Grund- og nærhedsnotat
Enhed:
Europapolitisk kontor
(EUP)
Dato:
27-09-2019
Sagsnummer:
2019 - 33592
Bilag:
Kommissionens forslag til ændring af forordningen om Den Europæi-
ske Solidaritetsfond
KOM(2019) 399
Nyt notat
1. Resumé
Som en del af forberedelserne i tilfælde af, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale, har
Kommissionen fremlagt forslag til ændringer af forordningen for Den Europæiske Solidaritetsfond
(Solidaritetsfonden). Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF), artikel 175.
Regeringen er positiv overfor de foreslåede ændringer, idet de potentielt kan hjælpe med at afbøde
nogle af de konsekvenser, der vil være, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en aftale.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 4. september 2019 sin 6. meddelelse vedrørende forbere-
delserne forud for Storbritanniens mulige udtræden af EU uden en aftale. I den for-
bindelse offentliggjortes også et forslag til ændringer af forordningen for Den Euro-
pæiske Solidaritetsfond.
Forordningen har hjemmel i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 175.
3. Formål og indhold
I forslaget fra Kommissionen udvides anvendelsesområdet for Solidaritetsfonden
1
til
at muliggøre støtte, hvor Storbritanniens udtrædelse af EU uden en aftale medfører
betydelige offentlige udgifter for et medlemsland.. Konkret kan fonden søges hvis
den økonomiske byrde som følge af, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale,
er over 1,5 milliarder euro eller mere end 0,3 pct. af BNI i det enkelte medlemsland.
Ansøgninger om støtte kan alene udformes af medlemslandene, og der kan kun ansø-
ges én gang. Ansøgninger skal være Kommissionen i hænde senest 30. april 2020. Af
ansøgningen skal det fremgå, hvorfor de nævnte udgifter ikke kunne være modgået af
såkaldte ’no-deal’-forberedelser.
Der kan opnås støtte til op til 5 pct. af den økonomi-
ske byrde indtil udgangen af 2020, der følger af, at Storbritannien udtræder af EU
uden en aftale.
1
Fonden blev oprettet for med det formål at give støtte i forbindelse med større naturkatastrofer.