Ligestilling
Den 30. marts 2020
MFVM 033
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-
ske Økonomiske og Sociale udvalg og Regionsudvalget; Et EU med ligestilling:
strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025
KOM(2020) 152
Resumé
Kommissionen har den 5. marts 2020 offentliggjort en meddelelse om en strategi for ligestilling mel-
lem mænd og kvinder 2020-2025, der skal udgøre en køreplan for den nye Kommissions ambitioner
på ligestillingsområdet samt overordnet beskrive initiativer og regulering, der skal levere på de poli-
tiske mål og nøgleaktioner for perioden. Meddelelsen indeholder en lang række forslag inden for li-
gestillingsområdet. Den beskriver således initiativer til at fremme ligestilling inden for 3 overord-
nede tematikker: 1) At være fri for vold og stereotyper, 2) Et velfungerende samfund med ligestilling
mellem mænd og kvinder og 3) Ligestilling inden for ledende poster overalt i samfundet. Meddelelsen
har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 152 af den 5. marts 2020 fremsendt meddelelse fra Kommissio-
nen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale udvalg og Regionsudval-
get; Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025. Meddelelsen
er oversendt til Rådet den 5. marts 2020 i en dansk sprogudgave.
Formål og indhold
Strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2015 udgør køreplanen for den nye Kommis-
sions ambitioner inden for ligestillingsområdet og angiver mulige konkrete initiativer og regulering til
at fremme ligestilling. Strategien har en lang række forslag, som dækker mange forskellige ressortmi-
nisterier.
Strategien har til formål at skabe ligestilling i Europa - et Europa hvor kønsbaseret vold, forskelsbe-
handling på grundlag af køn og strukturel ulighed mellem kvinder og mænd hører fortiden til. Et Eu-
ropa, hvor kvinder og mænd, piger og drenge i al deres mangfoldighed er lige. Hvor de frit kan følge
den valgte vej i livet, hvor de har lige muligheder for at trives, og hvor de også kan deltage i og lede vort
europæiske samfund.