kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0080 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

26. marts 2020

Forslag til en forordning for Europa-Parlamentet og Rådet om ram-

merne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EU)

2018/1999 /

”den

europæiske klimalov”)

KOM (2020) 80

Notatet oversendes endvidere til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den. 4. marts 2020 fremsat forslag til Europa-Parlamen-

tet og Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om kli-

maneutralitet

–

den europæiske klimalov (KOM (2020) 80). I forslaget fremsættes

et kollektivt mål for EU om klimaneutralitet i 2050, ligesom der henvises til, at

EU’s

2030-mål skal revideres senest i september 2020, og til at Kommissionen i 2021

skal overveje at revidere den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af

et højere mål og målet om klimaneutralitet samt overveje yderligere tiltag. Forslaget

giver desuden Kommissionen beføjelser til at fastlægge og opdatere en EU-sti

(’tra-

jectory’)

mod klimaneutralitet via delegerede retsakter og lægger op til, at medlems-

staterne skal udvikle og implementere klimatilpasningsstrategier og

–planer,

samt

at Kommissionen løbende skal vurdere EU og medlemsstaternes samlede indsats

for at sikre, at EU er på rette kurs og fremlægge nye tiltag eller henstillinger, hvis

ikke det er tilfældet.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at

kunne have statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forsla-

get.

Regeringen finder, at en europæisk klimalov skal bidrage til at sætte en ramme for

EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bin-

dende for både EU og medlemsstaterne. Dertil finder regeringen det vigtigt, at et

øget 2030-mål på mindst 55 procent reduktioner af drivhusgasser i forhold til 1990

indgår i loven. Regeringen støtter, at loven skal etablere et rammeværk, der holder

EU på kursen mod klimaneutralitet. Derfor skal loven indeholde en klar proces for

fastsættelsen af EU’s fremtidige klimamål, der er i overensstemmelse

med Parisaf-

talens ambitionsmekanisme.

Side 1/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

2. Baggrund

Kommissionen har den 4. marts 2020 fremsat et forslag til Europa-Parlamentet og

Rådet om en forordning, der skal etablere rammerne for at nå målet om klimaneu-

tralitet og om ændring af forordning (EU) 2018/1999– den europæiske klimalov (KOM

(2020) 80). Forslaget er oversendt til Rådet den 4. marts 2020 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191 - 193 og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

Kommissionen annoncerede intentionen om at fremsætte forslaget til en europæisk

klimalov, bl.a. i relation til udnævnelsen af den ledende næstformand Frans Timmer-

mans, samt senest i relation til Kommissionens europæiske grønne pagt, der blev

offentliggjort i december 2019.

Ifølge Kommissionen bekræfter den europæiske grønne pagt Kommissionens ambi-

tion om, at Europa skal være det første klimaneutrale kontinent i 2050. Kommissio-

nen understreger, at konsekvenserne af klimaforandringerne allerede mærkes, og i

stigende grad forventes at få alvorlige konsekvenser for jordens økosystemer, biodi-

versiteten samt sundhed og fødevarer. Dertil henvises til, at FN’s klimapanel bekræf-

ter, at konsekvenserne af klimaforandringerne stiger markant med globale tempera-

turstigninger.

FN’s klimapanel vurderer desuden, at for at holde kursen mod en be-

grænsning af temperaturstigningerne til 1,5 grader, må netto-nuludledningen af CO

nås på globalt plan omkring 2050 og neutralitet for andre drivhusgasser umiddelbart

efter. I forlængelse heraf henvises til, at EU må øge indsatsen og vise globalt leder-

skab ved at blive klimaneutral senest i

2050, som beskrevet i Kommissionens ’

clean Planet for all

–

European strategic long-term vision for a prosperous, modern,

competitive and climate neutral economy’

og bekræftet i den grønne pagt.

Kommis-

sionen har efter lancering af forslaget om en europæisk klimalov desuden præsen-

teret yderligere initiativer, der støtter op om målet med klimaloven, heriblandt en in-

dustristrategi og en handlingsplan for cirkulær økonomi.

Både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd har endosseret målet om klima-

neutralitet.

3. Formål og indhold

Ifølge Europa-Kommissionen er formålet med forslaget at sætte en klar retning

mod målet om

klimaneutralitet og at indarbejde målet i EU’s lovgivning for

at øge

forudsigeligheden og tilliden til EU’s klimaforpligtelse blandt virksomheder, borgere,

investorer og forbrugere, samt at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og der-

med fastholde velstand og arbejdspladser. Med det for øje tager forslaget sigte på

at lovfastsætte målet om klimaneutralitet i 2050 på linje med videnskabelige resul-

tater fra

FN’s klimapanel, IPCC, og den

mellemstatslige Videnspolitikplatform ved-

rørende Biodiversitet og Økosystemydelser, IPBES, og at bidrage til implementerin-

Side 2/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

gen af Parisaftalen og FN’s verdensmål. Endvidere

indeholder forslaget bestem-

melser om betingelserne for fastlæggelsen af en sti

(’trajectory’)

mod klimaneutrali-

tet i 2050, for den regelmæssige vurdering af fremskridtene mod klimaneutralitet og

ambitionsniveauet for den fastlagte sti fra 2030-2050 samt for de mekanismer, der

skal til, hvis indsatsen er utilstrækkelig eller inkonsekvent med målet om klimaneu-

tralitet. Derudover henvises til behovet for en mere ambitiøs indsats vedrørende kli-

matilpasning, hvor en styrkelse af indsatsen vedrørende klimasikring, opbygning af

modstandsdygtig, forebyggelse og beredskab fremhæves som værende essentiel,

ligesom indsatsen for at sikre en retfærdig omstilling også fremhæves. Det fremgår

endvidere, at medlemsstaterne og EU bør maksimere sidegevinsterne i samspil

med anden miljøpolitik og

–lovgivning.

Af forslaget fremgår, at der med forordningen etableres en ramme for en irreversi-

bel og gradvis reduktion af drivhusgasser og forøgelse af naturlig eller andre former

for optag/dræn i EU. Med forslaget fastsættes et bindende mål om klimaneutralitet i

EU senest i 2050 med henvisning til Parisaftalens målsætning for de globale tem-

peraturstigninger (art. 2), og der fastsættes en ramme for at opnå fremskridt i be-

stræbelserne for at nå det globale klimatilpasningsmål i Parisaftalen (art. 7). Endvi-

dere fremgår, at forordningen gælder alle menneskeskabte drivhusgasser og optag

listet i forordningen om energiunionens forvaltningssystem del 2, anneks V, samt at

målet om klimaneutralitet omfatter alt udledning og optag af drivhusgasser, der re-

guleres gennem EU-lovgivning.

Målet om klimaneutralitet

I forslaget fremsættes et kollektivt mål for EU om, at der skal opnås en balance

mellem udledninger af drivhusgasser og optag senest i 2050. Det fremgår, at EU-

institutionerne og medlemsstaterne skal tage de nødvendige tiltag i brug på EU- og

medlemsstatsniveau for kollektivt at nå målsætningen om klimaneutralitet, samtidig

med at der tages højde for vigtigheden af at fremme retfærdighed og solidaritet

mellem medlemsstater.

Dertil refereres til, at Kommissionen senest i september 2020 skal vurdere

EU’s

re-

duktionsmål for 2030 i lyset af målet om klimaneutralitet og undersøge mulighe-

derne for et nyt mål mellem 50 til 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet, og i

fald Kommissionen finder et nyt mål nødvendigt, vil Kommissionen også fremsætte

et forslag til revision af klimaloven med det nye mål til Rådet og Parlamentet. End-

videre fremgår, at Kommissionen senest i juni 2021 vil vurdere, om der er behov for

at revidere den implementerende lovgivning for 2030-målet i lyset af et højere mål

og målet om klimaneutralitet samt overveje nødvendige tiltag, heriblandt at frem-

lægge forslag til ny lovgivning.

EU-sti

(’trajectory’)

mod klimaneutralitet

I forslaget lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at fastlægge en sti (’tra-

jectory’)

mod klimaneutralitet som supplement til forordningen

ved delegerede rets-

akter. Endvidere foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at revidere stien hvert

Side 3/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

femte år, senest seks måneder efter de globale statusopgørelser (’global

stock-

take’)

under Parisaftalen. Stien vil tage afsæt i det reviderede

2030-mål. Fastlæg-

gelse af stien vil basere sig på en række principper, bl.a. omkostningseffektivitet,

konkurrenceevne, bedst tilgængelige teknologi, energieffektivitet og -sikkerhed, for-

syningssikkerhed, retfærdighed og solidaritet, investeringsbehov og -muligheder,

miljøpåvirkning

(”environmental effectiveness”)

og progression, retfærdig og social

balanceret omstilling, den internationale udvikling i forhold til Parisaftalen samt

bedst tilgængelige videnskabelige resultater.

Klimatilpasning

I forslaget henvises til, at EU-institutionerne og medlemsstaterne skal sikre frem-

gang i forhold til at øge tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtighed og mindske

sårbarhed over for klimaforandringer i overensstemmelse med Parisaftalens artikel

7. Dertil fremgår, at medlemsstaterne skal udvikle og implementere tilpasningsstra-

tegier- og planer, som skal omfatte rammer for risikohåndtering, der bygger på ro-

buste klima- og sårbarhedsreferencescenarier og fremskridtsvurderinger.

Vurdering af Unionens fremskridt og foranstaltninger

Der lægges op til, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes

samlede indsats i forhold til at nå målsætningen om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien, samt målsætningen om klimatilpasning. Kommissionen skal foretage

denne vurdering i sammenhæng med evalueringen under forvaltningssystemet for

energiunionen fra september 2023 og herefter hvert femte år. Kommissionen skal

fremlægge resultaterne sammen med den årlige rapport om status for energiunio-

nen.

Dertil lægges op til, at Kommissionen senest september 2023 og herefter hvert

femte år skal gøre status og

vurdere, hvorvidt EU’s tiltag er

i overensstemmelse

med målet om klimaneutralitet og EU-stien,

samt hvorvidt EU’s tiltag er tilstrække-

lige til at sikre fremgang i forhold til målsætningen om klimatilpasning. I fald Kom-

missionen finder tiltagene inkonsekvente eller utilstrækkelige, får Kommissionen

beføjelse til at tage de nødvendige tiltag i henhold til traktaterne samtidig med revi-

sionen af EU-stien mod klimaneutralitet. Endvidere lægges op til, at Kommissionen

får beføjelser til at vurdere nye tiltag og lovgivning i lyset af målet om klimaneutrali-

tet, som udtrykt i EU-stien mod klimaneutralitet, og inkludere dette i Kommissio-

nens konsekvensanalyser af tiltag og lovgivning.

Vurdering af medlemsstaterne nationale foranstaltninger

Det foreslås, at Kommissionen får beføjelser til at vurdere medlemsstaternes natio-

nale tiltag med udgangspunkt i forvaltningssystemet for energiunionen. Senest sep-

tember 2023 og herefter hvert femte år skal Kommissionen vurdere, om medlems-

staternes tiltag er i overensstemmelse med målet om klimaneutralitet, som udtrykt i

EU-stien mod klimaneutraltiet. Dertil skal Kommissionen vurdere, hvorvidt de natio-

nale tiltag er tilstrækkelige til at sikre fremgang i forhold til målsætningen om klima-

Side 4/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

tilpasning. Vurderingen foretages med udgangspunkt i de nationale energi- og kli-

maplaner eller de toårige rapporter om status for gennemførelsen af de nationale

energi

–

og klimaplaner, og resultaterne fremlægges sammen med den efterføl-

gende årlige rapport om status for energiunionen.

I fald Kommissionen finder medlemsstaternes tiltag er inkonsekvente med EU-stien

mod klimaneutralitet og utilstrækkelige i forhold til målsætningen om klimatilpas-

ning, skal Kommissionen fremsætte henstillinger til den pågældende medlemsstat.

Medlemsstaterne skal tage behørig hensyn til henstillingen og i de nationale energi-

og klimaplaner redegøre for, hvordan der er taget højde herfor, eller begrunde over

for Kommissionen, hvorfor man ikke har gjort det, hvis det er tilfældet. Henstillin-

gerne vil udgøre et supplement til de landespecifikke anbefalinger under det euro-

pæiske semester.

Fælles bestemmelser for Kommissionens vurdering

Der lægges op til, at Kommissionen i tillæg til overstående, skal basere vurderin-

gerne på information indgivet under forvaltningssystemet for energiunionen og kli-

maindsatsen, rapporter fra det europæiske miljøagentur, europæiske statistikker,

den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation,

herunder FN’s klimapanel,

samt information vedrørende bæredygtige investeringer, heriblandt fra forordningen

om taksonomi for bæredygtige investeringer. Dertil fremgår, at det Europæiske Mil-

jøagentur bistår Kommissionen i udarbejdelsen af overstående vurderinger.

Offentlig deltagelse

Det foreslås, at Kommissionen skal sikre offentlig inddragelse med henblik på at

muliggøre og bemyndige offentligheden til at tage handling for at nå målsætnin-

gerne vedrørende klimaneutralitet og klimatilpasning. Kommissionen vil blandt an-

det facilitere en proces for at udveksle erfaringer og tiltag, der bidrager til at nå for-

slagets målsætninger. Dertil kan Kommissionen trække på de klima- og energidia-

loger, der er igangsat af medlemsstaterne under forvaltningssystemet for energiuni-

onen og klimaindsatsen.

Udøvelse af delegerede beføjelser

Af forslaget fremgår betingelserne for, at Kommissionen kan vedtage og revidere

EU-stien mod klimaneutralitet ved delegerede retsakter, herunder blandt andet at

Rådet og Europa-Parlamentet kan tilbagekalde delegationsbeføjelsen, at Kommis-

sionen skal konsultere nationale eksperter, og at retsakten kun træder i kraft, hvis

der ikke er indsigelser fra Rådet eller Europa-Parlamentet inden for en given peri-

ode.

Forordningen om et forvaltningssystem for energiunionen og klimaindsatsen

Af forslaget fremgår også forslag til ændringer af forordningen om et forvaltningssy-

stem for energiunionen og klimaindsatsen (2018/1999), hvor målsætningen om kli-

maneutralitet indskrives i forordningen.

Dertil lægges op til, at fremskrivninger (’pro-

jections’)

vedr. drivhusgasudledning samt optag baseres på seks fremtidige år, som

Side 5/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

ender på 0 eller 5 (dvs. ved rapportering i 2021 fremskrivninger for 2025, 2030,

2035, 2045 og 2050) samt en tilføjelse om, at medlemsstaterne fremadrettet også

skal rapportere om, hvordan eksisterende politikker og tiltag bidrager til målet om

klimaneutralitet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Europa-Parlamentet har dog i sin resolution vedr. den europæiske grønne pagt af

15. januar 2020 efterspurgt en ambitiøs klimalov med et bindende mål om at nå

netto-nuludledninger senest i 2050, og at delmål for EU i 2030 og 2040 færdiggø-

res som en del af loven senest ved medlovgivers vedtagelsen af loven og på bag-

grund af konsekvensanalyser samt et stærkt rammeværk. Dertil understreges, at

klimaloven skal reflektere den bedst tilgængelige videnskab og sigte mod at holde

den globale opvarmning til 1,5 grader samt løbende holdes opdateret i forhold til

EU’s juridiske ramme og

Parisaftalens ambitionscyklus. Endvidere henvises til, at

klimaloven skal inkludere en tilpasningskomponent, hvorved medlemsstaterne skal

vedtage tilpasningsplaner.

Derudover har Parlamentet opfordret

til at øge EU’s 2030-mål

til mindst 55 pct. i

forhold til 1990-niveau, og til at Europa-Kommissionen fremlægger sit forslag hertil

så hurtigt som muligt for at muliggøre, at EU vedtager målet som en opdateret nati-

onalt reduktionsbidrag (Nationally

Determined Contribution,

NDC) i god tid før

COP26. Endelig opfordres til, at målet efterfølgende integreres i den europæiske

klimalov.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderin-

gen heraf henviser Kommissionen bl.a. til, at effekterne af klimaforandringerne er

grænseoverskridende og ofte ikke kan løses alene på nationalt eller lokalt plan. Ko-

ordineret handling i EU kan effektivt komplementere national og lokal handling og

øge klimahandling. Koordination af klimahandling er nødvendig på EU-niveau

–

hvor muligt globalt niveau

–

og EU-handling er derfor berettiget som følge af nær-

hedsprincippet.

Dertil henvises til, at EU siden 1992 har arbejdet for at udvikle fælles løsninger og

sikre fremdrift i den globale håndtering af klimaforandringerne. Mere konkret skal

EU- handling sikre en omkostningseffektiv indfrielse af de langsigtede klimamål-

sætninger, samtidig med at retfærdighed og miljømæssig integritet sikres. Dertil an-

føres, at etableringen af et robust rammeværk for EU’s 2050 mål om klimaneutrali-

tet vil hjælpe til at sikre, at EU bliver på rette kurs mod opfyldelsen af målet. Endvi-

Side 6/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

dere henvises til, at handling på EU-niveau for så vidt angår klimatilpasning kan bi-

drage til integrationen af tilpasningspolitikker og tiltag i centrale sektorer, på forvalt-

ningsniveauer og inden for EU-politikker.

Regeringen finder, at klimaforandringerne er grænseoverskridende og kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og anser således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Dansk lovgivning indeholder på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende bestemmel-

ser. Det bemærkes dog, at aftalen om klimalov af 6. december 2019 mellem rege-

ringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet udmøntes i forslag til lov om

klima, som er fremsat i Folketinget d. 26. februar 2020.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Da der er tale om udstedelse af en forordning, er denne umiddelbart gældende i

EU. En vedtagelse af forslaget har derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have statsfinansielle og samfundsøkonomiske konse-

kvenser. Det er dog ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af

selve udmøntningen af målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forsla-

get. Som det fremgår af aftalen om en danske klimalov har Danmark selv et mål

om klimaneutralitet senest i 2050, og et EU-mål kan derfor potentielt bidrage til op-

fyldelsen heraf på en omkostningseffektiv måde og til at reducere karbonlækage.

Samfundsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne have samfundsøkonomiske konsekvenser. Det er dog

ikke muligt at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af

målet om klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet, men

vurderes at kunne have erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er dog ikke muligt

at vurdere i hvilke omfang, da det vil afhænge af selve udmøntningen af målet om

klimaneutralitet, hvilket ikke er omfattet af forslaget.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bi-

drage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål

8. Høring

Side 7/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik den 6.-13. marts 2020. Der er afgivet høringssvar fra i alt 14 organisationer.

DANVA støtter det bindende mål om klimaneutralitet i EU senest i 2050 i bestræ-

belserne på at nå det langsigtede temperaturmål, som er fastsat i Parisaftalen samt

regeringen ønske om, at der hurtigst muligt fremlægges en plan for at hæve EU's

reduktionsmål fra de 40 % til mindst 55 % inden FN-klimatopmødet i Glasgow.

DANVA opfordrer ligeledes regeringen til at støtte forslagene om at gøre Kommissi-

onen til en effektiv, upolitisk vagthund, der kan fremme reel målopfyldelse.

DANVA ønsker ud fra danske erfaringer på vandområdet og under hensyn til såvel

hurtig implementering som de finansielle omkostninger at bidrage med tre betragt-

ninger til inspiration/forslag: 1) Krav om udformning af nationale planer, hvori der er

såvel et implementeringsspor som et udviklingsspor, 2) evaluering af Kommissio-

nens brug af delegerede retsakter, og 3) nationale/regionale/lokale planer, hvor an-

svarsfordelingen, reel koordinering af aktiviteter og ønsker samt finansiering er klart

beskrevet.

EjendomDanmark (ED) kan tilslutte sig forordningens formål og ser positivt på Eu-

ropa-Kommissionens arbejde med at få defineret et klart klimamål for EU, da dette

anses som en nødvendig forudsætning for evaluering og evt. tilpasning af lovgiv-

ning i lyset af den politiske prioritering af kampen mod klimatilpasninger.

ED påpeger, at der er et behov for en politisk afklaring af klimamålene. Ifølge ED

har forordningen til formål at skabe rammerne for at opnå målet om klimaneutralitet

i 2050 samt et foreløbigt 2030-mål om en reduktion af udslippet af drivhusgasser.

ED understreger, at dette 2030-mål dog ikke defineres nærmere i forordningen. ED

bemærker, at denne uklarhed er problematisk, idet store dele af forordningen drejer

sig om tiltag, der skal tages for at opnå denne uspecificerede målsætning. Fx får

Europa-Kommissionen meget svært ved at evaluere klimatiltag, hvis den ikke har

en målsætning at evaluere op mod. Yderligere finder ED, at det bliver svært for

Kommissionen at fastlægge en vej for opnåelse af dette mål, når målet ikke er klart.

ED bemærker, at en afklaring af dette politiske mål derfor synes at være en nød-

vendig forudsætning for en egentlig klimalov på europæisk niveau og anbefaler, at

den danske regering prioriterer, at der kan findes et kompromis om et sådan 2030-

mål, så forordningen ikke vedtages, før et sådant kompromis er fundet.

ED påpeger, at Kommissionen gives beføjelser til at definere vejen mod 2030-må-

let, men delegationsbestemmelserne i forordningen ikke synes klare og anbefaler

derfor, at disse præciseres og uddybes.

ED vurderer, at formuleringen i art. 2, stk. 1 er uklar, idet man skriver "by that date"

uden at uddybe, om der er tale om den 1. januar 2050 eller den 31. december 2050

og anbefaler, at man skriver en specifik dato ind.

Side 8/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

ED bemærker, at det forslås, at Kommissionen i lyset af den overordnede målsæt-

ning om klimaneutralitet senest i september 2020 skal have sat et nyt 2030-mål for

reduktion af udledning af drivhusgasser og understreger, at det er uheldigt, at man

foreslår lovgivning på baggrund af en udefineret politisk målsætning og anbefaler,

at dette mål konkretiseres, inden forordningen vedtages, samt at dette er vigtigt i

forhold til forordningens art. 2, stk. 4, der slår fast, at Kommissionen inden 30. juni

2021 skal vurdere, hvordan relevant lovgivning skal ændres i lyset af 2030-målsæt-

ningen. Hertil bemærker ED, at der kan være betydelige forskelle på de ændringer

og tiltag, der skal til for at nå en målsætning om 50 hhv. 55 procents reduktion af

udslip af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990, hvorfor der er behov for

hurtigt at få foretaget en politisk afklaring om målsætningens omfang.

ED understreger, at Kommissionen foreslår, at Kommissionen får beføjelser til at

udstede delegerede retsakter (jf. art. 290 TEUF) til at supplere forordningen til at

definere vejen frem ("trajectory") mod 2030-målsætningen, som beskrevet i forord-

ningens art. 2. ED vurderer, at artiklen understreger behovet for, at der skabes poli-

tisk klarhed om 2030-målsætningen. Dertil fremhæver ED, at artiklen giver potenti-

elt Kommissionen for vide beføjelser, og anbefaler derfor, at delegationsbestem-

melsen præciseres i forhold til forslagets ordlyd.

ED påpeger, at det foreslås, at Kommissionen fra 2023 og hvert femte år skal vur-

dere både unionens og medlemsstaternes status, hvad angår reduktion af drivhus-

gasudslip, og konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag for at nå

de opstillede mål og for at følge den bane, som Kommissionen har lagt ud herfor.

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen forpligtes til løbende at følge ud-

viklingen.

ED bemærker, at Kommissionen foreslår, at den - hvis den i sine femårlige vurde-

ringer finder, at konsistensen og tilstrækkeligheden af eksisterende EU-tiltag er for

lav

–

forpligtes til at tage de nødvendige forholdsregler og iværksætte de nødven-

dige tiltag. ED vurderer, at denne bestemmelse - sammen med delegationsbestem-

melsen i art. 3 - giver Kommissionen vide rammer til at foreslå ny lovgivning, idet

Kommissionen både selv skal fastlægge vejen frem mod 2030-målet og selv vur-

dere, om eksisterende tiltag er i overensstemmelse med denne vej og derefter selv

foreslå nye eller ændrede tiltag for at komme tilbage på den vej. ED foreslår derfor,

at bestemmelsen i art. 5, stk. 3 kvalificeres yderligere, således at Kommissionen

først efter fx efter drøftelse med Det Europæiske Råd kan foreslå nye tiltag på bag-

grund af sin femårlige evaluering. ED henviser til, at det for at sikre en løbende poli-

tisk drøftelse af både mål og midler, således at der sikres opbakning og legitimitet

til de tagne beslutninger.

ED fremhæver, at Kommissionen foreslår, at den fremover skal vurdere al ny lov-

givning i forhold til målet om klimaneutralitet i 2050 og vurderer, at dette krav er et

fornuftigt proceskrav.

Side 9/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

ED vurderer, at det er positivt, at Kommissionen også skal evaluere medlemssta-

terne, ligesom det som udgangspunkt er positivt, at Kommissionen kan give anbe-

falinger og gode råd til medlemsstaterne. ED noterer dog, at det kan dog være

uheldigt, at denne evaluering og disse anbefalinger skal ske på baggrund af en vej,

som er defineret som følge af en temmelig bred delegationsbeføjelse, jf. forordnin-

gens art. 3. ED lægger vægt på, at man antager, at Kommissionen har større ind-

sigt i, hvordan de enkelte medlemslande bedst arbejder med 2030- hhv. 2050-mål-

sætningerne. Dertil henvise ED til, at det indskrænker det nødvendige handlings-

rum for medlemslandene, og det derfor er uheldigt, at der art. 6, stk. 3, litra b opstil-

les så håndfaste krav til, hvordan en medlemsstat skal reagere på Kommissionens

anbefalinger ("følg eller forklar"-princippet). ED anbefaler derfor, at art. 6, stk. 3,

litra b udgår.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fremhæver, at Danmark skal arbejde for,

at EU stiler efter den mest ambitiøse målopfyldelse af Paris-aftalen. FH bakker op

om EU’s

ambition om at blive verdens første klimaneutrale blok inden 2050, der er

kernen i den europæiske grønne pagt. FH understreger vigtigheden i, at EU skrider

til handling for at gøre EU til verdens første klimaneutrale kontinent inden 2050. FH

ser positivt på klimaloven, der udgør retsgrundlaget for EU's politiske tilsagn, og

som et vigtigt skridt på vejen til at sikre forudsigelighed og gennemsigtighed i den

grønne omstilling, til gavn for både erhvervsliv, investorer og lønmodtagere.

FH støtter Kommissionens forslag om et retligt bindende mål om drivhusgasneutra-

litet inden 2050 og forslaget om, at al EU-lovgivning skal flugte med 2050-målet og

ser i den forbindelse frem til at følge arbejdet hermed

–

både i forbindelse med

præsentationen af nye initiativer og revision af tidligere lovgivning.

FH påpeger, at Kommissionen bemærker, at den europæiske klimalov er et signal

til internationale partnere om, at det globale ambitionsniveau skal hæves for at nå

det fælles mål i forhold til Paris-aftalen. Derfor finder FH det beklageligt, at Kom-

missionen med klimaloven endnu ikke har fremsat et foreløbigt mål frem mod 2030.

FH finder et sådant mål afgørende for at kunne planlægge den grønne omstilling og

undgå unødig usikkerhed for lønmodtagere, erhvervsliv, investorer og forskningsin-

stitutioner m.m., hvis bidrag og engagement er afgørende for at omstillingen kan

lykkes. FH havde derfor gerne set et sådant mål indskrevet i klimaloven allerede nu

og ikke først fra 2021, som Kommissionen lægger op til. FH støtter imidlertid Kom-

missionens ønske om at hæve målet fra de nuværende 40 pct. til 50 eller 55 pct. og

ser gerne, at Danmark arbejder for at hæve målet yderligere så det flugter med det

danske mål om en reduktion på 70 pct.

FH støtter målsætningen om at sikre et klimaneutralt EU i 2050, men understreger

samtidig, at et mål til enhver tid skal følges op af konkrete politiker og finansiering.

Derfor lægger FH særligt stor vægt på, at midler fra Fonden for Retfærdig Omstil-

ling og den tilhørende medfinansiering bliver additionelle, dvs. at der er tale om nye

midler og ikke blot en omfordeling af allerede afsatte midler. FH er i den forbindelse

Side 10/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

bekymret over, at der i finansieringen af fonden for retfærdig omstilling er lagt op til

at overføre midler fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling og den Europæi-

ske Socialfond Plus til at sikre opfyldelsen af klimamålene. FH påpeger, at det kan

indebære, at den grønne omstilling sker på bekostning af andre indsatser målrettet

beskæftigelse, opkvalificering og fattigdomsbekæmpelse. Det er derfor afgørende

for FH, at der i forbindelse med en bindende europæisk klimalov også sikres en

velfinansieret retfærdig omstilling, der leverer kvalitetsjob, omskoling og videreud-

dannelse. FH

støtter og vægter derfor også artikel 3(h) ”the need to ensure just and

socially transition” særligt højt.

For FH er det vigtigt, at arbejdstagere og fagforeninger inddrages på alle tænkelige

niveauer i forbindelse med den grønne omstilling, da en sådan inddragelse er afgø-

rende for, at sikre en fair fordeling af omkostninger og gevinster i forbindelse med

omstillingen.

FH ser yderst positivt på artikel 10, stk. 5, hvor det fremhæves, at hver medlems-

stat skal sikre rammer for en dialog med inddragelse af alle relevante interessenter.

Dog finder FH det vigtigt, at lønmodtagere og/eller fagbevægelse nævnes eksplicit

og på linje med fx ”business community” og ”investors”. FH understreger, at det

samme gør sig gældende i artikel 8, hvori der angives, at Kommissionen skal

fremme en inkluderende og tilgængelig proces på alle niveauer (nationalt, regionalt

og lokalt).

FH fremfører, at, jf. artikel 9, får Kommissionen udvidet ret til at skærpe delmålene

igennem delegerede retsakter og henviser til, at det er usikkert, hvilke lovgivnings-

mæssige konsekvenser det har, at Kommissionen får en udvidet ret til at skærpe

delmålene gennem delegerede retsakter og hvilken tidshorisont, der er tale om.

TEKNIQ Arbejdsgiverne (TA) bemærker, at Kommissionens udspil indeholder

mange positive elementer, men savner nogle mere håndfaste virkemidler, end dem

der præsenteres. TA betoner, at der i Danmark er blevet vedtaget en klimalov, som

pålægger den siddende regering at fastlægge bindende delmål og løbende evalu-

ere opfyldelsen af disse mål. TA fremhæver, at dette er et fornuftigt styringsprincip,

som bidrager til at skabe forudsigelige og langsigtede rammebetingelser for landets

virksomheder. Derfor anbefaler TA, at regeringen vil arbejde for, at de øvrige lande

udarbejder klimaplaner på tilsvarende vis med delmål og løbende evalueringer.

TA understreger, at der bør være klare retningslinjer for evaluering af landenes op-

fyldelse af klimamål, og evalueringerne bør så vidt som muligt være kvantitative

frem for kvalitative. Dette gælder også for andre tiltag, som medlemslandene er på-

lagt at gennemføre i regi af fx bygningsdirektivet. Her er det muligt at påvise efterle-

velse vha. ækvivalensrapporter, som træder i stedet for de konkrete tiltag. TA anfø-

rer, at man kan nøjes med at påvise en indsats ud fra en kvalitativ beskrivelse af

eksisterende tiltag, og ikke en kvantitativ evaluering af hvorvidt direktivet er opfyldt.

Side 11/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

TA fremhæver, at det ses bl.a. i forbindelse med eftersynsordningerne for eftersyn

af kedel og ventilationsanlæg.

TA påpeger desuden, at der er behov for, at virksomhederne i EU konkurrerer på

lige vilkår. På klimaområdet kan det imidlertid betyde, at virksomhederne i nogle

lande opnår uforholdsmæssigt store konkurrencefordele ved at landene ikke efter-

lever de aftalte klimamål. TA mener, at dette er uacceptabelt og kan blive gensidigt

forstærkende medlemsstaterne imellem og anfører, at der bør arbejdes for, at det

med den europæiske klimalov bliver muligt at pålægge markante sanktioner, som

sikrer at medlemsstater efterlever de aftalte klimamål.

TA mener, at et vigtigt element i den europæiske klimalov er at sikre klare retnings-

linjer for overholdelse af proportionalitetsprincippet i de tiltag, som de enkelte med-

lemslande ønsker at gennemføre for at opfylde aftalte klimamål. TA understreger,

at det bør bl.a. være muligt for landene særtilfælde at indføre deciderede forbud

mod klimabelastende produkter (fx oliefyr), også selv om andre tiltag som fx infor-

mationskampagner og tilskudsordninger kan synes mere proportionale.

Greenpeace (GP) mener, at Kommissionens udspil til en EU klimalov er et dybt

skuffende udspil, der vil for lidt og for sent og, at det svigter eklatant ved ikke at

lægge op til markante reduktioner i udledningerne allerede i det næste årti. GP på-

peger, at Klimavidenskaben fortæller entydigt, at klimaindsatsen frem mod 2030 bli-

ver afgørende for at bremse klimakrisen. GP mener, at man risikerer at miste mu-

lighederne for at gøre nok de næste ti år, hvis EU's nye klimalov bliver for vag. GP

er bekymrede for, at vi risikerer at tabe et helt årtis klimahandling, samt at man med

en for svag og vag klimalov mister muligheden for at være dem, der skubber på for

at man får en god aftale på COP26 i november 2020.

GP understreger, at Kommissionens udkast til en EU klimalov ikke sætter rammen

for, at EU lever op til Parisaftalen og opfordrer kraftigt til, at den danske regering ar-

bejder målrettet og initiativrigt på at stille ændringsforslag til Kommissionens ud-

kast, og derefter forhandler udspillet så det bliver væsentligt mere ambitiøst i trilog-

forhandlingerne.

GP påpeger, at Kommissionens forslag til en ny klimalov kun indeholder ét bin-

dende mål om netto-nuludledninger i 2050. GP finder det positivt at få et netto-nul

mål skrevet i en egentlig lov, men anfører, at netto-nul-målet er for uambitiøst, og at

målet bør fremrykkes til 2040 og i højere grad binde de enkelte lande.

Dertil henleder GP opmærksomheden på, at EU er ansvarlig for 22 procent af de

historiske drivhusgasudledninger og dermed som region bærer et særligt ansvar.

GP opfordrer regeringen til at arbejde for reel klimahandling frem mod 2030 nu og

påpeger desuden at et mål på 50-55 procent, som Kommissionen foreslår, er util-

strækkeligt og dybt uansvarligt.

Side 12/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

GP bemærker, at ifølge FN havde man haft en vis sandsynlighed for at nå at

stoppe den globale opvarmning inden 1,5 grader med årlige globale reduktioner på

3,3 procent, hvis man altså var gået seriøst i gang for ti år siden. GP understreger,

at det gjorde man ikke, og derfor kan man nu ikke "nøjes" med reduktioner på 3,3

procent om året, men skal i stedet globalt reducere med 7,6 procent årligt. GP på-

peger, at det betyder

–

helt uden at tage højde for, at nogle lande og regioner er

mere ansvarlige for klimakrisen end andre - at EU skal nå i hvert fald en reduktion

på 65 procent i 2030. Derfor mener GP, at det også er en stor fejl, når Kommissio-

nen lægger op til, at man først i september vil foreslå et egentligt 2030-mål, da det

så blive meget svært for EU at nå at beslutte noget inden den vigtige COP26 i

Glasgow i november.

GP bemærker, at Kommissionens forslag til en tidsplan for at få vedtaget nogle kli-

mamål er uforenelig med det skub for global handling, der er har brug for i år. Hvis

ikke EU får et godt nok 2030-mål i god nok tid, kan det betyde, at vi ikke får et godt

resultat på COP26. Derfor vil GP gerne anerkende klimaminister Dan Jørgensens

indsats for at presse Kommissionen for en hurtigere beslutning på 2030-målet, end

der lægges op til i klimaloven, men fremhæver, at der er mindst ligeså meget brug

for, at Danmark viser lederskab og rent faktisk foreslår et tilstrækkeligt 2030-mål.

Vedvarende Energi tilslutter sig de ovestående kommentarer, som Greenpeace

Danmark har givet til forslaget om en europæisk klimalov.

Our Fish (OF) giver fuld opbakning til de ovenstående kommentarer fra Green-

peace men tilskynder yderligere til, at havets rolle bliver fremhævet. OF tilskynder

således Danmark til at sørge for, at havets rolle i klimakrisen anerkendes også i

EU's klimapolitik og huskes i de efterfølgende handlingsplaner og fremhæver: 1) et

stop for overfiskeri, 2) en nedbringelse af den europæiske fiskeflådes overkapaci-

tet, og 3) en udskiftning af fiskeredskaber mv. for de fartøjer der fisker med særligt

destruktivt og CO2-intensivt udstyr til mere selektive og bæredygtige metoder vil

være hurtigtvirkende, konkrete og effektive klimakrisehandlinger, fordi de ville be-

skytte havet og styrke dets modstandskraft og evne til at opsuge CO2.

Danske Rederier (DR) hilser Europa-Kommissionens forslag til en europæisk kli-

malov velkommen og fremhæver, at det fremsætter Kommissionens forslag om, at

ambitionen om klimaneutralitet bliver en del af europæisk lovgivning. DR og Dan-

ske Færgerederier har selv en ambition om at være klimaneutrale i 2050 og ser

derfor positivt på, at Kommissionens har en tilsvarende ambition for EU.

DR mener, at det er glædeligt, at Kommissionen understreger, at EU er en del af et

globalt fællesskab, og at EU spiller en vigtig rolle i at lede den internationale indsats

mod klimaforandringerne. I relation til skibsfarten DR fremhæver,

at FN’s søfartsor-

ganisation, IMO, er det rette sted at regulere den internationale skibsfarts udledning

af drivhusgasser. Derfor opfordrer DR Kommissionen til aktivt at støtte det igang-

værende arbejde i IMO, for på den måde at sikre reduktioner i udledningen fra

Side 13/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

skibsfarten globalt samtidig med at ens internationale konkurrencevilkår oprethol-

des.

DR fremhæver, at målsætningen for den europæiske union om klimaneutralitet i

2050 og et mål for 2030 vil imidlertid omfatte den nationale skibsfart, dvs. skibsfar-

ten mellem to havne i samme medlemsland og, at det eksempelvis gælder færge-

farten, der spiller en vigtig rolle for den social- og samfundsmæssige sammen-

hængskraft både i Danmark og i andre medlemsstater.

Landbrug & Fødevarer (LF) hilser en ny europæisk klimalov velkommen og støtter

et klimaneutralt EU senest i 2050. L&F fremhæver, at Danmark allerede har et mål

om klima-neutralitet i 2050, hvorfor det er vigtigt, at EU sætter samme ambitiøse

mål for at sikre lige konkurrencevilkår. LF påpeger, at hvis klimaforandringerne skal

bremses, er det nødvendigt, at EU går forrest og inspirerer resten af verden til at

reducere klimagasudledningerne samtidig med at styrke samfundsøkonomien, kon-

kurrenceevnen og beskæftigelsen. LF finder det vigtigt, at en europæisk klimalov

understøtter en omkostningseffektiv grøn omstilling af europæiske virksomheder og

sektorer, så konkurrenceevnen bevares.

bemærker, at den europæiske klimalov er vigtig i forhold til EU’s implementering

af Paris-aftalens forpligtelser. LF hilser det derfor velkommen, at Kommissionen i

den europæiske klimalov laver en specifik reference til Paris-aftalens artikel 2.1b

(betragtning 4, fodnote 24), der blandt andet omhandler, at den vedtagne klimapoli-

tik ikke må true fødevareproduktionen. LF finder, at betragtning 4 med fordel kan

være genstand for ændringsforslag med en tilføjelse, således at der citeres fra hele

artikel 2.

1b: ”adapt to the adverse impacts of climate change

and foster climate re-

silience and low greenhouse gas emissions development, in a manner that does

not threaten food production.”

LF finder, at det er nødvendigt ikke blot at nævne be-

hovet for at tilpasse sig til klimaforandringerne, men også at nævne behovet for at

fremme modstandskraft mod klimaforandringer (fx gennem nye planteforædlings-

teknikker og genetik), samt udvikling af klimaeffektiv landbrugsproduktion (fx gen-

nem landbrugsrådgivning, foderoptimering, præcisionslandbrug, gødningsregnska-

ber), som kan være medvirkende til at begrænse udledningerne af klimagasser fra

landbruget i EU, alt sammen under hensyntagen til ikke at true fødevareproduktio-

nen.

opfordrer derudover til med henblik på at strømline EU’s klimahandlinger på

tværs af forskellige Green Deal initiativer, at som en del af klimaloven, tilføjes et

’princip om politisk kohærens’, der skal sikre, at foranstaltninger inden for alle

Green Deal initiatidver ikke går ind og modarbejder artikel 2.1b i Paris-aftalen i form

af vidtrækkende indirekte negative ændringer i arealanvendelsen (ILUC) uden for

EU.

LF præsenterede i marts 2019 en vision om et klimaneutralt dansk fødevareerhverv

i 2050. Det er

LF’s

ønske, at EU vedtager samme ambitiøse målsætning, da tæt

Side 14/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

samarbejde mellem EU’s medlemslande er vigtig i forhold til at lykkes med at vise

resten af verden, at der findes en økonomisk bæredygtig måde, hvorpå en klima-

neutral fødevareproduktion kan nås. LF vil vise, at det er muligt at producere mere

mad med mindre udledning, også selvom, at man i landbrugssektoren står over for

biologiske processer, hvor udledninger aldrig kan fjernes helt. LF påpeger, at dansk

landbrug har allerede reduceret klimagasudledningerne med 17 pct. siden 1990, og

at reducere yderligere er en udfordring. LF finder det derfor afgørende, at Kommis-

sionen afsætter flere midler til forskning og udvikling, så fremtidens klimaløsninger i

landbrugssektoren kan findes og bakker desuden op om, at teknologier til fjernelse

af CO2 som fx CO2-opsamling og

–lagring

samt CO2-opsamling og -anvendelse

gøres omkostningseffektive og udbredes.

LF opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for, at etablere et særligt

handelssystem for

negative ’lagringskreditter’ i forbindelse med revisionen af ETS.

LF påpeger, at i det nuværende handelssystem, hvor LULUCF lagringskreditter del-

vist indgår, skelnes der ikke mellem ’et ton CO2 sparet og et ton CO2 fjernet’. LF

mener, at det giver mening at skelne mellem CO2-reduktioner og negative udled-

ninger og fremhæver, at et

separat handelssystem for negative ’lagringskreditter’

kan potentielt muliggøre forskellig prisdannelse mellem de to slags kreditter, hvilket

kan være med til at øge rentabiliteten i carbon farming initiativer. LF foreslår endvi-

dere, at man før 2030

introducerer en pilot ’CO2-kreditordning’ for klima afbødning-

sindsats i husdyr- og landbrugsproduktionen samt kulstofbinding i arealanvendel-

sen. LF opfordrer også Kommissionen til at overveje flere forskellige scenarier for

en fælles EU klimapolitik for landbrugets rolle i den fremtidige EU klimaarkitektur

post 2030

–

hvor LF foreslår en landsektorsøjle med et fælles reduktionsmål for

landbruget.

støtter Kommissionens plan om at øge EU’s 2030-klimamål

til mindst 50 pct. og

op til 55 pct. men er bekymrede for, at den nuværende arkitektur for EU’s klimapoli-

tik frem mod 2030 (byrdefordelingsaftalen), fortsætter efter 2030. LF påpeger, at en

fortsættelse af det nuværende byrdefordelingsregime vil betyde, at en række af

EU’s frontløber medlemslande vil stå overfor markant højere klima reduktionsmål,

mens medlemslande, der er mindre klimaambitiøse, vil fortsætte med at få rabat på

deres reduktionskrav. LF påpeger, at ved sådan en udvikling risikeres det, at der

bliver mindre støtte til klimahandling blandt medlemmer og landmænd i andre med-

lemslande, der allerede har leveret markante klimagasreduktioner. LF anfører, at

man i Danmark i dag har et 39 pct. reduktionsmål i ikke-kvotesektoren og med en

sandsynlig forøgelse, bliver en reform af den nuværende EU-klimaarkitektur inden

for ikke-kvotesektoren, afgørende. LF bemærker, at såfremt EU's klimaarkitektur

ikke ændres efter 2030, er man nervøse for, at landbrugsproduktionen vil flytte til

andre medlemslande med lavere reduktionsmål, samtidig med at den samlede om-

kostning for klimahandling i EU's landbrugssektor øges i fravær af et fælles EU re-

duktionsmål for landbruget.

Side 15/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

Dansk Industri (DI) fremhæver, at det er tilfredsstillende at se et forslag til en euro-

pæisk klimalov så relativt kort tid efter den politiske aftale om en dansk klimalov. ID

understreger, at dedikerede og fokuserede klimalovgivninger i EU og Danmark er

en nøgle til at sikre en robust og helhedsorienteret klima-indsats frem mod de poli-

tisk besluttede klimambitioner, og at

DI’s bemærkninger til den europæiske klimalov

derfor har

det samme sigte som DI’s tilgang til den danske klimalov.

DI påpeger, at der stiles mod EU klimaneutralitet senest i 2050, og at der ikke ind-

går et 2030 mål som i den danske klimalov, om end Kommissionens forventede

analyse i juni om muligheder for at gøre EU 2030 klimamål til 50/55 pct. DI opfor-

drer regeringen til

–

og støtte op om

–

at der indarbejdes et 2030 mål i den euro-

pæiske klimalov snarest muligt og om et EU 2030 klimamål på mindst 55 pct.

DI fremhæver,

at der er en række principper for EU’s klimaindsats som bl.a. omfat-

ter omkostnings-effektivitet, konkurrencehensyn og en social balance, og at disse

elementer svarer omtrent til de vejledende principper i den danske klimalov. DI be-

mærker, at sigtet om at sikre konkurrencehensyn og undgå CO2-lækage i dette til-

fælde ud af EU er det som i danske klimalovsaftale. Det er helt afgørende for DI, at

sikre disse balancerede hensyn.

DI betoner derudover forslaget om at delegere fastlæggelse af CO2e-reduktions-

stien frem til 2050 til Kommissionen, og at det er et supplement til Kommissionens

mulighed for at følge op på medlemslandenes bidrag til den kollektive målopfyldes

fastsættes. Ifølge DI er denne opfølgningsmulighed vigtig og skal ske i en samlet

balance, der også tillader medlemslandene at tilrettelægge en omtrentlig fleksibel

indsats under hensyn til teknologiudvikling og den tilrettelæggelsen af de konkrete

nationale reguleringstiltag.

DI fremhæver dertil strukturen for opfølgning på indsatserne med 5-årige evaluerin-

ger og handlepligten for Kommissionen til at tage nye initiativer, såfremt indsatsen

halter bagefter. DI mener, at det omtrent svarer til handlepligten i klimaloven, om-

end der ikke er et europæisk uafhængigt klimaråd. DI fremhæver, at opfølgnings-

modellen involverer de nationale energi-

og klimaplaner i EU’s governance-forord-

ning, hvilket DI mener, sikrer en fornuftig sammenhæng til de direktiver og initiativer

der er besluttet og under national implementering.

DI betoner, at Kommissionen skal sikre dialog regionalt og nationalt med relevante

parter, og at medlemslandene pålægges at sikre en national dialog med alle rele-

vante parter. DI mener, at det er en entydig styrkelse af de bestemmelser om lø-

bende involvering af bl.a. erhvervslivet, som DI støtter op om, og

som i DI’s optik

skal forvaltes i samme ånd af det nye danske Klimaråd.

DI mener ikke, at det er klart beskrevet i loven, hvordan man kan indregne klimaef-

fekter, herunder om anvendelsen af de eksisterende fleksible mekanismer mv. kan

Side 16/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

indregnes. DI fremhæver, at disse ting kan fremme samarbejde på tværs af med-

lemslande og regeringen bør arbejde konstruktivt for at få afklaret de elementer i

loven.

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) støtter, at EU gennemfører fælles klimamål via

lovgivning, og at det sker via en forordning, som kan vedtages med kvalificeret fler-

tal. Derimod finder RGO, at Kommissions forslag om 50-55% reduktion i 2030 og

netto-0 udledning i 2050 er uambitiøst. RGO mener, at EU's klimamål bør være

mindst 60% reduktion i 2030 og netto-0 udledninger i 2045 eller senest i 2050.

RGO bemærker, at de accepterer en skævdeling af målene blandt EU-landene.

60% reduktion på EU-plan i 2030 svarer mindst til 70% reduktion i Danmark. Tilsva-

rende går RGO ind for netto-0 udledninger i Danmark i 2040, men påpeger at dette

er næppe realistisk i EU. Derfor mener RGO, at man bør skrive senest i 2050, idet

man bør tilstræbe 2045.

RGO påpeger desuden, at afsnittet om implikationer for budgettet bør skærpes og

at for at målene kan nås, bør mindst 50% af EU's budget, herunder landbrugsstøtte

(CAP), støtte til infrastruktur og regionaludvikling, underlægges krav om, at støtten

skal fremme klimaformål

–

i samspil med hensyn til miljø og biodiversitet.

RGO støtter Kommissionens forslag om, at EU's reduktionssti revurderes hvert

femte år med henblik på at sikre at slutmålet nås og bemærker, at det bør tilføjes,

at evt. manglende målopfyldelse i en given 5-års periode skal følges af, at det for-

sømte indhentes i den følgende 5-års periode.

RGO fremhæver, at det er vigtigt, at EU's mål meldes ud i god tid inden COP 26 i

Glasgow med henblik på, at EU kan spille en aktiv og progressiv rolle her og nå at

opbygge alliancer

med andre lande inden COP’en.

RGO bemærker, at Kommissio-

nen selv skriver, at EU-lederskab i den globale klimaproces er mere nødvendigt nu

end nogensinde og understreger derfor, at det er alt for sent, når Kommissionen vil

fremlægge forslag i september.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) roser, at EU, omsider, indfører fælles lov-

bundne klimamål. DN finder dog, at en reduktion på 50-55 % i 2030 er fuldstændig

utilstrækkelig i forhold til den udfordring, man står overfor, i forhold til at EU som en

sammenslutning af forholdsvis rige lande, bør gå forrest i den grønne omstilling, og

i forhold til at komme ”in line” med de mål fra

Paris vi alle kender så godt. DN tilfø-

jer, at det samme kan man sige om netto-nul i 2050.

DN bemærker, at flere lande, herunder Danmark, har allerede har mere ambitiøse

mål, og det er kun rimeligt at de rigeste europæiske lande skal løfte en proportio-

nelt større del af byrden, men for at komme på niveau med Paris aftale bør 1) det

europæiske mål hæves til minimum 60 %, og at 2) EU bør tilstræbe netto-nul se-

nest i 2045. DN påpeger, at det er absolut nødvendigt, at EU hæver målene, for

ikke at efterlade et behov for uforholdsmæssigt store, og meget dyre, reduktioner

Side 17/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

efter 2050 til de næste generationer. DN påpeger, at EU i øvrigt bør tilstræbe at

konvertere målet målt i procent til et kulstofbudgetmål mål i ton CO2 (og svarende

til 1.5 grader) ved først kommende lejlighed

–

fx ved den revurdering kommissionen

lægger op til i 2025. DN finder, at det således kan sikres, at omstillingen følger en

rimelig kadence, at man rent faktisk er på linje med parisaftalen, og at man ikke

skyder omstillingen til sidste øjeblik. DN anslår, at hvis man fastholder et mål i pro-

cent, bør man som minimum løbende fremlægge udviklingen i forhold til et budget-

mål (målt i ton CO2) og sikre, at der rettes ind, og målene hæves, hvis omstillingen

går for langsomt.

DN støtter også Rådet for Grøn Omstillings forslag om at mindst 50 % af EU's bud-

get, herunder landbrugsstøtten (CAP’en) samt støtte til infrastruktur

og regional ud-

vikling, underlægges krav om, at skulle fremme og understøtte både klima- og bio-

diversitetsdagsordenerne.

Endeligt bemærker DN, at kommissionen forventer at fremlægge forslag i septem-

ber 2020, og betoner, at det er åbenlyst, at EU-lederskab i den globale klimaproces

er mere nødvendigt nu end nogensinde før, og derfor er det naturligvis alt for sent

at fremlægge forslag sidst på året. DN finder, at man bør tilstræbe en ambitiøs ud-

melding i god tid inden COP26 i Glasgow, således at EU kan demonstrere klimale-

derskab og være med til at trække resten af verden i den rigtige retning.

Kommunernes Landsforening (KL) finder det positivt, at EU får en bindende klima-

lov, reguleret via en forordning, der skal være med til at sikre klimaneutralitet i 2050

for alle medlemslandene i EU, ved at stadfæste målet om CO2-netralitet i 2050. Et

mål, som Danmark allerede har forpligtet sig til gennem ratificering af

Parisaftalen. KL finder det positivt, at Kommissionen senest i september 2020 vil

evaluere

EU’s 2030-mål

og undersøge mulighederne for at gå fra 40 pct. til 50-55

pct. CO2-reduktion.

KL bemærker, at Kommissionen ikke har mange værktøjer til at sørge for, at EU og

medlemslandene holder kursen i forhold til at opnå CO2-neutralitet i 2050. Derfor er

KL af den opfattelse, at den danske regering bør støtte op om Kommissionens mu-

lighed for at lave delegerede retsakter, til at supplere de eksisterende instrumenter,

herunder det europæiske semester og de nationale energi- og klimaplaner, hvis det

skulle vise sig nødvendigt. KL bifalder normalt ikke delegerede retsakter, men hen-

viser til, at denne delegerede retsakt er betinget af, at Kommissionen skal konsul-

tere nationale eksperter, samt af at Kommissionens ret til at lave delegerede rets-

akter til enhver tid kan tilbagekaldes af EU-Parlamentet og det Europæiske Råd.

KL er enig i vigtigheden af, at EU og medlemsstaterne skal sikre kontinuerlige frem-

skridt med at forbedre tilpasningsevnen, styrke modstandsdygtigheden og mindske

sårbarheden over for klimaændringer. KL fremhæver, at KL og kommunerne i høj

grad bør involveres, når medlemsstaterne udvikler og implementerer tilpasnings-

strategier og -planer.

Side 18/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

KL bemærker, at Kommissionen kun foretager en mere dybdegående evaluering

hvert 5. år ift. EU’s

og medlemsstaternes fremskridt på

klimaområdet, gennem de

nationale klima- og energiplaner og fremhæver, at dette kan forekomme utilstræk-

keligt, hvis delmålet i 2030 stiger fra 40 pct. til 50-55 pct. Endelig fremhæver KL, at

det formodes, at Kommissionen også løbende benytter sig af det europæiske se-

mester til at evaluere og sikre fremskridt på klimaområdet i medlemsstaterne.

Danske Maritime (DM) kan overordnet støtte forslaget til en europæisk klimalov.

DM lægger imidlertid stor vægt på, at den følgelovgivning Europa-Kommissionen

måtte indføre i medfør af klimaloven for at opnå 2050-målet om klimaneutralitet i

Europa skal være i overensstemmelse de beslutninger, der fremadrettet træffes i

FN’s søfartsorganisation (IMO) for at nedbringe skibsfartens

CO2-udledning. IMO

vedtog i april 2018 en strategi, der skal sikre, at skibsfarten bidrager til at opfylde

Parisaftalen, og IMO forventes i den kommende tid at fremsætte yderligere tiltag for

at reducere skibsfartens CO2-udledninger. Artikel 3 (i) i Europa-Kommissionens

forslag til europæisk klimalov kan i Danske Maritimes optik forstås således, at Kom-

missionen netop i sine delegerede retsakter skal tage højde for IMO-tiltag for at

nedbringe skibsfartens CO2-udslip, hvilket DM støtter.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke uddybende kendskab til andres landes holdninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser forslaget til en europæisk klimalov velkommen.

Med aftale om klimalov af 6. december 2019 er der bred opbakning blandt folketin-

ges partier til, at Danmark skal have en ambitiøs og bindende klimalov med et juri-

disk bindende mål om 70 procent reduktioner af drivhusgasudledningen i 2030 i for-

hold til 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 med Parisafta-

lens 1,5 graders målsætning for øje. Loven forpligter den til enhver tid siddende re-

gering til at arbejde for virkeliggørelsen af målene og sikre en løbende opfølgning

på klimaindsatsen.

Af energiaftalen fra 2018 var der endvidere enighed om, at man fra dansk side vil

arbejde mod netto-nuludledninger i overensstemmelse med Parisaftalen og for et

mål om netto-nuludledning i EU og Danmark senest i 2050.

Regeringen finder det derfor også vigtigt, at EU får en tilsvarende klimalov, der

både fastsætter ambitiøse målsætninger, der er juridisk bindende, og fastlægger en

proces, der sikrer, at de opnås, samt principper for hvordan det bedst kan ske.

Regeringen finder, at en europæisk klimalov skal bidrage til at sætte en ramme for

EU’s grønne omstilling og gøre målet om klimaneutralitet senest i 2050 juridisk bin-

dende for både EU og medlemsstaterne.

Side 19/20

kom (2020) 0080 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om den europæiske klimalov

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at et øget 2030-mål på mindst 55 procent

reduktioner af drivhusgasser i forhold til 1990 indgår i loven. Regeringen arbejder

samtidig for en så omkostningseffektiv indfrielse af et opjusteret 2030-mål som mu-

ligt. Regeringen finder, at EU bør lede ved eksemplets magt. Derfor bør EU gå

foran og øge bidraget

til Parisaftalen i form af EU’s 2030-mål

i god tid før COP26

for dermed at lægge mest muligt pres på de andre store udledere til også at øge

deres ambitionsniveau.

Regeringen støtter, at loven skal etablere et rammeværk, der holder EU på kursen

mod klimaneutralitet. Derfor skal loven indeholde en klar proces for fastsættelsen af

EU’s fremtidige klimamål, der er i overensstemmelse med Parisaftalens

ambitions-

mekanisme. Hvorvidt den foreslåede tilgang via delegerede retsakter i forslaget ud-

gør den rette, vil skulle analyseres nærmere.

Regeringen ser frem til det kommende forslag til en europæisk klimatilpasningsstra-

tegi og finder det vigtigt, at eventuel fremtidig EU-regulering på klimatilpasningsom-

rådet, herunder udvikling og udførelse af nationale klimatilpasningsstrategier, og

vurdering af indsatserne, er i fuld overensstemmelse med den danske decentrale

ansvarsplacering for planlægnings- og forebyggelsesindsatserne.

Regeringen støtter forslaget om et system til monitorering, der giver Kommissionen

mulighed for at gøre status. Dertil støtter regeringen, at loven skal indeholde en

form for handlepligt, således at Kommissionen vil skulle komme med nye forslag til

tiltag eller anbefalinger, hvis EU ikke er på rette kurs. Derudover ser regeringen

gerne, at loven

indeholder et overordnet princip om ’no-backslidning’, der skal sikre

fremgang, som i den danske klimalov og Parisaftalen.

Dertil støtter regeringen, at klimaloven skal indeholde en række principper, der kan

guide omstillingen mod klimaneutralitet, heriblandt at al lovgivning og politik skal

være konsistent med og bidrage til målet om klimaneutralitet og Parisaftalen, at alle

sektorer skal gøre sit, at EU viser, at omstillingen til klimaneutralitet kan ske på en

social balanceret måde, der skaber velstand, sikrer konkurrenceevne og arbejds-

pladser, og at omstillingen skal gennemføres så omkostningseffektiv som muligt.

Endvidere skal omstillingen ske på en måde,

som bedst muligt imødegår, at EU’s

produktion og drivhusgasudledning flyttes til tredjelande eller bevirker en stigning i

den globale udledning af drivhusgasser. Derudover støtter regeringen, at EU fortsat

demonstrerer globalt lederskab og gennem bl.a. forhandlinger inspirere resten af

verden til større klimaambitioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering under punktet

’Siden sidst’

den 28. februar 2020.

Side 20/20