Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0392 Bilag 8
Offentligt
2131341_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 1 9. december 2019
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i skriv else af den 28. nov ember 2019 stillet følgende
spørgsmål 1 97 efter ønske fra Susanne Zimmer (ALT):
Spørgsm ål 197
"Hv
ordan v il ministeren operationalisere henholdsvis “GAEC 2: Appropriate protection of
wetland and peatland by prohiting drainage for alternative land uses of designated sensitive
areas” og “GAEC 1 0: Ban on converting
or plaughing all permanent grassland in Natura
2000 sites” fra Europa-Kommissionens rapport “THE POST-2020
COMMON AGRICULTURAL
POLICY : ENV IRONMENTAL BENEFITS AND SIMPLIFICATION” (
https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/food-farming-fisheries/key_policies/documents/cap-
post-2020-environ-benefits-simplification_en.pdf)?"
Sv ar:
Kommissionens forslag til den ny e fælles landbrugspolitik (CAP) indeholder blandt andet også
forslag om ny e GLM-krav (krav om God Landbrugsmæssig og Miljømæssig stand, og på engelsk
forkortet til GAEC). GLM-krav ene og øv rige krav i konditionaliteten (hidtil benævnt krydsover-
ensstemmelse) er krav, som landbruger skal opfylde for at få sin fulde støtte udbetalt. Hv is det
v ed kontrol konstateres, at landbruger ikke har ov erholdt kravene, bliver landbruger trukket en
procentdel i sin støtte. Støttetrækket afhænger af bety dningen af ov ertrædelsen , set i relation til
formålet med krav et.
GLM 2 omhandler passende beskyttelse af v ådområder og tørvejorder, og er et ny t GLM-krav .
Krav et har klima som hov edfokus, men det vil også have positive effekter på beskyttelse af biodi-
v ersiteten. I Kommissionens forordningsforslag, er GLM2 -kravet
formuleret som ”passende be-
sky ttelse
af v ådområder og tørvejorder”. Normen indeholder ikke mere specifikke retningslinjer
for besky ttelsen såsom forbud mod dræning, som er beskrevet i spørgsmål 1 97.
GLM 1 0 omhandler forbud mod omlægning eller oppløjning af permanente græsarealer i Natura
2000-områder, og er en v idereførelse af det nuv ærende grønne krav om pløje- og omlægningsfor-
bud for permanente græsarealer beliggende i miljøsårbare områder (MSO) inden for Natura
2000-områder. GLM-krav et har biodiversitet som hovedfokus, men har også positive klimaeffek-
ter.
Der pågår fortsat forhandlinger om reformen af den fælles landbrugspolitik, og det v ides dermed
ikke, hv ordan GLM-krav ene endeligt vil blive udformet. Operationaliseringen af krav ene v il ske i
forbindelse med de øvrige elementer i CA P-reformen, og der forventes medio 2020 at skulle drøf-
tes, hv orledes implementeringen af CAP-reformen kan ske i Danmark. Reformen forventes at
skulle træde i kraft fra 2022.
Det kan bemærkes, at GLM-krav ene udgør baseline for den støtte, der kan y des under de øvrige
friv illige støtteordninger under den fremtidige landbrugspolitik. De flerårige støtteordninger i
Mi l jø-
og Fødev areministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mf [email protected] • w ww.mf vm.dk
kom (2018) 0392 - Bilag 8: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 197 om operationalisering af CAP, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
søjle 2, samt de ny e 1 -årige ordninger i søjle 1 (de såkaldte eco-schemes), skal derfor gå v idere
end blandt andet GLM-krav ene. Der kompenseres alene for den indsats, der går v idere end GLM-
krav et. For at opnå en god samlet løsning og incitamentsstruktur på klima, miljø og biodiversitet
og dermed bidrage til at lev ere på regeringens ambitioner , skal de forskellige indsatser tænkes
sammen.
Ligesom det også er v igtigt at få ændret på de nuv ærende regler for, hvordan arealer skal se ud for
at v ære støtteberettigede. Derfor arbejder Regeringen for den såkaldte bruttoarealmodel, som
blandt andet har til formål at sikre, at landmanden kan opretho lde støtten selvom områder på
marken bliv er oversvømmet, eller der udvikler sig små-biotoper. Som reglerne er i den nuv æ-
rende forordning, som også er v idereført i Kommissionens forordningsforslag, er småbiotoper så-
som v åde områder, træer eller buskadser, der er større end 1 00 m
2
, ikke støtteberettigede. Dette
skaber et uheldigt negativt incitament til at dræne disse områder og arealer, som også kan v ære
tørv ejorder, for at opretholde den direkte landbrugsstøtte. Det er derfor v igtigt at få dette ændret,
for, at også disse krav understøtter miljø, klima og biodiversitet.
Mogens Jensen
/
Louise Piester
2