Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0190 Bilag 1
Offentligt
2187748_0001.png
Notat
Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til
ændringsbudget nr.
4 til EU’s budget for 2020
KOM (2020) 190
KOM (2020) 200
Nyt notat
Kommissionen præsenterede d. 30. april forslag til ændringsbudget
4 til EU’s 2020-budget.
Ændringsbudget 4 vedrører en mobilisering af
EU’s
Solidaritetsfond for 279 mio. euro i både
forpligtigelses- og betalingsbevillinger til fordel for:
1) Portugal som følge af orkanen Lorenzo i efteråret 2019.
2) Spanien som følge af oversvømmelser i efteråret 2019.
3) Italien og Østrig som følge af oversvømmelser og jordskred i efteråret 2019.
Samlet set vil forslaget øge forpligtelses- og betalingsniveau på EU-budgettet for 2020 med 272
mio. euro, idet der allerede er udbetalt 6,5 mio. euro i førfinansiering. Forslaget vil isoleret set
medføre en stigning i det danske EU-bidrag i 2020 på ca. 40 mio. kr.
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 til 2020-budgettet, idet der
arbejdes for, at merudgifterne i videst mulige omfang finansieres via omprioriteringer.
2. Baggrund
1. Resume
7. maj 2020
Kommissionen har fremlagt
forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for
2020 (KOM (2020) 190). Forslaget og den dertilhørende retsakt vedr. mobilisering
af EU’s Solidaritetsfond (KOM (2020) 200)
fremsættes med hjemmel i Traktaten
om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TFEU) art. 314 vedr. beslutningspro-
ceduren for budgettet, og finansforordningens
1
art. 44.
3. Formål og indhold
Portugal, Spanien, Italien og Østrig har anmodet om støtte fra Solidaritetsfonden.
Solidaritetsfonden er et af EU-budgettets særinstrumenter, og kan bl.a. mobilise-
res
til håndtering af naturkatastrofer af større omfang i EU’s medlemslande. Kom-
missionen foreslår Solidaritetsfonden mobiliseret med i alt 279 mio. euro,
jf. tabel
1.
1
Forordning (EU, Euratom) nr. 2018/1046 af 18. juli 2018
kom (2020) 0190 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU's budget for 2020
2187748_0002.png
Side 2 af 4
Tabel 1
Kommissionens forslag til mobilisering af Solidaritetsfonden
(Mio. euro, 2020-priser)
Portugal (regional støtte til Azorerne)
Spanien (regional støtte til Valencia mv.)
Italien (hele landet)
Østrig (hele landet)
I alt
Direkte skade
329
2.270
5.620
93
-
Kompensation
8
57
212
2
279
Anm.: Portugal og Spanien modtog i 2019 et forskud på 10 pct. af støtten i overensstemmelse med artikel 4a i
forordningen for Solidaritetsfonden.
Kilde: Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 for 2020.
Portugal
Anmodningen fra Portugal kommer som følge af ødelæggelser forsaget af orkanen
Lorenzo i øgruppen Azorerne i oktober 2019. Det anslås, at der har været direkte
skader for 329 mio. euro. Beløbets størrelse udgør 8,4 pct. af Azorernes BNP, og
beløbet ligger således over tærsklen for regional bistand fra Solidaritetsfonden,
idet disse skal udgøre minimum 1,5 pct. af den respektive regions BNP. I overens-
stemmelse med gældende regler foreslås det, at der tildeles et beløb på 8 mio.
euro, svarende til 2,5 pct. af den direkte skade.
Spanien
Anmodningen fra Spanien kommer som følge af omfattende oversvømmelser i
september 2019 i regionerne Valencia, Murcia, Castilla-La Mancha og Andalusien.
Det anslås, at der har været direkte skader for 2.270 mio. euro. Beløbets størrelse
udgør 2,65 pct. af regionernes BNP, og ligger således over tærsklen for regional
bistand fra Solidaritetsfonden,
jf. ovenfor.
I overensstemmelse med gældende regler
foreslås det, at der tildeles et beløb på 57 mio. euro, svarende til 2,5 pct. af den di-
rekte skade.
Italien
Anmodningen fra Italien kommer som følge af omfattende oversvømmelser og
andre vejrrelaterede ødelæggelser i efteråret 2019. Det anslås, at der har været di-
rekte skader for 5.620 mio. euro. Beløbets størrelse overstiger tærsklen for støtte-
tildeling
ved ’store naturkatastrofer’ på 3 mia. euro (2011-priser).
I overensstem-
melse med gældende regler foreslås det derfor at mobilisere et beløb svarende til
2,5 pct. af den direkte skade under tærsklen, dvs. 90 mio. euro, samt 6 pct. af den
direkte skade over tærsklen, dvs. 122 mio. euro. Således foreslår Kommissionen
en samlet støtte til Italien på 212 mio. euro.
Østrig
Anmodningen fra Østrig kommer som følge af oversvømmelser og jordskred i ef-
teråret 2019. Det anslås, at der har været direkte skade for 93 mio. euro. Kommis-
kom (2020) 0190 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU's budget for 2020
Side 3 af 4
sionen vurderer, at det økonomiske omfang af ødelæggelserne ikke i sig selv kvali-
ficerer Østrig sig til at modtage budgetstøtte. Ødelæggelserne blev imidlertid for-
årsaget af de samme meteorologiske begivenheder, som medførte ødelæggelserne i
Italien,
jf. ovenstående,
hvorfor Østrig i regi af artikel 2(4) i forordningen kan søge
støtte på lige fod med nabolandet (Italien). I overensstemmelse med gældende
regler foreslås det at mobilisere et beløb svarende til 2,5 pct. af den direkte skade,
svarende til 2 mio. euro.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
5. Nærhedsprincippet
Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles
på EU-niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
En vedtagelse af forslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslaget indebærer mobilisering af Solidaritetsfonden for ca. 279 mio. euro. Der
er af allerede afsatte budgetmidler tidligere bevilget og udbetalt 6,5 mio. euro i
overensstemmelse med reglerne for instrumentet. Dermed vedrører ændringsbud-
gettet
en forøgelse af EU’s 2020-budget
med 272 mio. euro i både forpligtelser og
betalinger.
Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s udgifter,
hvorfor forslaget isole-
ret set medfører en stigning i det danske EU-bidrag i 2020 på ca. 40 mio. kr.
Øvrige konsekvenser
Ændringsbudgettet har ikke erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske kon-
sekvenser ud over de statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikke konse-
kvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ej relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel opbakning til Kommissionens forslag til ændringsbudget 4.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte Kommissionens forslag til ændringsbudget 4 og dermed
mobiliseringen af Solidaritetsfonden til fordel for Portugal, Spanien, Italien og
Østrig. Regeringen finder det rigtigt, at EU-budgettet anvendes til at støtte med-
lemslande, som lider store tab som følge af naturkatastrofer.
Regeringen vil dog arbejde for, at merudgifterne sfa. forslaget i videst mulige om-
fang finansieres via omprioriteringer. Dette skal ses i lyset af det store udgiftspres
både i EU og nationalt som følge af COVID-19.
kom (2020) 0190 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU's budget for 2020
Side 4 af 4
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.