Notat
Grund- og nærhedsnotat
vedr. EU’s budget for 2021
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
26. juni 2020
Kommissionen har d. 24. juni fremlagt forslag til EU's budget for 2021. Normalvis fremsættes
budgetforslaget tidligere, end hvad der har været tilfældet i år. Forsinkelsen skal ses i lyset af de
igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Kommissionens
forslag til EU’s 2021-budget
tager udgangspunkt i Kommissionens forslag til den
flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Kommissionen forventes på et senere tidspunkt at
præsentere et ændringsbrev til 2021-budgettet, som vil tage udgangspunkt i en færdigforhandlet
aftale om den kommende flerårige finansielle ramme.
Kommissionens forslag til EU's 2021-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på
166,7 mia. euro. Det foreslåede forpligtelsesniveau svarer ifølge Kommissionens til 1,19 pct. af
BNI. I forhold til 2020-budgettet (inkl. ændringsbudget 1-5) er der tale om et fald i forpligtelses-
bevillingerne på ca. 3,7 pct. svarende til ca. 6,4 mia. euro.
Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 163,5 mia. euro. Det foreslåede beta-
lingsniveau svarer ifølge Kommissionen til 1,17 pct. af BNI. I forhold til 2020-budgettet (inkl.
ændringsbudget 1-5) er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på ca. 5,1 pct. svarende til
ca. 7,9 mia. euro.
Vedtages Kommissionens forslag uændret, vurderes det danske EU-bidrag i 2021 at udgøre ca.
25,5 mia. kr. Der vil kunne komme ændringer til estimatet, når der foreligger mere sikker viden
om det endelige EU-budget for 2021.
Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter imødekommes i et
endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale bør imødekomme Danmark
–
og andre
budgetansvarlige lande
–
på de væsentligste spørgsmål om især niveau for margin, udgiftspolitiske
prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau end foreslået af Kommissionen, modernisering og kli-
maindsatsen.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 24. juni 2020 forslag til EU's budget for 2021, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-
tet).
Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2020. Hvis der er
uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21
dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles
mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget, efter der er indgået en
aftale om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.