Europaudvalget 2019-20
KOM (2019) 0483 Bilag 4
Offentligt
2149260_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 7. februar 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 434 (MOF alm. del) stillet
13. januar efter ønske fra Kim Valentin (ikke-medlem af udvalget (V)).
Spørgsmål nr. 434
I et ministersvar fra 26. marts 2009 bekræftede daværende minister for fødevarer, fiskeri og
ligestilling Eva Kjer Hansen, at erfaringen med kamera på en TIKI H79 viste, at det er muligt at fiske
uden væsentligt udsmid. Svaret blev givet, før man indførte selektive trawl, som man benytter i dag, og
som er så effektive, at de sorterer op til 90 pct. af torskene fra under fiskeriet. Hvad er ministerens
hensigt med at pålægge trawlere i Kattegat at montere kamera- og sendeudstyr, som kan overvåge, at
der kun fanges torsk som bifangst i Kattegat, når tidligere forsøg med kamera har vist, at 90 pct. af alle
torsk, der indfanges af trawlet, ryger ud gennem maskerne igen?
Svar
Tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Eva Kjer Hansen svarede ganske rigtigt i et brev af
26. marts 2009, at forsøg med kameramonitorering af fiskeriet på Tiki viste, at det var muligt at fiske
uden væsentligt udsmid. Eva Kjer Hansen svarede endvidere, at dette ikke ændrede på det forhold, at
baggrunden for de særlige foranstaltninger i Kattegat, der blev indført på det tidspunkt, havde
baggrund i, at torskebestanden var på et så lavt niveau, at den havde behov for særlig beskyttelse for at
kunne genetableres.
Torskebestanden i Kattegat har desværre ikke udviklet sig så positivt, som håbet. Den videnskabelige
rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd
(http://ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2019/2019/cod.27.21.pdf) viser, at der efter
et par år med god rekruttering i bestanden i 2012 og 2013, der gav tilvækst i bestanden, igen er en
markant nedgang i bestanden og meget dårlig rekruttering. Regeringen har besluttet at gennemføre et
projekt med elektronisk monitorering i Kattegat for at undersøge mulighederne for en mere effektiv,
moderne og grøn forvaltning af fiskeriet. Beslutningen er blevet drøftet med ordførere, og ved
behandlingen i Folketingets Europaudvalg, var der ikke flertal imod regeringens forhandlingsoplæg
om elektronisk monitorering, idet ingen partier ytrede sig imod det
heller ikke Venstre. Det var også
tydeligt i drøftelsen i Europaudvalget, at den elektroniske monitorering ville omfatte gradvis
introduktion af kameradokumentation.
Elektronisk monitorering med anvendelse af kamera kan bidrage til en mere bæredygtig forvaltning af
bestanden, og projektet vil samtidig kunne give fiskerne mulighed for at dokumentere, at reglerne
overholdes. Fiskerne har selv ved mange lejligheder påpeget, at biologerne ikke har de nødvendige
data til at give tidssvarende og korrekte kvoter i forhold til den reelle bestandssituation.
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
kom (2019) 0483 - Bilag 4: Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 434 om hensigt med at pålægge trawlere i Kattegat at montere kamera- og sendeudstyr, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling
./.
I forhold til begrundelsen for at gennemføre det elektroniske monitoreringsprojekt i Kattegat henviser
jeg i øvrigt til besvarelsen af S 487 af 3. januar 2020.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
2