kom (2019) 0564 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

Europaudvalget 2019-20
KOM (2019) 0564 Bilag 1
Offentligt

Den 4. december 2019

MFVM 961

GRUNDNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapaci-

tetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataind-

samling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr.

508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i

den østlige del af Østersøen

KOM (2019) 564

Resumé

Kommissionens forslag omfatter et ændringsforslag til forordningen om den Europæiske Hav- og Fi-

skerifond med henblik på at give medlemsstaterne mulighed for at give støtte til ophugning af fisker-

fartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø og underområde 24 i den

vestlige Østersø. Hertil kommer et forslag om nye kontrolbestemmelser i form af krav om at udstyre

alle fiskefartøjer med et fartøjsovervågningssystem (VMS

)

eller tilsvarende elektronisk overvågning.

I dag er fartøjer under 12 meter undtaget en sådan forpligtelse. Dertil kommer med henblik på data-

indsamling indførelse af observatørdækning på mindst 20 % på havet af fartøjer, der fanger østtorsk.

Beskyttelsesniveauet vurderes at kunne påvirkes positivt af forslaget, idet støtte til endeligt ophør i

den særlige situation vurderes at kunne bidrage til tilpasning af fiskerikapacitet til fiskerimuligheder.

Kommissionens forslag vil kunne have statsfinansielle konsekvenser, hvis det i Danmark besluttes at

give støtte til ophugning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 564 af 31. oktober 2019 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelse af kapacitets-

grænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og kontrolforanstalt-

ninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der

fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen. Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 7.

november 2019.

Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskerfartøjer, der regelmæssigt

sender data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs og fart.

kom (2019) 0564 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og vil skulle behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag om ændring af den flerårige forvaltningsplan for Østersøen og af

forordningen om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF-forordningen) er at give mulighed for

gennem EHFF at kunne yde støtte til endeligt ophør til fiskefartøjer, der har fisket efter østtorsk i den

østlige del af Østersøen, underområde 24-32 for dermed at afbøde for de negative socioøkonomiske

konsekvenser og samtidig reducere flådekapaciteten og fiskeritrykket på torskebestanden i den østlige

Østersø med henblik på at opnå en bedre balance mellem ressourcer og kapacitet.

Som følge af den dårlige bestandssituation for østtorsk indførte Kommissionen tilbage i juli 2019 haste-

foranstaltninger i form af lukning af det direkte fiskeri efter torsk i underområde 24-32. Forbuddet mod

dette fiskeri opretholdes i 2020, hvor fiskeri efter østtorsk i disse underområder begrænses til kun at

omfatte bifangster, dog med visse undtagelser for mindre fartøjer i underområde 24. Kommissionen

anfører, at genopretning af bestanden forventes at strække sig over flere år, hvilket medfører en over-

skydende flådekapacitet og alvorlige socioøkonomiske konsekvenser. Kommissionen har derfor fundet

behov for at indføre nødforanstaltninger, som består i indførelse af et kapacitetsloft og en kapacitetsaf-

gangsordning for fartøjer, der tidligere har fisket efter østtorsk i den østlige del af Østersøen.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne foretage en opgørelse af flådekapaciteten i underområde 24-32

med henblik på at sikre, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Kapacitetsloftet omfatter fartøjer,

der har fisket efter torsk i 2017 og 2018. Fartøjer, der har fisket med specifikke redskaber, vil være om-

fattet af kapacitetsloftet.

Kommissionen foreslår også at styrke kontrolindsatsen. Blandt andet foreslår Kommissionen, at førere

af fiskerfartøjer, der har fået tildelt fiskerimuligheder for torsk, skal sikre, at fartøjet altid kan overvåges,

når der fiskes efter torsk i henholdsvis underområde 24 uden for seks sømil fra basislinjerne (grundlaget

for bestemmelse af en stats maritime zoner) og i underområde 25-32. Overvågningen kan ske ved, at et

fartøj udstyres med et fartøjsovervågningssystem eller et tilsvarende elektronisk overvågningssystem,

der skal være certificeret af kontrolmyndigheden. Det bliver fartøjer under 12 meter, der fisker efter

torsk, eller som i deres fiskerier kan få torsk med ind som bifangst, der som noget nyt bliver omfattet af

denne kontrolforanstaltning, idet det allerede er obligatorisk for fartøjer over 12 meter at have fartøjs-

overvågningssystem (VMS) ombord.

Kommissionen foreslår også at styrke grundlaget for dataindsamling ved at kræve, at EU-fartøjer, der

har fået tildelt fiskerimuligheder efter torsk i underområde 24-32 skal være omfattet af en observatør-

dækning på havet på mindst 20 % for fartøjer, der fanger østtorsk.

EHFF-forordningen, som er den fælles fiskeripolitiks finansielle instrument, ændres for at give mulig-

hed for støtte til ophugning af fiskerfartøjer, der har fisket efter østtorsk i underområde 24-32.

For at afbøde de negative økonomiske virkninger ved den vedvarende dårlige bestandssituation for øst-

torsk i Østersøen og den deraf følgende drastiske reduktion i fiskerimulighederne foreslår Kommissio-

nen, at der indføres mulighed for støtte til endeligt ophør for fartøjer (det vil sige ophugning), der har

fisket østtorsk i underområde 24-32. Ophugning af fiskerfartøjer vil herved kunne være et virkemiddel

for medlemsstaterne til at nå målene i deres handlingsplaner med hensyn til balance mellem kapacitet

og fiskerimuligheder. Støtte kan ydes til de fartøjer, der er omfattet af det nye kapacitetsloft.

kom (2019) 0564 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt for medlemsstaterne at overføre uforbrugte EU-midler

fra to specifikke ordninger til støtte til ophugning af fartøjer omfattet af kapacitetsgrænsen for fiskeri

efter torsk i den østlige del af Østersøen. Det drejer sig om støtte afsat til finansiering af oplagring af

fiskerivarer og integreret maritim politik (IMP

), som i henhold til nugældende regler ikke kan flyttes til

andre formål inden for et nationalt program.

Den årlige flåderapport

skal udarbejdes på grundlag af de biologiske og økonomiske indikatorer for

fartøjsanvendelse, som er fastlagt i de retningslinjer, som Kommissionen har udarbejdet i henhold til

forordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik. En betingelse for støtte til endeligt ophør for fisker-

fartøjer vil være, at vurderingen af balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimuligheder i den årlige

flåderapport er udarbejdet på grundlag af de indikatorer, der er fastlagt i de fælles retningslinjer.

Støtte til ophugning vil kun kunne ydes, hvis medlemsstaterne udarbejder en handlingsplan med mål

for permanent nedjustering af fiskerikapaciteten inden for de pågældende flådesegmenter, der er om-

fattet af det særlige kapacitetsloft med det formål at opnå balance mellem fiskerimuligheder og fiskeri-

kapacitet. Det bemærkes, at eventuelle ændringer af de nationale EHFF-programmer forudsætter en

programændring, der skal godkendes af Kommissionen.

Formandskabets kompromistekst

Formandskabet har fremlagt udkast til kompromistekst. Følgende elementer kan særligt fremhæves:

- Forslaget udvides til at omfatte støtte til ophugning af fartøjer, der har fisket torsk i den vestlige

Østersø og sild i den vestlige Østersø.

- Kravet om, at fartøjer, der har fisket østtorsk, skal udstyres med VMS eller tilsvarende elekronisk

overvågningssystem, udgår.

- Forslaget om, at der på havet skal være mindst 20 % observatørdækning i underområde 24-32, ud-

går.

- Bestemmelserne om kapacitetsreduktion foreslås forenklet, således at medlemsstaterne skal udar-

bejde og have vedtaget en handlingsplan, som kan være udgangspunktet for beregning af kapacitet.

- Mulighed for at overføre midler fra uforbrugte øremærkede midler i de nationale programmer fra

oplagring af fiskevarer og integreret maritim politik til anvendelse for ikke alene ophugning, men

nu også diversificering i relation til en særlig Østersøindsats.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Fi-

skeriudvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Under ordningen Integreret Maritim Politik kan der blandt andet støttes aktiviteter som maritim overvågning og

forbedring af viden om miljøtilstanden i havet.

Medlemsstaterne sender årligt en rapport til Kommissionen om balancen mellem fiskerikapacitet og fiskerimu-

ligheder.

kom (2019) 0564 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

Gældende dansk ret

Administration af tilskud reguleres i dag i Lov om Hav- og Fiskerifonden jf. Lovbekendtgørelse nr. 19 af

4. januar 2017.

Konsekvenser

Kommissionens forslag vil kunne have statsfinansielle konsekvenser, hvis det i Danmark besluttes at

give støtte til ophugning. Dette skyldes, at uforbrugte øremærkede midler til støtte til oplagring af fi-

skevarer og til integreret maritim politik i de nationale EHFF-programmer vil kunne overføres til

støtte til ophugning, hvor EU-medfinansieringssatsen er mindre end satsen til de oprindelige øremær-

kede formål. I det danske EHFF-program er der pr. november 2019 ca. 12 mio. kr. i uforbrugte EU-

midler afsat til oplagring af fiskerivarer og ca. 10 mio. kr. uforbrugte EU-midler afsat til gennemførelse

af Integreret Maritim Politik.

Udgifterne vil afhænge af den nationale beslutning om en eventuel udmøntning af ordningen i Danmark

samt antallet af fiskerfartøjer, der kan blive omfattet.

Desuden vil der være statsfinansielle konsekvenser forbundet med udgifter til implementering og drift

i tilknytning til elektronisk overvågning og observatørdækning ombord på fiskefartøjer. For så vidt an-

går elektronisk overvågning vil udgiftsniveauet være afhængig af formen for elektronisk overvågning,

der vælges eller er tilgængelig. En VMS-baseret løsning vil umiddelbart være den dyreste løsning,

hvorimod f.eks. en smartphone-baseret løsning vil være langt mindre udgiftskrævende. Den meget be-

tydelige udvidelse af observatørdækningen vil indebære udgifter til ansættelse og uddannelse af nye

observatører, idet der på nuværende tidspunkt ikke er et tilstrækkeligt antal uddannede observatører

til at kunne indfri det nye krav. Dertil kommer udgifter til koordinering og administration af selve ord-

ningen.

Herudover vil forslaget kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere, der er omfattet af de

nye kontrolkrav. De erhvervsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af, hvordan ordningen tilrettelæg-

ges, herunder hvilke udgifter fiskerne selv skal afholde.

I den foreliggende kompromistekst af 20. november 2019 udgår kravet om indførelse af VMS eller andet

tilsvarende elektronisk overvågningssystem på fartøjer, der fisker torsk. Ved denne tekst vil hverken

erhvervet eller staten blive påført nye omkostninger i forhold til Kommissionens oprindelig forslag for

så vidt angår kontrol. Tilsvarende vil der, hvis kravet om 20 % observatørdækning udgår, ikke blive

øgede omkostninger til dataindsamling.

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet vurderes at kunne påvirkes positivt af forslaget, idet støtte til endeligt ophør i den

særlige situation vurderes at kunne bidrage til tilpasning af fiskerikapacitet til fiskerimuligheder.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) fremhæver, at forslaget vedrørende log-

bogstolerancen muligvis vil være problematisk. Ifølge DFPO vil det ikke nødvendigvis være hensigts-

mæssigt at finde en tværgående bestemmelse, der vil gælde for både Nord- og Østersøen. Vedrørende

beregning af kapacitet ønsker DFPO at lade flere år indgå i beregningsgrundlaget for referenceperio-

den, da årene 2017 og 2018 var atypiske for fiskeriet og påpeger tillige, at der er risiko for, at forslaget

kom (2019) 0564 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om indførelsen af kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen

kan indebære ændringer i den relative stabilitet. I forhold til observatørdækning finder DFPO, at ud-

gifterne ikke vil stå mål med fordelene ved øget dataindsamling.

WWF Verdensnaturfonden er imod, at EU-midler anvendes til ophugning. WWF finder det særlig

uhensigtsmæssigt, hvis der er tale om midler afsat til Integreret Maritim Politik.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flere medlemsstater ønsker forslaget udvidet til også at omfatte fartøjer, der fisker

efter vesttorsk og sild i den vestlige Østersø, ligesom nogle medlemsstater ønsker ændringer til de eksi-

sterende regler om støtte til midlertidig oplægning indarbejdet i forslaget. Østersømedlemsstaterne,

herunder Danmark, har været kritiske over for forslaget, blandt andet fordi det ikke afspejler den er-

klæring, der blev afgivet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14.-15. oktober 2019 om, at også torsk

og sild i den vestlige Østersø bør være omfattet af det nye forslag. Endvidere har flere medlemsstater

udtrykt betænkeligheder ved merværdien af indførelsen af yderligere kontrolforanstaltninger for de

små fartøjer, ligesom der i relation til udvidelse af observatørdækningen til 20 % på havet af fartøjer,

der fanger østtorsk har været udtrykt betænkeligheder med hensyn til både omfanget af ordningen og

den praktiske gennemførelse heraf.

Regeringens foreløbige generelle holdning

I lyset af den særdeles kritiske bestandssituation finder regeringen, at de foranstaltninger, der etableres,

skal omfatte fiskeri efter torsk i både den vestlige og østlige Østersø og sild i vestlige Østersø.

Regeringen er skeptisk over for forslaget om den betydelige udvidelse af kravet til observatørdækning i

fiskerier, hvor der forekommer østtorsk. Dette skal ses i en situation, hvor fiskerimulighederne efter

østtorsk og dermed også indsamlingsgrundlaget for yderligere dataindsamling er begrænsede. Dette

vil være overordentligt omkostningskrævende og således ikke omkostningseffektivt. Dertil kommer, at

mange af de fartøjer, der fisker efter østtorsk, er så små, at det ikke er fysisk muligt at have observatør

om bord. Derfor vurderes udvidelsen af observatørordning ikke at være et effektivt redskab.

Regeringen finder, at der i forslaget bør etableres en model for logbogsføring af fangster, når disse op-

bevares usorterede ombord, og at modellen får en udformning, der gør det muligt, at den også kan an-

vendes for andre farvande.

Regeringen lægger vægt på, at et eventuelt kapacitetsloft for dele af Østersøen bør være administrativt

håndterbart og tage hensyn til det faktiske fiskerimønster.

Endelig arbejder regeringen for, at reglerne bliver omkostningseffektive, administrerbare og kontrol-

lerbare. Ved introduktion af nye kontrolkrav bør der være en overgangsperiode, som giver tid til imple-

mentering.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.