Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322 Bilag 7
Offentligt
2132602_0001.png
Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg
Christiansborg
20. december 2019
Svar på Uddannelses- og Forskningsudvalgets spørgsmål nr. 27
(Alm. del) af 1. november 2019 stillet efter ønske fra Katrine
Robsøe (RV)
Spørgsmål
Vil ministeren støtte Europa-Kommissionens forslag om at tredoble Erasmus+
budgettet i EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027?
Svar
I EU-Kommissionens MFF-forslag foreslås budgettet til Erasmus+ forøget med
ca. 85 mia. kroner i forhold til indeværende MFF. Det svarer til en stigningen på
ca. 77 pct. Herefter har den nye Kommissionsformand i et brev til Kommissær
for Innovation og Ungdom, Mariya Gabriel, anført at hun bør støtte op om en
tredobling af Erasmus-programmet.
Den 2. december fremlagde det finske formandskab en revideret MFF-forhand-
lingsboks, hvor der lægges op til et samlet udgiftsniveau på 374 mia. euro til ud-
giftskategori 2 vedr. samhørighed og værdier, som bl.a. indeholder Erasmus+.
Dette svarer til et fald på omkring 5 pct. ift. Kommissionens forslag. Budgettet til
Erasmus+ indgår ikke eksplicit i forhandlingsboksen, men det forlyder fra det fin-
ske formandskab, at man alene begrænser stigningerne som Kommissionen lagde
op til i deres forslag ift. indeværende periode.
Det er regeringens hovedprioritet i forhandlingerne, at det overordnede udgiftsni-
veau i den næste MFF
skal udgøre 1,00 pct. af EU27’s BNI.
Inden for denne
ramme mener regeringen, at der er behov og mulighed for at modernisere EU-
budgettet, således der kommer større fokus på vores fælles, fremtidige udfordrin-
ger og muligheder.
Generelt mener regeringen, at de største reduktioner bør findes i traditionelle ud-
giftsområder som landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken. Men der vil
også være behov for at moderere nogle af de meget store stigninger i de såkaldte
moderne politikområder.
Regeringen ønsker at prioritere Erasmus+ i den kommende MFF-periode. Mode-
reres den meget store stigning som Kommissionen har foreslået, vil det fortsat
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2018) 0322 - Bilag 7: Kopi af UFU alm. del - svar på spm. 27 om at støtte Europa-Kommissionens forslag om at tredoble Erasmus+ budgettet i EU's flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027, fra finansministeren
Side 2 af 2
medføre en forstærkning af Erasmus-programmet ift. den igangværende periode.
Det støtter regeringen. Hvor stor den endelige stigning til Erasmus+ skal være, vil
afhænge af de endelige MFF-drøftelser. Men regeringen mener, at en tredobling af
programmet er i overkanten.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister