Eva Kjer Hansen
Formand for Europaudvalget
Retsudvalgets udtalelse om Kommissionens
hvidbog om kunstig intelligens
Kære Eva Kjer Hansen
Tak for dit brev af 3. april 2020, hvor du anmoder Retsudvalget om at drøfte
Kommissionens hvidbog om kunstig intelligens (KOM (2020) 0065) og even-
tuelt afgive en udtalelse til Europaudvalget.
Kommissionens hvidbog har været i høring i Retsudvalget i skriftlig proce-
dure, og udvalget kan på den baggrund afgive følgende udtalelse:
Et mindretal i udvalget (RV og SF) udtaler, at det generelt er positivt, at EU-
Kommissionen har taget initiativ til hvidbogen om kunstig intelligens. Kunstig
intelligens er på fremmarch, og udviklingen er uomgængelig. Kunstig intelli-
gens rummer flere positive udviklingsmuligheder, som hurtigere opsporing af
sygdomme og grøn omstilling.
Men kunstig intelligens medfører også risici, f.eks. for at der skabes et over-
vågningssamfund og monopoler til techgiganter. Den hidtidige udvikling har
desværre båret præg af det sidste, og netop derfor er det på et overordnet
plan positivt, at EU lægger op til at blive en global spiller, som kan være
normsættende i udrulningen af kunstig intelligens med et europæisk værd-
isæt.
Udviklingen skal komme alle til gode. Derfor er det afgørende, at den tilstræk-
kelige lovgivning udformes for at beskytte borgernes fundamentale rettighe-
der og stille forbrugerne bedre overfor de store virksomheder. Det er videre
afgørende, at kunstig intelligens ikke bruges til kontrol og overvågning af bor-
gerne, men til at fremme fællesskabets gode med beskyttelse af retten til pri-
vatliv.
19. maj 2020
Retsudvalget
J.nr.: 19-001163-5
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
3337 5500
www.ft.dk
Side 1 | 2