Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0066 Bilag 1
Offentligt
2170326_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
”En
Europæisk Strategi for Data” KOM (2020) 66
1.
Resumé
Europa-Kommissionens (Kommissionen)
meddelelse “En europæisk stra-
tegi for data” (KOM
(2020) 66) udstikker Kommissionens strategi og kom-
mende initiativer vedrørende dataøkonomien. Kommissionen ønsker at
gøre EU førende inden for datadrevne løsninger, og skabe et indre marked
for data, med fri dataadgang og -anvendelse på tværs af EU og sektorer til
gavn for virksomheder, forskere og den offentlige sektor.
Kommissionen vil understøtte et indre marked for data ved at lave fælles
regler for dataadgang- og anvendelse samt investere i europæisk datain-
frastruktur. For at indfri dette mål, vil Kommissionen blandt andet stille
forslag om en forvaltningsramme for europæiske dataområder og eventu-
elt foreslå en europæisk dataretsakt. Desuden vil Kommissionen investere
i Europas kapaciteter og infrastruktur inden for data ved at iværksætte et
projekt om europæiske dataområder og forbundne cloud-infrastrukturer.
Under dette initiativ vil Kommissionen blandt andet oprette fælles europæ-
iske dataområder i ni nøglesektorer og investere i en forbundet europæisk
cloud-infrastruktur.
Regeringen støtter ambitionen om at styrke den digitale økonomi, og lægger
vægt på, at strategiens initiativer understøtter en effektiv, ansvarlig og sikker
dataadgang- og anvendelse, der skaber reel værdi for europæiske borgere
og virksomheder.
Regeringen anser adgangen og anvendelsen af data som et væsentligt funda-
ment for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, som kan bidrage til
at udvikle nye grønne og samfundsgavnlige løsninger. Samtidig bør tiltag for
dataadgang og- anvendelse have et stærkt fokus på, at de lever op til høje
standarder for cybersikkerhed og understøtter en etisk og ansvarlig anven-
delse af data.
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0002.png
2.
Baggrund
Kommissionen har den 19. februar 2020
fremsat meddelelsen ”En
europæ-
isk strategi for data”
(KOM
(2020) 66). Meddelelsen, som er modtaget i
dansk sprogversion den 28. februar 2020, indeholder Kommissionens stra-
tegi på dataområdet og skitserer kommende initiativer for 2020-2025.
Meddelelsen ligger i forlængelse af strategien for det digitale indre marked
i EU, der blev lanceret af den tidligere Kommission i 2015 (KOM (2015)
192), som igangsatte en række initiativer for datadeling i Europa. Særligt
kan Databeskyttelsesforordningen (EU 2016/679), som satte rammerne for
deling af persondata, fremhæves. Af andre væsentlige tiltag kan vedtagel-
sen af forordningerne om fri udveksling af andre data end personoplysnin-
ger (EU 2018/1807), og om cybersikkerhed (EU 2019/881) og direktivet
om åbne data (EU 2019/1024) nævnes.
Kommissionen har også indført sektorspecifik lovgivning om dataadgang
i en række sektorer herunder direktivet for betalingstjenesteudbydere (EU
2015/2366) og direktivet om intelligente målinger for elektricitet (EU
2019/944).
Et af datastrategiens centrale tiltag om oprettelsen af fælles europæiske data-
områder, er tidligere blevet forslået i forordningsforslaget om programmet
for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
(KOM (2018) 434), og vil skulle medfinansieres under delprogrammet for
kunstig intelligens.
Da EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027
ikke
er vedtaget, foreligger der alene en forhåndsaftale mellem Europa-Parlamen-
tet og Ministerrådet om programmet for et digitalt Europa og således også for
finansiering heraf.
Både oprettelsen af fælles europæiske dataområder og en fælles cloudinfra-
struktur skal ses i forbindelse med Kommissionens industristrategi, som blev
lanceret den 10. marts 2020. Industristrategien indeholder forslag om strate-
giske investeringer i teknologier som "edge computing" (decentral databe-
handling, ofte i sensorer), højtydende- og kvantedatabehandling, cybersik-
kerhed, laveffektprocessorer og 6G-net, der alle er relevante for datainfra-
strukturen.
Strategien skal ses i sammenhæng med den bredere
digitale strategi ”Europas
digitale fremtid i støbeskeen” (KOM (2020)
67), som udstikker den generelle
retning for Kommissionens indsatser for den digitale økonomi frem mod
2025. Den skal også ses i sammenhæng med Kommissionens hvidbog for
kunstig intelligens (KOM (2020) 65), som har til formål at fremme optagel-
sen af kunstig intelligens samt at tackle de risici, der er forbundet med kunstig
intelligens. Begge blev præsenteret samtidig med datastrategien.
2
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0003.png
3.
Formål og indhold
Meddelelsen udstikker Kommissionens datastrategi, med en vision om at
etablere et samlet europæisk dataområde, hvor data frit kan strømme inden
for EU og på tværs af sektorer. Hvor europæiske regler og værdier, som per-
sondatabeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og konkurrencelovgivning respek-
teres. Hvor regler for adgang til og anvendelse af data er fair, praktisk anven-
delige og klare, og der er klare og pålidelige dataforvaltningsmekanismer til
stede, samt at der er en åben men aktiv tilgang til internationale datastrømme
baseret på europæiske værdier.
Meddelelsen indeholder ikke specifikke forslag til EU-regulering, men be-
skriver retningen, formålet og processen for kommende initiativer for
2020-2025. Kommissionen har samtidig igangsat en offentlig høring for
datastrategien, der slutter den 31. maj 2020.
I alt lægger Kommissionen op til 18 forslag til udmøntning af datastrate-
gien struktureret omkring fem indsatsområder:
1) En tværsektoriel forvaltningsramme for dataadgang og anvendelse,
2) Investeringer i og styrkelse af Europas datainfrastruktur,
3) Styrke borgerne og investere i færdigheder og små- og mellemstore
virksomheder (SMV),
4) Fælles europæiske dataområder i strategiske sektorer og domæner
af offentlige interesser og
5) En åben men proaktiv international tilgang til data
.
En tværsektoriel forvaltningsramme for dataadgang og dataanvendelse
Kommissionen vil etablere en
”tværsektoriel
forvaltningsramme for adgang
til og anvendelse af data”,
som
skal understøtte et indre marked for data.
Kommissionen vil gerne understøtte en dynamisk og agil forvaltningsramme,
og dermed undgå præskriptiv regulering.
Kommissionen vil præsentere en
”rammelovgivning
for forvaltning af fælles
europæiske dataområder”. Forslaget vil have til formål at styrke forvaltnings-
mekanismer på EU-niveau og blandt medlemsstaterne for adgang og brug af
data på tværs af sektorer og i fælles sektorspecifikke dataområder for offent-
lige og private aktører. Mekanismen skal prioritere standardiserede og har-
moniserede beskrivelser og overblik over datasæt, dataobjekter og identifika-
tion, der fremmer datainteroperabilitet (teknisk anvendelighed af data) mel-
lem sektorer og inden for sektorer. Desuden skal mekanismen kunne facili-
tere beslutningstagen for, hvilke data der kan benyttes, hvordan og af hvem
til forskningsmæssige forhold. Samtidig skal den gøre det lettere for individer
at give tilladelse til at anvende de data, de genererer, til det fælles bedste (da-
taaltruisme).
3
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0004.png
Kommissionen vil som led i implementeringen af direktivet om åbne data
(EU 2019/1024) vedtage en gennemførselsretsakt for datasæt af høj værdi.
Kommissionen vil desuden afsøge behovet for en europæisk dataretsakt til at
skabe incitamenter til horisontal datadeling. Kommissionen lægger op til, at
en eventuel retsakt kan indeholde tiltag om deling af data af stor offentlig
interesse mellem virksomheder og myndigheder, tiltag om støtte af datade-
ling mellem virksomheder, hvor data skabes mellem flere parter, samt iden-
tificere omstændigheder, hvor der kan stilles krav om obligatorisk adgang til
data. Derudover vil Kommissionen evaluere rammevilkårene for intellektu-
elle ejendomsrettigheder med henblik på at fremme dataadgang.
Kommissionen vil igangsætte en analyse af betydningen af data for den digi-
tale økonomi og evaluere eksisterende regler for data i forbindelse med frem-
sættelsen af en lovpakke for digitale tjenester. Kommissionen vil blandt andet
analysere effekterne af store tech-selskabers indsamling af store mængder
data og på grundlag heraf overveje eventuelle videre skridt, herunder ex-ante
regulering. Kommissionen vil desuden vejlede om, hvordan virksomheder
kan dele data under hensyntagen til efterlevelse af konkurrencereglerne samt
vurdere, hvordan data spiller sammen med statsstøtteretningslinjerne.
Investeringer og styrkelse af Europas datainfrastruktur
Kommissionen ønsker at styrke Europas investeringer og kapabiliteter inden
for data. Dette er også med sigte på at styrke Europas teknologiske suveræ-
nitet til at udvikle og udnytte teknologier inden for strategiske sektorer. Der-
for vil Kommissionen etablere en infrastruktur for midlertidig opbevaring
(hosting), databehandling og interoperabel brug af data.
Kommissionen vil derfor investere i et projekt om europæiske dataområder
og forbundne cloudinfrastrukturer, med 2 mia. euro under forskellige EU-
programmer, særligt programmet for et digitalt Europa. Dette er under for-
udsætning af, at der opnås en aftale om den næste flerårige finansielle
ramme. Kommissionen forventer en samlet investering på 4-6 mia. euro
medregnet finansiering fra medlemslande og den private sektor. Projektet
har til formål at udvikle infrastrukturer, datadelingsværktøjer og forvaltnings-
mekanismer for datadeling og kunstig intelligens. Det indebærer udviklingen
af fælles europæiske og interoperable dataområder i strategiske sektorer samt
en europæisk cloudinfrastruktur.
Formålet med de sektorspecifikke dataområder er at nedbryde juridiske og
tekniske barrierer for datadeling på tværs af sektorer og landegrænser i Eu-
ropa. Dataområderne skal forbedre tilgængeligheden, kvaliteten og interope-
rabiliteten af data. Desuden vil Kommissionen lancere tiltag, der støtter myn-
digheders arbejde med at gøre højværdidatasæt tilgængelige for dataområ-
derne. For at støtte oprettelsen af dataområderne vil de blive sammenkoblet
4
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0005.png
med eksisterende databehandlingskapaciteter på nationalt og europæisk plan,
herunder databehandling i supercomputere.
Cloudinfrastrukturen skal kunne forbinde fremtidig decentral databehandling
i edge-computing (f. eks fra sensorer fra robotter eller selvkørende biler) med
central databehandling i cloudinfrastrukturen. Den skal desuden give adgang
til de allerbedste højtydende computere og integreres i almindelige databe-
handlingstjenester. Derved vil cloud-infrastrukturen være med til at skabe
sammenhængende computerkraft til vækst og brug af de fælles europæiske
dataområder for offentlige, industrielle og forskningsmæssige formål. Hertil
vil der være støtte til offentlige myndigheders, forskningsmiljøers og den pri-
vate sektors (navnlig SMV’ers)
brug af de fælles dataområder og cloudinfra-
strukturer.
Kommissionen vil i den henseende foreslå et memorandum for fælles forstå-
else på cloudområdet med medlemsstaterne. Dette med henblik på at skabe
opbakning og sikre medfinansiering fra medlemsstaterne til opbygningen af
en sammenhængende cloudinfrastruktur og skabe synergi mellem nationale
og europæiske tiltag på cloudområdet.
Kommissionen vil udarbejde et cloudregelsæt som skal udgøre en sammen-
hængende ramme for forskellige regler for cloudteknologier, eksisterende
’code of conduct’ og certificeringer af cloud.
Hertil vil Kommissionen ud-
vikle fælles europæiske standarder og krav til offentlige indkøb af databe-
handlingstjenester.
Kommissionen vil også oprette en markedsplads for cloudtjenester, som kan
samle private og offentlige aktørers efterspørgsel på cloudtjenester. Derved
ønsker Kommissionen at gøre det lettere for cloudbrugere at finde cloudtje-
nester, der lever op til en række krav vedrørende databeskyttelse, sikkerhed,
dataportabilitet, energieffektivitet og markedspraksis. Udbyderes tilstedevæ-
relse på markedspladsen skal være betinget af transparente og fair aftalevilkår
for
SMV’er.
Styrke borgernes og
investerer i færdigheder og SMV’er
Kommissionen vil styrke enkeltpersoners kontrol over deres egne data. Kom-
missionen vil derfor undersøge, om man kan styrke portabilitetsretten under
artikel 20 i persondataforordningen (EU 2016/679). Derudover vil program-
met for et Digitalt Europa (KOM (2018) 434) kunne understøtte personlige
dataområder, som skal gøre det nemmere for europæiske borgere mulighed
for at få overblik over, hvordan deres data forvaltes.
Derudover ønsker Kommissionen at styrke befolkningens digitale færdighe-
der gennem en opdateret handlingsplan for digital uddannelse samt under-
støtte SMV’ers brug af digitale løsninger.
Under programmet for et digitalt
Europa vil Kommissionen finansiere initiativer, der vil styrke op til 250.000
5
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0006.png
borgeres højteknologiske færdigheder, og finansiere tiltag der vil øge antallet
af digitale specialister med 1 million i 2025. Kommissionen tænker også data
og digitale færdigheder ind i SMV-strategien fra den 10. marts og den kom-
mende handlingsplan for digital uddannelse.
Fælles europæiske dataområder i strategiske sektorer
Kommissionen vil opbygge fælles europæiske dataområder inden for økono-
misk strategiske sektorer og domæner. Disse skal understøtte en datadreven
udvikling i disse sektorer ved at gøre store mængder data tilgængelige samt
have værktøjerne og infrastrukturen til, at aktørerne kan benytte sig af dem.
Kommissionen vil etablere en horisontal ramme for dataområderne, men
hvor det er passende, kan der indføres sektorregulering i forhold til dataad-
gang og dataanvendelse. Kommissionen forslår oprettelsen af ni dataområder
inden for: industrien, klima og miljø, mobilitet, sundhed, finans, energi, land-
brug, offentlig administration og uddannelse. Dataområderne vil blive op-
bygget på baggrund af erfaringerne med European Open Science Cloud.
En åben, men proaktiv international tilgang
Kommissionen vil gerne fremme europæiske værdier og standarder i det in-
ternationale samarbejde for frie datastrømme. Derfor skal overførsel og de-
ling af data mellem Europa og tjenester fra tredjelande leve op til europæiske
regler og værdier for databeskyttelse, cybersikkerhed, åbne og tillidsfulde
markeder.
Kommissionen vil derfor gerne skabe en analytisk ramme for måling af da-
tastrømme, som kan bidrage med værktøjer til analyser af datastrømme og
EU’s databehandlingssektor. Det vil skulle understøtte en bedre forståelse af
datastrømme og den europæiske dataøkonomi, og understøtte policy-tiltag
med henblik på at sikre fair og frie datastrømme.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke forholdt sig til meddelelsen. Europa-Parlamen-
tet arbejder på egne initiativrapporter på det digitale område.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
6
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0007.png
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Det
forventes, at de enkelte initiativer, der er listet i meddelelsen, vil få lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser på sigt.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske eller statsfinansielle
konsekvenser. Det bemærkes, at meddelelsen lægger op til kommende krav
om udstilling af flere offentlige data, hvilket potentielt kan være omkost-
ningsfuldt for forskellige myndigheder. Det er på foreliggende grundlag
ikke muligt at komme med et skøn over de statsfinansielle konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for
dansk erhvervsliv. Indholdet kan dog senere udmøntes i konkrete retsakter,
der potentielt medfører væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, herun-
der administrative konsekvenser for danske virksomheder. Meddelelsen
lægger endvidere op til krav om udstilling af flere offentlige data.
8.
Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 4. marts 2020. Der er modtaget
høringssvar fra Akademikerne, Dansk Erhverv, Danske Maritime, Danske
Rederier, DI Digital, FDIH
Foreningen for Dansk Internet Handel, Fi-
nans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forsikring & Pension, Ingeniørfor-
eningen IDA, IT-Branchen, KL, Landbrug & Fødevarer og TDC Group.
Generelle bemærkninger
Akademikerne
hilser det velkomment, at Kommissionen ønsker at udar-
bejde en europæisk strategi for data, hvor der vil blive lagt vægt på forhold
som transparens og overblik over egne data, sikkerhed, forbrugerbeskyt-
telse og etiske standarder til at fremme en fair og konkurrencedygtig digital
økonomi, og understøtte et åbent, demokratisk og bæredygtigt samfund.
Akademikerne
er rigtig glade for at se, at man europæisk insisterer på
borgeres vilkår i et digitalt landskab, hvor det indtil nu ellers i høj grad har
været kommercielle interesser, der har defineret vilkår og råderum for bru-
gere og brugen af data.
Dansk Erhverv
ser store muligheder i Kommissionens strategi, men op-
fordrer til, at de tiltag, der udmøntes som resultat af strategien, får en leve-
tid ud over de 5 år, således at ethvert tiltag har et langsigtet mål. Generelt
hilser
Dansk Erhverv
EU-Kommissionens datastrategi velkommen, men
7
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
hæfter sig samtidig ved, at der forsat er en række uklarheder og områder,
der skal nærmere specificeres og uddybes.
Dansk Erhverv
påpeger, at adgang til data i dag afgør virksomhedernes
styrke på markedet. Nogle af verdens største virksomheder er i dag de virk-
somheder, som har ejerskab over flest data.
Dansk Erhverv
hæfter sig ved,
at en del af Kommissions vision, som den er kommet til udtryk i strategien
er, at EU skal skabe et attraktivt miljø for data i Europa, således at EU’s
mængde af opbevaret, behandlet og brugbart data, senest i 2030, er mindst
lige så stort som EU’s økonomiske betydning.
Dansk Erhverv
deler Kommissionens synspunkt om, at data har stor be-
tydning, ikke mindst økonomisk. Det er derfor vigtigt at holde for øje, at
en virksomheds værdi ikke kun måles på dets generede overskud, men i
lige så høj grad, på baggrund af dets datapotentiale.
Dansk Erhverv
bemærker, at det er væsentligt, at de konkrete initiativer,
som skal udmøntes som følge af denne strategi, bliver enkle at gennemføre
og ikke pålægger virksomhederne unødvendige byrder, for at sikre, at alle
virksomheder, uanset størrelse, kan være med.
Dansk Erhverv
finder det positivt, at Kommissionen ønsker at igangsætte
initiativer, der kan understøtte en sømløs og smidig deling af data på tværs
af lande, virksomheder og dansk erhvervsliv og ser frem til at læse de kon-
krete initiativer i den kommende industristrategi. Udviklingen inden for
kunstig intelligens er ekspanderende og skaber hver dag nye virksomheder
til gavn for både den private og offentlige sektor. Derfor er det positivt, at
Kommissionen vil arbejde for datadelingsinstrumenter og et økosystem for
kunstig intelligens.
Dansk Erhverv
ser frem til at følge udviklingen af Kommissionens stra-
tegi, herunder særligt arbejdet med Kommissionens nye dataområder.
Dansk Erhverv
støtter Kommissionens ønske om, at der skabes flere eu-
ropæiske vækstvirksomheder ved økonomisk at understøtte datadrevet in-
novation og ser frem til at se et mere konkret udspil.
Dansk Erhverv
finder
det endvidere positivt, at Kommissionen ønsker at understøtte den data-
drevne økonomi ved at sikre, at der er nok computerkraft til rådighed, at
data kan opbevares sikkert, og at disse kapabiliteter også stilles til rådighed
for SMV’er.
Dansk Industri - Digital (DI)
er generelt positive over for den nye data-
strategi fra Kommissionen.
DI
anerkender, at europæiske virksomheder
har ringere adgang til data sammenlignet med internationale konkurrenter.
DI
anerkender også, at der er behov for, at data i større omfang kan ind-
8
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
samles med respekt for EU-regler og i større omfang, bør kunne underlæg-
ges europæisk retshåndhævelse. Data er råstof for den digitale transforma-
tion af dansk erhvervsliv, og derfor er Kommissionens forslag vigtigt. Ud-
fordringen bliver at få bragt de mange politiske redskaber, som Kommis-
sionen bringer i spil, til faktisk at kunne fungere i praksis.
DI
mener, det er vigtigt, at Kommissionens arbejde understøttes, og det
bør samtidig overvejes, om der er nationale løsninger eller økosystemer,
der kan bruges til at skabe den sammenhæng, der er nødvendig for at få
tiltaget til at virke i praksis. Det kan fx gælde villighed til at medinvestere
sammen med EU i konkret infrastruktur.
DI
mener, at det er vigtigt, at
medlemsstaterne og EU er medvirkende til at skabe sammenhæng i de
mange redskaber, som fremlægges gennem i forslaget fra Kommissionen.
DI
er naturligvis som udgangspunkt interesserede i at medvirke til at
fremme konkrete projekter i den sammenhæng.
Danske Maritime
deler visionen i Kommissionens datastrategi om, at
brug, deling og udnyttelse af data skal være forankret i det fælles europæ-
iske værdigrundlag, herunder at borgeres og virksomheders data skal være
sikret i et tilstrækkeligt omfang.
Danske Rederier
hilser Kommissionens meddelelse velkommen og me-
ner, at det er positivt, at der i EU er fokus på at samle, forbedre og udvikle
initiativer på det digitale område.
FDIH
Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH)
er meget tilfreds
med, at Kommissionen med meddelelsen lægger et spor til en mere sam-
menhængende politik for brugen af data inden for EU. Ambitionen om, at
EU bliver rollemodel inden for datadrevne beslutninger, såvel offentligt
som i forretningslivet, virker i øjeblikket dog som ønsketænkning.
Finans Danmark
bemærker, at bedre dataadgang og stærkere datadeling i
både den offentlige og den private sektor er et afgørende skridt for en kon-
kurrencedygtig EU-dataøkonomi.
Finans Danmark
fremhæver, at adgang
til data er en katalysator for økonomisk vækst og kan forbedre konkurren-
ceevnen på det globale marked. Adgang til data muliggør nye og innova-
tive forretningsmodeller. Og adgangen til data er også en forudsætning for
anvendelse af kunstig intelligens, som kan hjælpe os med at løse nogle af
klodens svære klimaudfordringer. Derfor er det af afgørende betydning at
strategien sikrer, at der bliver bedre adgang til både offentlige og private
data.
Finans Danmark
mener, at datadeling og kunstig intelligens giver mulig-
hed for, at Europa kan øge velstanden for borgerne og sætte skub i væksten
for virksomhederne. I banksektoren betyder det, at man blandt andet vil
9
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
kunne forbedre kundeoplevelsen, øge cybersikkerheden, øge forbrugerbe-
skyttelsen og styrke risikostyringen. Og det kan understøtte bekæmpelsen
af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask. Det er derfor positivt, at
strategien lægger vægt på en styrket adgang til værdifulde, offentlige data.
Finans Danmark
bemærker, at det er en barriere, at der i dag ikke findes
en ensartet praksis for datadeling på tværs af EU. Bedre dataadgang og
datadeling i den digitale økonomi skal baseres på gensidige fordele og stan-
darder, så alle markedsdeltagere kan etablere nye og innovative forret-
ningsmodeller. Alle aktører skal stilles lige på tværs af sektorer og lande-
grænser.
Forbrugerrådet Tænk
hæfter sig ved og lægger afgørende vægt på, at
strategien udtrykkeligt understreger, at den øgede digitalisering, som inde-
bærer indsamling, deling og udnyttelse af data, skal ske i tråd med de eu-
ropæiske værdier, grundlæggende rettigheder og eksisterende forbrugerbe-
skyttelseslovgivning.
Forbrugerrådet Tænk
anser det for meget positivt
og en forudsætning
for dets overordnede støtte - at Kommissionen er optaget af at fremme de-
mokrati og sikre, at den europæiske befolkning deltager og får gavn af ud-
viklingen.
Forbrugerrådet Tænk
støtter, at strategien formulerer en så-
kaldt ”europæisk vej”, som adskiller sig markant fra metoderne i visse
lande uden for Europa. Menneskerettighederne bør tænkes ind fra start af i
digitale løsninger og være centrum for den digitale strategi og udvikling i
EU.
Forsikring & Pension
finder overordnet, at der er mange positive elemen-
ter i datastrategien, og de bakker om op visionen om, at europæisk er-
hvervsliv skal være førende i den globale dataøkonomi. De bakker op om,
at det indre marked for data skal styrkes og adgang til data øges, og at der
samtidig er fokus på europæiske værdier herunder sikkerhed, databeskyt-
telse, etiske standarder og individets rettigheder.
Forsikring & Pension
mener, at Danmark er en af de mest datadrevne
medlemsstater, og
i Danmark er den offentlige sektor langt fremme, når
det kommer til digitalisering sammenlignet med mange andre medlemssta-
ter.
Danmark har gennem de seneste årtier haft ambitiøse nationale digita-
liseringsstrategier, hvor der eksempelvis har været fokus på at styrke sam-
menhængende borgerforløb på tværs af det offentlige og private. Derfor
har Danmark gode erfaringer at bidrage med i implementeringen af data-
strategien, men samtidig kan datastrategiens erhvervsfokus også være en
løftestang for et mere målrettet erhvervsfokus i en dansk kontekst.
10
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0011.png
Ingeniørforeningen IDA (IDA)
er overordnet meget positiv over for stra-
tegiens ambition om, at EU skal være en ledende rollemodel for et sam-
fund, hvor beslutninger indenfor både virksomheder og den offentlige sek-
tor styrkes af data
og hvor det sker på baggrund af et stærkt regelsæt, der
sikrer grundlæggende rettigheder for borgerne og datasikkerhed generelt.
IDA
fremhæver, at en vigtig dimension af det stærkt stigende dataforbrug
er udvikling af standarder for indsamling, kvalitetssikring og opbevaring
af data, samt adgang til brug af data. Standarder kan være med til at sikre,
at det sker i overensstemmelse med idealerne i ”den europæiske vej” med
fokus på databeskyttelse og etiske standarder. Men det er også vigtigt, at
data skal indsamles på en måde, hvor de rent faktisk kan bruges, dvs. at de
skal have en vis kvalitet i forhold til f.eks. at sikre, at data er autentiske,
korrekte og troværdige mv.
IT-Branchen
mener, at det er positivt med EU’s digitale udspil, der samlet
set sætter retningen og højner ambitionerne for det digitale område i en
europæisk kontekst. EU påpeger selv, at der er et stor behov for at investere
massivt i digitalisering i Europa, hvis man skal tage kampen op med USA
og Kina og indfri EU’s store visioner.
IT-Branchen
bemærker, at det er
afgørende, at der afsættes yderligere midler i EU’s budget til det
digitale
område, så de stiger fra nuværende ca. 3 procent til 10 procent.
IT-Bran-
chen
kan støtte, at en omfordeling af EU-midler sker inden for den eksi-
sterende budgetramme.
KL
er enig i, at anvendelsen af data er et væsentligt område, der fordrer en
strategisk tilgang. Som en generel bemærkning er det væsentligt, at de
fremtidige krav til offentlige og kommunale data ikke medfører ekstra om-
kostninger og ressourcetræk uden kompensation.
Landbrug & Fødevarer
er overordnet set positive ift. tiltag, der fremmer
samarbejde om data og værdiskabelse på baggrund af data.
TDC Group (TDC)
værdsætter Kommissionens stærke fokus på det digi-
tale område. Det er
TDC’s
opfattelse, at digitalisering af Danmark, danske
virksomheder og den offentlige sektor i høj grad skal bidrage til at skabe
succeser i den globale økonomi og sikre, at vi fortsat har et af de bedste
velfærdssamfund i verden.
Ansvarlig og sikker brug af data
Finans Danmark
mener, at det skal være forbrugerne, der giver adgang til
data. Borgerne skal kunne have fuld tillid til sikkerheden i forhold til deres
data og fuld kontrol over de data, der deles. Der bør være plads til kom-
mercielle aftaler mellem parterne. Metoder som "screen scraping", der vi
sige automatisk aflæsning af data på en hjemmeside med henblik på selv
11
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
at benytte dataene, bør forbydes. Ellers vil tilliden til "dataøkosystemet"
være truet.
Finans Danmark
fremhæver, at etisk brug af data gennem en sikker og
standardiseret adgang, bør være kernen i den nye europæiske strategi for
data og den kommende datalov. It-sikkerheden skal være i højsædet.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at fordi teknologi og data er blevet en
slags infrastruktur i visse samfund, kan udviklingen også have negative
konsekvenser og skabe større ulighed i forhold til den del af befolkningen,
som er udsatte, mangler viden eller digital dannelse.
Endvidere påpeger
Forbrugerrådet Tænk,
at teknologi og data i nogle
lande anvendes til at udføre statslig kontrol og overvågning af borgere eller
medarbejdere, og at teknologi og data kan anvendes imod befolkningen og
skabe samfund, som ikke er ønskelige.
Forbrugerrådet Tænk
problematiserer den automatiske dataindsamling,
der foregår overalt på hjemmesider, i tjenester, på platforme og i apps og
som videresælges til 3. partsfirmaer gennem en underliggende reklamein-
dustri. Hertil kommer brugen af lange uforståelige vilkår, som de færreste
har mulighed for at læse og sammenligne. Dette foregår uden forbrugerens
viden og kontrol og har ikke kun betydning for retten til privatliv. Meto-
derne er også bekymrende i demokratisk henseende, fordi teknologien ska-
ber en ubalance i samfundet og kan danne grundlag for vidtgående, skjulte
forretningsmodeller. Det kan bl.a. være i form af gratis, digitale tjenester,
der virker tilforladelige, men hvor forretningskonceptet alene har til formål
at høste og videresælge data uden forbrugerens viden eller kontrol.
Forbrugerrådet Tænk
understreger, at de europæiske lande naturligvis
skal kunne udnytte den teknologiske udvikling til gavn for samfundet, for
den enkelte og for virksomhederne. Udnyttes teknologi og data på en etisk
forsvarlig måde, kan udviklingen bruges til at understøtte vores demokra-
tiske samfundsmodel og befolkningens liv og hverdag.
Forsikring & Pension
fremhæver, at forsikrings- og pensionsbranchen al-
tid har været datadrevet, og at
Forsikring & Pension
med branchens da-
taetiske principper også har ønsket at sætte klare etiske rammer for bran-
chens brug af data herunder øgede krav til transparens og sikkerhed om-
kring anvendelse af data.
Forsikring & Pension
mener, at
cybersikkerhed er en naturlig del af data-
strategien, og her er behovet for offentlig-private partnerskaber tydeligt,
når det kommer til bekæmpelse af cyberangreb og
–kriminalitet.
Vidende-
ling mellem myndigheder og virksomheder fremhæves således som et cen-
tralt middel til at håndtere de fælles sikkerhedsudfordringer forbundet med
12
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0013.png
informations- og kommunikationsteknologi.
Datastrategien har endvidere
et tydeligt fokus på cybersikkerhed og behovet for at styrke erhvervslivets
og særligt SMV’ernes robusthed
over for cybertrusler- og angreb. Her vil
udviklingen på cyberforsikringsmarkedet og branchens arbejde med fore-
byggelseskrav kunne bidrage til at styrke europæisk erhvervsliv. Her vil
datasamarbejde være en selvstændig målsætning for at sikre en endnu
bedre adgang til nationale data om cyberhændelser, så branchen kan for-
sætte med at udvikle cyberforsikringsprodukterne.
IDA
bemærker, at strategien peger på forretningsmulighederne inden for
udvikling af værktøjer, der kan være med til at give borgere og virksom-
heder bedre kontrol over de data, de selv producerer. Det er af stor vigtig-
hed, at der fremover skabes bedre mulighed for den enkelte til at kontrol-
lere de dataaftryk, den enkelte efterlader - bevidst eller helt automatisk.
IDA
finder det vigtigt, at borgere i fremtiden får ejerskab over egne per-
sonlige data, det kan f.eks. være sundhedsdata eller motionsdata, så man
kan være trygge ved at give data videre til formål, som man selv mener, er
legitime.
IDA
er derfor meget enig i, at en del af strategien bør handle om
at ruste borgerne til at kunne overskue og kontrollere egne data.
IT-Branchen
mener, at EU og offentlige institutioner i medlemslandene
bør gå forrest og efterspørge etiske it-løsninger baseret på data. Ved at
bruge det offentlige som indkøber, kan Europa skabe den nødvendige ef-
terspørgsel efter løsninger baseret på et europæisk værdisæt og derved
skabe et marked for denne type løsninger.
Europæiske konkurrencevilkår
FDIH
forventer, at der sker en mere markant indsats over for udenlandske
selskaber, der sælger online til EU-borgere. Indsamling og brug af data skal
ske på mindst samme niveau som EU-baserede selskaber, så konkurrencen
sker på lige vilkår, hvor alle indhenter data inden for samme regelsæt.
Forbrugerrådet Tænk
fremhæver, at det ud fra et konkurrencesynspunkt
er tvingende nødvendigt med en europæisk digital strategi, som understøt-
ter udviklingen af europæiske produkter og tjenester. Kun derved kan for-
brugerne sikres flere valgmuligheder og bedre alternativer.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker, at forbrugere i stigende grad er opta-
gede af privatliv og databeskyttelse, men at den ulige konkurrence i forhold
til USA og Kina, gør det svært at vælge tjenester fra europæiske platforme,
apps eller IoT-produkter, hvor respekten for rettigheder er i fokus frem for
datahøst eller overvågning. Også af den grund må det europæiske marked
styrkes.
13
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0014.png
Forbrugerrådet Tænk
mener, at Kommissionen bør adressere risikoen
for den udemokratiske anvendelse af teknologi og data meget mere. Det er
således vigtigt at sikre, at europæiske virksomheder ikke fristes til at gå
ned ad denne sti, fordi hensynet til at opnå konkurrencefordele gennem
data vejer tungere end hensynet til grundlæggende værdier og rettigheder.
Forsikring & Pension
støtter, at datastrategien sætter fokus på at sikre
erhvervslivet et ’level playing field’ på det digitale marked. Den teknologi-
og datadrevne udvikling giver branchen helt nye muligheder for at arbejde
med datadreven forebyggelse. For branchen handler det om, hvorvidt reg-
lerne om accessorisk virksomhed bør opdateres, så de ikke er til hinder for
forsikringsselskabernes udvikling fra et fokus på erstatninger af monetært
tab til forebyggelse af fx klimaskader eller IoT-baseret forretningsudvik-
ling.
IDA
er positive over
for strategien om, at EU’s arbejde med styrket digi-
talisering med udgangspunkt i den europæiske vej skal ske i samarbejde
med verden omkring os. Ligesom det er vigtigt at sørge for, at europæiske
personrelaterede data bliver i EU, så er det også vigtigt at undgå, at man
ender i en protektionistisk tilgang til data, som ikke er personfølsomme.
IDA
fremhæver, at det samtidig er vigtigt inden for udarbejdelsen af stan-
darder, at Europa gør sig gældende overfor stærke spillere fra USA og
Asien. Det nuværende arbejde med udarbejdelsen af ISO-standarder for
kunstig intelligens giver et meget godt billede af, at der er store interesser
på spil. Det er derfor vigtigt, at Europa har en bevidst og gennemarbejdet
tilgang til standardiseringen for at sikre, at man kan opretholde en datatil-
gang svarende til det, der i Kommissionens hvidbog for kunstig intelligens
udspil, omtales som ”Et økosystem af tillid”.
Endelig mener
IDA,
at det også er både positivt og vigtigt, at en del af
strategien peger på at støtte afrikanske lande i at opbygge en stærk digital
infrastruktur med en sund kultur omkring grundlæggende menneskeret-
tigheder og cybersikkerhed. Der synes at være masser af initiativ og mu-
ligheder på det afrikanske kontinent og afrikanske lande og start-ups kan
blive gode partnere for EU på det digitale område. Ligesom man kunne
forestille sig, at bedre regulering på det afrikanske kontinent kunne være
med til at modvirke en del af den cybersikkerhedstrussel, som danskerne
dagligt rammes af.
Sammenhængende EU-regulering på data
FDIH
vurderer, at der i øjeblikket mangler sammenhæng i regeludspil om
indsamling og brug af data fra de forskellige dele af EU-Kommissionen,
så rigide regler som fx GDPR sætter sine spor omkring samtykke til coo-
kies. Det gør det endog meget vanskeligt for virksomheder inden for EU at
14
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0015.png
indsamle data til forretningsmæssig udvikling, så man kan konkurrere på
lige vilkår med internationale konkurrenter, der ikke følger EU's regler,
trods salg til EU-borgere.
Finans Danmarks
foreslår, at en europæisk datastrategi skal dække alle
sektorer. Data skal tilgås gennem dedikerede, standardiserede og sikre
API'er. Det er den bedste vej til at sikre en retfærdig og sikker datadrevet
økonomi. Det kan realiseres gennem ny lovgivning, der dækker specifikke
sektorer, eller en tværsektoriel regulering og ikke kun ni sektorer, men alle
for at bidrage til at sikre lige konkurrencevilkår på tværs af alle virksom-
heder.
Forbrugerrådet Tænk
støtter, at eksisterende EU-lovgivning nøje gen-
nemgås og revideres inden for de forskellige sektorer, så de juridiske ram-
mer er opdaterede og på plads inden initiativer, der skal fremme datadeling,
søsættes. Af hensyn til at sikre tilliden og bevare balancen mellem forskel-
lige interesser, er det helt afgørende, at eksisterende regler matcher forbru-
gernes beskyttelsesbehov under den digitale transformation. Ligeledes er
det ifølge
Forbrugerrådet Tænk
nødvendigt at sikre, at reglerne håndhæ-
ves tilstrækkeligt effektivt i medlemslandene, hvilket allerede i dag er en
udfordring på det digitale område, hvor kommunikation og handel ofte er
grænseoverskridende.
Forbrugerrådet Tænk
bemærker i forlængelse heraf, at man har brug for
en uddybning af, hvornår reglerne skal finde anvendelse, inden man kan
tage stilling til, om disse situationer er tilstrækkelige, og at man ser frem
til på et senere tidspunkt at se forslaget til reglernes nærmere indhold.
Forbrugerrådet Tænk
mener, at det er positivt, at Kommissionen under-
streger, at der er behov for regulering i fremtiden, men savner dog mere
fokus på den negative udnyttelse af data, som man ser i dag, og som nødigt
skal få endnu bedre vilkår, når brugen af kunstig intelligens skal fremmes
i EU-landene.
IT-Branchen
fremhæver, at der skal bruges ressourcer på at få flere virk-
somheder til at se digitaliseringens muligheder for at skabe ny vækst. Det
gælder ikke mindst den store gruppe af SMV’er i både Danmark og på EU-
plan. Man kan fx lade sig inspirere af det danske initiativ SMV:Digital.
Databeskyttelseslovgivning
Forbrugerrådet Tænk
finder det meget vigtigt at få præciseret i den kom-
mende lovgivning, hvad de grundlæggende principper i GDPR’s artikel 5
konkret betyder i forhold til brugen af kunstig intelligens og algoritmer.
Det er fx vigtigt at fremhæve, hvordan reglerne om genbrug af data skal
15
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0016.png
forstås og anvendes i forhold til princippet om formålsbestemthed, propor-
tionalitet og dataminimeringsprincippet.
FDIH
bemærker, at en af hjørnestenene for EU's datapolitik er retten til
egne data. GDPR-reglerne er principielt rigtige, men håndteringen og tolk-
ningen af reglerne i praksis bevæger sig i en retning, hvor det bliver så
svært at indsamle data om kundeadfærd i fx e-handlen, at det bliver nær-
mest umuligt at få og bruge relevante data til brug for forretningsudvikling
og markedsføring.
FDIH
bemærker, at følsomme personlige data selvfølgelig skal være den
enkeltes ejendom, men at der skal arbejdes mod en accept af generel ind-
samling af adfærdsdata og anonymiseret brug til forståelse af kundegrup-
pers digitale adfærd. En mere pragmatisk tilgang til indsamling og brug af
data fra kunderne er ønskelig
ikke mindst i et internationalt perspektiv,
da store multinationale firmaer som Amazon, Alibaba m.fl. ikke efterlever
EU's krav om samtykke, indsamling og behandling af data.
IDA
bemærker, at nogle af de mest eftertragtede data er personfølsomme
data, som f.eks. sundhedsdata. Derfor er det vigtigt, at der stilles skarpe
krav til sikkerheden omkring opbevaring af data. Her har EU taget et godt
skridt med GDPR, og det er derfor vigtigt, at der fortsat arbejdes på at im-
plementere intentionerne i GDPR, også i den offentlige sektor, så tilliden
til deling af data kan bevares. I denne sammenhæng er et af de vigtigste
krav, at data forbliver i EU.
KL
ser i forhold til kommunernes muligheder for at bedre genbrug af data
en væsentlig udfordring i de retlige rammer i GDPR-reglerne. Datastrate-
giens vision om innovativ videreanvendelse af data ses ikke på en tilstræk-
keligt tilgængelig måde at være understøttet i GDPR-reglerne om videre-
behandling.
KL
vil opfordre til, at der i strategien, fx under tiltaget om en tværsektoriel
forvaltningsramme for dataadgang og -anvendelse, ses på mulighederne
for, at ”tell it once-princippet” i forhold til borgernes data
i den offentlige
sektor i højere grad understøttes via de retlige rammer. Input til et sådant
arbejde vil evt. kunne indhentes via Kommissionens evaluering af GDPR.
Adgang til offentlige data
Akademikerne
bemærker, at Kommissionen foreslår, at der udvikles et
økosystem med samarbejde mellem offentlige myndigheder, private virk-
somheder og borgere/individer om udviklingen af nye produkter og ser-
vices gennem en let adgang til data.
16
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
Akademikerne
mener, at den offentlige sektor spiller en central rolle i di-
gitaliseringen ved selv at generere data og gøre brug af digitale værktøjer.
I den forbindelse kan det være relevant at undersøge muligheder for en
yderligere digitalisering af arbejdsgangene ifm. offentlige udbudsrunder,
og hvordan den offentlige sektor kan være med til at fremme efterspørgsel
af innovative digitale løsninger bl.a. ved at udvikle de offentlige udbuds-
regler på en måde, så små innovative virksomheder i højere grad får mu-
lighed for at byde og komme i betragtning ifm. offentlige udbudsrunder.
Dansk Erhverv
mener, at en åben og liberal tilgang til offentlige data er
centralt for en tidssvarende offentlige sektor.
Dansk Erhverv
er stærk tilhænger af, at endnu flere offentlige datasæt
bliver gjort tilgængelige, og at der er fokus på kvaliteten af data og data-
governance i de offentlige data og hilser derfor Kommissionen indsats vel-
kommen. EU's arbejde med PSI-direktivet har været med til at løfte områ-
det, og skabe bedre rammer for at offentlige data formelt sættes fri i øko-
nomisk og juridisk forstand. Tilbage er stadig et større arbejde med at gøre
data praktisk tilgængelige. En problemstilling Rigsrevisionen også har be-
mærket i deres beretning ’Åbne data’ fra marts 2019.
Dansk Erhverv
er enige med Kommissionen i, at datadeling i højere grad
kan og bør være medvirkende til, at EU fremover kommer til at spille en
større rolle i den data-agile økonomi, end hvad hidtil har været tilfældet.
Når der tales om deling af data, er det naturligvis væsentligt at se på, hvilke
data vi taler om. Strategien inddeler på side 7 ganske fornuftigt dataene ind
efter, hvem, der har indsamlet dem.
Dansk Erhverv
deler Kommissionens opfattelse af, at det skal være langt
nemmere at få adgang til offentlige data (G2B data), mens det straks er
forbundet med større vanskeligheder at argumentere for en let og fri ad-
gang til B2B data.
FDIH
støtter fuldt og helt målet med en øget deling af offentlige data.
FDIH
bemærker, at de offentlige data i EU i dag befinder sig hos Eurostat,
indhentet via nationale statistikkontorer som Danmarks Statistik, samt data
baseret på gammeldags spørgeskemaer, der ikke løbende bliver opdateret i
takt med de digitale forandringer hos beholdningen, erhvervslivets og
myndighederne. Hertil kommer så de meget store forskelle i digitalisering
landene imellem. Så man beskriver historiske forløb, der sjældent matcher
den nutidige virkelighed endsige den fremtid, som kommende direktiver
skal regulere.
FDIH
fremhæver, at EU's DESI-indeks er et skridt i den rigtige retning,
men der bør leveres et mere detaljeret billede af samfundets digitalisering.
Danmarks Statistik er heldigvis begyndt at indsamle tal for digitalt salg via
17
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0018.png
web. Det kan til inspiration til en harmonisering af dataindsamling i EU.
FDIH
ser dog gerne en mere specifik opdeling i digital andel af virksom-
hedens samlede salg og kundegrupper vil give en bedre og mere konkret
dokumentation for udviklingen. Der er derfor efter
FDIHs
mening et ef-
terslæb i den statistiske indsamling af data, der kan bruges af alle.
Finans Danmark
mener, det er positivt, at strategien foreslår, at der gives
adgang til
offentlige data af ”høj-værdi”. I Danmark er der gennem en år-
række arbejdet målrettet med at give adgang til offentlige data og digital
sagsbehandling. Denne model bør udbredes til resten af Europa.
Finans
Danmark
foreslår derfor bedre digital adgang til flere offentlige registre
og data. Et eksempel herpå kunne være en styrket adgang til offentlige fi-
nansielle data i europæisk sammenhæng. Kun i nogle få lande kan man
som i Danmark fx foretage opslag i et digitalt tinglysningssystem og få
digital adgang til indkomst- og skatteoplysninger (eSkatData). På samme
måde er pensionsoplysninger i resten af Europa i vid udstrækning fragmen-
terede og ikke tilgængelige - som i Danmark - gennem en samlende portal,
Pensionsinfo.
Finans Danmark
påpeger, at der i de nordiske lande er en lang tradition
med en digital integration mellem den offentlige sektor og bankerne. End-
videre kan et styrket samarbejde mellem den offentlige sektor og bankerne
i hele Europa skabe et mere dynamisk indre digitalt marked.
IDA
er positive over for strategiens mål om at stille flere data fra den of-
fentlige sektor til rådighed
forudsat, at det sker under hensyn til behovet
for databeskyttelse og cybersikkerhed.
IT-Branchen
fremhæver, at offentlige instanser ligger inde med store da-
tamængder, der med fordel kan deles på tværs af Europa til gavn for inno-
vation og vækst.
Adgang til virksomheders data
Akademikerne
bakker op om Kommissionens forslag om at give SMV’er
adgang til data og iværksætte tiltag, der sikrer, at digitale platforme ikke
kommer til at definere spillereglerne på markedet. Der er behov for at ud-
vikle fælles europæiske governance-principper for digitalisering. Kommis-
sionen har allerede med GDPR-reglerne taget første skridt til at sikre per-
soner overblik over og adgang til egne data, men der er kun tale om et
første skridt, og der er behov for flere initiativer for at sikre en effektiv
beskyttelse af den enkeltes data.
Dansk Erhverv
er ikke tilhænger af, at virksomheder generelt skal kunne
tvinges til at afgive data, de selv har indsamlet og bearbejdet. Dataindsam-
18
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
lingen og bearbejdningen er tit sket på baggrund af omfangsrige overvejel-
ser og betragtelige investeringer. Det bør derfor kun ske under særlige om-
stændigheder og kun mod rimelig kompensation.
Dansk Erhverv
har derfor med glæde noteret sig Kommissionens syns-
punkt om, at de virksomheder, der afstår data skal kompenseres f.eks. ved,
at dem der lægger data ind, også får adgang til den data andre virksomheder
har lagt ind, eller ved en form for modtagelse af licensbetaling. Der bør
dog naturligvis tages højde for, at virksomheder også kan være konkurren-
ter. En konkurrent må ikke kunne tiltvinge sig adgang til data
ej heller
mod kompensation
fra en anden virksomhed. Det vil stride mod grund-
læggende konkurrenceret.
Dansk Erhverv
imødeser derfor Kommissio-
nens udspil på dette punkt.
Dansk Erhverv
ser gerne, at Kommissionen præciserer termen “data
sha-
ring for the public interest”,
hørende under den data-agile
økonomi og den
europæiske datalov). Herunder, hvad termen indebærer og om det vil sige,
at virksomheder skal frigive data, såfremt det er for det alment bedste på
B2G-markedet.
Danske Maritime
bemærker, at meddelelsen peger på en række udfordrin-
ger i forhold til bl.a. deling af data mellem offentlige myndigheder og virk-
somheder samt mellem individuelle virksomheder. Deling af data mellem
enkelte virksomheder vanskeliggøres fx ud fra konkurrencehensyn eller in-
tellektuelle ejendomsrettigheder. Disse udfordringer eksisterer også inden
for den maritime industri.
DI
mener, at det er positivt, at der foreslås en meget mere ambitiøs satsning
på at tilvejebringe flere data. Adgang til B2B-data bør være på frivillig
basis. En indsats bør have fokus på at sikre de rigtige incitamenter og her-
under monetiseringsplaner, der gør, at virksomheder ser en interesse i at
dele data.
DI
støtter, at der afsættes midler til, at der investeres i konkret infrastruktur.
Det er vigtigt, at de projekter, der iværksættes, er åbne for alle aktører på
markedet, således at der ikke er tale om protektionistiske tiltag.
FDIH
understreger, at indsamling af data fra virksomheder skal ske med
respekt for, at data, der er indsamlet og behandlet af virksomhederne, er
virksomhedernes ejendom. Der skal være en kompensation for afgivelse af
disse data, ikke nødvendigvis økonomisk, men der kan også tænkes i ret-
ning af adgang til yderligere data inden for området, som kan styrke virk-
somhedernes forretningsudvikling.
FDIH
imødeser med spænding, hvad
Kommissionen konkret mener med ”data
sharing for the public interest”.
19
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
Forsikring & Pension
finder det betydelige fokus på bedre rammevilkår
for datadeling B2B, G2B og B2G yderst positivt. Det bliver i den forbin-
delse essentielt at holde fast i strategiens vision om at styrke rammevilkår
for datasamarbejde og datapartnerskaber.
Forsikring & Pension
finder det særlig vigtigt,
at man fra dansk side hol-
der fast i strategiens målsætning om, at sektorspecifik lovgivning kun skal
indføres, når der er identificerede markedsfejl. Derfor bør betalingsdirek-
tivets lovgivning vedrørende ’open banking’ ikke blot overføres til forsik-
ringsmarkedet og til det danske pensionssystem baseret på kollektive ord-
ninger. Vi bakker derfor op om, at Kommissionen med strategien ønsker
at fremme agil governance frem for overdetaljeret regulering. Udgangs-
punktet er, at opgaven i større grad handler om at sikre digitaliseringsparat
lovgivning ’fit
for purpose’, når det kommer
til datadeling.
Forsikring & Pension
vurderer, at der er en betydelig risiko for en tendens
for
øget lovgivning i det sektorspecifikke arbejde med ’data spaces’ særligt
vedrørende det finansielle ’data space’. På de finansielle områder er der en
tradition for reguleringsorienteret tilgang, og der er mindre tradition for at
arbejde med rammevilkår. Derfor er der en betydelig risiko for, at datastra-
tegien på det finansielle område ender i øget lovgivning og betydelige ad-
ministrative byrder frem for fokus på behovet for at fremme dataøkono-
mien og datapartnerskaber.
Finans Danmark
finder det positivt, at flere sektorer nu skal dele deres
data, men det er væsentligt, at der kommer en multisektoriel tilgang, så alle
data sættes i spil på ensartede vilkår. Data skal kunne rejse problemfrit
mellem virksomheder, public service-providers og andre enheder på en
struktureret, sikker og hurtig måde. Der er behov for fælles lovgivning. I
dag skaber den nuværende ramme asymmetrier, hvor nogle virksomheder
fungerer som gatekeepers ift. data, mens andre skal dele data uden gensi-
dighed. Det vil give forbrugerne mulighed for nye innovative produkter,
sikre lige vilkår for alle aktører og de bedste rammer for forbrugerbeskyt-
telse. En lettere og mere homogen adgang til disse oplysninger vil kunne
bidrage til at gøre den europæiske banksektor endnu mere konkurrence-
dygtig og gøre det lettere for en dansk bank at tilbyde et kundeforhold til
eksempelvis en spansk bankkunde
uden at have fødderne på spansk jord.
Forsikring & Pension
påpeger, at der for forsikrings- og pensionsbran-
chen er der et stort potentiale i datapartnerskaber og øget datadeling. Bran-
chen er derfor også tilhænger af en progressiv tilgang til datadeling. Ift.
B2B-datadeling har branchen af egen drift kontinuerligt arbejdet på at ud-
vikle meget transparente forbrugerværktøjer som fx PensionInfo, hvor for-
brugerne let kan tilgå egne data på tværs af den finansielle sektor. Pensi-
onsInfo har desuden åbnet op over for andre aktører som eksempelvis fin-
tech-selskaber. På G2B-siden arbejder branchen kontinuerligt på at sikre et
20
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0021.png
bedre datasamspil med den offentlige sektor. Et bedre digitalt samspil med
det bl.a. det offentlige er afgørende for at udvikle bedre services og pro-
dukter til forbrugerne. Samtidig bliver ny teknologi og datadeling afgø-
rende for det fremtidige forebyggelsesarbejde i branchen.
IDA
bemærker, at det er vigtigt, at der sker en samfundsmæssig mere for-
delagtig adgang til data. Store dele af de data, der indsamles i dag, sker hos
virksomheder, der ikke tillader forskere eller andre virksomheder at få ad-
gang til datamaterialet. Det kan være afgørende for udviklingen af nye
start-ups, at der er datamateriale til rådighed, som man f.eks. kan bruge til
at træne nye algoritmer.
Ifølge
IDA
er det dog også vigtigt, at der skabes et trygt rum for virksom-
heder til hensigtsmæssig deling af data. Alle er efterhånden opmærksomme
på, at data er værdifulde. Derfor er der en tendens til, at man tilbageholder
andres adgang til data uden nødvendigvis at vide helt hvorfor. Der kunne
derfor med fordel arbejdes på at skabe f.eks. datakooperativer, hvor virk-
somheder
og forskere kan ”låne” relevante data af hinanden. Det kan være
ikke-personfølsomme data, som f.eks. vejrdata eller syntetiske datasæt
1
af
personfølsomme data.
IDA
finder det derfor meget interessant, at Kom-
missionen vil støtte etableringen af fælles EU interoperable datacentre in-
denfor udvalgte/forskellige sektorer, jf. afsnit 5.B.
IT-Branchen
mener i forhold til private virksomheder, at det skal være
frivilligt for private virksomheder at dele data, så de ikke pålægges øgede
administrative byrder.
Landbrug & Fødevarer
fremhæver ift. en kommende Data Act, der vil
fremme brug B2G data, at det er vigtigt, at dette ikke blot medfører byrder
og øget kontrol, men at det også vil være til gavn for virksomheder og er-
hverv.
Landbrug & Fødevarer
kan i den sammenhæng fremhæve et sam-
arbejde mellem erhvervet og Miljø- og Fødevareministeriet i Partnerskab
for Præcisionslandbrug, hvor det er klart, at øget brug af digitale teknolo-
gier og data skal komme både erhverv og myndighed til gavn.
Landbrug & Fødevarer
finder det ift. datadeling B2B positivt, at det
guidende princip er frivillighed.
TDC
har forståelse for, at Kommissionen vil igangsætte arbejdet med en
såkaldt Data Act, herunder at undersøge mulighederne for deling af data
på tværs af private virksomheder (B2B) samt mellem private virksomheder
og myndigheder (B2G).
TDC
ser dog flere udfordringer med at dele data
1
Med syntetiske datasæt skal her forstås datasæt baseret på anonymiserede data, altså
data, der ikke kan spores tilbage til enkeltpersoner.
21
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0022.png
såvel på tværs i telebranchen som mellem vertikale sektorer, herunder hen-
syntagen til databeskyttelsesregler, forretningshemmeligheder, intellektu-
elle ejendomsrettigheder og alment hensyn til forbrugerbeskyttelse.
Fælles europæiske dataområder (data spaces)
Dansk Erhverv
finder det interessant, at Kommissionen vil opbygge data
spaces på specifikke områder. Ligeledes finder
Dansk Erhverv
det posi-
tivt, at Kommissionen ønsker at igangsætte en dialog med virksomhederne
om, under hvilke betingelser de vil være villige til at dele deres data i disse
data spaces, da
Danske Erhverv,
som tidligere nævnt, ikke er tilhænger
af, at virksomheder generelt skal kunne tvinges til at afgive data, de selv
har indsamlet og bearbejdet. Derfor ser
Dansk Erhverv
frem til, at Kom-
missionen præsenterer en plan for “Common European data spaces” inden-
for de udvalgte strategiske områder.
Forsikring & Pension
mener, at det under
’mobility data space’ er posi-
tivt, at der er fokus på bildata. Datadrevene biler er godt i gang med at
ændre bilmarkedet og har derfor også stor indflydelse på hele værdikæden
herunder forsikringsmarkedet. Moderne biler producerer på timebasis om-
kring 25 gigabytes data, og derfor er det positivt, at Kommissionen sætter
fokus på bilejernes ret til egne data.
Forsikring & Pension
mener, at der under ’Health data space’ er positivt,
at Kommissionen sætter fokus på, at borgernes adgang til egenkontrol og
portabilitet af egne sundhedsdata behandles fragmenteret i de enkelte med-
lemsstater. En stor del af borgernes økonomiske sikkerhedsnet i forbin-
delse med sygdom og ulykke håndteres i branchens kollektive ordninger.
Branchen har derfor en interesse i, at borgerne på en sikker og datamini-
merende måde har mulighed for at aktivere deres sundhedsdata, når de skal
have udbetalt erstatninger
KL
bemærker, at det ud fra beskrivelsen i strategien er uklart, hvordan et
”single European data space” i praksis skal tilvejebringes. Især er det
uklart, hvordan data sikres.
KL
påpeger, at der står meget lidt om, hvordan
data governance etableres. Uden organisering, fælles begrebsdefinitioner
af de fælles data og foranstaltninger, der sikrer, at data har en vis kvalitet,
er det ikke muligt at udnytte det fulde digitale potentiale.
KL
fremhæver
desuden, at Kommissionen af hensyn til de fremtidige planer med initiati-
vet Opendata.dk og mulig koordinering ift. et kommende European data
space snarest muligt bør melde mere ud om datoer og planer for tilveje-
bringelse af et European data space.
Landbrug & Fødevarer
støtter, at Kommissionen vil oprette et fælles eu-
ropæisk landbrugsdataområde til at fremme bæredygtighedspræstationen
og konkurrencedygtigheden i landbrugssektoren ved hjælp af behandling
22
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0023.png
og analyse af produktionsdata og andre data for at muliggøre præcis og
skræddersyet anvendelse af produktionstilgange på bedriftsniveau.
TDC
støtter overordnet set Kommissionens tilgang til at skabe governan-
cerammer for en fælles tilgang til europæiske datarum, der skal sikre inter-
operabilitet og grænseoverskridende dataanvendelse.
TDC
understreger
vigtigheden af, at standardisering af datasæt bygger på allerede eksiste-
rende standarder og procedurer.
TDC
er dog bekymret for, at standardise-
ringer af datasæt og beskrivelsen heraf kan komme til at udgøre en væsent-
lig barriere i form af øgede administrative byrder.
TDC
finder det interessant, at Kommissionen ønsker at prioritere massive
investeringer i et projekt om et europæiske datarum, der skal sikre datade-
lingsarkitekturer, herunder infrastruktur og datadelingsværktøjer. Ud fra et
samlet hensyn til databeskyttelsesregler, forbrugerbeskyttelse, konkurren-
ceret og intellektuel ejendomsret, stiller
TDC
sig umiddelbart lidt un-
drende over, hvilke data private virksomheder kan levere ind i det fælles-
europæiske data-rum. Særligt i lyset af at andre private virksomheder, of-
fentlige myndigheder og borgere får fri adgang til datarummet.
TDC
har en datapolitik om ikke at videresælge eller -give kundernes data
selv i aggregeret, anonymiseret og irreversibel form (dog ved myndig-
hedsforpligtelser) - hvorfor
TDC
umiddelbart har svært ved at se for sig et
scenarium, hvor sådanne data deles frit på en online platform.
TDC
ser
derfor frem til at se Kommissionens samlede forslag til et sådant set-up.
TDC
finder det ydermere uklart, hvad investeringer i et europæisk datarum
og føderal cloudinfrastruktur indebærer. Hvis det omhandler opbygning af
en europæisk cloudinfrastruktur, er
TDC
bekymret for, at løsningen vil
blive for bureaukratisk og omkostningstung. Handler det derimod om at
strømline eksisterende cloudtjenester og investeringer i computerressour-
cer, som fremmer deling af offentlige data, bakker
TDC
fuldt op om initi-
ativet.
Cloudinfrastruktur, cloudregelsæt og markedsplads for cloudløsninger
Dansk Erhverv
finder det relevant, at der udarbejdes en samlet ’cloud ru-
lebook’, der kan skabe gennemsigtighed i forhold til regulering af europæ-
iske cloud services, der sammenfatter eksisterende cloudadfærdskodeks og
-certificeringer, herunder også en certificeringsordning, der rummer ele-
menter som energieffektivitet, sikkerhed og databeskyttelse. Ligeledes er
det positivt, at Kommissionen støtter udviklingen af fælles europæisk stan-
dard og krav til offentligt indkøb af databehandlingstjenester.
Forsikring & Pension
finder det positivt, at Kommissionen har sat
cloudoutsourcing på dagsordenen i sin datastrategi som en forudsætning
for, at den infrastruktur, der skal understøtte mere effektiv anvendelse af
23
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0024.png
data og kunstig intelligens, kan fungere. Kommissionen anerkender endvi-
dere, at der stadig eksisterer en række barrierer på området, før virksom-
hederne til fulde kan udnytte teknologien. Det drejer sig blandt andet om
følgende:
Der er uklarhed omkring cloudservice-udbydernes efterlevelse af
EU-krav om databeskyttelse. Fx kravene til lokation af data (især
ift. inden for/uden for EU).
Kravene om inspektion og revision af cloududbyderen er vanske-
lige at leve op til i dag.
Kravene til information om og godkendelse af nye underleveran-
dører er vanskelige at leve op til, fordi disse harmonerer dårligt med
eksisterende cloudforretningsmodeller.
Forsikring & Pension
mener derfor, at det vil være vigtigt fra dansk side
at støtte arbejdet for at sikre gode rammevilkår for outsourcing til cloud-
services for derved at understøtte Kommissionens strategi om øget anven-
delse af kunstig intelligens. Det sker bl.a. ved at udarbejde standardkon-
traktvilkår for cloudoutsourcing og derved sikre brugerne bedre mulighed
for at efterleve kravene til cloudoutsourcing.
Forsikring & Pension
foreslår derfor, at man fra dansk side anbefaler
Kommissionen et eftersyn af om cloudreguleringen er tidssvarende, eller
om der er behov for tilpasning i lyset af de udfordringer, der eksisterer på
markedet i dag. Dette kan fx ske i forbindelse med Kommissionens arbejde
med at udarbejde en konsolideret ”cloud rulebook”, som en del af den di-
gitale strategi for data.
IT-Branchen
mener, at det er meget positivt med udmeldingen om et eu-
ropæisk datarum, hvor store mængder data kan deles på tværs af EU-lan-
dene. Det betyder, at danske virksomheder får en hjemlig markedsplads på
storskala-niveau, når man taler data og kunstig intelligens.
TDC
støtter samlet Kommissionens ambition om at samle et europæisk
regelkompendium inden for cloudtjenester, der sammenfatter eksisterende
cloudadfærdskodeks og -certificeringer, herunder også en certificerings-
ordning, der rummer elementer som energieffektivitet, sikkerhed og data-
beskyttelse. Samtidig ser
TDC
med interesse på Kommissionens ønske om
at etablere en markedsplads for cloudtjenester, der skal skabe mere trans-
parens over ydelser, der harmonerer med en række krav som fx databeskyt-
telse, sikkerhed, dataportabilitet, energieffektivitet og markedspraksis.
Digitale færdigheder
24
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
Akademikerne
savner et større fokus på og forslag til initiativer inden for
efter- og videreuddannelse i Kommissionens tre høringer vedr. digitalise-
ring. Det er ikke tilstrækkeligt, at Kommissionen foreslår, at en målsætning
om 65 pct. skal besidde basale digitale færdigheder i 2025.
Akademikerne
opfordrer til, at man i forbindelse med arbejdet med Digi-
tal Education Action Plan og en Skills Agenda,som sætter fokus på digitale
færdigheder og kompetencer til at forstå data-fodspor, skal indtænke bibli-
otekernes allerede igangværende arbejde på dette område og tænker i et
partnerskab med bibliotekerne, der kan bidrage med viden og solid erfaring
med, hvordan man bemyndiger borgere med digitale værktøjer (brug af
offentlige services, som Nem- ID, borger.dk mm.). Bibliotekerne i Dan-
mark spiller således en vigtig rolle i at øge befolkningens digitale dannelse,
teknologiforståelse og konkrete kompetencer.
Akademikerne
mener, at for at kunne indløse det potentiale, der knytter
sig til digitalisering, er der behov for, at hele arbejdsstyrken løbende sikres
den nødvendige efteruddannelse. Den digitale udvikling foregår i et højt
tempo og stiller nye krav til både opgaver og arbejdsgange. Digitalisering,
kunstig intelligens og big data slår først igennem og får store konsekvenser
for vidensarbejdere som bl.a. læger, ingeniører, advokater m.fl.
Akademikerne
påpeger, at for at sikre en hurtig omstilling og tilpasning
af kompetencer kommer til at omfatte så mange grupper på arbejdsmarke-
det som muligt, vil der være behov for, at flere efter- og videreuddannel-
sestilbud foregår digitalt via e-learning.
Akademikerne
fremhæver, at
Kommissionen
foreslår en reduktion af ”skills mismatch” mellem uddan-
nelser/uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.
Akademikerne
ønsker at
bidrage konstruktivt til, at virksomheder får tilført de kompetencer, de
mangler for at kunne drive og udvikle deres forretning. Efter- og videreud-
dannelse kan være en vigtig brik i at sikre dette match.
Dansk Erhverv
bemærker, at der er brug for et bredt, digital kompetence-
løft på tværs af uddannelser
fra folkeskole, over voksen og efteruddan-
nelse til videregående uddannelser med bl.a. it-specialister. Fremtiden for-
tæller os, at 9 ud af 10 job kræver digitale færdigheder. 44% af EU's bor-
gere har dog stadig ikke engang grundlæggende digitale færdigheder - der-
for er det positivt, at Kommissionen lægger vægt på uddannelse af færdig-
heder inden for digitalisering ikke mindst
i SMV’erne.
IDA
er meget enig i Kommissionens fokus på at sikre de europæiske kom-
petencer i forhold til at kunne håndtere og udnytte mulighederne i kunstig
intelligens bedste muligt. Det kræver et generelt fokus på opkvalificering
af hele den europæiske befolkning - fra en indsats på folkeskoleniveau, til
skabelsen af et fælles europæisk forsknings- og udviklingsmæssigt fyrtårn.
Øget digitalisering og brug af kunstig intelligens kræver en tilsvarende
25
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0026.png
øget robusthed i befolkningen, f.eks. i forhold til personificerede reklamer,
politiske budskaber og udokumenterede digitale nyhedsstrømme på sociale
medier. Det bedste middel mod ”fake news” er borgernes sunde fornuft og
dømmekraft. Det kalder på en styrket oplysningsindsats.
I forhold til at styrke SMV’ers
brug af kunstig intelligens er en kompeten-
cestyrkende indsats vigtig for at sikre en europæisk førerposition.
IDA
har
gennem de sidste 4 år været vært for SIRI-kommissionen. I arbejdet her
har man skelnet mellem forskningskompetencer, implementeringskompe-
tencer - som handler om at se potentialet i og udvælge arbejdsopgaver, der
kan automatiseres, operationskompetencer - der er kompetencen til at
kunne arbejde sammen med AI-systemer og endeligt centrale menneske-
lige kompetencer - der er afgørende indenfor de områder, som (endnu) ikke
kan automatiseres.
IDA
foreslår, at man for at udnytte Danmarks fulde potentiale inden for
forskningskompetencer for kunstig intelligens med fordel kan fokusere på
den del af området, som bedst er understøttet af vores værdier og kultur.
Danmark skiller sig mest markant ud fra både USA og Kina gennem et
langt højere fokus på værdier som fællesskab, lighed, livskvalitet, sikker-
hed, hensynstagen til andre, samarbejde og konsensus. Dette stemmer fint
i overens med EU-kommissionens
”Ecosystem of trust”
2
.
IDA
mener, at styrkede implementeringskompetencerne kan bidrage til at
undgå, at man spilder afgørende ressourcer på at forsøge at automatisere
opgaver og processer, som teknologien måske endnu ikke er moden til
og overser andre automatiseringsmuligheder, som måske teknisk ligger
langt mere lige for. For at kunne lave disse vurderinger kræves en generel
opkvalificering af forståelsen af kunstig intelligens og digitalisering, ikke
mindst vedrørende styrker og svagheder, muligheder og begrænsninger
samt etiske aspekter. I Danmark er det at styrke implementeringskompe-
tencer en opgave, som universiteter og GTS’er med fordel kan opbygge en
kapacitet til.
Endelig fremhæver
IDA,
at operationskompetencer er relevante for med-
arbejdere som anvender eller interagerer med løsninger inden for kunstig
intelligens. Det kan eksempelvis være hospitalspersonale, som skal omgås
transportrobotter eller anvende kunstig intelligens til diagnosticering eller
kirurgi. Også her kræves en overordnet forståelse af teknologien og dets
styrker og svagheder, således at man forstår, hvilke muligheder og be-
grænsninger de forskellige systemer har, og er i stand til at vurdere, hvor-
når der er behov for at et menneske overtager styringen (eksempelvis hvis
Se EU Kommissionens meddelelse ”On Artificial Intelligence –
A European approach
to excellence and trust” COM(2020) 65
final
2
26
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0027.png
en robot fejlfortolker en situation eller et diagnosticeringssystem kommer
med en usandsynlig diagnose).
IDA
bemærker, at eftersom kunstig intelligens-systemer sjældent er 100%
fejlfri, kan man ikke lade dem løse alle problemer selv. Det kræver som
minimum, at medarbejderne har en overordnet forståelse af, hvordan den
slags systemer virker og hvornår, der er behov for, at et menneske stopper
eller ændrer i systemets handlinger og beslutninger. Samtidig med at en
øget brug af kunstig intelligens og automatisering skaber et større behov
for medarbejdere med tekniske evner, skaber teknologien også et øget be-
hov for de svært automatiserbare generiske menneskelige kompetencer
som sproglig intelligens, social intelligens, kritisk sans og evnen til at sam-
arbejde. Det er relevant særligt i servicefunktioner, hvor den effektive ud-
nyttelse af digitalisering med fordel kan gå hånd i hånd med en service-
minded menneskelig kontakt.
IDA
påpeger, at analyser i SIRI-kommissionen klart viste, at kompetence-
udfordringerne først og fremmest handler om medarbejdernes motivation
og mind-set. Det er altså mest af alt afgørende, at medarbejderne har de
rigtige attituder over for introduktionen af teknologi, og det kræver at le-
delsen er synlig med en langsigtet vision, at implementeringen af teknologi
ses som et forandringsprojekt og ikke et IT-projekt, og at ledelsen ikke
kommer rullende med en færdig løsning, men at tilgangen er lærende og
undersøgende med medarbejderne involveret som en afgørende udvik-
lingsressource fra begyndelsen.
Grøn omstilling
Dansk Erhverv
støtter Kommissionens ønske om at give øget adgang til
data til grøn omstilling. Det har været et gennemgående ønske fra en række
virksomheder, der deltog i arbejdet med regeringens klimapartnerskab for
service, it og rådgivning.
Dansk Erhverv
bemærker, Danmark er allerede kommet langt med at kva-
litetssikre og gøre offentlige data fra statslige myndigheder tilgængelige i
det såkaldte grunddataprogram, hvor myndigheder, virksomheder og bor-
gere kan hente data via distributionsplatformen ’Datafordeleren’. Desuden
åbner DMI for nye meteorologiske data i seks faser i de kommende år.
Dansk Erhverv
ser dog et potentiale for at komme længere i samme ret-
ning med adgang til fx kommunale data og forsyningsdata, som kan give
plads til nye løsninger, der hjælper forbrugere med at agere klimabevist
eller virksomhederne med at styre energiforbruget. Med installering af in-
telligent måleudstyr er der udsigt til indsamling af meget værdifulde data,
potentielt realtidsdata, hvor det bliver meget vigtigt at sikre en ensartet
kvalitet og kompatible formateret.
27
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0028.png
Uden at kende udformningen af det indre datamarked, er følgende datarum
af særlig interesse i forhold til klimaløsninger, nemlig 1) A Common Eu-
ropean Green Deal data space og 2) A Common European energy data
space. Sammenlægning af data og kompatibilitet i et indre marked for data
kan bl.a. fremme betingelserne for at skalere bl.a. danske klimaløsninger
til EU-niveau.
Forsikring & Pension
ser et stort potentiale i datapartnerskaber og øget
datadeling. Branchen er derfor også tilhænger af en progressiv tilgang til
datadeling. I
forhold til EU’s Green Deal der understreger Kommissionen
betydningen af data, når det kommer til klimatilpasning. På B2G-området
har branchen i flere omgange opsamlet skadesdata på klimarelaterede hæn-
delser, hvor branchen har unikke data, og har indgået klimatilpasningspart-
nerskaber med kommunerne, således at de har kunnet anvende data i deres
klimatilpasningsplaner og investeringer.
IDA
er desuden meget positive over for et styrket fokus på, hvor brug af
IT er en negativ faktor i forhold til klimaet, jf. afsnit 2. Det er vigtigt alle-
rede nu at sørge for, at digitaliseringen ikke bliver den næste store klimas-
ynder. Det handler bl.a. om at stille krav til minimal miljøbelastning i de-
sign af it-systemer,
kendt som ”green by design”. Det kan f.eks. være i
blockchain systemer eller i streamingtjenester, men også i fysiske tiltag
som opbygningen af servercentre.
IT-Branchen
påpeger, at med den danske regerings klimamålsætning, har
Danmark alle muligheder for at gå forrest og være testland for grønne løs-
ninger inden for bl.a. bæredygtige byer, vand, fødevareproduktion og
transport, som vi kan eksportere globalt, effektivisere vores samfund og
øge vores vækst. Dette kan fx gøres ved at oprette regulatoriske frizoner,
hvor virksomheder og offentlige myndigheder får mulighed for eksperi-
mentere og opfinde nye løsninger via øget datadeling og brug af kunstig
intelligens.
Sektorspecifikke bemærkninger
Danske Maritime
påpeger, at digitaliseringen inden for de europæiske
maritime erhverv har været på vej et stykke tid, herunder bl.a. i form af
øget brug og udnyttelse af data. Data bruges fx i forhold til udvikling af det
digitale maritime tvillingkoncept, som skal sikre data, viden og knowhow
om stort set alt ved et skib i hele dets levetid.
Dansk Maritime
bemærker, at den europæiske maritime industri har stor
fokus på at udvikle digitale løsninger, der kan mindske skibsfartens miljø-
og klimapåvirkning, og samtidig øge den maritime sikkerhed, så ulykker
med skibe undgås. De danske maritime virksomheder er på mange områder
28
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
helt i front i forhold til at arbejde med ”smarte” maritime løsninger. I ar-
bejdet med ”smarte” maritime løsninger er der stort behov for standardise-
ring vedr. udvikling, opbevaring og deling af data.
Danske Maritime
fremhæver, at det er vigtigt, at de initiativer, der tages
på europæisk plan for på den ene side at skabe en data-adræt (data-agile)
økonomi og på den anden side at sikre den nødvendig beskyttelse af data
giver plads til sektorspecifikke løsninger. Det regulatoriske arbejde om da-
tabrug og -beskyttelse inden for den maritime verden bør som udgangs-
punkt ske via FNs søfartsorganisation IMO.
Danske Rederier
fremhæver, at det er vigtigt, at det fælles europæiske
dataset, som meldepligtsforordningen indfører, og som står nævnt i bilaget
til data-strategien, bliver så smalt, simpelt og brugervenligt som muligt.
Nationalt, i de enkelte medlemsstater, stilles i dag mange forskellige data-
krav til de skibe, der ønsker at lægge til. De mange datakrav, der varierer
fra land til land og havn til havn, er en stor administrativ byrde for rederi-
erne, der må bruge timer på sine meldepligter før hvert havneanløb. Et fæl-
les datasæt, der sætter regler for, hvilken data der må kræves, og i hvilke
formater, vil bidrage til at fremme digitaliseringen og styrke konkurrencen
for skibsfarten i Europa.
Danske Rederier
bemærker, at det i Kommissionens meddelelse nævnes,
at deling af data mellem offentlige myndigheder kan bidrage betragteligt
til at højne den offentlige service samt reducere de administrative byrder
for virksomheder, der opererer på EU’s indre marked. I den forbindelse
fremhæves ’once only’-
princippet, der går ud på, at en oplysning kun skal
indrapporteres én gang. Det er et sundt og fornuftigt princip, der dog ikke
har særlig stor udbredelse i forbindelse med de maritime meldepligter.
Danske Rederier
mener, at det i den kommende implementering af mel-
depligtsforordningen (EMSWe) bør tilstræbes at indføre once only-prin-
cippet og genbruge så meget af den rapporterede data som muligt.
Finans Danmark
fremhæver behovet for bedre adgang til børsernes mar-
kedsdata et særligt fokusområde. Udover håndhævelse af den eksisterende
lovgivning, som vil gøre markedsdata tilgængelig på rimelige vilkår, vil
standardisering af definitioner, vilkår og politikker være et stort skridt
fremad.
Finans Danmark
bemærker, at bankerne allerede i dag er forpligtet til at
dele kontooplysninger med andre, men har ikke selv den samme ret til at
tilgå andre aktørers data. Det stiller bankerne dårligere i konkurrencen, da
der ikke er nogen gensidighed. De nuværende forskelle i dataadgangen for-
hindrer bankerne i at tilbyde deres kunder mere innovative tjenester og skal
løses inden for en harmoniseret europæisk ramme.
29
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0030.png
Finans Danmark
fremhæver, at omkostninger til markedsdata er vokset
markant de seneste år, og nu udgør en af de mere betydelige (og stigende)
udgiftsposter hos markedsdeltagerne. Der er tale om en europæisk/global
udfordring. Markedsdata er information om ordrer (fx bud/udbud, volume)
og handler (fx pris, tid, mængde), som handelspladser og informationsud-
bydere sælger til markedsaktørerne for finansielle instrumenter såsom ak-
tier, obligationer og derivater. Markedsdata er centralt blandt andet for at
kunne tage informerede investeringsbeslutninger, kontrollere eksekve-
ringskvaliteten, datavalidering, markedsovervågning, risikovurdering mm.
Finans Danmark
påpeger, at de stigende omkostninger skyldes først og
fremmest at markedsdata ikke kan konkurrenceudsættes, da der er tale om
unikke produkter for den enkelte handelsplads, som er nødvendige for mar-
kedsdeltagerne at købe. Der er således tale om en markedsfejl, som ikke er
blevet håndteret. Børsernes monopol på markedsdata har vidtrækkende
samfundsøkonomiske konsekvenser: Højere omkostninger tvinger data-
brugere til at begrænse køb af data til et minimum, hvilket indebærer, at
mindre signifikante markeder eller produkter fravælges. Dette skader ud-
viklingen af kapitalmarkederne til skade for såvel virksomhedernes kapi-
taltilførsel som investorernes afkast.
Finans Danmark
foreslår derfor følgende tiltag:
1. De eksisterende regler skal håndhæves, hvilket også ESMA har på-
peget i sin Final Report om emnet. Det kan ske ved brug af et om-
kostnings benchmark, som foreslået af Copenhagen Economics.
2. Der skal ske en standardisering af betingelser, definitioner og au-
dits.
3. Hvis 1) og 2) ikke indebærer de nødvendige resultater inden for en
rimelig periode, bør MiFIDII/MiFIR ændres således det understøt-
ter et Revenue Cap baseret på LRIC+.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke konkrete oplysninger om andre
landes holdninger til selve meddelelsen eller de enkelte indsatsområder el-
ler initiativer.
Der forventes overordnet opbakning blandt medlemslandene til Kommis-
sionens store prioritering af det digitale område. I de seneste rådskonklusi-
oner om den digitale dagsorden: ”EU’s digitale dagsorden fra 2020 og
frem” fra den 7. juni 2019,
lagde Rådet vægt på behovet for en horisontal
tilgang til det digitale indre marked, understregede behovet for at under-
støtte innovation og udvikling af kunstig intelligens, bedre muligheder for
virksomheder for at skalere på tværs af det indre marked, samt behovet for
en styrket europæisk datastrategi.
30
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0031.png
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser ved,
at den bidrager til at adressere samfundets udfordringer. Sideløbende me-
ner regeringen, at sikker, etisk og ansvarlig digitalisering går hånd i hånd
med digital vækst. Regeringen arbejder for, at den digitale økonomi og den
digitale offentlige forvaltning i Europa generelt kendetegnes ved et højt
niveau af sikkerhed, tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrence-
evne baseret på innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår,
uden unødige byrder og barrierer.
Regeringen støtter Kommissionens ambition om at styrke det indre marked
for data, og finder det positivt, at strategien har et bredt fokus på anvendelse
og deling af alle datatyper. Regeringen lægger vægt på, at strategiens initia-
tiver understøtter en effektiv, ansvarlig og sikker adgang og anvendelse af
data, som skaber reel værdi for europæiske borgere og virksomheder.
Regeringen anser adgangen til og anvendelsen af data som et væsentligt fun-
dament for udviklingen af digitale teknologier og tjenester, som kan bidrage
til at udvikle nye grønne løsninger. Samtidig bør tiltag for dataadgang og -
anvendelse have et stærkt fokus på, at de lever op til høje standarder for cy-
bersikkerhed og understøtter en etisk og ansvarlig anvendelse af data, specielt
i relation til sundhedsdata og de særlige rammer på sundhedsområdet. Rege-
ringen anser hensynet til cybersikkerhed som centralt for anvendelsen af og
adgangen til data. Regeringen vil arbejde for, at en etisk og ansvarlig tilgang
til data bliver et konkurrenceparameter i Europa.
Regeringen vil arbejde for, at europæiske dataområder kendetegnes ved klar-
hed om ejerskab og rettigheder til data, der indgår i dataområderne, fri og
åben deltagelse samt en gennemsigtig struktur. Særligt skal borgernes sikker-
hed og databeskyttelse sikres i dataøkonomien, fx ved anvendelse af Internet
of Things-enheder. Regeringen mener, at etableringen af fælles europæiske
dataområder i videst omfang bør bygge videre på medlemsstaternes eksiste-
rende infrastruktur, være formålsrettet og have fokus på at understøtte den
grønne omstilling. Regeringen støtter Kommissionens intentioner om at af-
klare reglerne for datadeling mellem private og offentlige aktører.
Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at etablere en horisontal
ramme for data samtidig med, at der tages en sektorbaseret tilgang til opret-
telsen af europæiske dataområder. Regeringen mener, at højværdidatasæt ud-
stedt i direktivet om åbne data vil være et væsentligt element i dataområderne,
men det bemærkes samtidig, at eventuelle krav om udstilling af flere åbne
data, end direktivet på nuværende tidspunkt lægger op til, skal vægte omkost-
ninger og forventede gevinster. Regeringen ser gerne, at der er en sektorspe-
cifik indsats for juridiske og tekniske barrierer for datadeling i og på tværs af
31
kom (2020) 0066 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse: En Europæisk Strategi for Data
2170326_0032.png
sektorspecifikke dataområder. Regeringen mener, at der i etableringen af eu-
ropæiske dataområder bør være fokus på brug af fælles standarder og inter-
operabilitet for data og metadata frem for etablering af egentlige datapuljer.
I forhold til Kommissionens forslag om etableringen af en europæisk
cloudinfrastruktur, finder regeringen det vigtigt, at myndigheder og virksom-
heder frit kan deltage, og at samarbejdet er åbent og gennemsigtigt. Regerin-
gen imødeser forslag og initiativer, der skaber klarhed og samler overblik
over eksisterende regelsæt for cloudtjenester. Regeringen ser desuden frem
til Kommissionens forslag om et memorandum for cloud.
Regeringen støtter tiltag, der løfter borgeres og
SMV’ers digitale færdighe-
der, så de er rustede til en hverdag med flere digitale krav og trusler.
Regeringen støtter ligeledes Kommissionens bestræbelser på at fremme en
europæisk tilgang til dataadgang og -anvendelse globalt, og at der er åben
adgang til deltagelse i de europæiske dataområder for internationale aktører,
så længe, at de lever op til europæisk lovgivning.
Dataanvendelse og effektiv datadeling er en væsentlig forudsætning for en
velfungerende digital offentlig sektor. Regeringen mener, at Kommissionens
strategi skal prioritere at give de offentlige myndigheder i Europa bedre mu-
ligheder for at udveksle data for at kunne yde service af høj kvalitet til borgere
og virksomheder.
Regeringen vil tage stilling til de konkrete lovforslag og initiativer fra Kom-
missionen i takt med, at de fremsættes. Hertil bemærkes det, at regeringen
finder det vigtigt, at de videre politiske drøftelse ikke foregriber forhandlin-
gerne om den kommende finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet
for MFF-forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til
1,00 pct. af EU27's BNI.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
32