Europaudvalget 2019-20
KOM (2019) 0623 Bilag 1
Offentligt
2133078_0001.png
GRUND-
OG
NÆRHEDSNOTAT
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
TIL
8. januar 2020
19/08699-7
Click here to enter text.
Ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen (Europa-Kommissio-
nens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 654/2014 om udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt an-
går anvendelsen og håndhævelsen af internationale handelsregler
(KOM (2019) 623))
1.
Resume
Europa-Kommissionen (Kommissionen) fremsendte den 12. december 2019
et ændringsforslag til den nuværende forordning om udøvelse af Unionens
rettigheder for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af internationale
handelsregler (håndhævelsesforordningen).
Ændringsforslaget skal primært ses i lyset af lammelsen af WTO’s tvistbilæg-
gelsessystem, hvor dets appelorgan siden 11. december 2019 ikke har været
i stand til at behandle nye sager. Lammelsen af appelorganet skyldes, at der
er blevet blokeret for udnævnelse af nye medlemmer. Denne aktuelle situation
udfordrer EU’s muligheder
for at håndhæve sine handelsrettigheder under
internationale handelsaftaler. Den eksisterende håndhævelsesforordning,
der ellers skal sikre en effektiv og rettidig håndhævelse, er bygget op om et
funktionsdygtigt tvistbilæggelsessystem, hvorfor forordningens bestemmelser
i visse situationer kun kan bringes i anvendelse på baggrund af en bindende
tvistbilæggelsesafgørelse. WTO-medlemmer kan imidlertid undgå bindende
afgørelser ved at appellere til det ikke-fungerende appelorgan, hvormed tvi-
sten vil befinde sig i et uforløst tomrum. Herudover tager den gældende for-
ordning ikke højde for de situationer, hvor et tredjeland blokerer for en tvist-
bilæggelsesprocedure under en regional eller bilateral aftale, der dermed
heller ikke vil udmønte sig i en bindende afgørelse. Ændringsforslaget udvi-
der den eksisterende forordnings anvendelsesområde, således at der tages
højde for disse situationer. Dermed sikres det, at EU fortsat kan håndhæve
sine handelsrettigheder
i de førnævnte situationer, og at EU’s erhvervsliv kan
konkurrere på lige og fair konkurrencevilkår på det globale marked.
Ændringsforslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser. Regeringen støtter intentionerne i ændringsforslaget, idet
det anses for vigtigt, at EU fortsat har de nødvendige redskaber til at hånd-
hæve Unionens handelsrettigheder. Set i lyset af den aktuelle situation med
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
2/10
lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem, anser regeringen
det for vigtigt
at holde ændringsforslagene til de mest nødvendige. Regeringen støtter dog,
at der på et senere tidspunkt foretages en overordnet revision af forordnin-
gen, der tager bestik af nye udviklinger siden forordningens tilblivelse i 2014.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 12. december 2019 fremlagt et ændringsforslag til
forordningen om udøvelse af Unionens rettigheder for så vidt angår anven-
delsen og håndhævelsen af internationale handelsregler. Forslaget er over-
sendt til Rådet den 12. december 2019 i dansk sprogversion. Forslaget er
fremsat med hjemmel i artikel 207, TEUF, om den fælles handelspolitik og
skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294,
TEUF. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ændringsforslaget
præsenteres primært på baggrund af, at WTO’s tvistbilæg-
gelsessystem i mere end to år ikke har været i stand til at besætte ledige stil-
linger i dets appelorgan, da der har været blokeret for udnævnelser fra ameri-
kansk side. Appelorganet har derfor pr. 11. december 2019 kun bestået af ét
medlem. Dermed er appelorganet, der er et centralt element i WTO’s mulig-
hed for at håndhæve indgåede aftaler, ikke længere i stand til at behandle nye
sager. Lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem har betydning for EU’s
muligheder for at håndhæve sine handelsrettigheder gennem håndhævelses-
forordningen, da denne i vidt omfang er bygget op omkring et funktionsdyg-
tigt tvistbilæggelsessystem.
Den eksisterende håndhævelsesforordning, der blev vedtaget den 15. maj
2014, giver Kommissionen beføjelser til at vedtage modforanstaltninger ved
hjælp af gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291, TEUF
om gennemførelsesretsakter, i tre specifikke situationer:
1) hvor et tredjeland krænker
EU’s handelsrettigheder,
og hvor EU i en
bindende tvistbilæggelsesafgørelse i henhold til en international han-
delsaftale har fået ret til at gengælde, dvs. at retaliere;
2) hvor et tredjeland anvender beskyttelsesforanstaltninger uden at have
opnået aftale med EU om, hvad kompensation skal være; eller
3) hvor et WTO-medlem forringer sine indrømmelser under WTO-afta-
len for varer, der omfatter niveauet af told og kvoter, uden at have
opnået aftale med EU om kompensation.
De konkrete reaktionsmuligheder
de såkaldte modforanstaltninger - som
EU kan vedtage i de tre ovenstående situationer, omfatter:
a) suspension af toldindrømmelser og indførelse af ny eller forhøjet
told,
b) indførelse eller forøgelse af kvantitative restriktioner ved import
og eksport af varer,
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
3/10
c) suspension af indrømmelser på området for offentlige udbud gen-
nem udelukkelse af bud eller indførelse af pristillæg på bud.
I førstnævnte situation kan håndhævelsesforordningens bestemmelser kun
bringes i anvendelse, efter der er opnået en endelig, bindende tvistbilæggel-
sesafgørelse, der giver EU ret til at indføre modforanstaltninger. Lammelsen
af WTO’s tvistbilæggelsessystem
gør imidlertid, at WTO-medlemmer kan
undgå endelige, bindende afgørelser ved at appellere en panelrapport opnået
under første instans til det ikke-fungerende appelorgan. Dette vil reelt resul-
tere i blokering af tvistbilæggelsesproceduren, da tvisten dermed vil befinde
sig i et uforløst tomrum. Derudover tager den eksisterende forordning heller
ikke højde for situationer, hvor det ikke er muligt at påbegynde en tvistbilæg-
gelsesprocedure, der kan udmønte sig i en endelig, bindende afgørelse. Dette
kan blandt andet ske, hvis et tredjeland blokerer for nedsættelsen af et vold-
giftspanel under regionale eller bilaterale aftaler.
Forordningen omfatter ikke direkte modforanstaltninger for tjenesteydelser
eller intellektuelle ejendomsrettigheder, da det på vedtagelsestidspunktet ikke
var muligt at identificere, hvilke effektive modforanstaltninger der kunne
iværksættes på disse områder. Hvis der opstår brud på Unionens rettigheder
med hensyn til disse områder, kan EU derimod indføre modforanstaltninger
gennem vareområdet ved hjælp af kryds-retaliering. I praksis vil det betyde,
at hvis et tredjeland indfører restriktioner på EU’s eksport af tjenesteydelser,
der vil krænke EU’s handelsrettigheder, kan EU’s modsvar eksempelvis være
indførsel af ny eller forhøjet told på varer.
I den eksisterende håndhævelsesforordning har Kommissionen været forplig-
tet til at tage forordningens anvendelsesområde op til revision ad to omgange.
Første undersøgelse fandt sted i juli 2017 og centrerede sig om muligheden
for at udvide beføjelserne til at omfatte direkte modforanstaltninger på tjene-
steydelsesområdet. Kommissionen vurderede, at der ikke var grundlag for et
ændringsforslag, da der siden forordningens ikrafttrædelse fortsat manglede
erfaringer med indførelse af konkrete modforanstaltninger på dette område,
og at det yderligere ikke var muligt at identificere effektive metoder hertil.
Den anden undersøgelse blev indledt i juli 2019 og omfattede hele forordnin-
gens anvendelsesområde. Det er denne undersøgelse, der nu ligger til grund
for ændringsforslaget. Kommissionen fandt i forbindelse hermed, at forord-
ningens nuværende udformning udfordrer EU’s muligheder for at reagere ef-
fektivt og rettidigt på ulovlige foranstaltninger fra tredjelande, særligt på
grund af den aktuelle tilstand
af WTO’s tvistbilæggelsessystem.
Som opfølgning på situationen i WTO opfordrede Det Europæiske Råd i kon-
klusionerne fra december 2019 både Europa-Parlamentet og Rådet til snarest
muligt at gennemgå Kommissionens fremlagte ændringsforslag for at tilpasse
den nuværende håndhævelsesforordning i forhold til den nye situation.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
4/10
3.
Formål og indhold
Ændringsforslaget har til formål at udvide forordningens anvendelsesområde
og dermed gøre EU i stand til at adressere de situationer, hvor et tredjeland,
der har indført foranstaltninger i modstrid med internationale aftaler, blokerer
for adgangen til en tvistbilæggelsesprocedure. Dette er for at sikre, at EU fort-
sat kan håndhæve sine handelsrettigheder, og at EU’s erhvervsliv kan kon-
kurrere under lige og fair konkurrencevilkår på de globale markeder.
Det er ikke formålet med ændringsforslaget at ændre på princippet om, at
EU’s håndhævelse af sine handelsrettigheder i henhold til internationale afta-
ler i videst muligt omfang bør ske gennem uafhængige tvistbilæggelsesafgø-
relser. Såfremt det ikke er muligt at opnå en sådan afgørelse, fordi et tredje-
land forhindrer denne proces, vil den foreslåede ændring alligevel gøre det
muligt for EU at indføre modforanstaltninger. I relation til tvister under
WTO-overenskomsten er det dog en forudsætning for iværksættelse af mod-
foranstaltninger fra EU’s side, at der foreligger en afgørelse fra WTO-tvistbi-
læggelsessystemets
første instans, der bekræfter EU’s ret hertil. Det er yder-
ligere en forudsætning, at der ikke er indgået aftale med det pågældende tred-
jeland om en midlertidig ordning om appel for voldgiftssager.
Det præciseres i ændringsforslaget, at såfremt EU gør brug af den nye mulig-
hed for iværksættelse af modforanstaltninger, der indføres med forslaget, skal
EU’s reaktion
stå i rimeligt forhold til den skade, som er blevet forårsaget af
det pågældende tredjelands ulovlige foranstaltninger.
Kommissionen har ikke fremlagt yderligere ændringsforslag til forordningen
med den begrundelse, at den aktuelle situation kræver en hurtig vedtagelse
fra Europa-Parlamentet
og Rådets side for at beskytte EU’s rettigheder. Der-
udover vurderer Kommissionen, at den indledende undersøgelse vedrørende
udvidelse af beføjelserne til tjenesteydelsesområdet fortsat er valid, da der
ikke er observeret nyt på dette område. Ændringsforslaget ændrer dog ikke
på, at EU fortsat kan gengælde imod brud på EU’s handelsrettigheder på om-
rådet for tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsrettigheder gennem mod-
foranstaltninger på vareområdet.
Kommission skal efter forslaget senest den 25. marts 2025 foretage en revi-
sion af forordningens anvendelsesområde med særligt fokus på de seneste
ændringer i forordningen herunder overveje om tjenesteydelser skal omfattes
af anvendelsesområdet.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, men Europa-Parlamentets
udvalg for international handel (INTA) skal behandle forslaget.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
2133078_0005.png
5/10
5.
Nærhedsprincippet
Det foreliggende ændringsforslag til forordningen har til formål at sikre fort-
sat håndhævelse af EU’s rettigheder, der er opnået i multilaterale, plurilate-
rale, regionale og bilaterale handelsforhandlinger. Disse er i henhold til artikel
207, stk. 2, TEUF vedr. den fælles handelspolitik,
forhandlet på EU’s vegne
af Kommissionen, hvorfor elementerne i ændringsforslaget henhører under
EU-enekompetence, og nærhedsprincippet dermed ikke er relevant.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6.
Gældende dansk ret
Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.
7.
Konsekvenser
Kommissionen har i lyset af sagens presserende karakter ikke fremlagt en
konsekvensvurdering af ændringsforslaget.
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Ændringsforslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Bestemmelserne om restriktion af adgangen til eller indførelse af pristillæg
på bud i offentlige udbud vil i enkelte tilfælde kunne få økonomiske kon-
sekvenser for de ordregivende offentlige myndigheder. Samtidig vil straf-
told på danske importvarer kunne resultere i prisstigninger og lavere udbud
for forbrugerne. I begge tilfælde blev det dog vurderet ved indførelse af den
gældende forordning, at der var tale om et begrænset omfang, da vurderin-
gen samtidig var, at EU kun undtagelsesvist ville være nødsaget til at ind-
føre modforanstaltninger i medfør af forordningens bestemmelser.
Siden ikrafttrædelsen i 2014 er forordningen blevet anvendt én gang. Det
skete i forbindelse
med EU’s modsvar
den 22. juni 2018 til den amerikan-
ske straftold på stål og aluminium importeret fra EU af 1. juni 2018. Her-
udover er forordningen også i spil i forhold til et potentielt modsvar fra EU
i forbindelse med sagen om amerikansk statsstøtte til Boeing. I lyset af
lammelsen af WTO’s tvistbilæggelsessystem samt EU’s opprioriterede fo-
kus på håndhævelse af sine rettigheder i henhold til internationale aftaler
kan det ikke udelukkes, at EU fremover i højere grad vil blive nødsaget til
at gøre brug af forordningens bestemmelser.
Ændringsforslaget forventes ikke at have andre eller yderligere statsfinan-
sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, end
hvad der tidligere er blevet identificeret i forbindelse med vedtagelsen af
den eksisterende forordning.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
2133078_0006.png
6/10
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Ændringsforslaget vil ikke have andre konsekvenser, herunder administrative
konsekvenser for erhvervslivet, eller berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8.
Høring
Ændringsforslaget er sendt til høring i EU-specialudvalget for konkurrence-
evne, vækst og forbrugerspørgsmål den 13. december 2019 med frist for bi-
drag den 18. december 2019 samt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg
den 17. december 2019 med frist den 18. december. Der er modtaget hørings-
svar fra Axelfuture, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske
Maritime, Danske Rederier, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Foreningen
for Dansk Internet Handel, Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer.
Axelfuture
er efter omstændighederne enig i, at EU, stillet over for stigende
international handelskonkurrence, bør udstyres med effektive midler til at va-
retage sine handelsinteresser til gavn for vækst og beskæftigelse i medlems-
landene og bekæmpelse af ulig og urimelig konkurrence i strid med indgåede
aftaleforpligtelser.
Axelfuture
bemærker, at instrumentet bør være en undtagelse skabt af en
usædvanlig situation, hvor en vigtig partner bevidst ønsker at forhindre WTO
i en effektiv udøvelse af sit mandat til løsning af tvister mellem medlemslan-
dene. Instrumentets anvendelse bør derfor begrænses til perioden, indtil
WTO’s
tvistbilæggelsessystem igen fungerer som tilsigtet.
Axelfuture
fremhæver, at
EU’s modforanstaltninger bør være midlertidige
og proportionale i forhold handelstvistens omfang og ikke bruges til skjult
protektionisme.
EU’s medlemslande bør inddrages og bør
kunne udøve be-
stemmende indflydelse på beslutninger om iværksættelse af instrumentets an-
vendelse i konkrete tvister.
Axelfuture
bemærker yderligere, at Danmark bør som hovedmål fortsat ar-
bejde aktivt for at genoprette WTO-systemets effektive funktion til beskyt-
telse af EU’s interesser indenfor rammerne af det multilaterale handelssy-
stem, og dermed gøre instrumentets anvendelse overflødig.
Dansk Byggeri
er bekymrede over udviklingen i WTO og støtter derfor
Kommissionens ændringsforslag,
således at EU’s handelspolitiske
interesser
beskyttes bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale
handelsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Dansk Byggeri mener, at det
er væsentligt, at Kommissionens beføjelser udvides på dette område.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
7/10
Dansk Industri (DI)
fremhæver, at danske virksomheder er dybt afhængige
af åbne, globale markeder, og at alle former for protektionisme således er med
til at begrænse virksomhedernes globale afsætningsmuligheder. 825.000 dan-
ske arbejdspladser er bundet op på danske virksomheders eksport, og den sti-
gende globale protektionisme går derfor direkte ud over virksomhedernes
muligheder for at understøtte danske arbejdspladser, hvilket dermed også
svækker mulighederne for at understøtte dansk velfærd.
DI
finder det derfor
også dybt beklageligt, at WTO’s Appelinstans fra og med
11. december 2019 ikke længere er funktionsdygtigt, hvorefter internationale
handelstvister ikke vil kunne finde en autoritativ afgørelse. I mangel heraf vil
WTO’s medlemslande uhindret have mulighed
for iværksætte mere eller min-
dre kreative protektionistiske tiltag. Det er derfor på sin plads, at EU tager sin
forholdsregler i tilfælde, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstaltninger
og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. DI kan med andre ord
støtte forslaget, selvsagt under skyldig hensyntagen til, at EU’s modsvar i de
konkrete sager er proportionelt med det ulovlige tiltag, som pågældende tred-
jeland har taget.
Danske Maritime
støtter Kommissionens forslag til ændring af forordning
(EU) nr. 654/2014, således at EU’s handelspolitiske interesser beskyttes
bedst muligt, og at Unionens rettigheder i henhold til internationale han-
delsaftaler fortsat kan håndhæves effektivt. Forslaget er især vigtigt, fordi
WTO’s appelorgan ikke længere fungerer, og fordi det multilaterale tvist-
bilæggelsessystem derfor reelt er lammet. De tvistbilæggelsessager, som
EU ikke kan få løst i den tidlige konsultationsfase, og som EU senere får
medhold i via nedsatte WTO-paneler, vil med stor sandsynlighed ende i et
”juridisk tomrum” uden mulighed for at håndhæve panelafgørelserne. Der-
udover er det vigtigt, at EU effektivt kan forfølge de handelsmæssige ret-
tigheder, som Unionen har forhandlet sig frem til i bilaterale og regionale
handelsaftaler.
Danske Rederier
er enige i Kommissionens betragtninger om vigtigheden
af, at beskytte Unionens økonomiske interesser i henhold til internationale
handelsaftaler i situationer, hvor tredjelande vedtager ulovlige foranstalt-
ninger og samtidig blokerer for en tvistbilæggelsesprocedure. Danske Re-
derier støtter derfor op om ændringen til forordningen, der også vil kunne
styrke EU’s håndhævelse af tvistbilæggelse i regionale eller bilaterale han-
delsaftaler. Dette flugter med Kommissionens prioriteter på dette område,
hvilket Danske Rederier er enige i.
Danske Rederi
ser med den nuværende situation, hvor USA blokerer for
udnævnelse til WTO’s appelinstans er ekstraordinær –
og sætter derved ap-
pelinstansen ud af spil - al mulig grund til, at EU agerer til fordel for euro-
pæisk vækst og beskæftigelse
og beskyttelsen af denne.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
8/10
Danske Rederier
understreger vigtigheden af, at en evt. midlertidig appel-
ordning ikke bliver en bagdør for potentiel europæisk protektionisme. Det
vil sige, at inkorporeringen af en sådan midlertidig ordning, skal baseres på
eksisterende internationale rammebetingelser
hvilket også fremlægges
som værende intentionen
da en evt. ordning skal baseres på artikel 25 i
WTO's tvistbilæggelsesforståelse. I lyset af dette, bør der desuden fra dansk
side arbejdes på en fremtidig genoptagelse af en appelinstans i WTO-regi,
da dette må betragtes som den primære løsning.
Fagbevægelsens Hovedorganisationer
finder forslaget fornuftigt set i ly-
set af den situation, som er opstået i og med,
at WTO’s appelorgan de facto
er sat ud af kraft siden den 11. december 2019.
Foreningen for Dansk Internet Handel
ser det påtænkte EU-initiativ som
nødvendigt på baggrund af den beklagelige udvikling med WTO’s appel-
domstolen.
Forbrugerrådet Tænk (FT)
er enig i, at EU bør tage skridt til beskyttelse
af europæiske interesser i internationale handelsaftaler i situationer, hvor
tredjelande vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig blokerer for
tvistløsning som aftalt, sådan som det aktuelt sker i WTO.
FT
finder ikke, at forslaget direkte vedrører forbrugerforhold. Efter drøf-
telse med den europæiske organisation, BEUC, vil Forbrugerrådet Tænk
imidlertid pege på, at når EU i internationale handelsforhold pålægger af-
gifter på importerede varer, bliver forbrugerne ramt af krydsilden. Pålæg-
ning af afgifter fører til øgede priser og mindre udvalg. Forbrugerrådet
Tænk finder derfor, at det er vigtigt at minde Kommissionen om betydnin-
gen af, hvilke produkter der skal pålægges afgifter, så man i videst muligt
omfang undgår skadevirkninger for forbrugerne.
Landbrug & Fødevarer (L&F)
støtter forslaget, i lyset af både den aktu-
elle begrænsning af WTO-appelorganets
handlemuligheder og EU’s sti-
gende fokus på håndhævelse af handelsaftaleforpligtelser.
L&F
anfører, at EU skal kunne håndhæve sine rettigheder i internationale
handelsaftaler, ikke mindst for at sikre det danske og europæiske erhvervs
handelsmuligheder og den generelle økonomiske vækst i øvrigt. Denne ret
til at iværksætte handelspolitiske foranstaltninger bør netop også gælde i
tilfælde, hvor et tredjeland vedtager ulovlige foranstaltninger og samtidig
forhindrer en tvistbilæggelsesprocedure.
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
2133078_0009.png
9/10
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes bred opbakning blandt
EU’s medlemsstater
i forhold til ændrings-
forslaget, således at det sikres, at EU fortsat kan håndhæve og beskytte sine
handelsrettigheder, til trods for at WTO’s tvistbilæggelsessystem er lammet.
Der kan imidlertid forventes en drøftelse af, hvorvidt tiden er moden til en
større revision af håndhævelsesforordningen, herunder en udvidelse af anven-
delsesområdet til at omfatte tjenesteydelser og intellektuelle ejendomsret-
tigheder. Denne efterspørgsel blev også rejst i forbindelse med vedtagelsen af
den eksisterende forordning, hvor der dog var modstand fra et markant flertal
af EU’s medlemsstater.
Herudover kan det forventes, at visse medlemsstater, som led i drøftelserne
om ændringsforslaget, kan efterspørge et redskab over for de amerikanske
såkaldte sektion 301-undersøgelser, der i forbindelse med den konkrete un-
dersøgelse af den franske digitale skat blandt andet har åbnet op for mulighe-
den for indførelse af gebyrer eller restriktioner på tjenesteydelser fra Frankrig
til USA
1
. Undersøgelserne kaldes sektion 301-undersøgelser, da de stammer
fra sektion 301 i den amerikanske handelslovgivning fra 1974, og disse un-
dersøgelser giver USA mulighed for at tage alle passende forholdsregler for
at adressere de situationer, hvor amerikanske forpligtelser opnået under en
international handelsaftale krænkes, eller hvor et tredjelands praksis eller lov-
givning er urimelige, ubegrundede eller diskriminerende samt begrænser den
amerikanske handel.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er som udgangspunkt et handelsliberalt land, der værner om fri-
handel og et regelbaseret internationalt samarbejde. Regeringen bakker op
om de muligheder, der er inden for rammerne af det multilaterale handelssy-
stem til at respondere på ulovlige handelshindringer. Derfor støtter regeringen
også forslagets formål, idet det anses for vigtigt, at EU fortsat har effektive
og rettidige redskaber til at håndhæve Unionens handelsrettigheder.
Set i lyset af den aktuelle situation, hvor lammelsen af WTO’s tvistbilæggel-
sessystem efterlader alvorlige
huller i EU’s muligheder for at adressere ulov-
lige handelsforanstaltninger, anser regeringen det for nødvendigt at holde æn-
dringerne af forordningen til de mest nødvendige, således at EU hurtigst mu-
ligt sikres den fortsatte mulighed for at håndhæve Unionens handelsrettighe-
der gennem vedtagelse af fremlagte ændringsforslag.
1
https://ustr.gov/sites/default/files/Notice_of_Determination_and_Request_for_Com-
ments_Concerning_Action_Pursuant_to_Section_301_France%E2%80%99s_Digi-
tal_Services_Tax.pdf:
kom (2019) 0623 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om ændringsforslag til Håndhævelsesforordningen
10/10
Regeringen er dog ikke principielt imod en overordnet revision af forordnin-
gen, blandt andet med inddragelse af områderne for tjenesteydelser og intel-
lektuelle ejendomsrettigheder i anvendelsesområdet, da det anses for hen-
sigtsmæssigt, at EU kan indføre modforanstaltninger på samme område, hvor
Unionens rettigheder måtte være krænket.
Regeringen deler på samme tid Kommissionens vurdering af, at der mangler
erfaring med førnævnte områder for at identificere effektive modforanstalt-
ninger. Derfor støtter regeringen forslaget om, at en overordnet revision af
forordningen, der tager bestik af nye udviklinger, sker på et senere tidspunkt,
således at yderligere udvidelser sker på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det
er dog vigtigt, at potentielle ændringer er i overensstemmelse med WTO-reg-
lerne og ikke giver mulighed for at iværksætte modforanstaltninger, der ikke
er nødvendige eller proportionelle, samt at disse ikke anvendes til at beskytte
EU’s egne producenter mod legitim konkurrence fra tredjelande.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.