Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0272 Bilag 1
Offentligt
2221320_0001.png
Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 1. juli 2020
(OR. en)
9262/20
PARLNAT 40
FØLGESKRIVELSE
fra:
til:
Komm. dok. nr.:
Vedr.:
Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for
Europa-Kommissionen
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den
Europæiske Union
COM(2020) 272 final
Rapport fra Kommissionen årsrapport 2019 om anvendelsen af
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med
de nationale parlamenter
Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2020) 272 final.
Bilag: COM(2020) 272 final
9262/20
GIP.2
/he
DA
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0002.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.6.2020
COM(2020) 272 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
ÅRSRAPPORT 2019
OM ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG OM FORBINDELSERNE MED DE
NATIONALE PARLAMENTER
DA
DA
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0003.png
ÅRSRAPPORT 2019
OM ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG OM FORBINDELSERNE MED DE
NATIONALE PARLAMENTER
1. I
NDLEDNING
Dette er den 27. rapport om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der
forelægges i henhold til artikel 9 i protokol nr. 2 til traktaten om Den Europæiske Union og
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Ligesom den 26. rapport dækker denne
rapport også Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter, som spiller en vigtig
rolle i anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
I 2019 traf Kommissionen en række foranstaltninger til opfølgning af anbefalingerne fra
taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt".
2019 var et overgangsår mellem to af Kommissionens mandatperioder med færre initiativer og
lovgivningsforslag fra Kommissionens side end i de foregående år. Følgelig blev
arbejdsmængden for de nationale parlamenter i forbindelse med mekanismen for kontrol med
anvendelsen af nærhedsprincippet og den politiske dialog med Kommissionen midlertidigt
mindre. Kommissionen modtog 159 udtalelser, hvoraf ingen var begrundede udtalelser. I to
domme afsagt i 2019 præciserede Den Europæiske Unions Domstol anvendelsen af
proportionalitetsprincippet.
2.
2.1.
I
NSTITUTIONERNES
Kommissionen
om
nærhedsprincippet,
ANVENDELSE
AF
NÆRHEDSPRINCIPPET
OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Opfølgning
på
anbefalingerne
fra
taskforcen
proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt"
I 2019 påbegyndte Kommissionen gennemførelsen af de foranstaltninger, den havde bebudet i
sin meddelelse fra oktober 2018 med titlen "Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet:
Styrkelse af deres rolle i EU's politiske beslutningsproces
1
"
for at følge op på de anbefalinger,
der er fremsat af taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men
mere effektivt"
2
.
Den 7. marts 2019 foreslog Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i et brev til Europa-
Parlamentets og Rådets formænd at udelukke perioden mellem den 20. december og den 10.
januar ved fastsættelsen af de nationale parlamenters frist på otte uger til at indsende begrundede
udtalelser med virkning fra december 2019. Den 27. maj 2019 bekræftede Europa-Parlamentet
1
2
COM(2018) 703 final af 23.10.2018. Denne meddelelse er beskrevet i afsnit 2.1 i årsrapporten for 2018
(https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:0ebd0076-a3bb-11e9-9d01-
01aa75ed71a1.0003.02/DOC_1&format=PDF).
Den har også foranlediget adskillige udtalelser fra nationale
parlamenter, som behandles i afsnit 4 nedenfor.
Der findes flere oplysninger om taskforcens arbejde i afsnit 2.1 i årsberetningen for 2018, og i
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-regulation/task-force-subsidiarity-
proportionality-and-doing-less-more-efficiently_da.
1
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0004.png
og den 4. juli 2019 Rådet, at de tog denne ordning til efterretning
3
. Kommissionen gennemførte
derefter ordningen for første gang i jule-/nytårsferien i 2019-2020.
Kommissionen afsluttede også sine forberedelser med henblik på at udarbejde samlede svar på
begrundede udtalelser fra nationale parlamenter, der repræsenterer syv eller flere stemmer i
henhold til mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet, om et
lovgivningsforslag fra Kommissionen, hvor antallet ligger under den tærskel, der kræves for at
udløse et "gult kort". Den modtog dog ingen begrundede udtalelser i 2019
4
.
Kommissionen har gennemført andre opfølgende foranstaltninger som led i arbejdet vedrørende
bedre regulering og statusopgørelse (se nedenfor).
Bedre regulering og statusopgørelse
I 2019 fortsatte Kommissionen med at anvende sin styrkede dagsorden for bedre regulering og
indarbejde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i alle faser af den politiske
beslutningsproces. Webportalen "Deltag i debatten"
5
har vist sig at være et nyttigt fælles
adgangspunkt for borgere og interesserede parter, der ønsker at deltage i Kommissionens
politikforberedelse. Kommissionen fortsatte også med at evaluere eksisterende love og politiske
rammer, inden den fremsendte forslag til revision heraf. Disse evalueringer omfatter en
vurdering af, om de eksisterende politiske løsningsmodeller stadig er velegnede til formålet, eller
om de i lyset af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet bør trækkes tilbage.
Platformen for målrettet og effektiv regulering (REFIT)
6
gav offentligheden og interessenterne
mulighed for at kommunikere med Kommissionen om mulige uforholdsmæssigt store byrder
eller ineffektivitet i forbindelse med eksisterende lovgivningsmæssige foranstaltninger. I 2019
udstedte REFIT-platformen 16 udtalelser med anbefalinger til Kommissionen om, hvordan den
reguleringsmæssige byrde i Unionens nuværende lovgivning kan forenkles og reduceres
7
.
Kommissionen tager navnlig hensyn til disse anbefalinger ved gennemførelsen af sine
arbejdsprogrammer, som omfatter REFIT-initiativer. REFIT-platformens mandat sluttede i 2019
og vil blive erstattet af en ny platform i 2020. Siden oprettelsen af REFIT-platformen i 2015 har
den udstedt 105 anbefalinger.
I april 2019 afsluttede Kommissionen sit arbejde med at gøre status over sin politik for bedre
regulering. Dette omfattede omfattende høring af interessenter, andre EU-institutioner og -
organer og af offentligheden. Resultaterne blev sammenfattet i meddelelsen "Bedre regulering:
Vi gør status og fastholder engagementet" og i et ledsagende arbejdsdokument fra
3
4
5
6
7
Læs mere om Rådets svar i afsnit 2.3 nedenfor.
Se afsnit 3 nedenfor.
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say_da.
Yderligere
oplysninger
om
kvalitetskontrol
findes
på
REFIT-platformens
websted:
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-law-
simpler-and-less-costly/refit-platform/refit-platform-work-progress_da.
http://ec.europa.eu/smart-regulation/refit/simplification/consultation/contributions_da.htm
.
2
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0005.png
Kommissionens tjenestegrene
8
. Førstenæstformand Frans Timmermans fremlagde resultaterne
og drøftede dem med interessenterne på en konference den 29. april
9
.
Følgende konklusioner er
proportionalitetsprincippet:
relevante
for
anvendelsen
af
nærhedsprincippet
og
Efterfølgeren til REFIT-platformen bør sætte større fokus på spørgsmål som
nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og lovgivningsmæssig tæthed ud over det
eksisterende fokus på forenkling. Med henblik herpå bør det undersøges, hvordan
ekspertisen i Udvalget for Forskriftskontrol kan øges, og hvordan de lokale og regionale
myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af en stor del af EU-lovgivningen, i
højere grad kan inddrages
10
.
For at forbedre sin vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har
Kommissionen forpligtet sig til at indarbejde det fælles "skema", som taskforcen har
foreslået i sin vejledning om bedre regulering, og anvende det til at vurdere
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i konsekvensanalyser og begrundelser,
der ledsager forslag.
Analyse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
Retningslinjerne for bedre regulering og den ledsagende "værktøjskasse"
11
pålægger
Kommissionen at udføre en analyse af nærhedsprincippet, når relevansen og den europæiske
merværdi af eksisterende foranstaltninger evalueres, og når det overvejes at gennemføre nye
initiativer på områder, hvor EU ikke har enekompetence. Kommissionen foretager en sådan
analyse af nærhedsprincippet i forbindelse med både lovgivningsmæssige og
ikkelovgivningsmæssige initiativer.
Formålet med analysen er dobbelt:
1. at vurdere, hvorvidt handling på nationalt, regionalt eller lokalt plan ville være
tilstrækkeligt til at nå de mål, der forfølges, og
2. at vurdere, om handling på EU-plan ville give merværdi i forhold til handling på
nationalt plan.
Ifølge proportionalitetsprincippet må indholdet og formen af EU's handling ikke gå videre end
nødvendigt for at nå målene. Respekt for proportionalitetsprincippet handler om at sikre, at den
valgte tilgang og graden af lovgivningsmæssige indgreb stemmer overens med målene. Alle
konsekvensanalyser, evalueringer og kvalitetskontroller bør omfatte en sådan analyse.
Konsekvensanalyser
8
9
10
11
COM(2019) 178 final og SWD(2019) 156 final af 15.4.2019.
Yderligere oplysninger kan findes på:
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/planning-and-
proposing-law/better-regulation-why-and-how/better-regulation-taking-stock-and-sustaining-our-
commitment_en.
Det Fælles Forskningscenter har været involveret i en lang række initiativer til forbedring af kvaliteten af den
lokale og regionale politiske beslutningstagning, f.eks. gennem pilotprojektet "Science meets Regions", som
fremmer evidensbaseret politikudformning i hele EU.
https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-toolbox_da.
3
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0006.png
Kommissionen analyserer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i alle
konsekvensanalyser, der udarbejdes i forbindelse med politiske forslag. For at sikre, at
vurderingerne er af god kvalitet, underkastes de en uafhængig kvalitetskontrol, som Udvalget for
Forskriftskontrol foretager
12
.
I det sidste år af Juncker-Kommissionens mandatperiode fokuserede den sit arbejde på at sikre,
at de forslag, den allerede havde fremsat, blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og der
blev vedtaget få nye lovgivningsforslag. I 2019 afgav udvalget derfor en udtalelse om én enkelt
konsekvensanalyse, som vedrørte omarbejdningen af Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi og udarbejdelsen af en strategisk innovationsdagsorden for instituttet
13
. Denne
konsekvensanalyse konkluderede, at instituttet giver en klar EU-merværdi med hensyn til
stordriftsfordele, omfang og hastighed af investeringer i forskning og innovation i forhold til
nationale og regionale initiativer og løsninger.
Evalueringer og kvalitetskontroller
Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er væsentlige aspekter af evalueringer og
kvalitetskontroller, som vurderer, om en indsats på EU-plan har givet de forventede resultater
med hensyn til effektivitet, virkning, sammenhæng, relevans og europæisk merværdi. I 2019
afsluttede Kommissionen ca. 70 evalueringer, herunder fire kvalitetskontroller (evalueringer af
bredere politikområder), vedrørende vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet,
luftkvalitet, tilsynsrapportering og offentlig rapportering fra virksomheder.
Udvalget for Forskriftskontrol vurderede 18 større evalueringer og kvalitetskontroller i 2019.
Disse vurderinger omfattede mange aspekter, hvoraf nogle var særligt relevante med hensyn til
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet:
Evaluering af direktivet om rensning af byspildevand
14
I overensstemmelse med nærhedsprincippet er det medlemsstaternes ansvar at sikre, at
borgerne kan tilslutte sig det relevante spildevandsindsamlingssystem. Det er imidlertid
nødvendigt med en indsats på EU-plan, da grænseoverskridende vandløbsoplande dækker
60 % af EU's territorium. Hvis der ikke findes et EU-direktiv om spildevand, der pålægger
alle medlemsstaterne en ensartet procedure for etableringen af infrastrukturer til opsamling
og rensning af spildevand, kan manglende handling fra medlemsstaternes side opstrøms af en
grænseoverskridende flod underminere den indsats, som udføres af de medlemsstater, der
ligger nedstrøms.
Kvalitetskontrol af vandrammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet
15
12
Udvalget for Forskriftskontrol består af en formand (indplaceret på samme niveau som en generaldirektør) og
seks fuldtidsmedlemmer, herunder tre personer, som er rekrutteret uden for Kommissionen. Alle
udvalgsmedlemmer er uafhængige og arbejder i deres personlige egenskab på basis af deres individuelle
ekspertise. Udvalget kontrollerer kvaliteten af konsekvensanalyser, kvalitetskontroller og større evalueringer.
Nærhedsprincippet
og
proportionalitetsprincippet
indgår
i
denne
kvalitetskontrol.
https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/regulatory-scrutiny-board_da
.
SWD(2019) 330 final af 11.7.2019.
SWD(2019) 700 final af 13.12.2019. Evaluering af direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF).
4
13
14
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0007.png
De to direktiver skabte en fleksibel ramme, der fremmer en integreret tilgang til håndtering af
forskellige former for pres på vand fra forskellige politikområder. Dette giver
medlemsstaterne et betydeligt råderum til at fastsætte lokalitetsspecifikke mål, metoder og
foranstaltninger, samtidig med at der sikres harmonisering og lige konkurrencevilkår.
Evalueringen fandt én ulempe ved denne tilgang, nemlig at der for visse spørgsmål var store
forskelle i, hvordan medlemsstaterne havde gennemført direktiverne, hvor en mere ensartet
tilgang ville have været ønskelig. Der er f.eks. ingen klar begrundelse for at have meget
forskellige standarder for vandområdespecifikke forurenende stoffer i de medlemsstater, der
deler det samme vandområde. Disse variationer kan i nogle tilfælde skyldes lokale forskelle,
men kan i mange tilfælde kun forklares ved andre faktorer, f.eks. politisk vilje
(omkostningsdækning), modstand mod forandring eller mangel på teknisk kapacitet
(overvågning).
2.2. Europa-Parlamentet
I 2019 modtog Europa-Parlamentet formelt 62 skrivelser fra de nationale parlamenter i henhold
til protokol nr. 2 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
16
. Ingen af
disse skrivelser var begrundede udtalelser i henhold til protokollen, hvori der blev rejst
spørgsmål vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet. Til sammenligning modtog Europa-
Parlamentet formelt 46 begrundede udtalelser og 427 andre skrivelser i 2018. Disse tal viser, at
de nationale parlamenter ikke ser mekanismen for kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet
som et middel til at forhindre EU's lovgivningsproces, men snarere som en måde at give udtryk
for deres synspunkter og bekymringer på. Alle skrivelser fra nationale parlamenter er
tilgængelige i Connect, som er Europa-Parlamentets database over nationale parlamentariske
dokumenter
17
.
I henhold til bilag VI i Europa-Parlamentets forretningsorden har Retsudvalget (JURI) et
tværgående ansvar for at overvåge overholdelsen af nærhedsprincippet. Medlemmerne af JURI-
udvalget udpeger en fast ordfører for nærhedsprincippet for en periode på seks måneder på
grundlag af rotation mellem de politiske grupper. Angel Dzhambazki, MEP, (De Europæiske
Konservative og Reformister) var den faste ordfører i første halvdel af 2019, efterfulgt af Nacho
Sanchez Amor, MEP, (S&D-Gruppen) i anden halvdel af året.
JURI-udvalget bidrager også til COSAC's
18
halvårlige rapporter vedrørende spørgsmål om
overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Europa-Parlamentets Forskningstjeneste hjælper fortsat Europa-Parlamentet med at tage hensyn
til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i dets arbejde:
ved systematisk at kontrollere nærheds- og proportionalitetsaspekterne af
Kommissionens konsekvensanalyser og ved at rette opmærksomheden mod
betænkeligheder på dette område, som navnlig de nationale parlamenter og
Regionsudvalget måtte have givet udtryk for
15
16
17
18
SWD(2019) 439 final af 10.12.2019. Kvalitetskontrol af vandrammedirektivet, grundvandsdirektivet, direktivet
om miljøkvalitetskrav og oversvømmelsesdirektivet.
Proceduren for, hvordan Europa-Parlamentet håndterer de nationale parlamenters begrundede udtalelser, er
beskrevet i punkt 2.3 i årsrapport 2016 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/en/connect/welcome.html.
Yderligere oplysninger om COSAC findes i afsnit 5 nedenfor.
5
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0008.png
ved at sikre, at Europa-Parlamentets eget arbejde følger disse principper fuldt ud, f.eks.
ved udarbejdelse af konsekvensanalyser af dets egne indholdsmæssige ændringer eller
ved analyser af merværdien af Parlamentets forslag til ny lovgivning på grundlag af
artikel 225 i TEUF og omkostningerne, hvis der ikke gøres en indsats på EU-niveau
ved at kontrollere nærheds- og proportionalitetsaspekterne i forbindelse med udarbejdelse
af konsekvensanalyser med fokus på merværdi for EU.
2.3. Rådet
Den 1. juli 2019 noterede Rådet sig de nye ordninger, som Kommissionen havde foreslået Rådet
og Europa-Parlamentet, i henhold til hvilke perioden mellem den 20. december og den 10.
januar, undtagen i hastesager, hvor der er givet behørig begrundelse, ikke vil blive taget i
betragtning ved fastlæggelsen af den periode på otte uger, der er fastsat i protokol nr. 2 til
traktaterne
19
. Rådet meddelte Kommissionen dette den 4. juli via formanden for De Faste
Repræsentanters Komité. I skrivelsen anser Rådet den nye ordning for at være en mulighed for at
lette de nationale parlamenters kontrol med udkast til lovgivningsmæssige retsakter med henblik
på overholdelse af nærhedsprincippet i overensstemmelse med protokol nr. 2 til traktaterne.
Ifølge artikel 4 i protokol nr. 2 sender Rådet de udkast til lovgivningsmæssige retsakter, der
hidrører fra en gruppe medlemsstater, Domstolen, Den Europæiske Centralbank eller Den
Europæiske Investeringsbank, samt ændrede udkast til de nationale parlamenter. I marts 2019
fremsendte Rådet de nationale parlamenter en anmodning fra Den Europæiske Investeringsbank
til Rådet om at ændre statutten for Den Europæiske Investeringsbank på grundlag af den særlige
lovgivningsprocedure, der er fastsat i artikel 308 i TEUF
20
.
Ud over sine forpligtelser i henhold til traktaten holder Rådet også medlemsstaterne informeret
om de nationale parlamenters udtalelser om Kommissionens lovforslag. I 2019 fremsendte
Rådets generalsekretariat 26 udtalelser udstedt inden for rammerne af den politiske dialog til
delegationerne
21
.
Rådet modtog ingen begrundede udtalelser, jf. protokol nr. 2 i 2019.
2.4. Regionsudvalget
22
I hele 2019 fortsatte Regionsudvalget ("udvalget") sit arbejde med at sikre, at anbefalingerne fra
taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt"
tager rod, og at begrebet "aktivt nærhedsprincip" bliver en realitet
23
. Det organiserede en
19
20
21
22
23
Rådsdokument ST 10722/19, tilgængeligt på
Rådets register.
Se også afsnit 2.1 ovenfor vedrørende disse
ordninger.
2019/0804 (CNS)
—
Rådsdokument 2338/19, tilgængeligt på
Rådets register.
Der er uoverensstemmelse med hensyn til antallet af udtalelser registreret af Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen, da det ikke er alle institutioner, som har modtaget alle udtalelser, og de tæller antallet af
modtagne fælles udtalelser fra flere nationale parlamenter på forskellig vis.
Der gives en mere detaljeret beskrivelse af nærhedsrelaterede aktiviteter i årsrapporten 2019 om
nærhedsprincippet, der er udarbejdet af Regionsudvalget, og som efter vedtagelse i Regionsudvalgets præsidium
er tilgængelig på:
http://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/Pages/default.aspx.
Med hensyn til arbejdet i og opfølgningen på denne taskforce henvises også til afsnit 2.1 i årsberetningen for
2018 (COM(2019) 333) og denne rapport. Hvad angår taskforcen havde "aktivt nærhedsprincip" bl.a. til formål
at fremme de nationale parlamenters og de lokale og regionale myndigheders mulighed for på et tidligt tidspunkt
at deltage i udformningen af nye initiativer og give udtryk for deres bekymringer på grundlag af deres specifikke
kompetencer og konkrete erfaringer med gennemførelsen af EU-politikker. Konceptet ville således bidrage til at
6
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0009.png
drøftelse på højt niveau om aktivt nærhedsprincip på det ottende europæiske topmøde for
regioner og byer i Bukarest den 14.-15. marts 2019, som lancerede udvalgets pilotprojekt om
oprettelse af regionale knudepunkter til revision af, hvordan EU's politikker gennemføres på
regionalt og lokalt plan (RegHub). I 2019 gennemførte RegHub-pilotprojektet to høringer,
hvoraf den ene var om offentlige indkøb og den anden om luftkvalitet, og som begge mundede
ud i en detaljeret gennemførelsesrapport
24
.
Som direkte svar på Kommissionens meddelelse med titlen "Bedre regulering: Vi gør status og
fastholder engagementet"
25
vedtog udvalget i oktober 2019 en udtalelse
26
(ordfører: Olgierd
Geblewicz, Det Europæiske Folkeparti), som beskrev udvalgets holdninger til bedre regulering
og den rolle, som "aktivt nærhedsprincip" spiller i EU's politiske beslutningsproces. Det gentog
udvalgets støtte til bedre regulering og fremhævede, at der skal gøres en fælles indsats.
Udvalgets niende nærhedskonference
27
var et vigtigt forum til at udvikle debatten om "aktivt
nærhedsprincip" og den rolle, det spiller i drøftelserne om Europas fremtid. Det samlede alle
myndighedsniveauer for at drøfte, hvordan man bedst kan gennemføre "aktivt nærhedsprincip" i
hele EU, og hvordan denne tilgang kan anvendes til at genskabe kontakten mellem EU og
borgerne. Et nyt pilotprojekt om input fra politiske debatter i regionale parlamenter blev lanceret
på konferencen i samarbejde med Konferencen af Europæiske Regionale Lovgivende
Forsamlinger (CALRE). Formålet med projektet er at skabe et regionalt perspektiv på
Kommissionens årlige arbejdsprogram ved at give de regionale parlamenter med
lovgivningsmæssige beføjelser indflydelse på udarbejdelsen af arbejdsprogrammet.
I 2019 gennemførte udvalget på ny sit nærhedsarbejdsprogram som en praktisk måde at overvåge
nærhedsprincippet på. Da initiativerne i Kommissionens arbejdsprogram for 2019 hovedsagelig
var ikkelovgivningsmæssige, blev der kun udpeget tre prioriterede initiativer til
nærhedsarbejdsprogrammet: "En bæredygtig europæisk fremtid", "Et retfærdigt og fremtidssikret
indre marked" og "Fuldførelse af det digitale indre marked".
Udvalget vurderede overholdelsen af subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet i de
lovgivningsforslag, det havde afgivet udtalelse om
28
. I 2019 vedtog det 49 udtalelser, hvoraf kun
fem vedrørte lovgivningsforslag.
Alle fem udtalelser om lovgivningsforslag indeholdt enten en direkte vurdering af overholdelsen
af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet eller specifikke henstillinger om forbedring
af overholdelsen af disse principper. For eksempel konkluderedes det i udtalelsen om
trafiksikkerhed og automatiseret mobilitet, at det er "afgørende at inddrage de regionale og
lokale aktører i arbejdet med at udvide direktivets anvendelsesområde. Det gælder især, når det
skal bestemmes, hvilke veje der skal omfattes af direktivets regler", og der fremsættes
sikre en bedre forståelse og accept af, hvorfor politikkerne gennemføres på EU-plan, og i sidste ende at give dem
et større medansvar for disse politikker på alle forvaltningsniveauer.
Rapporterne er tilgængelige på
https://cor.europa.eu/en/our-work/Pages/network-of-regional-hubs.aspx.
COM(2019) 178 final af 15.4.2019. Se også afsnit 2.1.
https://cor.europa.eu/EN/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-2579-2019.
Denne konference, som var arrangeret i fællesskab af Regionsudvalget og den italienske konference af formænd
for
de
regionale
parlamenter,
blev
afholdt
i
Rom
den
22.
november
2019:
https://cor.europa.eu/en/news/Pages/changing-the-way-the-eu-works.aspx.
Forretningsordenens
artikel
55,
stk.
2
(EUT
L
65
af
5.3.2014,
s.
41),
https://cor.europa.eu/en/members/Documents/CoR-Rules-of-Procedure-
EN.pdf#search=Rules%20of%20Procedure
.
7
24
25
26
27
28
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0010.png
ændringsforslag til
nærhedsprincippet.
Kommissionens
forslag
om,
hvordan
man
bedre
overholder
Selv om de fleste initiativer var ikkelovgivningsmæssige, fastholdt udvalget sit tilsagn om at
gennemføre tilgangen med "aktivt nærhedsprincip" i 2019, da mange udtalelser om
ikkelovgivningsmæssige forslag omfattede både en vurdering af nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet på det relevante politikområde samt konstruktive anbefalinger til
håndtering af potentielle problemer. Et eksempel herpå er udtalelsen om
gennemførelsesrapporten om offentlige indkøb. På grundlag af den første høring af udvalgets
netværk af regionale knudepunkter gives der i udtalelsen en detaljeret oversigt over de vigtigste
udfordringer, som de lokale og regionale myndigheder står over for i forbindelse med
gennemførelsen af direktiverne fra 2014 om offentlige indkøb, samt de hyppigste årsager til
ukorrekt anvendelse. Ved hjælp af empiriske data fra de regionale og lokale niveauer fremhæves
også væsentlige spørgsmål, f.eks. at grænseoverskridende indkøb "ikke har ført til nogen
merværdi for de kommunale og regionale myndigheder. Selv om der regelmæssigt gennemføres
EU-dækkende udbudsprocedurer, som er både dyre og tidskrævende, afgives der ingen eller kun
ganske få grænseoverskridende tilbud". Udtalelsen indeholder politiske anbefalinger til løsning
af disse problemer.
Nærhedsekspertgruppen gennemførte to høringer i 2019.
Den første vedrører et prioriteret initiativ i nærhedsarbejdsprogrammet. Som led i det
prioriterede initiativ "Fuldførelse af det digitale indre marked" blev nærhedsekspertgruppen hørt
for at støtte udvalgets ordfører for udtalelsen om handlingsplanen mod desinformation. Der blev
ikke peget på større problemer vedrørende nærhedsprincippet eller proportionalitetsprincippet,
da de aktiviteter, der er beskrevet i handlingsplanen, bygger på samarbejde mellem de forskellige
forvaltningsniveauer. I analysen blev det konkluderet, at det ud over nærhedsprincippet eller
proportionalitetsprincippet ville være nyttigt at udarbejde en handlingsplan mod desinformation
for at fremme princippet i traktaten om "loyalt samarbejde" eller forvaltning på flere
myndighedsniveauer.
Formålet med nærhedsekspertgruppens anden høring var at støtte ordføreren for udtalelsen med
titlen "Det europæiske semester og samhørighedspolitikken: tilpasning af strukturreformer til
langsigtede investeringer", som tre eksperter bidrog til. I overensstemmelse med tilgangen med
"aktivt nærhedsprincip" fremsatte eksperterne forslag til løsningen af problemer med
overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. De anførte, at udvalget
understreger "at den bedste metode til at forebygge en overtrædelse af nærhedsprincippet og
sikre en effektiv koordinering af politikken består i fuldt ud og på struktureret vis at inddrage de
lokale og regionale myndigheder i det europæiske semester med udgangspunkt i principperne om
partnerskab og flerniveaustyring".
Sammensætningen af nærhedsovervågningsnetværket
29
ændrede sig ikke i 2019 (156 partnere).
REGPEX
30
, undernetværket i nærhedsovervågningsnetværket, som er åbent for parlamenter
31
og
http://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/thesmn/Pages/default.aspx
–
Nærhedsovervågningsnetværket, der blev
lanceret i april 2007, blev oprettet for at lette udvekslingen af oplysninger mellem lokale og regionale
myndigheder og EU om forskellige dokumenter og lovgivningsmæssige og politiske forslag fra Kommissionen.
Det fungerer som et adgangspunkt, der både gør det muligt for alle partnerne at indhente oplysninger og at give
udtryk for deres synspunkter.
http://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/regpex/Pages/default.aspx.
8
29
30
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0011.png
myndigheder med lovgivningsbeføjelser, oplevede et kraftigt fald i arbejdsbyrden som følge af
manglen på lovgivningsforslag i 2019. Det har kun udstedt to bidrag i 2019 i forhold til 95 i
2018.
2.5.
Den Europæiske Unions Domstol
I 2019 afsagde Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) i en sag afgørelse om, hvorvidt
EU-lovgivningen er forenelig med nærhedsprincippet. I sin dom af 6. juni 2019 i sag C-264/18
32
fandt Domstolen, at EU-lovgiver ikke tilsidesatte ligebehandlingsprincippet, da denne under
udøvelsen af sit skøn udelukkede juridiske tjenesteydelser fra anvendelsesområdet for direktiv
2014/24/EU om offentlige indkøb
33
, idet denne vurderede, at det tilkom de nationale lovgivere at
fastsætte, om disse tjenesteydelser skulle være omfattet af udbudsreglerne.
Domstolen præciserede også anvendelsen af proportionalitetsprincippet i to sager, hvor en
medlemsstat havde anfægtet en lovgivningsmæssig retsakt vedtaget af Europa-Parlamentet og
Rådet
34
.
For så vidt angår domstolskontrollen med overholdelsen af dette princip, har Domstolen
anerkendt, at der tilkommer EU-lovgiver et vidt skøn på områder, hvor de foranstaltninger, der
skal træffes, indebærer valg af både politisk og økonomisk eller social karakter, og når EU-
lovgiver skal foretage komplekse vurderinger. Det drejer sig således ikke om at få oplyst, om en
foranstaltning på dette område var den eneste eller bedst mulige, idet det kun er såfremt
foranstaltningen er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som forfølges, at en sådan
foranstaltning vil kunne kendes ulovlig
35
.
Domstolen fandt derfor, at det ikke var godtgjort, at EU-lovgiver havde begået en åbenbar fejl
ved at vedtage direktiv (EU) 2016/2284 om nedbringelse af nationale emissioner af visse
luftforurenende stoffer. I denne sammenhæng præciserede Domstolen, at EU-lovgiver ikke er
forpligtet til at tage hensyn til en medlemsstats særlige situation, når den omhandlede EU-retsakt
har konsekvenser i alle medlemsstaterne og forudsætter, at der sikres en ligevægt mellem de
forskellige foreliggende interesser, under hensyntagen til de med retsakten forfulgte mål.
Følgelig kan efterstræbelsen af en sådan ligevægt, der ikke tager hensyn til en enkelt
medlemsstats særlige situation, men situationen for samtlige EU’s medlemsstater, ikke i sig selv
anses for at være i modstrid med proportionalitetsprincippet
36
.
Domstolen stadfæstede i den anden dom
37
gyldigheden i lyset af proportionalitetsprincippet af
visse bestemmelser i direktiv (EU) 2017/853, hvorved Europa-Parlamentet og Rådet ændrede
31
32
33
34
35
36
37
Se også afsnit 6 om regionale parlamenter.
Dom af 6. juni 2019, C-264/18 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra den belgiske forfatningsdomstol), P. M.
m.fl. mod Ministerraad, EU:C:2019:472.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse
af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Dom af 13. marts 2019, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet, C-128/17, EU:C:2019:194, dom af 3.
december 2019, sag C-482/17, Den Tjekkiske Republik mod Europa-Parlamentet og Rådet, EU:C:2019:1035.
Dom i sag C-482/17, præmis 77. Se også proportionalitetsvurderingen i dom af 30. januar 2019, C-220/17,
Planta Tabak-Manufaktur Dr. Manfred Obermann GmbH & Co. KG mod Land Berlin, EU:C:2019:76.
Dom i sag C-128/17, præmis 106.
Dom i sag C-482/17, præmis 86-93.
9
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0012.png
Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben
38
. Domstolen fastslog i sin
dom, at EU-lovgivers vide skønsbeføjelse ikke udelukkende omfatter arten og rækkevidden af de
bestemmelser, der skal vedtages, men også i et vist omfang konstateringen af de tilgrundliggende
faktiske forhold. Selv når EU-lovgiver råder over et vidt skøn, skal denne basere sin beslutning
på kriterier, som er objektive, og undersøge, om de formål, der forfølges med den valgte
foranstaltning, kan begrunde, at foranstaltningerne har væsentlige negative økonomiske følger
for visse erhvervsdrivende. Domstolen fandt, at de EU-institutioner, der er ophavsmænd til den
relevante retsakt, er i stand til for Domstolen at godtgøre, at retsakten blev vedtaget ved en
egentlig udøvelse af deres skønsbeføjelse. Dette forudsætter, at alle relevante forhold og
omstændigheder angående den situation, som retsakten har til formål at regulere, tages i
betragtning. Institutionerne skal i det mindste være i stand til at fremlægge og på en klar og
utvetydig måde redegøre for de tilgrundliggende faktiske forhold, der skulle tages i betragtning
til støtte for de foranstaltninger i denne retsakt, der anfægtes, og som udøvelsen af deres
skønsbeføjelse afhang af. I den foreliggende sag forkastede Domstolen anbringendet om, at EU-
lovgiver ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger om de potentielle virkninger af det
anfægtede direktiv med henblik på at vurdere, om proportionalitetsprincippet var overholdt.
Domstolen fandt, at EU-institutionerne under lovgivningsproceduren havde taget hensyn til de
foreliggende videnskabelige oplysninger og andre konstateringer, der var blevet tilgængelige.
Dette omfattede oplysninger og konstateringer fra REFIT-evalueringen udført af Kommissionen,
forskellige undersøgelser, en offentlig høring, høringer af medlemsstater og berørte parter og
konsekvensanalyser indgivet af medlemsstaterne.
NATIONALE PARLAMENTERS ANVENDELSE AF PROCEDUREN FOR KONTROL MED
OVERHOLDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET
3.
D
E
2019 var det første år siden indførelsen af mekanismen for kontrol med anvendelsen af
nærhedsprincippet, hvor Kommissionen ikke modtog nogen
begrundede udtalelser
fra de
nationale parlamenter. Dette skyldtes i høj grad det bratte fald i Kommissionens
lovgivningsarbejde i overgangsåret mellem to Kommissioner. I 2019 sendte Kommissionen 28
lovgivningsforslag, der er underlagt proceduren for kontrol med overholdelsen af
nærhedsprincippet, til medlovgiverne og de nationale parlamenter sammenlignet med 139 i 2018.
De nationale parlamenter vedtog 39 udtalelser om disse 28 forslag. Dette bekræfter den tendens,
der blev konstateret i den foregående årsrapport: Andelen af begrundede udtalelser er faldende
sammenlignet med både det samlede antal udtalelser (10,5 % i 2016, 9 % i 2017, 6,5 % i 2018,
ingen i 2019) og antallet af udtalelser om Kommissionens forslag, der er underlagt proceduren
for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet (17,6 % i 2016, 16 % i 2017, 10,5 % i 2018,
ingen i 2019).
Dette kan være resultatet af, at Kommissionen anvender en styrket dagsorden for bedre
regulering, og at den har forpligtet sig til at indarbejde nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet i alle faser af den politiske beslutningsproces, til at evaluere de
38
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17. maj 2017 om ændring af Rådets direktiv
91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (EUT L 137 af 24.5.2017, s. 22).
10
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0013.png
eksisterende politiske rammer, før den fremlægger lovgivningsmæssige revisioner, og til kun at
iværksætte tiltag på europæisk plan med en klar merværdi
39
.
4.
P
OLITISK DIALOG MED
NATIONALE PARLAMENTER
Udtalelser (herunder begrundede udtalelser)
Begrundede udtalelser
620
506
387
250
168
200
34
2007
2008
2009
2010
64
70
84
21
2013
2014
8
2015
2016
65
53
2017
37
2018
159
0
2019
350
576
569
700
600
500
400
300
200
100
0
622
663
592
2011
2012
Generelle bemærkninger om de skriftlige udtalelser
I 2019 sendte de nationale parlamenter 159 udtalelser til Kommissionen. Dette er meget mindre
end i de foregående år (576 i 2017 og 569 i 2018) og endda mindre end i det foregående
overgangsår, 2015 (350). Det er det laveste antal siden indledningen af den politiske dialog i
2007.
Af disse 159 udtalelser var kun 39 (25 %) om Kommissionens forslag, der er underlagt
mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet. De resterende 120 udtalelser
(75 %) vedrørte enten ikkelovgivningsinitiativer såsom meddelelser eller var initiativudtalelser.
Denne usædvanligt høje andel
40
afspejler den midlertidige nedgang i antallet af
lovgivningsforslag, som Kommissionen har fremlagt, men viser også de nationale parlamenters
interesse i at fremføre deres synspunkter for Kommissionen på et tidligt tidspunkt i
beslutningsprocessen.
39
40
I februar 2020 modtog Kommissionen en udtalelse fra det tjekkiske
Poslanecká sněmovna,
som udfordrer dette
synspunkt og mener, at faldet i antallet og andelen af begrundede udtalelser i stedet er et alarmerende tegn på, at
de nationale parlamenter ikke længere har ambitioner om aktivt at engagere sig i EU's lovgivningsproces.
I 2018 vedrørte 62 % af de berørte udtalelser kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet og 38 % andre
udtalelser.
11
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0014.png
Typer udtalelser
2019
2018
2017
2016
0
100
Begrundede udtalelser
Andre udtalelser (politisk dialog) om forslag underkastet kontrol af overholdelsen af nærhedsprincippet
Andre udtalelser (udtalelser om andre initiativer fra Kommissionen eller initiativudtalelser)
200
300
400
500
600
700
Bidrag og anvendelsesområde
Som i de tidligere år var der stor forskel på, hvor mange udtalelser de nationale parlamenter
indgav til Kommissionen. De 10 mest aktive kamre indgav 116 udtalelser, dvs. 73 % af alle
udtalelser, hvilket er en mindre andel af det samlede antal end i 2018 (83 %), men på linje med
tidligere år (74 % i 2017, 73 % i 2016 og 72 % i 2015). 17 kamre
41
(ti i 2018) afgav ingen
udtalelser.
Koncentration af udtalelser
500
400
300
200
28%
100
0
2015
2016
2017
10 mest aktive kamre
Andre kamre
2018
2019
72%
27%
26%
17%
73%
27%
73%
83%
74%
Det kammer, der afgav flest udtalelser i 2019, var det tjekkiske Senát (21 udtalelser). De øvrige
ti nationale parlamenter eller kamre, der afgav flest udtalelser i 2019, var det rumænske Camera
Deputaților (15 udtalelser), det portugisiske Assembleia da República (14 udtalelser), det
tjekkiske Poslanecká
sněmovna (13 udtalelser), det franske Sénat (12 udtalelser), det tyske
41
Det østrigske Bundesrat og Nationalrat, det belgiske Chambre des représentants/Kamer van
volksvertegenwoordigers, det bulgarske Narodno Sabranie, det kroatiske Hrvatski Sabor, det cypriotiske Vouli
ton Antiprosopon, det danske Folketing, det estiske Riigikogu, det finske Eduskunta, det græske Vouli ton
Ellinon, de irske kamre i Oireachtas (Dáil og Seanad Éireann), det lettiske Saeima, det luxembourgske Chambre
des Députés, det slovenske Državni svet og Državni zbor og Det Forenede Kongeriges House of Commons.
12
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0015.png
Bundesrat (11 udtalelser), det spanske Cortes Generales (otte udtalelser), det britiske House of
Lords (otte udtalelser), det italienske Senato della Repubblica (syv udtalelser), det rumænske
Senat (syv udtalelser) og den svenske Riksdag (syv udtalelser). Disse kamre var også de mest
aktive kamre i 2018 (dog i en anden rækkefølge).
Selv om de fleste kamre registrerede et skarpt fald i antallet af afgivne udtalelser, afgav to flere
udtalelser i 2019 end i 2018: det ungarske Országgyűlés (fem udtalelser i 2019, tre udtalelser i
2018) og det nederlandske Eerste Kamer (seks udtalelser i 2019, to udtalelser i 2018).
I bilag 1 angives antallet af udtalelser afgivet af hvert kammer.
Centrale emner i udtalelserne i den politiske dialog
I 2019 omfattede udtalelserne fra de nationale parlamenter i lighed med tidligere år forskellige
emner. De fem følgende sager, som foranledigede mellem fem og ni udtalelser hver
42
, tiltrak sig
mest opmærksomhed fra de nationale parlamenter:
1.
2.
3.
4.
5.
Udvidelse af brugen af afstemning med kvalificeret flertal
—
ni udtalelser
Nærhedsprincippet og bedre regulering
—
otte udtalelser
Styrkelse af retsstatsprincippet
—
seks udtalelser
Mod et bæredygtigt Europa
—
fem udtalelser
Bekæmpelse af desinformation på internettet— fem udtalelser.
Udvidelse af brugen af afstemning med kvalificeret flertal
Kommissionen havde forpligtet sig til at undersøge, hvordan beslutningsprocessen kunne gøres
mere effektiv, ved at udpege områder, hvor brugen af kvalificeret flertal kunne udvides
43
. Med
henblik herpå havde den vedtaget fire meddelelser på fire centrale politikområder: den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik, den 12. september 2018
44
, beskatning, den 15. januar 2019
45
,
energi og klima, den 9. april 2019
46
, og socialpolitik, den 16. april 2019
47
.
Disse meddelelser foranledigede ni udtalelser fra seks nationale parlamenter
48
. Disse udtalelser
gav generelt udtryk for modstand mod at udvide anvendelsen af kvalificeret flertal, da de mente,
at det var nødvendigt at fastholde en enstemmig beslutningstagning på disse områder for at
beskytte deres nationale suverænitet og interesser. Nogle kamre var også af den opfattelse, at
enstemmig beslutningstagning fungerede hensigtsmæssigt på disse områder og ikke var en
hindring for at gøre fremskridt på EU-plan.
42
43
Intet dokument foranledigede mere end seks udtalelser. Bilag 2 indeholder en liste over de dokumenter, der
foranledigede mere end fire udtalelser, hvoraf ingen var lovgivningsforslag.
Se Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand af 12. september 2018 og Kommissionens arbejdsprogram
for 2019 (COM(2018) 800 final af 23.10.2018).
COM(2018) 647 final af 12.9.2018.
COM(2019) 8 final af 15.1.2019.
COM(2019) 177 final af 9.4.2019.
COM(2019) 186 final af 16.4.2019.
Det tjekkiske Poslanecká sněmovna (afgav to udtalelser, én om beskatning og en om energi og klima), det
tjekkiske Senát (tre udtalelser om henholdsvis beskatning, energi og klima samt socialpolitik), det ungarske
Országgyűlés (én udtalelse, som omhandler beskatning, den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik og
socialpolitik), det maltesiske Kamra tad-Deputati (beskatning), det nederlandske Eerste Kamer (energi og klima)
og den svenske Riksdag (beskatning).
13
44
45
46
47
48
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0016.png
Kommissionen svarede, at med hensyn til udenrigs- og sikkerhedspolitikken har reglen om
enstemmighed ved visse lejligheder påvirket EU's hastighed og evne til at handle på den globale
scene, og at for at EU kan fortsætte med at forme sin fremtid, skal den forbedre sin
beslutningstagning ved fuldt ud at udnytte alle muligheder inden for rammerne af traktaterne.
Med hensyn til beskatning understregede den, at en koordineret EU-indsats var afgørende for at
beskytte medlemsstaternes indtægter og sikre retfærdighed i beskatningsmiljøet og et
velfungerende indre marked.
Selv om globalisering og digitalisering har skabt fælles udfordringer på det skattepolitiske
område, der kræver fælles løsninger, har EU ikke været i stand til at handle eller reagere hurtigt
på grund af de begrænsninger, der er forbundet med reglen om enstemmighed. Ved afstemning
med kvalificeret flertal vil medlemsstaterne kunne finde hurtigere og mere effektive løsninger
vedrørende beskatning. I den almindelige lovgivningsprocedure vil afgørelser om beskatning
også drage fordel af Europa-Parlamentets bidrag og dermed repræsentere borgernes synspunkter
og øge ansvarligheden. Med hensyn til energi- og klimapolitikken bemærkede Kommissionen, at
den nuværende energibeskatningsordning fører til forvridninger på det indre marked på grund af
forskellige afgiftssatser og beskatningsgrundlag for konkurrerende brændstoffer. Alle
energikilder bør behandles ens, idet der tages hensyn til hver kildes bidrag til de overordnede
mål for energiunionen (såsom fremme af bæredygtig energi og undgåelse af unødvendigt
energiforbrug), hvilket er et aspekt, der skal afspejles i en fremtidig reform af
energibeskatningen. Derfor vil det være afgørende at finde kompromisløsninger, der afspejler
interesserne samt de økonomiske og sociale forhold i medlemsstaterne.
Endelig forklarede Kommissionen om socialpolitikken, at den havde valgt en individuel tilgang
til anvendelsen af passerellebestemmelserne. Den foreslog, at disse bestemmelser kun anvendes i
forbindelse med spørgsmål om ikkeforskelsbehandling og vedtagelse af henstillinger om social
sikring og social beskyttelse af arbejdstagere, hvor afstemning med kvalificeret flertal gør det
lettere for medlemsstaterne at tackle fælles udfordringer rettidigt.
Nærhed og proportionalitet
I meddelelsen med titlen "Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres
rolle i EU's politiske beslutningsproces"
49
, der blev vedtaget den 23. oktober 2018,
årsberetningen for 2017 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet
50
og rapporten om forbindelserne med de nationale parlamenter
51
, redegjorde Kommissionen for
sin
opfølgning
af
anbefalingerne
fra
taskforcen
om
nærhedsprincippet,
proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt".
I 2019 foranledigede denne pakke seks udtalelser fra seks nationale parlamenter
52
og én udtalelse
fra et regionalt parlament
53
. Alle kamre udtrykte generelt tilfredshed med taskforcens arbejde,
49
50
51
52
53
COM(2018) 703 final af 23.10.2018. Se også årsrapporten for 2018, afsnit 2.1, og for foranstaltninger
gennemført i 2019 afsnit 2.1 i denne rapport.
COM(2018) 490 final af 23.10.2018.
COM(2018) 491 final af 23.10.2018.
Det tjekkiske Senát, det tyske Bundesrat, det italienske Camera dei Deputati, det litauiske Seimas, det rumænske
Camera Deputaților og den svenske Riksdag.
Det finske Eduskunta afgav ikke en udtalelse til Kommissionen,
men offentliggjorde en erklæring om meddelelsen på sit websted. Det polske Senat havde allerede afgivet
udtalelse i december 2018 (jf. årsberetningen for 2018, afsnit 2.1).
Bayerns Landtag.
14
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0017.png
støttede begrebet "aktivt nærhedsprincip" og godkendte de opfølgende foranstaltninger, som
Kommissionen allerede havde truffet.
Nogle kamre kom med forslag til, hvordan Kommissionen kan forbedre sin interaktion med dem,
når den udarbejder sine forslag, ved at forbedre planlægningen af sine initiativer for bedre at give
de nationale parlamenter mulighed for at planlægge deres kontrol af overholdelsen af
nærhedsprincippet og/eller ved at forbedre kvaliteten af konsekvensanalyserne og give flere
oplysninger om dem på alle de officielle sprog. Andre forslag blev fremsat for at forbedre de
nationale parlamenters kontrol under lovgivningsfasen, f.eks. tilrettelæggelse af drøftelser med
repræsentanter for de nationale parlamenter og for Europa-Parlamentet, når et forslag
foranlediger en række begrundede udtalelser, eller drøftelse af de bemærkninger, der er fremsat
af de nationale parlamenter i Rådets arbejdsgrupper. Nogle parlamenter foreslog også
foranstaltninger, der ville kræve traktatændringer, såsom forlængelse af fristen til at afgive
begrundede udtalelser til 12 uger, reduktion af antallet af begrundede udtalelser, der er
nødvendige for at udløse et "gult kort", at gøre det muligt at basere begrundede udtalelser på
proportionalitet, fastsætte en formel frist for Kommissionens svar og give Europa-Parlamentet
beføjelser til at tage initiativ til lovgivning.
I sine svar hilste Kommissionen de nationale parlamenters støtte til de initiativer, den bebudede i
meddelelsen, velkommen og bekræftede, at den var i gang med forberedelserne til at gennemføre
dem. Den var enig i behovet for at oplyse om, hvordan forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og understregede, at der rent faktisk blev
offentliggjort resuméer af konsekvensanalyserne på alle EU-sprog. Den fremhævede sit arbejde
med at øge detaljeringsgraden og pålideligheden af de oplysninger om initiativer, der bebudes i
dens arbejdsprogram, og noterede sig med interesse forslagene om at organisere drøftelser om de
fremsatte forslag. Kommissionen noterede sig de forslag, der krævede en traktatændring, og
påpegede, at der ikke var planer om en sådan ændring i den nærmeste fremtid.
Retsstatsprincippet
Den 3. april 2019 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "Yderligere styrkelse af
retsstatsprincippet i Unionen
—
Status og eventuelle næste skridt"
54
. Formålet hermed var at
give et overblik over den nuværende værktøjskasse til at tackle udfordringerne i forbindelse med
retsstatsprincippet i EU og indlede en debat om, hvordan det kan styrkes. Som opfølgning herpå
vedtog Kommissionen den 17. juli 2019 en meddelelse med titlen "Styrkelse af
retsstatsprincippet inden for Unionen
—
En handlingsplan"
55
, som indeholder specifikke
foranstaltninger for indsatsen på dette område.
Disse meddelelser foranledigede seks udtalelser fra fem nationale parlamenter
56
. De hilste
generelt Kommissionens arbejde med at fremme og forsvare retsstatsprincippet i EU velkommen
og var enig i, at det er nødvendigt at forbedre og styrke de redskaber, der er til rådighed for at
beskytte EU's grundlæggende værdier. Nogle kamre understregede også betydningen af en
permanent dialog med medlemsstaterne om retsstatsprincippet.
54
55
56
COM(2019) 163 final af 3.4.2019.
COM(2019) 343 final af 17.7.2019.
Det tyske Bundesrat (to udtalelser, én om hver meddelelse), det nederlandske Eerste Kamer (om COM(2019)
343) og Tweede Kamer (om COM(2019) 163), det rumænske Senat (om COM(2019) 163), den svenske Riksdag
(om COM(2019) 163).
15
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0018.png
Kommissionen understregede i sine svar, at, som EU-Domstolens retspraksis havde præciseret,
er respekt for retsstaten både et nationalt anliggende og et EU-anliggende, og at EU-
institutionerne er ansvarlige for at behandle disse spørgsmål inden for de institutionelle rammer.
Den fremhævede den centrale rolle, som de nationale parlamenter spiller med hensyn til at sikre
retsstatsprincippet i medlemsstaterne, både som lovgivere, og når det gælder om at drage den
udøvende magt til ansvar. Den forklarede også, at den foreslåede "løbende gennemgang af
retsstatsforholdene" bør være et forebyggende redskab til at identificere problemer og skabe et
rum for dialog. Kommissionen vil overvåge processen i tæt samarbejde med de nationale
myndigheder.
Mod et bæredygtigt Europa
Den 30. januar 2019 vedtog Kommissionen et oplæg med titlen "Mod et bæredygtigt Europa i
2030"
57
for at sætte retningen for drøftelserne om, hvordan EU bedst kan nå FN's 2030-mål for
bæredygtig udvikling.
Dette dokument foranledigede fem udtalelser fra fire nationale parlamenter
58
, der rejste en række
spørgsmål. De omfatter de regionale og sociale aspekter af overgangen til bæredygtighed,
behovet for at inddrage alle interessenter i denne overgang, foreneligheden mellem vækst og
udvikling af verdenshandelen på den ene side og bæredygtighed på den anden side og behovet
for at støtte uddannelse både i EU og i udviklingslandene.
I sine svar var Kommissionen enig i, at opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling
forudsætter et effektivt samarbejde på globalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan
under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Den bemærkede, at de
nationale parlamenter var i en nøgleposition, da fremskridtene i høj grad afhænger af de
foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne på alle niveauer. Den understregede også, at
foranstaltninger som initiativet for kul- og kulstofintensive regioner under omstilling er blevet
iværksat for at sikre, at overgangen til klimaneutralitet er retfærdig og baseret på solidaritet, uden
at nogen regioner eller borgere lades i stikken.
Bekæmpelse af desinformation på internettet
Den 26. april 2018 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen "Bekæmpelse af
desinformation på internettet: en europæisk tilgang"
59
. Den 2. december 2018 fulgte den op på
denne meddelelse med en rapport
60
om gennemførelsen af den, ledsaget af en handlingsplan om
desinformation
61
.
I 2019 foranledigede disse initiativer fem udtalelser fra fire nationale parlamenter
62
. De bad om
en præcisering af spørgsmål som f.eks. definition af desinformation, grænsen mellem
57
58
59
60
61
62
COM(2019) 22 final af 30.1.2019.
Det tjekkiske Poslanecká sněmovna og Senát, det nederlandske Eerste Kamer (to på hinanden følgende
udtalelser) og det rumænske Camera Deputaților.
COM(2018) 236 final af 26.4.2018.
COM(2018) 794 final af 5.12.2018.
JOIN(2018) 36 final af 5.12.2018.
Det tjekkiske Poslanecká sněmovna og Senát, det tyske Bundesrat (udtalelser om COM(2018) 794 og
JOIN(2018) 36) og det nederlandske Eerste Kamer (to nye udtalelser om COM(2018) 36 som opfølgning på den
16
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0019.png
bekæmpelse af desinformation og censur, faktatjekkeres rolle og uafhængighed samt behandling
af misinformation særligt fra Rusland.
I sine svar var Kommissionen enig i, at de udtryk, der anvendes i meddelelsen, såsom
"desinformation" samt de bebudede foranstaltninger, ikke bør anvendes til censur, og
understregede, at meddelelsen udtrykkeligt undgik at kriminalisere tale eller skabe nye
kategorier af ulovligt indhold. Den forklarede, at et tæt netværk af stærke og uafhængige
faktatjekkere var en væsentlig forudsætning for et sundt digitalt økosystem, og at den derfor
havde gjort det lettere at etablere netværk mellem europæiske organisationer af uafhængige
faktatjekkere ved at stille infrastruktur til rådighed for det grænseoverskridende samarbejde uden
at yde finansiel støtte eller udøve nogen kontrol over deres redaktionelle linje. Med hensyn til
eksterne kilder til desinformation bemærkede Kommissionen, at der var stærke beviser på
desinformation med oprindelse i Rusland, og selv om andre ikke-EU-lande også anvendte
desinformationsstrategier, var Ruslands indsats systematisk, velfinansieret og i større omfang
end det, man så fra andre lande.
Fælles initiativudtalelser
I 2019 modtog Kommissionen to fælles initiativudtalelser fra nationale parlamenter. Begge var
underskrevet af de seks kamre i Visegradlandene ("V4")
63
. Den ene vedrørte udvidelsen af Den
Europæiske Union og støttede udvidelsen til det vestlige Balkan. Den anden fælles udtalelse
vedrørte den flerårige finansielle ramme, hvor de nationale parlamenter i V4 har anmodet om
tildeling af det samme finansieringsniveau som under den tidligere finansielle ramme for den
fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken.
5.
K
ONTAKTER
,
BESØG
,
MØDER OG KONFERENCER
Kommissionens besøg i og møder med nationale parlamenter
I 2019 deltog medlemmer af Kommissionen i i alt 55 besøg i nationale parlamenter eller møder
med de nationale parlamenters delegationer (se kort nedenfor), hvilket er færre end i de
foregående år (140 i 2018), fordi 2019 var et overgangsår mellem to Kommissioner. I alt aflagde
de 915 besøg i Juncker-Kommissionens mandatperiode. Dette tætte samarbejde med de nationale
parlamenter vil fortsætte, idet kommissionsformand Ursula von der Leyen har anmodet om, at
hver kommissær besøger alle medlemsstaterne i de første to år af mandatperioden og
regelmæssigt mødes med de nationale parlamenter.
EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier, mødtes også med 13 nationale parlamenter i
2019, både i forbindelse med hans besøg i EU27-hovedstæderne og på mødet i Bruxelles, for at
informere dem om forhandlingerne med Det Forenede Kongerige. Disse kontakter vil blive
videreført og intensiveret i forbindelse med de igangværende forhandlinger om de fremtidige
forbindelser mellem EU og Det Forenede Kongerige.
63
fra 2018). I 2018 afgav det tyske Bundesrat og det nederlandske Eerste Kamer allerede én udtalelse om
COM(2018) 236.
Det tjekkiske Poslanecká sněmovna og Senát, det ungarske Országgyűlés, det polske Sejm og Senat og det
slovakiske Národná rada.
17
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
I løbet af 2019 deltog (primært ledende) tjenestemænd fra Kommissionen i mere end 40
udvalgsmøder i nationale parlamenter for at drøfte lovgivningsforslag på et mere teknisk plan.
Kommissionens tjenestemænd gav også 13 præsentationer for repræsentanter for de nationale
parlamenter i Bruxelles om emner som bedre regulering, mere effektiv lovgivning om beskatning
og socialpolitik, lovgivning om brexitforberedelser og handelsaftalen mellem EU og Mercosur.
Endvidere var Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne fortsat i hyppig kontakt med
de nationale parlamenter, navnlig i forbindelse med det europæiske semester og andre
økonomiske spørgsmål.
18
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0021.png
Kommissionsmedlemmers besøg og møder med de nationale parlamenter i 2019
(samlet
antal for alle medlemsstater: 55)
19
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0022.png
Interparlamentariske møder og konferencer
Der blev afholdt en række vigtige interparlamentariske møder og konferencer i 2019
64
, herunder:
Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg
(COSAC
65
)
konferencen af parlamentsformænd i Den Europæiske Union
66
den europæiske parlamentariske uge
67
den interparlamentariske konference om stabilitet, økonomisk samordning og styring
68
de interparlamentariske konferencer om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
69
Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol vedrørende Europol
70
.
De to COSAC-formandsmøder i 2019 blev afholdt i Bukarest den 21.-22. januar og i Helsinki
den 21.-22.
juli. Kommissær Corina Crețu deltog i mødet i Bukarest. Med hensyn til indhold
gennemgik delegationerne prioriteterne for det rumænske og det finske formandskab for Rådet,
samhørighed og konvergens (i Bukarest) og det europæiske budget (i Helsinki).
På det 61. COSAC-plenarmøde, der blev afholdt i Bukarest den 23.-25. juni, drøftede man det
rumænske formandskabs resultater, internationale handelsforbindelser i forbindelse med brexit,
det europæiske uddannelsesområde som en drivkraft for omstrukturering og styrkelse af det
indre marked og en innovations- og teknologibaseret økonomi.
64
65
66
67
Nærmere oplysninger om disse møder findes i Europa-Parlamentets rapport om forbindelserne mellem Europa-
Parlamentet og de nationale parlamenter:
http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/da/home/annual-reports.html.
COSAC er det eneste interparlamentariske forum, der er nedfældet i traktaterne, nemlig i protokol nr. 1 om de
nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union. Det mødes normalt ved to lejligheder (et formandsmøde
og et plenarmøde) i den medlemsstat, der har det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union.
Kommissionen har observatørstatus i COSAC. Oplysninger om COSAC kan findes på:
http://www.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?type=082dbcc564afa0210164b2da9f5102f8.
Konferencen af parlamentsformænd i Den Europæiske Union afholdes en gang om året i den medlemsstat, der
havde det roterende formandskab for Rådet for Den Europæiske Union i anden halvdel af det foregående år. I
2019 blev mødet afholdt i Wien den 8.-9. april. Yderligere oplysninger:
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/euspeakers/getspeakers.do?id=082dbcc56776849501677a126fd102fa.
Den Europæiske parlamentariske uge fandt sted i Europa-Parlamentet den 18.-19. februar 2019. Næstformand
Valdis Dombrovskis og kommissær Pierre Moscovici, Günther Oettinger og Marianne Thyssen deltog.
Yderligere oplysninger:
http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/da/high-level-conferences/european-
parliamentary-week.html
.
Næstformand Jyrki Katainen deltog i denne konference, som blev afholdt i Helsinki den 30. september og 1.
oktober. I første halvår var konferencen ligesom i de foregående år en del af den europæiske parlamentariske
uge. Yderligere oplysninger:
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=8a8629a86b273e34016bae266fb84cab.
Der blev afholdt to konferencer, én i Bukarest den 7.-8. marts og én i Helsinki den 4.-6. september. Højtstående
repræsentant/næstformand Federica Mogherini deltog i begge via videokonference. Yderligere oplysninger:
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc568350fdf0168380271d80410
og
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=8a8629a86b273e34016b6ff76cbb2295.
Der blev afholdt to konferencer, én i Bukarest den 24.-25. februar og én i Bruxelles den 23.-24. september.
Kommissær Julian King deltog i begge. Yderligere oplysninger:
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc568350fdf016837feb8770407
og
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=8a8629a86b273e34016bae32ac2b4cb7.
20
68
69
70
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
2221320_0023.png
På det 62. COSAC-plenarmøde, der blev afholdt i Helsinki den 1.-3. december, var der
deltagelse af næstformand Maroš Šefčovič og EU's chefforhandler for brexit, Michel Barnier,
som sammen med de delegerede drøftede den nye Kommissions sammensætning og politiske
dagsorden, forbindelserne til de nationale parlamenter og brexit. De delegerede drøftede også de
nationale parlamenters potentielle rolle i konferencen om Europas fremtid, det finske
formandskabs resultater, fremme af retsstatsprincippet i EU, EU's charter om grundlæggende
rettigheder og klimastrategien for Europa.
Kommissionen afgav skriftlige svar på de bidrag, der blev vedtaget af COSAC på begge
plenarmøder
71
.
6.
D
E REGIONALE PARLAMENTERS ROLLE
De regionale parlamenter bidrager indirekte til Kommissionens forbindelser med de nationale
parlamenter. I henhold til protokol nr. 2 til traktaterne skal de nationale parlamenter, når de
kontrollerer, om udkast til EU-retsakter overholder nærhedsprincippet, i forbindelse med
afgivelsen af begrundede udtalelser, når det er relevant, konsultere de regionale parlamenter, der
har lovgivningskompetence
72
.
Medlemmerne af de regionale parlamenter er også repræsenteret i Regionsudvalget, som udfører
overvågningsaktiviteter gennem nærhedsovervågningsnetværket og sin onlineplatform, som skal
understøtte deltagelsen af regionale parlamenter med lovgivningskompetence i den tidlige
varslingsmekanisme vedrørende overvågningen af overholdelsen af nærhedsprincippet
(REGPEX)
73
.
Selv om traktaterne ikke indeholder udtrykkelige bestemmelser om en direkte interaktion mellem
Kommissionen og regionale parlamenter, indgav en række regionale parlamenter, især fra
Tyskland, en række udtalelser direkte til Kommissionen med bemærkninger til
nærhedsprincippet (Bayerns Landtag) og en række politiske aspekter ved forskellige forslag fra
Kommissionen. De regionale parlamenter har således understreget deres interesse i direkte at
give udtryk for deres bidrag til den europæiske politik. I 2019 fremsatte det regionale
parlamentariske råd for Storregionen
74
sine henstillinger om samhørighedspolitik, udvikling af
Mosel-vandvejen, grænseoverskridende beskæftigelsesspørgsmål, cirkulær økonomi,
jernbanetransport, fremme af flersprogethed og den digitale civile ret. Kommissionen svarede i
det væsentlige på alle beslutninger modtaget fra regionale parlamenter eller organisationer i
regionale parlamenter.
Det flamske parlament afgav for sin del en udtalelse til Kommissionen via det belgiske føderale
parlament om EU's strategi efter brexit
75
.
71
72
73
74
75
Offentliggjort med andre COSAC-dokumenter på:
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=082dbcc5677baaf301677f58eea00469
og
https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conference/getconference.do?id=8a8629a86bc08c43016bd61f04da09fb.
Artikel 6, stk. 1, i protokol nr. 2 om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
http://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/regpex/Pages/default.aspx.
Yderligere oplysninger om Regionsudvalgets
aktiviteter vedrørende kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet findes i afsnit 2.4.
Består af parlamentarikere fra Saarland, Rheinland-Pfalz (Tyskland), Luxembourg, Grand-Est (Frankrig),
Vallonien og det tyske sprogfællesskab (Belgien).
Kommissionen registrerede den som en udtalelse fra det belgiske Sénat/Senaat.
21
 kom (2020) 0272 - Bilag 1: Årsrapport 2019 om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og om forbindelserne med de nationale parlamenter
Kommissær Corina Crețu
og EU's chefforhandler, Michel Barnier, deltog i det ottende
europæiske topmøde for regioner og byer, der blev afholdt i Bukarest den 14.-15. marts 2019 af
Det Europæiske Regionsudvalg. De udvekslede synspunkter med formanden for Konferencen af
Europæiske Regionale Lovgivende Forsamlinger (CALRE), Donatella Porzi, om
regionalpolitiske spørgsmål og konsekvenserne af brexit.
I 2019 holdt formand Jean-Claude Juncker taler for de regionale parlamenter i Baden-
Württemberg, Saarland og Thüringen (Tyskland). Han deltog også i den europæiske konference
for de tysktalende regionale parlamenter i Italien, som blev afholdt i fællesskab med
parlamenterne i de tysktalende samfund i Østrig, det italienske Sydtyrol og Belgien.
7.
K
ONKLUSION
2019 var det første år siden Lissabontraktatens ikrafttræden, hvor de nationale parlamenter ikke
sendte Kommissionen begrundede udtalelser. Af de andre typer udtalelser fra de nationale
parlamenter vedrørte 75 % ikke-lovgivningsmæssige initiativer fra Kommissionen eller
initiativudtalelser. Dette er et klart udtryk for den interesse, de nationale parlamenter har i at give
et fremadskuende politisk input til Kommissionen på et tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen.
Kommissionen har gjort en betydelig indsats for at følge op på anbefalingerne fra taskforcen om
nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt", navnlig som led
i dens arbejde med bedre regulering, som har til formål at blive i stand til at forberede og
begrunde EU's lovgivning bedre og sikre, at den følger nærhedsprincippet og
proportionalitetsprincippet. Den hjalp også de nationale parlamenter med at udføre deres rolle
mere effektivt ved at se bort fra perioden over jul og nytår i forbindelse med beregningen af
fristen for at fremsætte begrundede udtalelser og ved at afgive samlede svar, når et betydeligt
antal nationale parlamenter giver udtryk for bekymring med hensyn til nærhedsprincippet i en
given sag.
I 2019 fortsatte Kommissionens medlemmer med at indgå i regelmæssige drøftelser med de
nationale parlamenter, som spiller en afgørende rolle med hensyn til at bringe EU tættere på
borgerne.
Den nye Kommission, der ledes af Ursula von der Leyen, tiltrådte den 1. december 2019. Den vil
styrke Kommissionens tætte samarbejde med de nationale parlamenter gennem besøg og
udvekslinger, idet kommissionsformanden har anmodet om, at hver kommissær besøger alle
medlemsstaterne i de første to år af mandatperioden og regelmæssigt mødes med de nationale
parlamenter. Ursula von der Leyens Kommission vil også lægge særlig vægt på
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i sit politiske og lovgivningsmæssige arbejde.
22