Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 4. marts 2020
Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings besvarelse af spørgsmål nr. 519 (MOF alm. del) stillet
5. februar 2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 519
”Vil
ministeren arbejde for fleksible undtagelser for landingsforpligtelsen for fartøjer,
der skal anvende kamera i forbindelse med fiskeri?”
Svar
Et af hovedformålene med at indføre elektronisk monitorering er at kontrollere og dokumentere
overholdelse af landingsforpligtelsen. Der findes allerede undtagelser til landingsforpligtelsen, der
fastsættes i de årlige discardplaner. Indførelsen af elektronisk monitorering giver ikke umiddelbart
anledning til at udvide undtagelserne fra landingsforpligtelsen.
Der er dog altid mulighed for at tage en dialog om dette spørgsmål i følgegruppen for projektet om
elektronisk monitorering, hvis der skulle være et ønske herom fra erhvervet.
Mogens Jensen
/
Nis Christensen
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk