktur, idet budgetkategori 1a og 1b i

den eksisterende finansielle ramme er tildelt en kategori hver (hhv. kategori 1 og

2), samt at den hidtidige kategori 3 vedrørende sikkerhed og borgerskab er opdelt

i to særskilte budgetkategorier for migration og grænseforvaltning hhv. sikkerhed

og forsvar. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i

Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-

rier.

Budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Kommissionens forslag til budgetkategori 1 indeholder de såkaldt vækstskabende

initiativer. Budgetkategorien foreslås samlet at udgøre 166 mia. euro,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Kommissionens forslag til budgetkategori 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

Mio. euro (2018-priser)

1. Forskning og innovation

2. Europæiske strategiske

investeringer

3. Det indre marked

4. Rummet

Margen

I alt

2021

13.103

6.431

818

2.054

1.548

23.955

2022

12.935

6.566

815

2.054

1.548

23.918

2023

13.226

6.561

812

2.056

1.547

24.203

2024

13.004

6.205

809

2.059

1.547

23.624

2025

2026

2027

12.849

6.201

804

2.061

1.539

23.454

I alt

2021-27

91.028

44.375

5.672

14.404

10.824

166.303

12.885 13.026

6.206

807

2.059

1.548

6.204

806

2.060

1.547

23.505 23.644

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Af den samlede ramme foreslås godt halvdelen allokeret til det nye forskningsram-

meprogram, Horizon Europe, 87 mia. euro, der skal støtte forskning. Som noget

nyt foreslås under Horizon Europe oprettet et europæisk innovationsråd, der skal

understøtte banebrydende innovation.

Som den nuværende kategori 1a rummer budgetkategorien hertil infrastrukturin-

vesteringer i transport, energi og det digitale område (CEF), den eksperimentelle

fusionsreaktor ITER og det europæiske rumprogram, samt en ny investeringsfond

(InvestEU Fund) til erstatning for EFSI.

Rammen til infrastrukturinvesteringer foreslås at udgøre godt 21 mia. euro under

budgetkategori 1 samt yderligere 10 mia. euro placeret under samhørighedsfonden

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 6 af 19

i budgetkategori 2 og godt 5�½ mia. euro til militær mobilitet under budgetkategori

6. ITER og det europæiske rumprogram foreslås tildelt godt 5 hhv. godt 14 mia.

euro. InvestEU-fonden foreslås tildelt et budget på 13 mia. euro, hvilket Kommis-

sionen skønner vil mobilisere yderligere 650 mia. euro i private og offentlige inve-

steringer.

Budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkategori 2 på knap

392 mia. euro,

jf. tabel 6.

Tabel 6

Kommissionens forslag til budgetkategori 2: Samhørighed og værdier

Mio. euro (2018-priser)

5. Regional udvikling og samhørighed

6. Den Økonomiske og Monetære

Union

7. Investering i mennesker, social

samhørighed og værdier

Margen

I alt

2021

33.392

1.272

16.205

574

51.444

2022

33.756

3.375

16.466

574

54.171

2023

34.169

4.489

16.831

574

56.062

2024

34.583

4.137

17.305

574

56.600

2025

2026

2027

35.887

977

19.913

572

57.349

I alt

2021-27

242.209

22.281

123.466

4.018

391.974

35.000 35.421

3.623

17.951

575

57.148

4.409

18.795

575

59.200

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Med forslaget reserveres i alt ca. 331 mia. euro til initiativer under samhørigheds-

politikker og godt 61 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede politikker, her-

under godt 26 mia. euro til Erasmus+ og knap 1 mia. euro til en ny fond for ret-

færdighed, rettigheder og værdier.

Der lægges med forslaget op til, at samhørighedspolitikkerne fortsat primært vil

blive fordelt efter relative per capita-indkomstniveauer. Dertil foreslås bl.a. øget

vægt på fordelingskriterier som arbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af

migranter. Der foreslås ligeledes øget national medfinansiering. Som i indevæ-

rende MFF foreslår Kommissionen, at en del af samhørighedsfonden (10 mia.

euro) overføres til CEF.

Herudover lægges der op til, at en del af midlerne fra den europæiske fond for re-

gionaludvikling fokuseres på innovative og grønne prioriteter, såkaldt tematisk

koncentration. Andelen foreslås fastsat til mellem 65 og 85 pct., afhængig af mod-

tagerlandets relative velstand.

Kommissionen foreslår, at der etableres to nye instrumenter, der skal bidrage til

en velfungerende ØMU.

For det første foreslås under budgetkategorien afsat i alt 22 mia. euro til et euro-

pæisk reformstøtteprogram (ERSP), hvor EU-landene frivilligt kan anmode om

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 7 af 19

teknisk og finansiel assistance til gennemførelsen af nationale reformer. Program-

elementerne vedr. teknisk assistance

bygger videre på EU’s eksisterende støttepro-

gram for strukturreformer.

For det andet foreslås en europæisk investeringsstabiliseringsfunktion (EISF) som

skal bruges til at understøtte investeringer og modgå konjunkturstød. Efterlevelse

af de fælles økonomiske regler vil være en betingelse for at få adgang til stabilise-

ringsfunktionen. Der lægges i første omgang op til, at EU-budgettet kan stille lå-

negarantier på op til 30 mia. euro (løbende priser), og at dette suppleres med bi-

stand, der skal dække renteudgifter og finansieres af bidrag beregnet på baggrund

centralbankernes monetære indkomst (seignorage) uden for den flerårige finan-

sielle ramme. Stabiliseringsfunktionen foreslås at have virkning for euro-landene

samt lande, der deltager i valutasamarbejdet ERMII, dvs. Danmark.

Det bemærkes, at der på baggrund af stats- og regeringschefernes beslutning på

det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 og som led i de løbende drøftelser

om videreudvikling af ØMU’en pågår forhandlinger om et budgetinstrument

til

fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet (BICC). Det er for-

ventningen, at Kommissionens ERSP-forslag vil blive tilpasset således at såvel

dette instrument som et potentielt parallelt budgetinstrument for ikke-eurolande

vil blive indeholdt heri. Der er ikke for nuværende klarhed over i hvilket omfang

denne tilpasning vil have betydning for EISF-forslaget.

Budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Kommissionens forslag til budgetkategori 3 rummer den fælles landbrugspolitik,

fiskerifonden og miljøprogrammet LIFE. Der foreslås afsat knap 337 mia. euro til

budgetkategorien,

jf. tabel 7.

Tabel 7

Kommissionens forslag til budgetkategori 3: Naturressourcer og miljø

Mio. euro (2018-priser)

8. Landbrugs- og havpolitik

9. Miljø- og klimaindsats

Margen

I alt

2021

49.506

701

116

50.323

2022

48.763

701

116

49.580

2023

48.064

706

116

48.886

2024

47.264

716

117

48.097

2025

2026

2027

44.943

777

116

45.836

I alt

2021-27

330.724

5.085

814

336.623

46.478 45.706

731

117

47.326

752

116

46.575

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Af budgetkategorien reserveres godt 254 mia. euro til markedsrelaterede udgifter

og direkte støtte. Hertil kommer 70 mia. euro til landdistriktsudvikling, godt 5

mia. euro til fiskeri og ca. 5 mia. euro til miljø og klima.

Kommissionen foreslår som tværgående målsætning, at 25 pct. af EU-budgettet

skal bidrage til at nå klimamæssige målsætninger. Den største kilde til indfrielse

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 8 af 19

heraf forudsættes at være EU’s landbrugspolitik, idet 40 pct. af budgettet hertil

ifølge Kommissionen forventes at bidrage til klimamålsætningen.

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et støtteloft ("capping") for direkte

støtte, hvorved støtten degressivt reduceres for beløb over 60.000 euro per bedrift

per år, mens al støtte over 100.000 euro bortfalder helt. Midlerne frigjort ved cap-

ping skal ifølge forslaget fastholdes i medlemsstaterne og skal primært anvendes til

små og mellemstore bedrifter eller landdistriktsudvikling. Medlemsstaterne vil

fortsat kunne overføre op til 15 pct. af budgettet fra direkte støtte til landdistrikts-

udvikling og vice versa. Som noget nyt vil der kunne overføres 15 pct. fra den di-

rekte støtte til landdistriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til miljø- og klimatil-

tag. Endelig vil der kunne overføres yderligere 2 pct. fra den direkte støtte til land-

distriktsudvikling, hvis midlerne anvendes til unge landmænd.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-

tarstøttesats over perioden (ekstern konvergens), således at medlemsstater med et

støtteniveau (direkte betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal

have forøget deres hektarstøttesats med 50 pct. af forskellen mellem deres nuvæ-

rende niveau og 90 pct. af gennemsnittet. Alle medlemsstater vil skulle bidrage til

finansieringen af denne omfordeling.

Forslaget lægger endvidere op til, at det nuværende grønne krav til den direkte

støtte (”greening”)

omformes til en del af den såkaldte konditionalitet, som skal

overholdes for at kunne modtage direkte indkomststøtte.

Budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Migration og grænseforvaltning foreslås fremover placeret under en særskilt bud-

getkategori med et samlet budget på 31 mia. euro,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til budgetkategori 4: Migration og grænseforvaltning

Mio. euro (2018-priser)

10. Migration

11. Grænseforvaltning

Margen

I alt

2021

980

1.806

290

3.076

2022

1.444

2.484

291

4.219

2023

1.435

2.689

290

4.414

2024

1.546

2.811

291

4.647

2025

1.535

2.893

291

4.719

2026

1.524

3.032

290

4.846

2027

1.509

3.110

290

4.908

I alt

2021-27

9.972

18.824

2.033

30.829

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Kommissionen foreslår bl.a. at oprette en ny grænseforvaltningsfond, der skal

hjælpe medlemsstater med at kontrollere egne grænser, mens en styrket asyl- og

migrationsfond skal bistå myndigheder i modtagelsen og administrationen af flygt-

ninge. Særligt Frontex foreslås styrket, idet der den 1. april 2019 blev indgået poli-

tisk aftale om et styrket mandat hertil, hvor agenturets operative kapacitet styrkes

med blandt andet etableringen af et stående korps på op til 10.000 personer, der

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 9 af 19

gradvis opbygges frem mod 2027. Størrelsen på korpset skal til enhver tid være

baseret på det operationelle behov, ligesom medlemsstaternes bidrag til korpset

fastsættes ved årlige bilaterale aftaler.

Budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Kommissionen foreslår at oprette en budgetkategori til initiativer vedrørende sik-

kerhed og forsvar med en samlet ramme på godt 24 mia. euro,

jf. tabel 9.

Tabel 9

Kommissionens forslag til budgetkategori 5: Sikkerhed og forsvar

Mio. euro (2018-priser)

12. Sikkerhed

13. Forsvar

14. Kriserespons

Margen

I alt

2021

511

2.236

177

230

3.154

2022

613

2.209

178

229

3.229

2023

593

2.183

178

229

3.183

2024

629

2.245

178

229

3.281

2025

631

2.478

178

229

3.517

2026

633

2.702

178

230

3.743

2027

643

3.167

178

228

4.216

I alt

2021-27

4.255

17.220

1.242

1.606

24.323

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Den nye budgetkategori foreslås at rumme en styrket intern sikkerhedsfond, et

øget fokus på cybersikkerhed samt et betydeligt styrket Europol. Samtidig lægges

op til, at området skal rumme den nyoprettede forsvarsfond, der forslås at få et

budget på godt 11 mia. euro over perioden, samt at der afsættes knap 6 mia. euro

over perioden til at styrke militær mobilitet.

Budgetkategori 6: Naboområder og verden

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 109 mia. euro til bud-

getkategori 6,

jf. tabel 10.

Tabel 10

Kommissionens forslag til budgetkategori 6: Naboområder og verden

Mio. euro (2018-priser)

15. Foranstaltninger udadtil

16. Førtiltrædelsesbistand

Margen

I alt

2021

12.512

1.837

416

14.765

2022

12.577

1.838

416

14.831

2023

12.747

1.838

417

15.002

2024

13.035

1.838

417

15.290

2025

2026

2027

14.778

1.839

414

17.032

I alt

2021-27

93.150

12.865

2.913

108.929

13.457 14.043

1.838

417

15.711

1.838

416

16.298

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Inden for budgetkategoriens ramme foreslår Kommissionen bl.a. at slå en række

instrumenter sammen til et nyt instrument for naboområder, udvikling og

internationalt samarbejde, der med 79 mia. euro udgør størstedelen af

budgetkategorien. Heri indgår bl.a. hovedparten af Den Europæiske

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 10 af 19

Udviklingsfond (EDF). Udgifter hertil finansieres i dag særskilt uden for budgettet

og udgør ca. 0,03 pct. af EU’s BNI i indeværende rammeperiode.

Kommissionen lægger op til en videreførelse af førtiltrædelsesbistanden, som har

til formål at assistere lande, der har status af kandidat til et medlemskab i EU. Der

foreslås i alt afsat 12,9 mia. euro (2018-priser), og støttemodtagerne er i Kommis-

sionens forslag de samme som i indeværende MFF-periode (Vestbalkan og Tyr-

kiet). Den nærmere fordeling af midler fremgår ikke af forslaget.

Grønlandsinstrumentet er i forslaget placeret under denne budgetkategori og

foreslås af Kommissionen sammenlagt med det hidtidige instrument for EU’s

oversøiske lande og territorier. Der er samlet set afsat 444 mio. euro hertil over

perioden, hvoraf ca. 200 mio. euro er øremærket Grønland mod ca. 222 mio. euro

i indeværende periode. Faldet skal dog ses i lyset af, at Grønland som noget nyt

får adgang til en række puljer under programmet ud over de øremærkede midler.

Budgetkategori 7: Europæisk offentlig forvaltning

Kommissionen foreslår, at der afsættes samlet knap 76 mia. euro til budgetkate-

gori 7 over perioden. Af denne ramme forslås knap 59 mia. euro afsat til instituti-

onernes administrative udgifter og godt 17 mia. euro til pensioner og Europasko-

lerne,

jf. tabel 11.

Tabel 11

Kommissionens forslag til budgetkategori 7: Administration

Mio. euro (2018-priser)

Europaskoler og pensioner

Institutionernes

administrationsudgifter

I alt

2021

2.260

8.128

10.388

2022

2.317

8.201

10.518

2023

2.375

8.330

10.705

2024

2.432

8.432

10.864

2025

2.498

8.412

10.910

2026

2.559

8.493

11.052

2027

2.614

8.551

11.165

I alt

2021-27

17.055

58.547

75.602

Anm.: -

Kilde: KOM (2018) 0321

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at fastholde en række særlige instrumenter uden for den

flerårige finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidari-

tetsfonden, fleksibilitetsinstrumentet. Den samlede ramme til disse programmer

udgør knap 17 mia. euro.

Hertil foreslås oprettet en europæisk fredsfacilitet på godt 9 mia. euro og en Euro-

pæisk Investeringsstabiliseringsfunktion, der foreslås at yde rentetilskud baseret på

eksterne formålsbestemte indtægter, der fremkommer af separate bidrag fra de re-

levante medlemsstater beregnet på baggrund af de monetære indtægter i Eurosy-

stemet.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 11 af 19

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til

den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten i budgetan-

vendelsen.

Kommissionen foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra 689

til 1.000 mio. euro årligt). Derudover foreslås det, at tilføre fleksibilitetsinstrumen-

tet de uudnyttede beløb under nødhjælpsreserven, der er bortfaldet i det foregå-

ende år, som det allerede er tilfældet for Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i den gældende for-

ordning.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-

grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-

mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 10 til 15 pct.

Udover ovennævnte tiltag, lægger Kommissionen op til at udvide den hidtidige

globale margen for forpligtigelser, der kan anvendes til nye tiltag. Således foreslås

den globale margin (”EU-reserven”) udvidet fra i dag at bestå af

de margener, der

resterer under loftet for forpligtelser i det forudgående år (n-1), til også at inde-

holde annullerede forpligtigelser fra året forinden dette (n-2).

3.2. Indtægtssiden

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-2027 inde-

holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-

holde som administrationsbidrag.

En forenkling af de momsbaserede egne indtægter.

Tre nye indtægtskilder: 1) en andel af indtægterne fra et fælles konsolideret sel-

skabsskattegrundlag, 2) en andel af auktionsindtægterne fra EU's emissions-

handelssystem, og 3) et bidrag beregnet på grundlag af mængden af ikke-gen-

anvendt plastemballageaffald.

En fastsætteles af et princip om, at fremtidige indtægter, der følger direkte af

EU-politikker, tilgår EU-budgettet.

En udfasning af korrektioner (rabatter).

En forhøjelse af loftet for egne indtægter.



Reduktion af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,

herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra

20 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-

sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrationsom-

kostninger er væsentligt lavere. Forslaget begrundes med, at der er tale om en til-

bagevenden til situationen fra før 2000.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 12 af 19

En forenkling af opgørelsen af momsindtægter

Under den gældende ordning for momsindtægter er alle medlemsstaternes afgifts-

grundlag harmoniseret i overensstemmelse med EU-reglerne. Dette kræver en

lang række korrektioner og beregning af en vægtet gennemsnitsmomssats. Moms-

grundlaget udjævnes derefter, således at det højest udgør 50 pct. af BNI-grundla-

get for at korrigere de regressive aspekter af de momsbaserede egne indtægter.

Endelig opkræves der en ensartet bidragssats på 0,3 pct. af hver medlemsstats har-

moniserede momsgrundlag, med undtagelse af Tyskland, Nederlandene og Sve-

rige, hvis bidragssats er reduceret.

Kommissionen foreslår, at den gældende ordning forenkles således, at alle med-

lemsstaters afgiftsgrundlag baseres på de samlede nettoindtægter fra den moms,

som medlemsstaten samme år har opkrævet i forbindelse med momspligtige

transaktioner. Dette momsgrundlag korrigeres herefter med en tværgående faktor

på 45 pct. samt den respektive medlemsstats normalsats for moms. Endelig op-

kræves der en ensartet bidragssats på 1 pct. af det normalsatsberegnede grundlag.

Kommissionen angiver i forslaget, at reformen er en reaktion på Europa-Parla-

mentets og Den Europæiske Revisionsrets opfordring til at knytte en tættere for-

bindelse mellem egne indtægter og det faktiske momsgrundlag samt forenkle be-

regningerne betydeligt. Reformen følger de henstillinger, der er foreslået af Grup-

pen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som offentliggjorde sin endelige

rapport i december 2016.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår, at der indføres tre nye kategorier af egne indtægter base-

ret på hhv. et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, EU’s emissionshandels-

system, samt plastemballageaffald. Forslagets formål angives at være at der indfø-

res egne indtægter, som er knyttet til EU-politikker, navnlig klimaforandringer,

miljøpolitikken, plaststrategien, den cirkulære økonomi og det indre marked.

Kommissionen skønner, at de nye egne indtægtskilder i gennemsnit vil kunne

dække ca. 12 pct. af budgetudgifterne i perioden 2021-2027, og alt andet lige redu-

cere medlemsstaternes BNI-baserede bidrag tilsvarende, idet bidrag baseret på nye

egne indtægter imidlertid vil skulle finansieres af

EU’s borgere og virksomheder

via medlemsstaternes statskasser på linje med EU's øvrige egne indtægter.

Kommissionen foreslår, at der opkræves en bidragssats på 3 pct. af et fælles kon-

solideret selskabsskattegrundlag når et sådan er blevet vedtaget i overensstem-

melse med Kommissionens forslag fra 2016 (KOM (2016) 0685). Skattegrundla-

get er baseret på virksomhedernes overskud på nationalt plan og skønnes af Kom-

missionen at kunne bidrage med gennemsnitligt ca. 12 mia. euro om året ved den

foreslåede bidragssats. Kommissionen angiver, at egne indtægter baseret på sel-

skabsskat kan retfærdiggøres i og med, at de multinationale selskaber nyder godt

af det indre markeds frihedsrettigheder.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 13 af 19

Kommissionen foreslås ligeledes, at der indføres et bidrag til EU-budgettet i form

af egne indtægter baseret på EU's emissionshandelssystem. Dette vil indebære, at

en andel på 20 pct. af visse af indtægterne fra de samlede kvoter, der er til rådig-

hed til auktionering, vil blive tildelt EU-budgettet. Emissionshandelssystemets

kvoter til luftfarten indgår i beregningsgrundlaget. Kommissionen skønner, at de

gennemsnitlige årlige indtægter kommer til at ligge i størrelsesordenen 1,2-3,0 mia.

euro afhængigt af markedsprisen for kvoter i EU's emissionshandelssystem og den

årlige auktionsmængde.

Kommissionen foreslår endelig, at der indføres et bidrag på 0,80 euro/kg fra de

enkelte medlemsstater baseret på den mængde ikke-genanvendt plastemballageaf-

fald, der genereres i hver enkelt medlemsstat. Der tages udgangspunkt i de statisti-

ske data, der skal indberettes til Eurostat hvert år. I forslaget refererer Kommissi-

onen EU-strategi for plast i en cirkulær økonomi af 18. januar 2018, der skal bi-

drage til at tackle de miljømæssige problemer, navnlig ved at forbedre det økono-

miske aspekt af genanvendelse og reducere udledningen af plastaffald i miljøet.

Kommissionen skønner, at bidraget vil kunne indbringe ca. 7 mia. euro om året.

Princip om at fremtidige indtægter fra EU tilgår EU-budgettet

Kommissionen foreslår, at der fastsættes et princip om at fremtidige indtægter,

der genereres som en direkte følge af gennemførelsen af EU's politikker og hånd-

hævelsen af fælles EU-regler, automatisk tilgår EU-budgettet. Det gælder således

indtægter, der ikke følger af Rådets afgørelse om egne indtægter eller om skatte-

harmonisering. Kommissionen angiver som eksempel indtægter, der genereres

gennem EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS).

Ifølge Kommissionens forslag herom (KOM (2016) 0731) skal de gebyrer, som

besøgende til Schengenområdet fra tredjelande skal betale, udgøre formålsbe-

stemte egne indtægter.

Formålsbestemte egne indtægter giver mulighed for at disponere tilsvarende ud-

gifter ud over de bevilligede budgetposter. Formålsbestemte indtægter påvirker li-

geledes ikke overholdelsen af loftet for egne indtægter da de ikke tilgår budgettet

på bekostning af de nationale budgetter. Modsat formålsbestemte indtægter vil al-

mindelige indtægter, herunder fx bøder eller morarenter, føre til en reduktion af

de BNI-baserede nationale bidrag.

Udfasning af korrektioner

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En tidsubegrænset rabat til Storbritannien.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes tidsubegrænsede rabat på beta-

lingen til Storbritanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til

EU’s budget i perioden 2014-2020.

Et fast rabatbeløb til Nederlandene, Sverige og Danmark i perioden 2014-

2020 og til Østrig i perioden 2014-2016.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 14 af 19

Med Storbritanniens meddelelse om udtræden af EU står alle rabatter til at udløbe

med den indeværende MFF-periode. Kommissionens forslag for perioden 2021-

2027 indeholder rabatter til alle de nuværende rabatlande, dvs. Tyskland, Neder-

landene, Sverige, Østrig og Danmark. Rabatterne foreslås som faste reduktioner i

landenes BNI-bidrag, der gradvist udfases frem mod 2025,

jf. tabel 12.

Tabel 12

MFF-forslagets rabatter, 2021-2027

Mio. euro, 2018-priser

Danmark

Nederlandene

Sverige

Tyskland

Østrig

2021

118

1.259

578

2.799

110

2022

1.007

462

2.239

2023

755

347

1.679

2024

503

231

1.119

2025

252

116

560

2026

2027

2021-2027

354

3.776

1.734

8.396

330

Kilde: KOM(2018) 0325

Forslaget om at udfase korrektioner begrundes af Kommissionen med, at EU-

budgettet med indførelsen af en bred vifte af egne indtægter og nye udgiftspriori-

teter alt i alt vil være til gavn for alle medlemsstater på en retfærdig måde uden at

opretholde en forældet og kompleks korrektionsordning. For at undgå en pludse-

lig og betydelig forhøjelse af bidragene fra de medlemsstater, der har været tildelt

korrektioner, foreslås der imidlertid faste reduktioner af deres BNI-baserede bi-

drag, som vil blive udfaset gradvist indtil 2025. Kommissionen angiver, at ud-

gangspunktet for fastsættelsen af de faste reduktioner er summen af de korrektio-

ner, der er indrømmet de fem medlemsstater i 2020.

Det bemærkes, at der er tale om bruttorabatter, hvilket indebærer, at rabatmodta-

gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således la-

vere end beløbene angivet i tabel 1.

Forhøjelse af loftet for egne indtægter

Indtægtsloftet udgør den øvre grænse for de årlige bidrag til EU’s egne indtægter. Ud

over betalingsbehovene i den flerårige finansielle ramme skal de budgetmidler, der er

nødvendige for at dække finansielle forpligtelser i forbindelse med lån eller finansielle

faciliteter, der er garanteret under EU-budgettet, forblive under dette loft.

Indtægtsloftet er i dag fastsat til 1,26

pct. af EU’s BNI for forpligtelser og 1,20

pct. af

EU’s BNI i betalinger

opgjort efter retningslinjerne i ESA 2010.

Kommissionen foreslår med henvisning til stigende brug af finansielle instrumenter,

Storbritanniens udtræden af EU samt integreringen af Den Europæiske Udviklings-

fond i EU-budgettet,

at loftet for egne indtægter hævet til 1,35 pct. af EU’s BNI til

forpligtelser og 1,29 pct. til betalinger.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 15 af 19

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 14. november 2018 en resolution vedrørende den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027, som fastlægger Europa-Parlamentets hold-

ning med henblik på en aftale. Heri genbekræftes de overordnede prioriterer fra tidli-

gere resolution af 30. maj 2018, inden for et samlet udgiftsniveau på 1,34 pct. af

BNI, alt inkluderet. Der er således generelt støtte til budgetstigninger til såkaldt nye

prioriteter ud over de af Kommissionen foreslåede, herunder migration, forskning,

Erasmus og eksterne instrumenter, idet flertallet imidlertid er imod reduktioner af de

såkaldt traditionelle politikområder, herunder landbrugsstøtte og strukturfondene. Fi-

nansieringen af merudgifterne ift. Kommissionens forslag skal ifølge Europa-Parla-

mentet findes i nye egne indtægter. I resolutionen understreges det, at Europa-Parla-

mentet skal godkende det endelige forslag samt at alle dele af MFF-forslaget, herun-

der indtægtssiden og de overordnede MFF-lofter, bør forblive genstand for forhand-

linger indtil en samlet aftale er indgået.

Europa-Parlamentet vedtog den 10. oktober 2019 en resolution, hvorved et flertal af

parlamentarikerne i det ny-konstituerede Europa-Parlament genbekræftede de tidli-

gere udmeldte prioriteter.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den

flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk

bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Folketinget skal meddele sit samtykke til Danmarks godkendelse af Rådets afgø-

relse om ordningen for EU’s egne indtægter.

7. Konsekvenser

EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme, herunder det

overordnede udgiftsniveau, samt EU’s egne indtægter, herunder rabatter og evt.

nye indtægtskilder.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede på mødet i Rådet (almindelige anliggende) den 14.

maj 2018 sit forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. På møderne

i Rådet (almindelige anliggender) den 18. september 2018, 16. oktober 2018, 12.

november 2018, 11. december 2018, 19. februar 2019, 19. marts 2019, 9. april

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 16 af 19

2019, 22. maj 2019 samt 18. juni 2019 præsenterede formandskabet fremskridts-

rapporter for MFF-forhandlingerne, som var genstand for politiske drøftelser,

herunder af udvalgte temaområder i form af migration, klima-mainstreaming,

samhørighedspolitikken, den fælles landbrugspolitik

og EU’s eksterne instrumen-

ter.

Herudover har MFF’en været på dagsordenen i Rådet (almindelige anliggen-

der) den 18. juli 2019, 16. september 2019 og 19. november 2019.

På Det Europæiske Råd den 20-21. juni 2019 blev der vedtaget rådskonklusioner,

hvori man enedes om at stile efter en aftale om den flerårige finansielle ramme in-

den udgangen af 2019. På Det Europæiske Råd den 12-13. december 2019 enedes

man om at anmode den faste formand for Det Europæiske Råd om at tage for-

handlingerne om den flerårige finansielle ramme videre mhp. at nå en endelig af-

tale.

Status for forhandlingsboksen

Det finske formandskab har den 2. december fremlagt udkast til en revideret for-

handlingsboks. Boksen vil udgøre rammen for de videre forhandlinger om den

flerårige finansielle ramme. Der lægges i udkastet op til et udgiftsniveau

inden for

den flerårige finansielle ramme på 1.087 mia. euro, svarende til 1,07

pct. af EU’s

BNI.

I tillæg til ovenstående holdes muligheden åben for, at en række instrumenter tek-

nisk placeres

uden for

den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsinstrumentet,

Globaliseringsfonden, en Solidaritets- og Nødhjælpsreserve samt Den Europæiske

Fredsfacilitet). I forhandlingsboksen lægges op til, at disse instrumenter vil kunne

andrage udgifter for ca. 18 mia. euro.

Formandskabet har i forhandlingsboksen samlet set anvist konkrete reduktioner

på ca. 56 mia. euro i forhold til Kommissionens forslag,

jf. tabel 13.

Tabel 13

Fordelingen af udgiftsreduktioner i det finske formandskabs forhandlingsboks

Ændringer ift.

Kommissionens forslag

Mia. euro

1. Indre marked, innovation og digital

2. Samhørighed og værdier

3. Naturressourcer og miljø

4. Migration og grænseforvaltning

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboskab og Verden

7. Administration

Samlet udgiftsniveau inden for MFF-lofter

Instrumenter uden for MFF-lofter

Samlet udgiftsniveau

166

392

337

109

1.135

1.161

152

374

347

103

1.087

1.105

-15

-18

+10

-7

-10

-6

-2

-47

-8

-56

Pct.

-9 pct.

-5 pct.

+3 pct.

-24 pct.

-40 pct.

-5 pct.

-3 pct.

-4 pct.

-32 pct.

-5 pct.

Mia. euro, forpligtigelser

(2018-priser)

Kommissio-

nens forslag

Forhandlings-

boks

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 17 af 19

Anm.: Forpligtigelsesbevillinger

Kilde: Kommissionen MFF-forslag, Formandskabets forhandlingsboks af 2. december, Finansministeriets

foreløbige beregninger.

For så vidt angår indtægtssiden gælder, at alle forhandlingsspørgsmål fortsat er

åbne, herunder spørgsmålet om korrektioner samt evt. nye indtægtskilder, idet

forslaget om et bidrag baseret på plastic er indeholdt, mens et bidrag baseret på en

fælles, konsolideret selskabsskattebase imidlertid er fravalgt. Indtægtssiden (særligt

rabatter) er erfaringsmæssigt blevet forhandlet på plads på selve topmødet blandt

stats- og regeringscheferne. Der er som forventet derfor ikke indeholdt forsøg på

at afklare dette spørgsmål i formandskabets reviderede forhandlingsboks af 2. de-

cember.

Status for medlemslandenes holdninger

Mange medlemslande har, i varierende omfang, erklæret sig åbne over for et større

EU-budget målt i pct. af BNI og større nationale bidrag. Det gælder især de lande,

som fortsat ventes at være nettomodtagere, men også enkelte af de nettobetalende

lande. Et udgiftsniveau på 1 pct. af BNI i løbet af MFF-perioden vil også inde-

bære større nationale bidrag som følge af forventet økonomisk vækst i de enkelte

medlemsstater. Blandt de nettobetalende lande har en gruppe af budgetrestriktive

lande lagt stor vægt på, at udgiftsniveauet skal tilpasses et EU med 27 medlems-

lande.

Overordnet set ønsker modtagerlandene at bevare og evt. øge EU-støtten

til EU’s

landbrugs- og strukturfonde og har som følge heraf støttet en stigning i EU-bud-

gettets størrelse. Gruppen består traditionelt af en række øst- og sydeuropæiske

lande. De nettobetalende lande har generelt, men i varierende grad, argumenteret

for, at udgiftsniveauet skal afspejle EU’s økonomiske formåen, og at der er behov

for en modernisering af EU-budgettet i retning væk fra de traditionelle politikom-

råder, idet enkelte større medlemsstaters positioner imidlertid ikke entydigt følger

denne overordnede gruppering. Gruppen består traditionelt af central- og nordeu-

ropæiske lande.

Den umiddelbare statsfinansielle logik forklarer selvsagt ikke til fulde de forskel-

lige positioner, ligesom der er indikationer på, at de vanlige skillelinjer er mindre

tydelige end traditionelt.

For så vidt angår indtægtssiden har medlemsstaterne overordnet positioneret sig

med udgangspunkt i

velkendte synspunkter vedrørende EU’s flerårige budget-

ramme. De nuværende rabatmodtagerlande har i varierende grad udtalt deres

skepsis over for Kommissionens forslag til en udfasning af de nuværende rabatter,

herunder med henvisning til at udgiftsrammerne foreslås forhøjet og Storbritanni-

ens EU-bidrag bortfalder.

Omvendt har et stort antal ikke-rabatmodtagerlande aktivt udtalt modstand mod

en fortsættelse af rabatter, særligt med henvisning til udløbet af den betydelige bri-

tiske rabat som følge af Storbritanniens udtræden af EU.

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 18 af 19

På spørgsmålet om indførelse af nye egne indtægter til EU’s budget har medlems-

staternes tilkendegivelser været mere spredte. En række lande har udtrykt generel

skepsis mod indførelsen af en eller flere af de nye indtægtskilder, herunder med

henvisning til de potentielle udfordringer ved at justere den nuværende balance i

byrdefordelingen landene imellem. Enkelte større lande har imidlertid offentligt

tilkendegivet principiel støtte til indførelsen af nye egne indtægter samt varierende

grad af støtte til de enkelte forslag.

I lyset af at beslutninger vedrørende indtægtssiden skal træffes ved enstemmighed,

vurderes det ikke umiddelbart sandsynligt, at Kommissionens forslag vil kunne

vedtages i den foreslåede form.

10. Regeringens generelle holdning

Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget, der skal

håndteres. EU-budgettet skal tilpasses til den nye økonomiske virkelighed i et EU

bestående af 27 lande. Et budget svarende til 1,00

pct. af EU’s BNI vil sikre denne

tilpasning og samtidig tillade, at EU’s udgifter kan stige i takt med velstandsudvik-

lingen. Samtidig vil det være nødvendigt at sikre, at finansieringsbyrden fordeles

rimeligt landene imellem. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at

EU’s udgifter

under den flerårige finansielle ramme skal holde sig inden for 1,00 pct. af EU’s

BNI og at Danmarks finansielle stilling ikke forringes gennem nye tiltag på EU-

budgettets indtægtsside.

Regeringen finder i forlængelse af ovenstående Danmarks rabat helt central for en

rimelig byrdefordeling. En tilbagevenden til situationen før indeværende finan-

sielle ramme, hvor Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes ra-

batter, er således ikke acceptabel. Fra dansk side så man gerne andre landes rabat-

ter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Regeringen lægger derfor af-

gørende vægt på, at Danmarks rabat bibeholdes.

Inden for rammerne af målsætningen om et udgiftsniveau på 1,00 pct. af EU27’s

BNI skal der ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så budgettet

i højere grad målrettes EU-landenes fælles udfordringer. Det gælder migrations-

indsatsen, hvorved der sigtes til en prioritering af dels den europæiske grænsefor-

valtning, dels indsatsen relateret til Afrika og nærområderne for bedre at beskytte

flygtninge langs migrationsruterne og adressere de grundlæggende årsager til mi-

gration. Regeringen lægger derfor vægt på en betydelig tilførsel af midler til migra-

tionsindsatsen som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere retfærdigt og humant

asylsystem og bedre beskyttelse i nærområderne, herunder særligt med fokus på

Afrika.

Regeringen finder det samtidig centralt, at

EU’s klimaindsats prioriteres højere

end i dag. Klimaet skal tænkes ind som en tværgående prioritet

i EU’s kommende

flerårige finansielle ramme således at EU’s udgifter i langt højere grad kan bidrage

til at opnå EU’s klimamål.

Regeringen lægger derfor vægt på, at mindst 25 pct. af

kom (2018) 0321 - Bilag 12: Samlenotat vedr. EU's flerårige finansielle ramme 2021-2027

Side 19 af 19

EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt en styrket

opfølgning på klima-

indsatsen.

I tillæg til et øget klimafokus på udgiftssiden

vil også indtægtssiden af EU’s budget

kunne bidrage til den grønne omstilling. Regeringen deler den grønne ambition i

Kommissionens forslag til bidrag baseret på ikke-genanvendt plast-emballage hhv.

kvotehandel, idet man dog samtidig fra regeringens side det finder det afgørende

at fastholde medlemslandenes eneret til skatteopkrævning. Nye indtægtskilder må

således ikke få karakter af en EU-skat. På den baggrund er regeringen åben over

for ændringer til indtægtssiden af EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte

den grønne omstilling, herunder indførelsen af et bidrag baseret på ikke-genan-

vendt plastemballage samt fx et fast bidrag baseret på kvotehandelssystemet.

Regeringen lægger endvidere vægt på en prioritering af excellencebaseret forsk-

ning. Den europæiske forskningsindsats ses således som et væsentligt element i ar-

bejdet for

at fremme af EU’s konkurrenceevne,

herunder på det digitale område.

Endelig arbejder regeringen for en fastholdelse af bevillingen til Grønlandsinstru-

mentet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 9. maj 2018, den

20. juni 2018, den 14. september 2018, den 12. oktober 2018, den 2. november

2018, den 7. december 2018, den 3. januar 2019 (skriftlig), den 8. februar 2019, den

15. marts 2019, den 3. april 2019, den 15. maj 2019 (skriftlig), den 6. juni 2019

(skriftlig), den 10. juli 2019 (skriftlig), den 13. september 2019, den 15. november

2019 og den 6. december 2019.