Samlenotat -
EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027
KOM-dokument foreligger ikke
Revideret udgave af samlenotat forud for møde i Det Europæiske Råd den 12.-13. december
2019. Opdateringer i forhold til samlenotat af 5. november 2019 er markeret med streg i mar-
gin.
1. Resumé
28. november 2019
Kommissionen offentliggjorde d. 2. maj 2018 sit forslag til EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) for 2021-2027.
På mødet i Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2019 forventes en politisk drøf-
telse af
EU’s flerårige finansielle ramme med udgangspunkt
i et forslag til revideret for-
handlingsboks, som forventes at blive fremlagt af det finske formandskab forud for råds-
mødet.
Det samlede udgiftsniveau i forslaget udgør 1.160,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger i faste
2018-priser, svarende til 1,14 pct.
af EU’s BNI. Forslaget vedrørende EU’s egne indtægter in-
deholder blandt andet en udfasning af rabatsystemet og nye indtægtskilder.
Kommissionens forslag vedrørende den flerårige finansielle ramme omfatter følgende elementer:
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0322, KOM (2018) 0323, SWD (2018) 0171 (dansk
sprogversion foreligger ikke), KOM (2018) 0325, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327,
KOM (2018) 0328, SWD (2018) 0172 (dansk sprogversion foreligger ikke).
2. Baggrund
Den nuværende MFF-aftale er gældende frem til 2020, og der skal således for-
handles en ny ramme gældende fra 2021.
Det fremgår af artikel 311 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-
måde, at EU’s budget med forbehold for andre indtægter fuldt ud finansieres af
egne indtægter, samt at Rådet efter høring af Europa-Parlamentet med enstem-
mighed fastlægger bestemmelser vedrørende ordningen for Unionens egne ind-
tægter. Det fremgår også, at der inden for denne ramme kan indføres nye katego-
rier af egne indtægter, og at en eksisterende kategori kan ophæves.
Det følger af artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde,
at formålet med den flerårige finansielle ramme er at sikre en velordnet udvikling i
Unionens udgifter inden for rammerne af dens egne indtægter, at den flerårige fi-
nansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år, og at de årlige bud-
getter skal overholde den flerårige finansielle ramme. Den finansielle ramme fast-
lægges i en forordning, som vedtages af Rådet med enstemmighed, når Europa-
Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer. Det