kom (2018) 0322 - Bilag 8: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 113 om ministeren vil oversende talepair fra lukket samråd den 23. januar 2020 om EU's flerårige finansielle ramme, til finansministeren

Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0322 Bilag 8
Offentligt

Talepunkt

–

orientering af FIU

21. januar 2019

KGE/MJG

[Indledende bemærkninger]



Jeg vil i dag

orientere jer om forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle ramme

–

den såkaldte MFF

–

forud for

forelæggelsen af forhandlingsoplæg i Europaudvalget i

morgen.



Det er en vigtig sag, som har store økonomiske

konsekvenser for Danmark. Både fordi støttemodtagere i

Danmark modtager mange penge fra EU-budgettet og i

særdeleshed fordi de udgiftsniveauer, som nogle lægger op

til, markant vil begrænse vores muligheder for at finansiere

nationale prioriteter til f.eks. velfærd [eller skattelettelser]

herhjemme de næste mange år ud i fremtiden.



Bare for at nævne et [ekstremt] eksempel. Så vil fx

Grækenland, Portugals og Europa-Parlamentets forslag om

et udgiftsniveau på 1,3 pct. af BNI svare til et dansk

merbidrag på godt

11 mia. kr. om året

ift. i dag!



Det er selvfølgelig ikke en realistisk landingsbane. Men det

viser, hvor store økonomiske konsekvenser der er på spil.



Vi har heldigvis en god tradition for bred enighed om den

danske tilgang til så vigtige EU-sager som denne. Den

tradition håber jeg meget vi kan videreføre. Det vil også

gøre, at Danmark står stærkt i EU-forhandlingerne. Med

opbakning fra et bredt udsnit af Folketingets partier på tværs

af de traditionelle blokke.



Det er også i den ånd, at vi har lagt op til at videreføre den

tidligere regerings

linje på MFF’en. En linje som skiftende

danske regeringer har haft de sidste årtier.

kom (2018) 0322 - Bilag 8: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 113 om ministeren vil oversende talepair fra lukket samråd den 23. januar 2020 om EU's flerårige finansielle ramme, til finansministeren

Side 2 af 7



Jeg håber derfor, at der er opbakning til at videreføre den

historiske danske, budgetrestriktive linje, hvor vi samtidigt

arbejder hårdt for et mere moderne budget og for at beholde

den danske rabat.



Nu til lidt om den videre proces. Derefter går vi til

substansen og regeringens holdning hertil.



Vi er nået et godt stykke vej siden Kommissionens forslag

blev offentliggjort i maj 2018. Godt halvandet år er gået.

Mange møder er blevet afholdt. På substansen er der

omvendt stadig et stykke vej endnu.



Vi arbejder med udgangspunkt i den forhandlingsboks, som

det tidligere finske formandskab udarbejdede.



Heri indgår for første gang konkrete beløbsangivelser. Der er

dermed tale om det første reelle kompromisforslag. Men

ikke det sidste.



Med forhandlingsboksen er udgiftslofterne reduceret fra 1,11

pct. af BNI i Kommissionens forslag til 1,07 pct. af BNI.

Det er bl.a. sket ved, at nogle af de meget markante

udgiftsstigninger er blevet modereret. Så der er tale om lidt

mindre

–

men stadig store

–

stigninger.



På Det Europæiske Råd i december blev MFF-

forhandlingerne overladt til formanden for Det Europæiske

Råd, Charles Michel. Han vil indkalde til et nyt topmøde, når

han vurderer at tiden er moden. Selvom vi ikke kender

datoen herfor, er det min klare vurdering, at tiden nu er den

rette til at forelægge et forhandlingsoplæg samt at orientere

Finansudvalget.

[Regeringens holdning til udgiftsniveauet]



Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i

EU’s budget.

Briterne har hidtil bidraget med 10-15 mia.

euro om året

–

netto. De penge mangler vi nu.

Side 3 af 7



Vi mener, at EU-budgettet skal tilpasses den nye

økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27

medlemslande. Konkret ved at budgettet holdes på 1,00 pct.

af EU’s

bruttonationalindkomst (BNI). Ligesom i dag.



Det vil betyde, at EU's udgifter kan stige i takt med, at

økonomien vokser. Det mener jeg, er en rimelig tilgang, der

sikrer at EU fortsat kan løfte vigtige, fælles opgaver. Men det

betyder samtidigt, at der skal prioriteres lige så skarpt i EU

som herhjemme.



Danmark vil fortsat yde et stort bidrag til EU-budgettet. Men

der må være en grænse. De stigninger i EU-bidraget, som

Kommissionen lægger op til, vil betyde at vi hvert år skal

undvære milliardbeløb, der ellers kunne være brugt på f.eks.

velfærd herhjemme.



[Det er ikke helt ligetil at svare på, hvor meget det konkret

vil koste Danmark, fordi især indtægtssiden stadig er

uafklaret. Det er vores bedste skøn, at Kommissionens

forslag til udgiftsniveau vil føre til et dansk merbidrag på

omkring 6 mia. kr.

om året

ift. indeværende periode. Med

formandskabets forhandlingsboks vil det danske merbidrag

være på omkring 5 mia. kr. om året ift. indeværende periode.]



Det er altså mange penge vi taler om her. Penge som vi i

stedet kunne bruge på andre prioriteter herhjemme.



På udgiftssiden vil vi derfor

lægge stor vægt på, at EU’s

udgifter under den flerårige finansielle ramme skal holde sig

inden for 1,00 pct. af EU’s BNI.



Danmarks udgifter til EU bør altså ikke overstige et

udgiftsniveau for

MFF’en på 1,00 pct. af EU’s BNI.



Men det er ikke nok, at det samlede budget tilpasses til den

nye økonomiske virkelighed. Det er også helt centralt, at der

er rimelighed i, hvordan regningen fordeles.

Side 4 af 7



Vi mener, at måden EU-budgettet finansieres på i dag

fungerer godt. Og vi ser egentlig ikke nogen grund til at

ændre radikalt på systemet, hvis det bare handler om at flytte

rundt på regningen. Men vi kan være åbne over for at

undersøge og drøfte nye, grønne indtægtskilder, hvis de kan

forbedre miljø eller klima og ikke stiller Danmark ringere

økonomisk.



Vi vil derfor også lægge stor vægt på, at Danmarks finansielle

stilling ikke forringes gennem nye tiltag på EU-budgettets

indtægtsside.



Det vil sige, at eventuelle nye indtægtskilder ikke bør føre til,

at den danske finansieringsandel bliver større.



Samtidig er jeg også nødt til at slå fast, at vi har svært ved at

se, hvordan det skulle lade sig gøre at sikre rimelighed i,

hvordan regningen fordeles uden der fortsat tildeles rabatter.



Vi kan ikke acceptere en tilbagevenden til situationen før den

indeværende MFF, hvor Danmark betalte til at finansiere

andre velhavende landes rabatter uden selv at få en rabat.

Det var en negativ særbehandling af Danmark, der var

uacceptabel.



Vi vil derfor lægge afgørende vægt på, at Danmarks rabat

bibeholdes.

[Regeringens indholdsmæssige prioriteter]



På det indholdsmæssige har vi selvfølgelig en række helt

centrale prioriteter. Det er vigtigt, at vi sikrer en fornuftig

anvendelse af EU-midlerne.



Vi mener helt generelt,

at EU’s udgifter i

højere grad end i

dag skal målrettes de største, fælles udfordringer. Til gengæld

skal der bruges mindre på traditionelle politikområder, og de

områder, hvor EU-merværdien er til at overse.



Vi skal prioritere migrationsindsatsen. Et styrket EU-budget

bør bidrage til færre spontane asylansøgere i Europa og

Side 5 af 7



bedre beskyttelse til langt flere flygtninge og asylansøgere i

nærområderne og langs migrationsruterne.

Det ser vi som et naturligt skridt på vej mod et mere

retfærdigt og humant asylsystem.

Det handler bl.a. om en betydelig styrkelse af den europæiske

grænseforvaltning og beskyttelse af de ydre grænser.

Men det handler også om indsatsen relateret til Afrika og

nærområderne. Vi skal skabe bedre fremtidsmuligheder for

de mange unge afrikanere, der overvejer at søge mod

Europa. Dermed imødegår vi nogle af de grundlæggende

årsager, som får folk til at forlade deres hjem og bevæge sig

ud på en ofte farefuld rejse.

Vi vil derfor lægge vægt på en betydelig tilførsel af midler til

migrationsindsatsen som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et

mere retfærdigt og humant asylsystem og bedre beskyttelse i

nærområderne, herunder særligt med fokus på Afrika.

Også EU’s klimaindsats må og skal prioriteres højere end i

dag.

Det handler først og fremmest om måden vi bruger pengene

på. Her skal vi i meget højere grad end i dag tænke klima ind

som en tværgående prioritet.

Andelen af EU’s udgifter,

der rettes mod klimaformål, skal

derfor øges. Men det også vigtigt at understrege, at

udgiftsmål ikke kan stå alene. Der er behov for en bedre

opfølgning på klimaindsatsen og et øget fokus på den

faktiske klimaeffekt. Det er i sidste ende det det handler om.

Vi vil derfor lægge vægt på, at

mindst

25 pct. af EU’s udgifter

bidrager til klimarettede tiltag og en styrket opfølgning på

klimaindsatsen.

Det vurderer vi er ambitiøst, men også muligt.

Det betyder, at vi også er klar til at øge ambitionerne på de

enkelte sektorområder. Men det er vigtigt, at fokus er på den

Side 6 af 7



faktiske klimavirkning, og at det samlet set skal være

mindst

25 pct.

af EU’s udgifter, der skal rettes mod klimaindsatsen.

Vi er også åbne over for at se på måden vi finansierer

budgettet. I dag er det i overvejende grad landenes velstand,

der afgør deres EU-bidrag. Vi er åbne over for, at se på om

landenes fremskridt i den grønne omstilling fremadrettet kan

afspejles i deres EU-bidrag på en fornuftig måde.

Vi vil derfor være åbne over for ændringer til indtægtssiden

af EU’s budget, der kan bidrage til at understøtte den grønne

omstilling, herunder indførelsen af et bidrag baseret på ikke-

genanvendt plastemballage og fx et fast bidrag baseret på

kvotehandelssystemet.

Vi skal også prioritere forskningsindsatsen i EU. Og

investere i tiltag, som styrker Europa, udvikler nye grønne

teknologier og sikrer vores arbejdspladser.

Den europæiske forskningsindsats, hvor der fokuseres på de

dygtigste forskere og de bedste projekter på tværs af Europa,

er et væsentligt element i arbejdet for at

fremme EU’s

konkurrenceevne.

Vi vil derfor lægge vægt på en prioritering af

excellencebaseret forskning.

Endelig er vi fra regeringens side opmærksomme på den

store betydning EU’s nuværende støtte til Grønland har for

grønlænderne.

Vi vil derfor arbejde for en fastholdelse af bevillingen til

Grønlandsinstrumentet.

Den danske linje er fra visse sider blevet kaldt ”ekstrem”

eller et udtryk for modstand mod EU.

Til dem der måtte mene det, må jeg gøre det helt klart.

Regeringens tilgang er ikke et udtryk for en skepsis over for

EU. Tværtimod skal vores tilgang ses i lyset af, at vi oprigtigt

ønsker at passe på EU. At vi arbejder for et bedre EU. Der

Side 7 af 7

fokuserer på de store, fælles udfordringer vi står over for. Et

EU der lader medlemslandene selv håndtere de opgaver,

som medlemslandene bedst selv kan håndtere. Så de fælles

kræfter fokuseres bedre.



Borgerne skal kunne mærke, at deres bidrag til EU bruges

fornuftigt på fælles udfordringer.



Det er også vigtigt at gøre det helt klart, at vi er parate til at

øge det danske bidrag til EU. Men der bliver nødt til at være

en grænse for stigningen i EU-bidraget.



Vi har også en opgave i at passe på borgernes penge. Vi har

nemlig også klare prioriteter i Danmark. Det gælder bl.a. på

velfærden.

[Afsluttende bemærkninger]



Som jeg nævnte indledningsvis, er den flerårige finansielle

ramme en sag, der er forbundet med meget betydelige

statsfinansielle og europapolitiske konsekvenser.



På meget kort formel vil vi fokusere den danske

forhandlingsindsats på at nå et udgiftsniveau på 1,00 pct. af

BNI med en moderne prioritering og hvor det er afgørende,

at vi beholder Danmarks rabat. Det er en videreførelse af

den tidligere regerings tilgang og på linje med de øvrige

sparsommelige lande

– ’Frugal Four’.



Meget står på spil: For Danmark og for Europa. Jeg håber

derfor også, at partierne vil bakke op om regeringens

forhandlingsoplæg til den overordnede MFF-aftale når jeg

forelægger dette i Europaudvalget i morgen.