kom (2019) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år 2021

Europaudvalget 2019-20
KOM (2019) 0581 Bilag 1
Offentligt

Den 8. januar 2020

MFVM 001

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond

(EUFL) i år 2021 og om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr.

229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ressourcer og deres fordeling

for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306 /

2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år

2021

KOM (2019) 581

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. november 2019.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har den 31. oktober 2019 fremsat forslag til overgangsforanstaltninger for året 2021.

Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket, således

at landbrugsreformen først ventes at gælde for perioden 2022-2027. Forslaget viderefører derfor mu-

ligheden for at udbetale støtte på baggrund af nugældende regler, samt at give tilsagn under landdi-

striktsprogrammet. Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser, og kan have negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke bliver muligt

at give nye 20-årige tilsagn til bl.a. vådområder i 2021. Regeringen støtter generelt Kommissionens

forslag om en udskydelse af reformens ikrafttrædelse, idet man lægger stor vægt på, at drøftelser ved-

rørende forslaget ikke foregriber forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), og

idet man lægger vægt på, at overgangsforslagene indeholder fleksible rammer, så der sikres en hen-

sigtsmæssig overgang fra de eksisterende regler til de kommende nye regler. I den forbindelse lægger

regeringen vægt på, at landdistriktsprogrammets langsigtede klima-, miljø- og naturindsats kan fort-

sættes uændret i overgangsperioden.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2019) 581 af den 31. oktober 2019 fremsendt forslag til Europa-Parlamen-

tets og Rådets forordning om visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år 2021 og

om ændring af forordninger (EU) 228/2013, (EU) nr. 229/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår

ressourcer og deres fordeling for året 2021 og om ændring af forordninger (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr.

kom (2019) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om visse overgangsbestemmelser til støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter (ELFUL) og Den Europæiske Landbrugsgarantifond (EUFL) i år 2021

1306 / 2013 og (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår deres ressourcer og anvendelse i år 2021. Forslagene

er modtaget i en dansk sprogudgave den 15. november 2019.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og vil skulle behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Formål og indhold

Forslaget tager hensyn til, at forhandlingerne om den samlede landbrugsreform er forsinket således, at

landbrugsreformen formentlig først vil gælde for perioden 2022-2027. Forslaget indeholder elementer,

som tager højde for de finansielle aspekter, herunder en budgetreduktion som foreslået af Kommissio-

nen i forslaget om den flerårige finansielle ramme for 2021-2017 (MFF), og som skal gælde fra budgetår

2021. Der udestår en vedtagelse af den flerårige finansielle ramme, og alle budgettal er derfor med for-

behold for vedtagelsen af den flerårige finansielle ramme.

Forslaget viderefører regelgrundlaget for de nuværende støtteordninger under den direkte støtte, her-

under muligheden for at yde koblet støtte i form af slagtepræmie til handyr, betaling til unge landbrugere

og ø-støtte. De grønne krav i forbindelse med den direkte støtte videreføres ligeledes. Endvidere bliver

krydsoverensstemmelsesreglerne videreført uændret i overgangsperioden. Desuden er den nuværende

mulighed for at overføre midler (fleksibilitet) mellem direkte støtte (søjle I) og landdistriktspolitikken

(søjle II) forlænget, så den også gælder for kalenderår 2021. Beslutninger herom skal meddeles Kom-

missionen senest 1. august 2020.

I forslaget er det nationale loft for Danmark over direkte støtte for 2021 reduceret med 3,9 % til 846,125

mio. €, og loftet for landdistriktsstøtte med 15,2 % til 75,812 mio. €. Kommissionen skal for 2021 have

meddelelse om beslutninger i forhold til anvendelsen af støttelofter, overførsel af midler mellem direkte

støtte og landdistriktspolitikken samt fordelingen af det nationale loft mellem støtteordninger.

Det foreslås, at betalingsrettigheder tildelt til landbrugere før 1. januar 2020 betragtes som korrekt til-

delt per 1. januar 2021, medmindre betalingsrettighederne er tildelt på et faktuelt forkert grundlag. Det

er medlemsstaternes ansvar, at fejl i antal eller værdi af betalingsrettigheder, som man bliver bekendt

med, korrigeres i løbet af 2020.

Der åbnes mulighed for, at der i 2020 og i 2021 for grundbetalingsordningen kan gennemføres en yder-

ligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi mod den nationale enhedsværdi. Dette sker ved at

forhøje værdien af betalingsrettighederne med en nuværende værdi under den nationale enhedsværdi.

Denne ændring finansieres ved en reduktion i værdien af betalingsrettigheder med en værdi over den

nationale enhedsværdi. Denne regel kan anvende med virkning fra den 1. januar 2020 og er frivillig for

medlemsstaterne.

Kommissionen foreslår, at de nuværende landdistriktsprogrammer kan forlænges til 31. december 2021.

Medlemsstater, der ønsker at udnytte denne mulighed, skal notificere deres beslutning til Kommissio-

nen senest 10 dage efter den kommende forordnings ikrafttrædelse. Hvis Kommissionen ikke anser en

udvidelse af programperioden for et givet program for at være velbegrundet, skal Kommissionen med-

dele dette til den pågældende medlemsstat inden 6 uger efter modtagelsen af notifikationen. En forlæn-

gelse forudsætter desuden, at der efterfølgende foretages en ændring af landdistriktsprogrammet.

Kommissionen foreslår, at forordning 1303/2013 med fælles bestemmelser for fondene

–

herunder

Landdistriktsfonden - fortsat gælder for landdistriktsprogrammerne fra perioden 2014-2020 og for de

programmer, som medlemsstaterne beslutter at forlænge til udgangen af 2021. Som følge heraf forlæn-

ges visse tidsfrister i denne forordning med et år. Dette indebærer, at der også skal udarbejdes en gen-

nemførelsesrapport om landdistriktsprogrammet for 2024, at der skal afholdes årsmøde med Kommis-

sionen i 2024, at slutevalueringen om landdistriktsprogrammet først skal være afsluttet den 31. decem-

ber 2025, og at udgifter er støtteberettigede under Landdistriktsfonden indtil den 31. december 2024

m.v. Desuden udvides

EU’s

budgetforpligtelse i forbindelse med landdistriktsprogrammet til at omfatte

perioden 1. januar 2014 - 31. december 2021.

For medlemsstater, der beslutter at forlænge programperioden til udgangen af 2021, vil partnerskabs-

aftalen mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat fortsat udgøre et strategisk dokument i

forhold til gennemførelse af støtteordninger under Landdistriktsfonden i 2021.

Kommissionen foreslår, at det skal være muligt at yde støtte til lokaludvikling styret af lokalsamfundet

(lokale aktionsgrupper, LAG), i de landdistriktsprogrammer, der forlænges til udgangen af 2021, i over-

ensstemmelse med reglerne i den kommende forordning om fælles bestemmelser for en række fonde.

For medlemsstater, der beslutter at overføre midler fra søjle I til søjle II i 2021, skal beregningen af

minimumstildelingen på 5 % til de lokale aktionsgrupper (LAG) ske på baggrund af midlerne fra Land-

distriktsfonden for 2021 før overførslen af midler fra søjle I.

Kommissionen foreslår endvidere, at eventuelle nye tilsagn givet i 2021 under de flerårige arealbaserede

ordninger for miljø- og klimavenligt landbrug samt økologisk landbrug (i Danmark Økologisk Arealtil-

skud, Pleje af græs og naturarealer, 20-årig fastholdelse af vådområder og af lavbundsjorde) vil blive

begrænset til at være af 1-3 års varighed, og derfor vil det som udgangspunkt ikke være muligt at give

tilsagn om fastholdelse af vådområder og lavbundsprojekter med en 20 årig tilsagnsperiode. Flerårige

arealbaserede tilsagn givet til biodiversitetsskov (under artikel 34) er ikke omfattet af samme begræns-

ning.

Det fremgår af forslaget, at alle flerårige foranstaltninger, som Danmark anvender under den forrige og

nuværende periode, kan finansieres både i overgangsperioden og i den kommende periode. Det fremgår,

at udgifter i relation til tilsagn givet frem til udgangen af 2021 vil være underlagt N+3-reglen, hvorefter

medlemsstaten vil have frem til udgangen 2024 til at hjemtage midlerne. Fra 2025 vil finansiering af

tilsagn givet under det nuværende landdistriktsprogram være muligt under den nye CAP-plan, såfremt

de pågældende ordninger indarbejdes i den fremtidige strategiske plan.

Reglerne om at afslutte programmet, herunder at Kommissionen betaler saldoen med forbehold af di-

sponible budgetmidler bliver opretholdt. Endelig fortsætter reglen om, at budgetforpligtelser bortfalder,

hvis medlemsstaterne ikke har fremsendt udgiftsanmeldelser senest 6 måneder efter, at landdistrikts-

programmet lukker. Kravene vedrørende afsendelse af den årlige gennemførelsesrapport og slutevalu-

eringen justeres i overensstemmelse med forlængelse af programperioden.

Den nuværende krisereserve fortsætter, og tildelingen for 2021 fastsættes uændret til 400 mio. € (i 2011-

priser). EU’s budgetforpligtelser

til programmer for udvikling af landdistrikterne fortsætter uændret.

Hvis medlemsstaterne vælger at forlænge eksisterende landdistriktsprogrammer fra 2014-2020 til ud-

gangen af 2021, bliver der ikke udbetalt forskud fra EU i 2021.

For støtte til producentorganisationer i frugt og grøntsektoren indgår i forslaget, at producentorganisa-

tionerne senest 15. september 2021 skal anmode de nationale myndigheder om, at deres driftsprogram

tilpasses den kommende forordning om strategiske planer eller indsende et nyt driftsprogram tilpasset

reglerne i den kommende forordning om strategiske planer. I modsat fald ophører deres nuværende

driftsprogrammer den 31. december 2021. For biavlsprogrammet gælder, at det nugældende treårige

biavlsprogram fortsætter indtil den 31. juli 2022.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget forventes behandlet i Europa-

Parlamentets Landbrugsudvalg.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. De konkrete konsekvenser vil

afhænge af den endelige udformning af reglerne for overgangsforanstaltninger for året 2021. Derudover

vil det afhænge af, hvorvidt der træffes beslutning om at anvende forslagets mulighed for udjævning af

betalingsrettighedernes værdi. I så fald vil der være behov for at ændre i grundbetalingsbekendtgørel-

sen. Der kan muligvis også opstå behov for tilpasning af bekendtgørelse 1337 af 27. november 2018 om

tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt og grønt.

Statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Konsekvenser af-

hænger af forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027,

der fastlægger de øko-

nomiske rammer for overgangsforslaget.

Hvis der tages udgangspunkt i Kommissionens forslag til EU’s

flerårige finansielle ramme, vil konsekvenserne svare hertil. De statsfinansielle konsekvenser i forhold

til national medfinansiering og administrative omkostninger afhænger desuden af, hvorvidt Danmark

vælger at forlænge det nuværende landdistriktsprogram i 2021.

De erhvervsøkonomiske konsekvenser afhænger desuden af, hvorvidt Danmark vælger at anvende for-

slagets mulighed for at overføre midler fra den direkte støtte i 2021 til landdistriktsudvikling i 2022

(fleksibilitet). Hertil kommer forslagets mulighed for yderligere udjævning af betalingsrettighederne ved

at reducere betalingsrettigheder over den nationale enhedsværdi. Anvendelse af denne mulighed vurde-

res især at ville have konsekvenser i kvægsektoren, hvor værdien af betalingsrettigheder traditionelt er

højest.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget til overgangsreglerne betyder, at der i 2021 ikke vil kunne gives nye 20-årige tilsagn om fast-

holdelse af vådområder, som er en vigtig indsats under Danmarks implementering af vandrammedirek-

tivet. Derfor kan forslaget få negativ betydning for beskyttelsesniveauet i Danmark, hvis det ikke bliver

muligt at opnå nye 20-årige tilsagn til vådområder i 2021, hvor der ellers forventes øget søgning.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er afgørende, at der er stabilitet, kontinuitet og forudsigelighed

omkring udmøntningen af den fælles landbrugspolitik i Danmark på både kort og længere sigt, så over-

gangsbestemmelser er af stor betydning. Det haster ifølge Landbrug & Fødevarer med at få en afklaring

om de kommende års budget, regler og implementering. I lyset af behovet for en overgangsperiode mel-

lem den nuværende og den kommende periode, er det ifølge Landbrug & Fødevarer positivt, at der på

mange områder lægges op til en videreførelse af eksisterende regler med foreløbigt ét år. Landbrug &

Fødevarer finder det dog vigtigt, at der hurtigt opnås klarhed over budget, regler og implementering i

Danmark på længere sigt.

I forhold til overgangsbestemmelserne for foreløbigt 1 år i 2021 bemærker Landbrug & Fødevarer for

det første, at det er uklart, om de politiske forhandlinger og implementeringen i medlemslandene kan

nå at blive klar til implementering til 1. januar 2022. Såfremt regler og implementering ikke når at blive

klar til 2022, så bør man i god tid også have overblik over konsekvenserne i et eventuelt ekstra over-

gangsår 2022.

Derudover bemærker Landbrug & Fødevarer angående budgettet, at der er behov for afklaring af de

finansielle rammer hurtigst muligt. Landbrug & Fødevarer er bekymret over oplægget til reduktion af

landbrugsbudgettet, der foreslås samtidig med, at der til stadighed stilles højere krav til landbrugspro-

duktionen i Europa. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der i forslaget regnes med en reduktion af det

nationale loft for direkte støtte i Danmark på 3,9 % og en reduktion for loftet for landdistriktsstøtte med

15,2 %. Derudover vil den fremtidige prisudvikling have indflydelse på landbrugsstøttens udvikling, hvil-

ket vil reducere den reale værdi af landbrugsstøtten yderligere. Hertil skal det bemærkes, at den endelige

budgetramme for EU’s budget i perioden 2021-27

endnu ikke er politisk vedtaget. Landbrug & Fødeva-

rer går derfor ud fra, at de beløb, der står i overgangsforslaget, kan blive justeret, når den endelige bud-

getramme er vedtaget. Landbrug & Fødevarer skal i den forbindelse bemærke, at det er noget, som kan

komme til at påvirke udbetalingerne til landmændene allerede i 2020 (finansår 2021). Det er meget

utilfredsstillende, at det endelige beløb endnu ikke er kendt, da det gør det meget svært for landmæn-

dene lægge planer for økonomi og udvikling af bedriften.

I forhold til den direkte støtte kan der ifølge Landbrug & Fødevarer ske ændringer af værdien af beta-

lingsrettigheder som følge af justering af betalingsrettighedernes værdi og som følge af valg om fleksibi-

litet mellem søjle 1 og søjle 2. Søjle 2 budgettet kan også påvirkes af nationale beslutninger om nationale

medfinansieringssatser. Det er vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at der ses på alle disse elementer i en

helhed, når der træffes beslutninger om landbrugsstøtten for de kommende år.

Landbrug & Fødevarer mener også, at der med i billedet hører justeringen af betalingsrettighedernes

værdi for 2019, som har urimelige og voldsomt indgribende konsekvenser for en række landmænd, og

som blev meldt ud med meget kort varsel før 2019-udbetalingen. Det skete ifølge Landbrug & Fødevarer

som følge af en implementeringsfejl fra Landbrugsstyrelsens side, som landmændene ikke havde nogen

mulighed for at gennemskue. Af hensyn til landmændenes økonomi og planlægning er det afgørende, at

der er kontinuitet i udviklingen i landbrugsstøtten. Landbrug & Fødevarer vil i den forbindelse henvise

til den henvendelse, som organisationen har lavet til Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens

Jensen vedrørende betalingsrettighedernes værdi i 2019 og 2020. Heri opfordres der til, ”at

støtten i

2019 for de landmænd, der står til en reduktion i deres støtte, udbetales uændret efter de hidtidige

principper, samt at der laves en overgangsordning for perioden efter 2020 rettet mod de landmænd,

der bliver hårdest ramt.”

Landbrug & Fødevarer ønsker en juridisk afklaring af, om artikel

5 stk. 3 i

overgangsforslaget (KOM (2019) 581) giver mulighed for at lave en sådan overgangsordning.

Hertil har Landbrug & Fødevarer understreget, at der er et meget stærkt ønske om, at der gives mulighed

for at øge den koblede støtte til blandt andet slagtekalve i 2020 og 2021. Det vil give mulighed for at

hjælpe en af de sektorer, der bliver meget hårdt ramt af sagen. I den forbindelse er det vigtigt, at rege-

ringen arbejder intensivt for, at overgangforslagene giver mulighed for dette allerede fra 2020.

Derudover lægger Landbrug & Fødevarer i forhold til betalingsrettighedernes værdi vægt på, at mulig-

heden for yderligere udjævning er valgfri i forslaget, og vil gerne understrege, at Landbrug & Fødevarer

ikke mener, at der skal ske en yderligere udjævning af betalingsrettighedernes værdi i forbindelse med

overgangsbestemmelserne. Derfor mener Landbrug & Fødevarer ikke, at disse bestemmelser skal an-

vendes i Danmark. I den forbindelse vil Landbrug & Fødevarer også gerne have bekræftet, at bestem-

melserne i overgangsforslaget vedrørende generel budgetreduktion udelukkende medfører en lineær re-

duktion af landbrugsstøtten via finansiel disciplin i 2020, jf. artikel 1 (KOM(2019) 580) og en lineær

reduktion af betalingsrettighedernes værdi i 2021, jf. artikel 2 (KOM(2019) 580), og at der således ikke

ad denne vej sker yderligere omfordeling af betalingsrettighedernes værdi i 2020 og 2021.

Angående fleksibilitet ønsker Landbrug & Fødevarer af hensyn til stabilitet og forudsigelighed, at den

nuværende overførsel af 7 % fra søjle 1 til søjle 2 fortsætter uændret. Eventuelle justeringer af fleksibili-

teten bør drøftes i forbindelse med implementering af den kommende periode, hvor der er også er mu-

lighed for at indføre lave nye grønne incitamentsbaserede tilvalgsordninger under søjle 1.

Angående landdistriktsprogrammet mener Landbrug & Fødevarer, at det er positivt, at muligheden for

at udnytte det eksisterende program forlænges med foreløbigt et år, og Landbrug & Fødevarer vil opfor-

dre til, at der snarest kommer klarhed over udmøntningen af programmet i overgangsperioden. Land-

brug & Fødevarer har også fokus på, at ubrugte midler fra tidligere ordninger i programperioden ud-

møntes i nye ordninger med samme formål, som de oprindeligt var afsat til, herunder for eksempel mo-

dernisering af miljø- og klimavenlige stalde. Det er afgørende for Landbrug & Fødevarer, at der sker fuld

hjemtagning af landdistriktsprogrammet i Danmark. Derudover er det Landbrug & Fødevarers hold-

ning, at der bør være stabilitet og forudsigelighed i forhold til aktuelle flerårige arealordninger, selvom

vi går ind i en overgangsperiode, altså at man også fremover kan laves 5-årige ordninger til for eksempel

økologi og naturpleje. 20-årige ordninger kunne med fordel erstattes af engangsbetalinger.

Det fremgår af forslaget, at den nuværende krisereserve fortsætter, og tildelingen fastsættes uændret til

400 mio.

€.

Landbrug & Fødevarer mener, at man bør se på reglerne for krisereserven i den kommende

periode. Landbrug & Fødevarer henviser i den forbindelse til høringssvar om

reglerne for EU’s land-

brugspolitik efter 2020.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Blandt medlemsstaterne er der bred opbakning til, at der fastsættes overgangsbestemmelser, der sikrer

en hensigtsmæssig overgang mellem reglerne for direkte støtte og landdistriktsstøtte i den nuværende

fælles landbrugspolitik til reglerne i medfør af den kommende fælles landbrugspolitik. Disse regler be-

tragtes som nødvendige, da reformen er forsinket og ikke ventes at kunne træde i kraft før den 1. januar

2022. Nogle medlemsstater har fremhævet, at de ikke mener et års udskydelse vil være tilstrækkeligt

med henblik på at sikre tid til både at færdiggøre de politiske forhandlinger og den nationale implemen-

tering.

En række medlemsstater har videre fremhævet, at Kommissionens forslag til overgangsforanstaltninger

ikke bør foregribe de endnu uafsluttede forhandlinger om den flerårige finansielle ramme (MFF) for

2021-2027.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik ikke foregriber

forhandlingerne om den kommende finansielle ramme (MFF), samt at overgangsforslaget sikrer over-

holdelse af den finansielle ramme, der vedtages senere. Regeringen lægger endvidere vægt på, at over-

gangsforslagene indeholder fleksible rammer, så der sikres en hensigtsmæssig overgang fra de eksiste-

rende regler til de kommende nye regler. I den forbindelse lægger regeringen stor vægt på, at landdi-

striktsprogrammets langsigtede klima-, miljø- og naturindsats kan fortsættes uændret i overgangsperi-

oden.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. november 2019 forud for rådsmøde (land-

brug og fiskeri) den 18. november 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7.

november 2019.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.