kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Europaudvalget 2019-20
KOM (2019) 0483 Bilag 1
Offentligt

Den 14. november 2019

MFVM 948

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande

og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2019) 483

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskerimulig-

heder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget

omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autono-

me bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2020 og fordele

EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2020. Forslaget skønnes at have

en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestands-

situationen for de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 483 af 24. oktober 2019 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gælden-

de for EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk

sprogversion den 24. oktober 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2020 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2020 (Kommissionens

politikerklæring - KOM (2019) 274).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne for 2020 vil blive fastsat i

henhold til målsætningerne i den fælles fiskeripolitik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) senest i 2020, jf. grundforordningen 1380/2013.

Er der fastsat en flerårig plan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommissionens forslag til

TAC/kvoter. De flerårige planer muliggør brugen af Fmsy

-intervaller for fiskeridødelighed for visse

bestande. Det giver derfor en vis grad af fleksibilitet, der indebærer, at der kan tages højde for indbyr-

des afhængighed inden for arter eller blandede fiskerier som fastsat i de flerårige planer. Der er en

flerårig plan for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2018/973). De konkrete Fmsy-intervaller for fiskeridødelighed fastlægges i rådgivningen fra ICES.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbeho-

vet for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende for-

sigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Kat-

tegat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Når landingsforpligtelsen for en fiskebestand indfø-

res, skal fiskerimulighederne fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne

nu skal afspejle fangsterne, jf. grundforordningen 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsme-

kanismer, som kan indgå i forvaltningen af bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne

til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfatter år-til-år-fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-

undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i

betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

ICES har rådgivet om ingen fangster for seks bestande blandt andet vest for Skotland og i det Keltiske

Hav og for torsk i Kattegat. TAC for disse bestande er foreslået som en bifangstkvote for fiskerier efter

andre arter. Kommissionen anfører, at såfremt man fortsat skal benytte strategien med bifangstredu-

cerende TAC’er, skal der træffes de nødvendige foranstaltninger for at beskytte bestandene, der biolo-

gisk befinder sig i en dårlig situation. Kommissionen foreslår blandt andet, at fartøjer, der har fået

tildelt fiskerimuligheder for torsk i Det Keltiske Hav, enten skal have observatørdækning på mindst 20

%, eller at de skal have sensor- og kameramoniteringssystemer (CCTV) ombord. Da torsk i Kattegat

for 2020 har en rådgivning om ingen fangster, må det forudses, at der skal træffes særlige foranstalt-

ninger for denne bestand inden for rammerne af den flerårige plan. Kommissionen har endnu ikke

foreslået en TAC for torsk i Kattegat. TAC for torsk i Kattegat har i en længere årrække været fastsat

alene til bifangster.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2020. Det skyldes dels,

at man afventer resultater af bilaterale forhandlinger med en række tredjelande og internationale for-

handlinger, jf. nedenfor, og sent fremlagt rådgivning. Endelig er nogle tal udeladt på nuværende tids-

punkt som følge af yderligere forhandlinger/overvejelser.

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2020 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de

kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nord-

østlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den

Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-

Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine

levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger om

makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Brexit

Givet forlængelsen under Lissabontraktaten artikel 50, stk. 3 forventes Brexit nu først at ske den 31.

januar 2020. På den baggrund forventes Storbritannien under fastsættelsen af fiskerimulighederne for

2020 fortsat at være en EU-medlemsstat, hvorfor intet vil være ændret i processen i forhold til tidlige-

re år. Udtræder Storbritannien derimod af EU med en godkendt udtrædelsesaftale

–

forud for fastsæt-

telsen af fiskerimulighederne - så vil Storbritannien i forbindelse med fastsættelsen af fiskerimulighe-

derne være omfattet af overgangsordningen i udtrædelsesaftalen. Denne betyder, at Storbritannien

fortsat er omfattet af Den Fælles Fiskeripolitik, men ikke vil deltage i forhandlingsprocessen på lige fod

med andre EU-medlemsstater, i stedet vil Storbritannien blive konsulteret om fiskerimulighederne.

Såfremt Storbritannien forlader EU uden en udtrædelsesaftale

–

et såkaldt no-deal Brexit - den 31.

januar 2020, vil EU og Storbritannien, jf. FN’s Havretskonvention (UNCLOS) artikel 63, skulle konsul-

tere hinanden med henblik på at sikre en bæredygtig forvaltning af de fælles bestande.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af 7 fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel) og i Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og

brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver

part efter en fast fordelingsnøgle.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling,

sperling, havtaske, lange, jomfruhummer,

rejer og ”andre arter”, samt blåhvilling i alle farvande og

arktisk torsk, sej og kuller, rødfisk i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk far-

vand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale kyststatsforhandlinger mellem EU, Nor-

ge, Island og Færøerne m.fl. om forvaltningen af blåhvilling, sild (atlanto-skandisk) og makrel. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, rejer og sild af betydning for Danmark.

Ligeså er fiskeriet efter havtaske,

lange og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har hovedpar-

ten af EU’s kvote.

Konsultationer mellem EU og Norge finder sted den 18.-22. november 2019 i London. Endnu en for-

handlingsrunde er aftalt til om nødvendigt at finde sted den 2.-6. december 2019 i Bergen.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2020 og den danske kvoteandel:

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

og østlige

engelske

kanal (7d)

ICES’ rådgivning

Rådgivning 13.686 tons (- 51 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

blevet nedjusteret som følge af oplysninger fra de viden-

skabelige togter, hvor fangstraterne af ældre fisk var langt

lavere end forventet ud fra fangstdata. Samtidigt er den

estimerede fiskeridødelighed (F) opjusteret. Bestanden er

steget fra et historisk lavt niveau i 2006, men vurderes

efter de nye oplysninger at være under grænseværdien for

bestanden (B

lim

). Fiskeridødeligheden (F) er faldet siden

2000 men vurderes stadig at være over Fmsy.

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for

Skotland (6)

Hvilling

Nordsøen og

østlige

engelske

kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

Rådgivning 22.082 tons (-9% i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

Fmsy.

Rådgivning 400 tons for 2020 og 2021 (uændret rådgiv-

ning i forhold til rådgivning for 2018 og 2019). Databe-

grænset bestand.

Rådgivning 166.499 tons (+17 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over langt MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under Fmsy.

Rådgivning 6.329 tons for de to første kvartaler af 2019.

Der rådgives efter langsigtet forvaltningsstrategi. Gyde-

biomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau (og

forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiskeridødelig-

heden (F) ligger over Fmsy.

4.314 tons i Skagerrak og

323 tons i Norske Rende.

65% i Skagerrak

125.435 tons i Nordsøen,

16.782 tons i Skagerrak

20% i Nordsøen og

79% i Skagerrak

1.660 tons

90%

17.191 tons i Nordsøen

13%

Rådgivning 88.093 tons (-15 % i forhold til rådgivning for

2019). MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være omkring MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under Fmsy.

93.614 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat og

9.713 tons i område 6 mv.

9% i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

Rådgivning 41.818 tons (+23 % i forhold til rådgivning for

2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret

meget gennem årene og vurderes at være over MSY-

niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt over Fmsy.

28.950 tons i Nordsøen,

1.780 tons i Skagerrak og

3.226 tons i 5b og 6a

7% i Nordsøen og

84% i Skagerrak

TAC i 2019

29.437 tons i Nordsøen,

4.205 tons i Skagerrak og

1.715 tons i østlige engel-

ske kanal

Dansk andel af

EU's kvote

20% i Nordsøen og

83% i Skagerrak

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

ICES’ rådgivning

Rådgivning 418.649 tons (+44% i forhold til rådgivning for

2019) /Bifangst: 12.413 tons (-40% i forhold til 2019).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme råd-

givning som for 2019) og 418.649 tons for Nordsøbestan-

den (+44 %).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-tilgang).

Baseret på den af EU og Norge aftalte model beregnes

konsum-TAC med en fast andel af hhv. NSAS og WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge.

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Rådgivning 138.726 tons for perioden 1. juli 2019 til 30.

juni 2020

MSY-tilgang. ICES vurderer bestanden ud fra videnskabe-

lige togter. Rådgivningen dækker nu både Nordsøen og

Skagerrak/Kattegat.

TAC i 2019

385.008 tons (konsum),

13.190 tons (bifangst)

Dansk andel af

EU's kvote

Variabel andel af

konsumkvoten og

96 % af bifangst-

kvoten

29.326 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

48% af konsum-

kvoten og 85% af

bifangstkvoten

26.624 tons i Skager-

rak/Kattegat (kalender-

året).

112.102 tons i Nordsøen

(1. juli 2019

–

30. juni

2020).

72% i Skagerrak

91% i Nordsøen

Makrel

Kyststatsforhandlingerne om kvotefastsættelse og -fordeling for fiskeriet efter makrel i 2020 blev af-

sluttet den 17. oktober 2019. Parterne i den nuværende aftale om fordelingen af makrelkvoten EU,

Norge og Færøerne blev enige om en TAC på baggrund af rådgivningen fra ICES på 922.064 tons, her-

af 454.482 tons til EU, svarende til en stigning på 19,7 % i forhold til ICES’ rådgivning for 2019. Inden

for denne TAC er der også afsat en reserve på 15,6 % til andre parter, det vil sige Island, Grønland og

Rusland i henhold til trepartsaftalen om makrel mellem EU, Norge og Færøerne.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2019 forhandlingsmøde om en TAC for

blåhvilling og fordelingen af denne for 2020. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.161.615

tons i henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en stigning på 1,6 % i forhold til

ICES’ rådgivning

for 2019. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt

senere fastsætter sin kvote for 2020.

EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en på 41,4 %.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2019 forhandlingsmøde om en

TAC for atlanto-skandisk sild og fordelingen af denne for 2020. ICES har rådgivet om en TAC for 2020

på 525.594 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til en reduktion på 11 % i forhold til rådgiv-

ningen for 2019. Parterne indgik ikke en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part

unilateralt senere fastsætter sin kvote for 2019.

EU forventes at fastholde den tidligere andel af TAC’en

på 6,51 %.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning

og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2020 samt TAC i 2019 og den danske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2019

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2020 i tons

Torsk

i Katte-

gat

Rådgivning 0 (-100% i forhold til rådgivning for 2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends

i gydebiomassen, der viser et fald i bestanden og en lille

rekruttering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtig-

hedsprincippet.

Tobis

i Nordsø-

en, Skagerrak

og Kattegat

Rådgivning foreligger februar 2020

TAC søges fastsat i forlængelse af modtagelse af den biolo-

giske rådgivning med henblik på start af fiskeri efter tobis

pr. 1 april 2020.

Tunge

i Ska-

gerrak/

Kattegat/

Østersøen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 452 og 600 tons. Fangster på

mere end 539 tons forudsætter opfyldelse af særlige betin-

gelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være lige over

MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

Fmsy.

Tunge

i Nord-

søen

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 10.192 og 29.767 tons. Fang-

ster på mere end 17.545 tons forudsætter opfyldelse af

særlige betingelser. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger lidt over

Fmsy.

Brisling

i den

engelske kanal

Rådgivning 1.506 tons (-20% i forhold til rådgivning for

2019).

ICES rådgiver ud fra en forsigtighedstilgang om en reduk-

tion baseret på tendens i bestandsudvikling.

Kulmule

Skagerrak/Kat-

tegat

Rådgivning 104.763 tons (-26% i forhold til rådgivning for

2019) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

(lidt under) Fmsy.

Kulmule

Nordsøen

Rådgivning 104.763 tons (-26% i forhold til rådgivning for

2019) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger omkring

(lidt under) Fmsy.

Jomfruhum-

mer

i EU-

farvande i

Nordsøen

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfru-

hummer i Nordsøen for en række separate delområder i

EU-farvande. TAC fastsættes dog for hele området samlet.

22.103 tons

22.077 tons

(-0,1%)

4.994 tons

3.940 tons

(-21%)

58%

4.286 tons

3.403 tons

(-21%)

92%

2.637 tons

12.555 tons

12.317 tons (-2%)

(forventes opdate-

ret i forhold til ny

rådgivning der

kom den 8. no-

vember 2019)

1.506 tons

(-43%)

33%

502 tons

112.780 tons

Fremsættes først i

marts 2020 med

udgangspunkt i

rådgivning fra

februar.

533 tons (+6%)

84%

94%

567 tons

(Bifangst)

Afventer yderlige-

re overvejelser.

Kun til bifangst.

Dansk

andel

af EU´s

kvote

62%

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Rådgivning

TAC i 2019

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2020 i tons

Dansk

andel

af EU´s

kvote

ICES rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtig-

hedsprincippet.

Jomfruhum-

mer

i Skager-

rak/ Kattegat

Rødspætte

Kattegat, Sun-

det og Bæltha-

vet

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 14.109 og 19.904 tons. Fiske-

ridødelighed angives som fangstrater. Fangstrate under

Fmsy.

Rådgivning 10.636 tons (-30% i forhold til rådgivning for

2019).

Der er rådgivet efter forsigtighedsprincippet. Gyde-

biomassen (SSB) vurderes at være langt over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger over Fmsy. Inkluderer en

andel i Sundet og Bælterne (subdivision 22-23).

Lange

i Nord-

søen

Rådgivning 18.516 tons (+5% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends

i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række om-

råder. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

Lange

i Ska-

gerrak/

Kattegat

Rådgivning 18.516 tons (+5% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends

i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række om-

råder. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

Hestemakrel

Nordsøen og

Kanalen

Rådgivning 14.014 tons (-20% i forhold til rådgivningen for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends

i gydebiomassen. Rådgivningen dækker 2020 og 2021.

Hestemakrel

de vestlige

områder

Havgalt

i det

nordøstlige

Atlanterhav

Rådgivning 83.954 tons (-40%).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC. Udsmid vurderes at være ubetydelig.

Rådgivning 19.152 tons (-12% i forhold til rådgivning for

2019).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’

metoder for databegrænsede bestande og bygger på trends

i gydebiomassen. Rådgivningen gælder for 2020 og 2021.

21.830 tons

19.152 tons (-12%)

25%

119.118 tons

70.167 tons (-41%)

15.179 tons

13.763 tons (-9%)

48%

170 tons

(uændret)

56%

4.035 tons i

Nordsøen

4.035 tons

(uændret)

10%

1.705 tons

i Kattegat

1.141 tons

(-33%)

89%

13.733 tons

(uændret)

73%

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder rødtun-

ge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud mod fiskeri efter visse sårbare

arter. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvil-

ket fra 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen. Kommissionen foreslår, at bestem-

melserne om år-til- år fleksibilitet ikke skal gælde for en række bestande med en biologisk rådgivning

om ingen fangster, herunder også torsk i Kattegat.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8 fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvo-

ter, kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med me-

re end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommis-

sionen har i forslaget

–

som i 2019 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anven-

delse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifangster på hoved-

arten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2019. Bifangster, som fratrækkes i

kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i henhold til ovenfor anførte

9 %’s artsfleksibilitet, må tilsammen ikke overstige 9 % af kvoten.

Europæisk ål

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk ål vil blive fastsat i overensstemmelse

med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig analyse af

rådgivningen.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Det fremgår af forslaget, at foranstaltningerne for europæisk havbars vil blive fastsat i overensstem-

melse med den videnskabelige rådgivning fra ICES, efter at der er foretaget en fuldstændig analyse af

rådgivningen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2020 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes

som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvor forslag til TAC’er

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således

afhængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derud-

over også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder

brændstof, og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører, at man har tiltro til, at de danske

myndigheder på sædvanlig kvalificeret vis, vil gøre vil gøre deres for at sikre, at kvoterne er på plads,

så fiskeriet kan begynde den 1. januar 2020.

DFPO støtter op om en fiskeforvaltning baseret på et MSY-princip. Men det er ifølge DFPO nødvendigt

at se på, hvordan MSY kan benyttes uden, at det får for store konsekvenser for fiskeriet fra år til år.

Manglende stabilitet og yo-yo-kvoter er ødelæggende for erhvervet

–

der kan ikke laves forretnings-

planer, og det giver ikke et bæredygtigt fiskeri. DFPO nævner, at fiskeriet skal styres efter MSY, men at

det ikke er hensigtsmæssigt for fisk og fiskere, at man skal ramme en bestemt MSY-værdi hvert år.

Særligt i de situationer, hvor ICES har revideret sin opfattelse af bestandens udvikling, må der efter

foreningens opfattelse kunne afviges fra reglerne. Dette er i høj grad tilfældet for fiskeriet i 2020, hvor

ICES har anbefalet en markant reduktion i kvoterne for torsk i stort set alle farvande.

DFPO anfører, at hvis kvoterne for torsk sættes så lavt som anbefalet af ICES, vil mange fiskere være

nødsaget til at opgive fiskeriet. Ikke så meget fordi de kommer til at mangle torsk, men fordi landings-

pligten medfører, at alt andet fiskeri må stoppe, når torskekvoten er opfisket. Det bemærkes, at for

Kattegat vil en nul-kvote betyde, at der ikke kan fiskes på de gode forekomster af tunge, rødspætter og

jomfruhummer. For Nordsøen og Skagerrak vil fiskeriet skulle stoppe meget tidligt på året og længe

inden kvoterne på alle de andre arter er opfisket.

DFPO har svært ved at acceptere, at fiskerierhvervets fremtid i store træk bestemmes af rigide regler

for udviklingen i en natur, der ikke reagerer på tiltag, som det var forventet af biologer og myndighe-

der.

Det er for DFPO afgørende, at udviklingen i en kvote afspejler udviklingen i bestanden. Derfor bør

MSY-strategien udmønte sig på den måde, at på en bestand i stigning fastholdes TAC, hvis målsætnin-

gen endnu ikke er nået, således, at bestanden vokser op til målsætningen, frem for at fiskeriet reduce-

res. Når dette sker, vil formuleringen om, at forslaget tager højde for bestandsudviklingen i de berørte

bestande ifølge DFPO i højere grad afspejle virkeligheden.

For de enkelte bestande fremhæver DFPO følgende:

For så vidt angår

torsk i Nordsøen og Skagerrak,

hvor biologerne beskriver et fald i bestandsstørrel-

sen, må kvoten ifølge DFPO naturligvis reduceres. DFPO finder imidlertid, at den skal reduceres til et

niveau, der giver mulighed for vækst, frem for at blive reduceret til et niveau, som er en politisk fastsat

målsætning, og som vel at bemærke blev besluttet på et tidspunkt, hvor grundlaget var anderledes end

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

i dag. DFPO har, i samarbejde med fiskeriorganisationerne fra Norge, UK, Frankrig, Belgien, Holland,

Tyskland og Sverige, udarbejdet en fælles indstilling til, hvordan kvoten for torsk i Nordsøen og Ska-

gerrak skal fastsættes. Forslaget er ifølge DFPO baseret på en fiskeridødelighed, der er mindre, end

den nogensinde har været før. Det anføres, at dødeligheden (Fpa) også er beregnet af ICES til at være

bæredygtig. Forslaget fra det samlede erhverv vil give en TAC på godt 28 tusind tons. Dette niveau

foreslås derefter fastholdt, indtil bestanden er vokset til at være større end referencepunktet. Som

kompensation foreslår erhvervet også, at der lukkes for fiskeri i torskenes primære gydeområder i gy-

deperioden, samt at disse lukninger opretholdes, indtil bestandene er inden for sikre biologiske græn-

ser.

Med hensyn til

torsk i Kattegat

anbefaler DFPO, at der fastsættes en bifangst-TAC for torsk på 100

tons. Denne TAC skal sikre, at fiskeriet efter jomfruhummer, rødspætte og tunge kan fortsætte i 2020,

hvor ICES anbefaler, at TAC for disse tre arter kan øges. DFPO anfører, at ICES vurderer, at bestanden

er reduceret ganske betydeligt og nu er mindre, end den nogensinde har været før. Erfaringerne i fiske-

riet

modsiger ikke ICES’ vurdering af situationen, men erhvervet kan ikke acceptere et stop for alle

fiskerier, som fanger torsk. Det vil have alvorlige negative konsekvenser for fiskeriet og ikke være i

overensstemmelse med formålet med den fælles fiskeripolitik.

For

jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO, at man i overensstemmelse med den bio-

logiske rådgivning tilslutter sig Kommissionens forslag om en uændret TAC, og for

jomfruhummer i

Nordsøen

anbefaler DFPO, at man i overensstemmelse med den biologiske rådgivning tilslutter sig

Kommissionens forslag.

I forhold til

tunge i Nordsøen

anbefaler DFPO en uændret TAC, svarende til 12.555 tons. Det nævnes,

at ICES på grundlag af EU's forvaltningsplan anbefaler, at TAC sættes til en mængde mellem 7.170 og

20.820 tons. Hvis TAC sættes i overensstemmelse med Fmsy, giver dette en reduktion på 1,9 % i for-

hold til TAC for 2019. Bortset fra, at ICES har foretaget en revision af biomasseestimatet, så er der tale

om en vækst i bestanden, hvorfor der ifølge DFPO ikke er behov for at reducere fiskerimulighederne

yderligere.

Med hensyn til

tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen

anbefaler DFPO, at TAC fastsættes i overens-

stemmelse med den biologiske rådgivning til 539 tons i 2020. Der henvises til, at bestanden har det

godt, og at tallet 533 tons, som Kommissionen foreslår, ikke fremgår nogen steder i den biologiske

rådgivning.

For

kulmule i Nordsøen

kulmule i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO uændrede TAC’er. Der

henvises til, at en uændret TAC vil ligge inden for rammerne af det interval, der fremgår af EU's for-

valtningsplan, og det nævnes, at i de farvande, hvor dansk fiskeri foregår, fanges kulmule i et blandet

fiskeri. Det bemærkes, at ICES vurderer, at bestanden er næsten fem gange så stor som MSY-niveauet,

og fiskeridødeligheden er mindre end Fmsy. Det anses for svært at forstå, at dette indebærer en reduk-

tion på mere end 20 %. En del af forklaringen er ifølge DFPO, at ICES har foretaget en revision af bio-

masseestimatet samtidig med, at der ikke er konstateret en stor rekruttering.

For

rødspætte i Kattegat

bemærkes det, at rådgivningen er præget af, at størstedelen af fangsterne

tages i Østersøen og er omfattet af EU's forvaltningsplan for dette område. I overensstemmelse med

denne plan er rådgivningen givet efter forsigtighedsprincippet. Følges denne også for Kattegat, vil det

give en TAC på godt 3.000 tons, hvilket er rigeligt til at dække de nuværende fangster. DFPO kan der-

for ikke tilslutte sig Kommissionens forslag om at reducere TAC’en fra 1.705 tons til 1.141

tons.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Med hensyn til

rødtunge og skærising i Nordsøen

anbefaler DFPO, at arterne tages ud af TAC-

systemet og reguleres på en anden måde. Det nævnes, at begge arter tages som værdifulde bifangster i

fiskeri, der er målrettet efter andre arter. ICES vurderer, at fiskeriet bør reduceres på begge arter, hvil-

ket

DFPO kan acceptere, men det bør efter DFPO’s opfattelse ske på anden vis end gennem TAC.

Med hensyn til

sildebifangster i henholdsvis Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO, at

bifangstlofterne fastsættes på samme niveau som for 2019. Forvaltningsplanen for sild tager ikke hen-

syn til industrifiskeriet, og DFPO anfører, at effekten af industrifiskeriet tilsyneladende stærkt er be-

grænset i forhold til konsumfiskeriet. Opfattelsen er, at forvaltningsplanen skal ændres, så bifangstlof-

terne ikke går mod 0, der skal skabes ro, så der kan sikres en langsigtet bæredygtig forvaltning på

plads for industrifiskeriet.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) anfører, at forvaltningsplaner, som er en af

grundstenene i bæredygtig forvaltning af fiskebestande, skal være udformet således, at de effektivt og

hurtigt kan reagere på ændringer i naturen og i den videnskabelige rådgivning og samtidig - i tilfældet

nordsøsild - beskriver hvordan balancen mellem sild til bifangst og sild til konsum skal være. Det er

ifølge DPPO af stor vigtighed, at man i regi af EU-Norge vedtager holdbare forvaltningsplaner for

nordsøsild for både selve Nordsøen og for Kattegat/Skagerrak. DPPO understreger, at det er nødven-

digt, at man i arbejdet med forvaltningsplaner i langt højere grad inddrager stakeholders og den viden-

skabelige verden

–

det gælder ikke kun planen for nordsøsild, som må revideres hurtigst muligt og

inden 2021.

DPPO anfører generelt vedrørende sildebifangstkvoterne, at disse over en længere periode er blevet

reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning af industrifiskerierne er reel. DPPO appeller

til, at der vises rettidig omhu, når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både stakeholders

og forvaltere derfor overvejer andre løsningmulighederne end de metoder, der i dag frygtes at være

utilstrækkelige. DPPO anbefaler, at man igangsætter en diskussion omkring sildebifangsten for Ska-

gerrak/Kattegat, og hvordan man skal forholde sig til den, efter at brisling i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat er slået sammen til en biologisk enhed. Konkret anbefaler DPPO tre initiativer for at sik-

re, at de juvenile Nordsøsild, der er til rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges optimalt:

At prioriteringen for de tilgængelige juvenile Nordsøsild formuleres, og at der indføres fleksibilitet for

sildebifangstkvoten imellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen. Tilsvarende den fleksibilitet, der allere-

de gælder for konsumsildekvoten i Skagerrak/Kattegat; At bifangstkvoten uddeles på fartøjsniveau.

Således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebifangster i fiskerierne efter brisling og

sperling; At der udvikles et nationalt forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9 % -regel i anven-

delse, når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde sikres, at industrifiskeri-

et ikke stoppes i utide.

DPPO påpeger, at der med indførelsen af landingsforpligtigelsen i det pelagiske fiskeri og i industrifi-

skeriet er en væsentlig udfordring for fiskerne at håndtere uundgåelige bifangster af bl.a. demersale

arter. Uden regler og foranstaltninger til at sikre smidig håndtering af uundgåelige bifangster af f.eks.

sej og makrel i sildefiskeriet, kan der potentielt opstå situationer, hvor fiskerier må lukke, eller konflik-

ter imellem pelagisk og demersalt fiskeri opstår. Med anvendelse af den såkaldte fodnotemodel, dvs.

muligheden for at afskrive bifangster på hovedarten i en række fiskerier bl.a. hestemakrel og tobis, har

man ifølge DPPO hidtil kunnet undgå denne type problemstillinger. DPPO anbefaler, at man for 2020

udvider de eksisterende afskrivningsmuligheder til også at omfatte uundgåelige bifangster af bl.a. ma-

krel og mørksej i sildefiskeriet og sild i makrelfiskeriet og på den måde, balanceret, løser en række

eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med reformen af EU's fiskeripolitik. Mu-

ligheden for at anvende 9 % -reglen til at dække uundgåelige bifangster af demersale arter i det pelagi-

ske fiskeri må ifølge DPPO reserveres. Det bør også i forhandlingerne sikres, at der ikke reserveres

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

mængder til discard/de minimis for bifangster af pelagiske arter i de demersale fiskerier, uden at pela-

giske fiskere kompenseres med en udlignende kvote ”top-up”.

I relation til

fiskeriaftalerne med Norge henholdsvis Færøerne

er det DPPO’s grundholdning, at

ud-

vekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalerne med Norge og Færøerne må være både balance-

ret og proportionel. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som tilbydes Norge og Færøerne må og

skal i størst muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norsk og færøsk farvand.

I udvekslingen skal den relative stabilitet i størst mulige omfang respekteres. For at sikre proportiona-

litet og værne om den relative stabilitet i EU bør udviklingen

i balancen og dermed EU's ”køb” af torsk

i Barentshavet ifølge DPPO ikke inddrage yderligere fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For

blåhvilling bør den sydlige komponent af EU's kvote anvendes proportionelt med den nordlige i ud-

vekslingen af fiskerimuligheder med Norge og Færøerne. DPPO bemærker, at såfremt Norge tildeles

brisling som en del af balancen, bør det sikres, at denne tildeling afspejler det forhold, at brislingekvo-

ten nu omfatter både Nordsøen og Skagerrak/Kattegat. Det vil sige, at

”betalingen” til Norge skal for-

deles proportionelt imellem Nordsøen og Skagerrak/Kattegat.

Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen tidligere har været i balance, men

at der i de seneste år er sket et skred i balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2019 for, at fiskere

fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener, at den oprindelige balance bør gen-

etableres eller hele aftalen genevalueres.

DPPO nævner, at den femårige makrelaftale imellem EU, Norge og Færøerne, som udløb med udgan-

gen af 2018 ikke indeholder bestemmelser vedrørende adgang for færøske fartøjer i EU- farvand, og

der findes ikke en skriftlig aftale om en sådan kobling imellem adgang og kvotefordeling. En revision

af adgangsbestemmelserne for makrel

bør efter DPPO’s opfattelse indgå i drøftelserne imellem Færø-

erne og EU.

fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland

bemærker DPPO, at denne bl.a. indeholder muligheden

for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grønlandsk farvand. De senere år har grønlandsaftalen

været værdiløs for danske fiskere, idet Grønland ikke har tilbudt reel og fiskbar kvote i sommerhalv-

året. Den seneste reviderede loddeaftale imellem Island, Grønland og Norge vil yderligere svække

sandsynligheden for at danske fiskere i fremtiden vil kunne fiske lodde i grønlandsk farvand, også

selvom der forventes en kvote for sommerfiskeriet i 2020 som potentielt vil kunne resultere i et fiskeri.

DPPO bemærker, at EU-Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU, og at Grønland, hvis man ikke

selvstændigt kan kvoter for lodde i egne farvande, må tilbyde alternative pelagiske arter i kompensati-

on, f.eks. makrel eller atlanto-skandisk sild.

Med hensyn til

sild i Nordsøen

anbefaler DPPO, at man for 2020 for konsumbestanden af sild (A-

flåden) fastsætter

kvoten på et niveau under ICES’ Fmsy-rådgivning.

En anbefaling, som flugter med

anbefalingen fra Det Pelagiske Rådgivende Råd (Pelagisk AC).

For

bifangstkvoten for sild i Nordsøen

(B-flåden) anbefaler DPPO, at man for 2020 anvender princip-

perne i den tidligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens ret-

ningslinje om, at fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. Beregningsmodel og

fordeling bør ifølge DPPO evalueres grundigt i det kommende år.

For konsumbestanden af

sild i Skagerrak/Kattegat

(C-flåden) anbefaler DPPO, at man følger TAC-

fastsætningsproceduren for område Skagerrak/Kattegat, som blev aftalt mellem EU og Norge i 2014.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

For

bifangstkvoten for sild i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DPPO, at man følger det gældende bereg-

ningsgrundlag. Derudover foreslår DPPO, at der indføres fleksibilitet (fx 50 %) for bifangstkvoten mel-

lem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen i overensstemmelse med principperne for konsumsild og med

seneste ICES-rådgivning vedr. brisling. Anvendelse af bifangstsildene i Nordsøen vil kunne understøt-

te et betydeligt større og mere lønsomt fiskeri på brisling og sperling, end det nuværende meget be-

grænsede fiskeri i Skagerrak/Kattegat.

I forhold til

brisling i Skagerrak/Kattegat

bemærker DPPO, at den videnskabelige rådgivning for bris-

ling i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2019 blev forenet til én rådgivning, idet det er konstateret, at

det er en og samme bestand. For Nordsøen har kvoteåret de senere år løbet fra 1. juli til 31. juni. For

Skagerrak/Kattegat er man endnu ikke på plads med justeringen af kvoteåret. Det forhold skaber en

særlig udfordring for perioden 1. januar 2020 til 31. juni 2020. DPPO anbefaler, at der fastsættes en

TAC for denne periode med udgangspunkt i uopfiskede mængder i Skagerrak/Kattegat i perioden 1.

januar 2019 til d.d., og at der som i den nuværende regulering åbnes for 100 % fleksibilitet i mellem 3A

og Nordsøen. Jo flere brisling fra den samlede TAC, der fanges i Nordsøen, jo bedre beskyttes den

svækkede sildebestand i den vestlige Østersø ifølge DPPO, idet der er tale om sild, som i høj grad mi-

grerer ind i Skagerrak/Kattegat. DPPO anbefaler, at der i regi af EU/Norge-forhandlingerne nedsættes

en arbejdsgruppe med henblik på at sikre en rimelig fordeling af fiskerimulighederne imellem Skager-

rak/Kattegat og Nordsøen. Fordelingen bør tage udgangspunkt i fordelingen af de historiske fangster

over de seneste 20 år.

Med hensyn til

vestlig hestemakrel

anbefaler DPPO i overensstemmelse med anbefalingen fra Pelagisk

AC at følge ICES’ MSY-tilgang,

hvilket giver en TAC for 2020 på 83.954 tons. Samtidig sætter DPPO

spørgsmålstegn ved hvordan kommissionen er kommet frem til en anbefalet TAC på 70.176 tons. Be-

standsvurderingen er ifølge DPPO usikker, og der bør derfor være fokus på at begrænse TAC-udsving i

kommende år.

I forhold til

havgalt 2020 og 2021

anbefaler DPPO

–

ligesom Pelagisk AC

–

at følge den biologiske

rådgivning svarende til en TAC for hvert af årene på 19.152 tons.

For

hestemakrel i Nordsøen 2020 og 2021

anbefaler DPPO - ligesom Pelagisk AC

–

at fastsætte en

TAC for hvert af årene på 14.014 tons og stiller samtidig spørgsmålstegn ved Kommissionens baggrund

for at foreslå en TAC på 13.763 tons.

Marine Ingredients Denmark (MID) bemærker vedrørende aftaler med tredjelande, at Brexit kan få

store konsekvenser for fremtidens råvaretilførsel til de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter og

dermed for arbejdspladser på fabrikkerne i Skagen, Hanstholm, Thyborøn og Esbjerg. Angående EU-

Norge finder MID det vigtigt, at EU i forhandlingerne sikrer en tilstrækkelig sildebifangstkvote i Nord-

søen og Skagerrak til at sikre udnyttelsen af kvoterne på industriarterne tobis, brisling og sperling.

MID bemærker om den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat

for 2020, at EU bør følge ICES-rådgivningen for fangst og bifangst af

sild i Nordsøen.

Derudover fin-

der MID, at det er vigtigt, at EU i forhandlingerne om sild i Skagerrak/Kattegat sikrer en tilstrækkeligt

stor sildebifangstkvote for at sikre udnyttelsen af kvoterne på industriarterne brisling og sperling. Kvo-

ter for fangst og bifangst af Nordsøsild bør flyttes til Nordsøen, så man undgår fangst af Østersøbe-

standen.

MID mener desuden, at kvoter for

brisling

i Skagerrak/Kattegat bør flyttes til Nordsøen, så man und-

går fangst af sild fra den Vestlige Østersøbestand. MID er uforstående over for den forholdsvis lave

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

brislingekvote i Nordsøen (1. juli 2019

–

30. juni 2020). Kvoten kunne være sat højere og med minimal

risiko for, at gydebiomassen ville komme under Bpa.

MID anfører, at netop i 2019 var dansk fiskeri og de danske fiskemel- og fiskeolieproducenter udfor-

dret af en forholdsvis lille kvote på tobis. En god kvote på brisling i Nordsøen kunne ifølge MID have

opvejet noget at tabet ved det dårlige tobisfiskeri. MID mener derudover, at Kommissionen i højere

grad burde have taget hensyn til socioøkonomiske forhold dvs. danske arbejdspladser.

Til kyststatsforhandlingerne bemærker MID, at certificeringer af makrel, blåhvilling og atlanto-

skandisk sild er meget vigtige for fiskemel- og fiskeolieproducenterne og for producenterne af fiskefo-

der til bl.a. laks og ørreder. Når kyststaterne ikke kan blive enige om fordelingen af fangstkvoterne,

mister fiskerierne deres certificeringer til stor skade for bæredygtigheden og værdikæden i fiskefoder-

og akvakulturindustrierne. MID opfordrer til, at der fra dansk side arbejdes målrettet for, at der indgås

bindende kyststatsaftaler om mængder og fordeling med alle parter.

MID finder år-til-år fleksibilitet vigtigt for optimal udnyttelse af fiskeressourcerne og støtter Kommis-

sionens forslag. MID finder det desuden vigtigt, at 9 % -artsfleksibilitet videreføres som i 2019. Endelig

finder MID det vigtigt, at den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associe-

rede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industrifiskerier videreføres som i 2019.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2020 fastsættes på grundlag af videnskabe-

lig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiske-

ripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar 2020, idet fiskeriet i norsk zone

er vigtigt for danske fiskere.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten, i det omfang det er muligt, og inden for ram-

merne af den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan fastlægges på et niveau, der sikrer, at det

blandede, demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå som en bifangst i dette fiskeri.

Regeringen arbejder sammen med andre medlemsstater omkring Nordsøen på muligheder for at

kombinere dette med andre supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken. Under alle omstæn-

digheder vil dette medføre en væsentlig reduktion i fiskerimulighederne.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet bestandssi-

tuationen tilsiger, at kvoten bør sættes betydeligt ned. Regeringen finder, at det er vigtigt, at der arbej-

des for at genopbygge bestanden samtidigt med, at der skal findes praktiske løsninger der sikrer, at der

fortsat kan finde et fiskeri sted i Kattegat efter andre arter under landingsforpligtelsen.

Med hensyn til rødspætte i Nordsøen og Skagerrak bør der efter regeringens opfattelse udvises tilba-

geholdenhed i forhold til at fastsætte fuldt ud så stor en kvote, som rådgivningen muliggør.

Regeringen vil arbejde for, at EU får overført fiskerimuligheder for havtaske samt ’andre arter’ i norske

farvande på et niveau, der i højere grad modsvarer de reelle forekomster af disse arter, så danske fiske-

re samlet set kan få en bedre udnyttelse af de tilgængelige kvoter for demersale arter i norske farvande.

kom (2019) 0483 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fastsættelse for 2020 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af

særlige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er

begrænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for op-

retholdelse af relativ stabilitet.

Endelig finder regeringen, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes under hensyn til forsigtighedsprin-

cippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager øvrige relevante informationer med udgangs-

punkt i ICES’ rådgivning. Dette er

især relevant for arter, der primært er bifangster i andre fiskerier og

for arter med meget små TAC’er, og skal ses i sammenhæng med landingsforpligtelsen.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.