kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0300 Bilag 2
Offentligt

Notat

Samlenotat

vedr. EU’s budget for 2021

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

26. juni 2020

Kommissionen har d. 24. juni fremlagt forslag til EU's budget for 2021. Normalvis fremsættes

budgetforslaget tidligere, end hvad der har været tilfældet i år. Forsinkelsen skal ses i lyset af de

igangværende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Kommissionens forslag til EU’s 2021-budget

tager udgangspunkt i Kommissionens forslag til den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Kommissionen forventes på et senere tidspunkt at

præsentere et ændringsbrev til 2021-budgettet, som vil tage udgangspunkt i en færdigforhandlet

aftale om den kommende flerårige finansielle ramme.

Kommissionens forslag til EU's 2021-budget indebærer et niveau for forpligtigelsesbevillinger på

166,7 mia. euro. Det foreslåede forpligtelsesniveau svarer ifølge Kommissionens til 1,19 pct. af

BNI. I forhold til 2020-budgettet (inkl. ændringsbudget 1-5) er der tale om et fald i forpligtelses-

bevillingerne på ca. 3,7 pct. svarende til ca. 6,4 mia. euro.

Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 163,5 mia. euro. Det foreslåede beta-

lingsniveau svarer ifølge Kommissionen til 1,17 pct. af BNI. I forhold til 2020-budgettet (inkl.

ændringsbudget 1-5) er der tale om en stigning i betalingsbevillingerne på ca. 5,1 pct. svarende til

ca. 7,9 mia. euro.

Vedtages Kommissionens forslag uændret, vurderes det danske EU-bidrag i 2021 at udgøre ca.

25,5 mia. kr. Der vil kunne komme ændringer til estimatet, når der foreligger mere sikker viden

om det endelige EU-budget for 2021.

Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter imødekommes i et

endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale bør imødekomme Danmark

–

og andre

budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgsmål om især niveau for margin, udgiftspolitiske

prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau end foreslået af Kommissionen, modernisering og kli-

maindsatsen.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 24. juni 2020 forslag til EU's budget for 2021, der

skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.

Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-

tet).

Europa-Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2020. Hvis der er

uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21

dage lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles

mod en aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget, efter der er indgået en

aftale om den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 2 af 15

Kommissionens forslag

til EU’s budget for

2021 er fremlagt med udgangspunkt i

rammerne for Kommissionens forslag til den flerårige finansielle ramme for 2021-

2027 (MFF). Kommissionen forventes at præsentere et ændringsbrev til forslag til

2021-budgettet, efter der er indgået en aftale om den kommende MFF.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til EU's 2021-budget er opsummeret i tabel 1.

Tabel 1

Kommissionens forslag til 2021-budgettet

Mia. euro, løbende pri-

ser

2020-budget

2021 budgetforslag

Forskel

Forskel i pct.

Forpligtel-

Betalinger

ser

1. Vækstpolitikker

2. Samhørighed

3. Landbrug

4. Migration

5. Sikkerhed og forsvar

6. Naboskab og verden

7. Administration

I alt budgetkategori 1-7

Heraf fleksibilitetsinstru-

mentet

21,9

62,7

59,9

2,4

4,4

10,8

10,2

172,2

19,1

53,8

57,9

2,2

2,7

9,0

10,2

154,9

21,4

51,5

58,4

3,1

2,2

16,1

10,5

163,1

0,0

17,6

62,6

56,2

2,7

1,8

10,4

10,5

161,9

0,6

-0,5

-11,2

-1,4

0,7

-2,2

5,3

0,2

-9,1

-1,5

8,8

-1,6

0,6

-0,9

1,4

0,2

6,9

-2,4%

-17,8%

-2,4%

29,3%

-50,2%

48,6%

2,2%

-5,3%

-7,8%

16,3%

-2,8%

25,6%

-33,9%

15,5%

2,2%

4,5%

Andre særlige fleksibili-

tetsinstrumenter

I alt

Margen

0,9

173,1

0,7

155,6

3,6

166,7

1,8

1,7

163,5

4,3

2,8

-6,4

1,0

7,9

323,5%

-3,7%

140,5%

5,1%

Anm.: 1) Det understreges, at udgiftskategorierne mellem MFF 2014-2020 og Kommissionens forslag til MFF



2021-2027 er ikke direkte sammenlignelige. Dertil kommer, at Den Europæiske Udviklingsfond (EDF) i

Kommissionens forslag er integreret i budgettet modsat indeværende MFF 2014-2020, hvor

EDF’en er

placeret uden for udgiftsloftet.

2) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

3) Ifølge Kommissionens fortolkning af nuværende MFF-forordningen finansieres betalingerne til de sær-

lige fleksibilitetsinstrumenter udover betalingsloftet. Gruppen af Danmarks ligesindede lande fortolker den

nuværende MFF-forordning således, at alle betalinger skal finansieres inden for betalingsloftet. Der er i

ovenstående tabel taget udgangspunkt i Kommissionens fortolkning af hensyn til sammenligningsgrundlag.

4) Afvigelse i summer skyldes afrunding.

Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2021

samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

Af det foreslåede betalingsniveau på 163,5 mia. euro kan 133,8 mia. euro ifølge

Kommissionen henføres til betalinger relateret til uindfriede forpligtelser fra inde-

værende MFF 2014-2020 samt direkte støtte under landbrugspolitikken. 13,6 mia.

euro kan ifølge Kommissionen henføres til nye forpligtelser der planlægges i 2021,

mens de resterende ca. 16,1 mia. euro kan henføres til særlige instrumenter, agen-

turer, pilotprojekter mv.

Det låneprovenu som følger af Kommissionens forslag til et genopretningsinstru-

ment (Nex Generation EU), der blev præsenteret sammen med det reviderede

MFF-forslag for 2021-2027 foreslås indført på budgettet som formålsbestemte

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 3 af 15

indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret hermed ikke medregnes under

EU-budgettets udgiftslofter. Genopretningsinstrumentet vil således ikke være gen-

stand for forhandling ifm. vedtagelsen af EU’s budget for 2021.

3.1 Uddybning af de enkelte budgetkategorier

3.1.1 Budgetkategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Budgetkategori 1 er de såkaldt vækstskabende initiativer, herunder bl.a. forskning,

infrastrukturinvesteringer og digitalisering. Over halvdelen af udgifterne under ka-

tegori 1 går til forskningsprogrammet Horisont Europa. Kommissionens budget-

forslag for kategori 1 indebærer samlede forpligtelser for 21.356 mio. euro svarende

til et fald på ca. 518 mio. euro eller 2,4 pct. ift. 2020-budgettet. Det efterlader en

margen op til forpligtigelsesloftet for kategori 1 på 445 mio. euro.

Forslaget indeholder betalinger for 17.573 mio. euro svarende til et fald på 1.497

mio. euro eller 7,8 pct. ift. 2020,

jf. tabel 2.

Det bemærkes, at 12,27 mia. euro (70

pct.) af betalingsniveauet kan henføres til forpligtelser indgået i den foregående fler-

årige finansielle ramme 2014-2020 og tidligere.

Tabel 2

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for kategori 1

–

Det indre marked, innovation og det digitale område

Mio. euro

løbende priser

2020-budget

Forplig-

telser

Betalinger

11.606

254

639

538

2.082

1.105

570

1.506

338

19.070

2021 budgetforslag

Forplig-

telser

12.265

399

864

478

3.015

1.338

Betalinger

9.920

398

614

708

2.105

179

1.039

575

127

1.997

343

21.356

445

547

1.652

343

17.573

Forskel

Forplig-

telser

-928

-133

499

-162

-997

1.252

-173

-32

143

-48

-518

Betalin-

ger

-1,686

-144

-25

170

-67

-22

146

-18

-1.497

Forskel i pct.

Forplig-

telser

-7,0%

-33,3%

136,7%

-25,4%

-24,9%

1.453,6%

-100,0%

-5,3%

0,7%

9,4%

68,6%

7,7%

1,8%

-58,9%

-2,4%

Betalin-

ger

-14,5%

-36,2%

-4,0%

31,6%

1,1%

94,5%

-6,0%

-3,9%

17,6%

19,4%

14,6%

9,7%

1,5%

-19,7%

-7,8%

Horizon Europe

Euratom

ITER

InvestEU

CEF

Digital Europa

EFSI

Indre marked program

Bekæmpelse af svig

FISCALIS

CUSTOMS

Det Europæiske Rumpro-

gram

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

13.193

266

365

640

4.012

173

607

1.854

336

21.879

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



Kilde: Kommissionens forslag til 2021-budgettet samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 4 af 15

3.1.2 Budgetkategori 2

–Samhørighed

og værdier

Kategori 2 indeholder særligt udgifter til Den Europæiske Regionale Udviklings-

fond, Samhørighedsfonden samt Den Europæiske Socialfond Plus

–

også kaldet

EU's samhørighedspolitik. Formålet med EU's samhørighedspolitik er at styrke

økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regioner og medlemsstater i

EU. Derudover er der fokus på, at samhørighedspolitikken skal bidrage til den

grønne omstilling og implementering af Paris-aftalen. I flere mindre velstående

medlemsstater udgør EU's strukturfonde en betydelig del af de offentlige investe-

ringer.

Budgettet til samhørighedspolitikken i 2020

Budgetforslaget til kategori 2 indeholder midler til samhørighedspolitikken på

51.487 mio. euro i forpligtelser og 62.625 mia. euro i betalinger. Det svarer til et

fald i forpligtelser på 11.170 euro eller 17,8 pct. og en stigning i betalinger på 8.785

mio. euro eller 16,3 pct. ift. 2020,

jf. tabel 3.

Der efterlades en margen på 243 mio. euro til forpligtelsesloftet.

EU's samhørighedspolitik udgør ca. 1/3 af hele EU's budget i Kommissionens for-

slag til den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

Det bemærkes, at 57,1 mia. euro (91 pct.) af betalingsniveauet kan henføres til for-

pligtelser indgået i den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og tidli-

gere.

Tabel 3

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for kategori 2

–

Samhørighed og værdier

Mio. euro,

løbende priser

2020-budget

2021 budgetforslag

Betalinger

32.045

11.348

109

220

15.375

2.579

127

237

111

211

219

62.625

-51

-22

-46

Forskel

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

ERDF

Samhørighedsfonden

RRF

EURI

ESF+

Erasmus+

Solidaritetskorps

Kreativt Europa

Andet

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

14.632

2.885

187

224

139

175

245

62.656

13.122

2.740

173

197

140

175

224

53.840

32.161

11.874

27.520

9.441

28.743

5.854

116

220

12.655

2.885

136

306

117

211

199

51.487

243

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

-3.418

-6.020

220

1.977

4.525

1.908

220

2.253

-161

-46

-29

-5

8.785

-27,3%

37,0%

-15,7%

20,5%

-18,8%

-17,8%

-13,5%

17,2%

-5,9%

-26,7%

19,8%

-20,6%

20,6%

-2,4%

16,3%

-10,6%

-50,7%

34,2%

16,4%

20,2%

92,5%

-11.170

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2021

samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 5 af 15

Det samlede fald i forpligtelser skyldes primært faldende forpligtelser til Samhø-

righedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (ERDF). Beta-

lingsniveauet overstiger forpligtelsesniveauet i budgetforslaget. Det skyldes særligt

vedtagelsen af

Corona Response Investment Initiativ (CRII)

Corona Response Investment

Initiativ Plus (CRII+).

Initiativerne forventes at medføre en acceleration af struktur-

fondsimplementeringen, hvilket vil fremrykke betalingerne til strukturfondene i

2021. Det skyldes navnlig introduktionen af fuld fleksibilitet mellem fondene og

den midlertidige mulighed for 100 pct. EU-medfinansiering.

3.1.3 Budgetkategori 3

–

Naturressourcer og miljø

Budgetkategori 3 vedrører den fælles landbrugspolitik, fiskerifonden, miljøpro-

grammet LIFE og mekanismen for en retfærdig omstilling (JTM). Landbrugspoli-

tikken understøttes af de to søjler i landbrugsbudgettet; søjle 1, der indeholder den

direkte landbrugsstøtte og markedsordningerne samt søjle 2, der indeholder udgif-

ter til

EU’s landdistriktspolitik.

Kommissionens budgetforslag til kategori 3 for 2021 indebærer samlede bevillinger

på 58.441 mio. euro i forpligtelser, svarende til et fald på ca. 2,4 pct. og 56.250 mio.

euro i betalinger, svarende til et fald på ca. 2,8 pct. ift. 2020-budgettet,

jf. tabel 4.

Der efterlades en margen på 215 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Det bemærkes, at 15,7 mia. euro (28 pct.) af betalingsniveauet kan henføres til for-

pligtelser indgået i den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og tidli-

gere.

Tabel 4

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for budgetkategori 3

–

Naturressourcer og miljø

Mio. euro,

løbende priser

2020-budget

2021 budgetforslag

Betalinger

40.165

14.715

918

374

58.441

215

56.250

-1.447

-1.614

4,1%

-2,4%

-19,0%

4,1%

-2,8%

Forskel

Forpligt-

Betalinger

elser

-3.231

304

-129

110

-3.215

1.595

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

-7,4%

2,1%

-11,7%

18,7%

-7,4%

12,2%

0,6%

0,5%

Forpligt-

Betalinger

elser

Direkte landbrugsstøtte

Landdistriktsstøtte

Fiskeri

LIFE

JTF

Pilotprojekter mv.

Agenturer

I alt

Margen

59.888

57.864

43.410

14.699

1.108

590

43.380

13.120

912

372

40.179

15.003

979

700

1.516

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2021

samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

Ca. 71 pct. af betalingerne (40,2 mia. euro) i budgetkategori 3 vedrører landbrugs-

støtten i søjle 1 (markedsudgifterne og direkte støtte), mens landdistriktsstøtte (søjle

2) med ca. 26 pct. af de samlede bevillinger udgør den anden større udgiftspost.

Landbrugsudgifterne i søjle 1 falder fra 2020 til 2021 med ca. 3,2 mia. euro i for-

pligtelser, svarende til ca. 7,4 pct. og tilsvarende også ca. 3,2 mia. euro i betalinger,

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 6 af 15

svarende ligeledes til ca. 7,4 pct. Faldet i den direkte landbrugsstøtte er den primære

årsag til det lavere udgiftsniveau for forpligtelser og betalinger under budgetkategori

Kommissionen foreslår at afsætte 488 mio. euro gennem en mekanisme for finan-

siel disciplin til en reserve til eventuelle kriser i landbrugssektoren. Reserven, der

finansieres gennem den direkte landbrugsstøtte, vil kunne bringes i anvendelse ved

større kriser i EU’s landbrugs-

og fødevaresektor. Uforbrugte midler fra reserven

fra 2020 bliver tilbageført til den direkte støtte i 2021 og udbetalt til de europæiske

landmænd.

Landbrugsstøttens første søjle består primært af direkte betalinger og markeds-

støtte. For så vidt angår

markedsstøtte

i landbrugssektoren foreslår Kommissionen at

afsætte 2.603 mio. euro, hvilket er en opjustering på 157 mio. euro ift. 2020-bud-

gettet. For så vidt angår

den direkte støtte

falder denne i 2021 samlet set med 3,2 mia.

euro ift. 2020. Kommissionen henviser til, at niveauet særligt skal ses i lyset af Stor-

britanniens udtrædelse.

For så vidt angår

landdistriktsstøtten

ses en mindre stigning i forpligtelser på 304 mio.

euro svarende til 2,1 pct. fra 2020 til 2021. På betalingssiden forventer Kommissi-

onen udgifter til landdistriktspolitikken på 14.715 mio. euro, svarende til en stigning

i betalinger på 12,2 pct.

Det forventes, at Kommissionen i lighed med tidligere år ved fremlæggelsen af et

ændringsbrev til budgetforslaget vil indarbejde evt. ændringer i forventningerne til

priserne på landbrugsprodukter, valutakurser og bødeindtægter.

Grundet de igangværende forhandlinger om den kommende MFF samt den frem-

tidige landbrugspolitik, vurderer Kommissionen, at implementeringen af den refor-

merede landbrugspolitik først vil finde sted i 2022. Derfor vil landbrugspolitikken i

2021 blive gennemført under gældende regler i MFF 2014-2020, men med udgangs-

punkt i de budgetmæssige rammer for den kommende MFF 2021-2027.

Forpligtigelserne til

miljø- og klimaprogrammet

(LIFE) stiger med 110 mio. euro fra

2020 til 2021 svarende til 18,7 pct. Betalingerne stiger med 1,8 mio. euro, svarende

til en stigning på 0,5 pct. ift. 2020. Stigningen kan delvist henføres til en oppriori-

tering af initiativer, der fokuserer på at sikre biodiversitet, naturbevaring og energi-

effektivisering.

Som et nyt element i Kommissionens forslag indgår mekanismen for en retfærdig

omstilling (JTM), der er udset til at være et af hovedelementerne i den europæiske

grønne pagt. Mekanismen har til hensigt at yde finansiel og praktisk støtte til regi-

oner mest påvirket af den grønne omstilling. JTM består af tre søjler; en fond for

retfærdig omstilling (JTF), en ordning under InvestEU og en offentlig lånefacilitet

til at mobilisere yderligere investeringer til udvalgte regioner.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 7 af 15

3.1.4 Budgetkategori 4

–

Migration og grænseforvaltning

Budgetkategori 4 indeholder udgifter vedrørende grænsekontrol, migration og asyl-

politik.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 4 indebærer samlede forpligtelser

for 3.061 mio. euro svarende til en stigning på 693 mio. euro eller 29,3 pct. ift. 2020-

budgettet. Der efterlades en margen på 226 mio. euro til forpligtelsesloftet.

Forslaget indeholder betalinger for 2.724 mio. euro svarende til en stigning på 555

mio. euro eller 25,6 pct. ift. 2020,

jf. tabel 5.

Det bemærkes, at 1,3 mia. euro (49 pct.) af betalingsniveauet kan henføres til for-

pligtelser indgået i den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og tidli-

gere.

Tabel 5

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for budgetkategori 4

–

Migrations og grænseforvaltning

Mio. euro

løbende priser

2021 budgetfor-

slag

2020-budget

Forskel

Forskel i pct.

Forpligtel-

Forplig-

Forpligtel-

Betalinger

ser

telser

ser

Asyl- og Migrationsfond

EASO

Instrumentet for grænsefor-

valtning og visa

Instrument for finansiel

støtte til toldkontroludstyr

Frontex

Eu-LISA

I alt

Margen

422

240

2.368

422

196

2.168

1.229

118

359

953

118

479

1.104

138

850

175

567

228

3.061

226

1.227

138

530

567

220

2.724

145

-12

693

145

556

34,4%

-5,2%

29,3%

34,4%

-12,0%

25,6%

-125

491

274

-10,2%

16,5%

136,8%

28,8%

16,5%

10,6%

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



Kommissionens forslag til 2021-budgettet samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

Kilde:

Den samlede stigning i forpligtelser for budgetkategori 4 kan primært henføres til

en stigning på 491 mio. euro til Instrumentet for grænseforvaltning og visa og en

betydelig

stigning for EU’s grænsekontrolsagentur Frontex med 145 mio. euro

sva-

rende til 34 pct. Stigningen i betalingsniveauet skyldes primært en stigning på 274

mio. euro til Asyl- og Migrationsfonden samt 145 mio. euro til Frontex.

3.1.5 Budgetkategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Budgetkategori 5 indeholder udgifter vedrørende sikkerhed og forsvar.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 5 indebærer samlede forpligtelser

for 2.189 mio. euro svarende til et fald på 2,2 mia. euro eller 50,2 pct. ift. 2020-

budgettet. Der efterlades en margen på 171 mio. euro op til forpligtelsesloftet.

Forslaget indeholder betalinger for 1.811 mio. euro svarende til et fald på 928 mio.

euro eller 33,9 pct. ift. 2020,

jf. tabel 6.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 8 af 15

Det bemærkes, at 460 mio. euro (25 pct.) af betalingsniveauet kan henføres til for-

pligtelser indgået i den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og tidli-

gere.

Tabel 6

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for kategori 5

–

Sikkerhed og forsvar

Mio. euro,

løbende priser

2020-budget

2021 budgetforslag

Betalinger

190

128

125

790

412

2.189

171

401

1.811

Forskel

Forskel i pct.

Forpligt-

Betalinger

elser

Fonden for Intern Sik-

kerhed

Nuklear sikkerhed

Den Europæiske For-

svarsfond

Militær mobilitet

RescEU

Nødhjælpsinstrument

EU4Health

Agenturer

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

575

2.700

395

4.392

268

1.380

391

2.739

195

179

255

194

201

228

142

1.048

227

Forpligt-

Forplig-

Betalinger

elser

telser

-37

793

-4

-72

-75

16,9%

-20,6%

310,8%

-1,9%

-36,1%

-37,6%

-485

-2.700

-48

-2

-2.203

-206

-590

-8

-14

-928

-84,3%

-76,9%

-42,8%

-69,5%

4,2%

-8,5%

-50,2%

-11,7%

2,6%

-33,9%

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2021

samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

I Kommissionens forslag indgår der midler til et nyt sundhedsprogram

(EU4Health), der skal reflektere erfaringerne fra COVID-19 og foregående sund-

hedsprogrammer, mhp. at EU fremadrettet er bedre rustet til at håndtere sundheds-

kriser. Derudover afsættes der

midler til EU’s civilbeskyttelsesmekanisme (rescEU),

der kan sikre en bedre koordineret indsats på europæisk niveau, sådan som det ek-

sempelvis har været tilfældet under COVID-19 med fælles opkøb af sundhedsud-

styr. Kommissionen har lagt op til, at EU4Health og rescEU i overvejende grad skal

finansieres via genopretningsinstrumentet.

Det samlede fald i forpligtelser og betalinger kan primært henføres til EU’s nød-

hjælpsinstrument, der blev mobiliseret i 2020 ifm. håndtering af COVID-19.

3.1.6 Budgetkategori 6

–

Naboskab og verden

Budgetkategori 6 dækker alle tiltag, som iværksættes uden for EU, herunder udvik-

lingshjælp og humanitær nødhjælp.

Kommissionens budgetforslag for budgetkategori 6 indebærer samlede forpligtelser

for 16.114 mio. euro, svarende til en stigning på 5.265 mio. euro eller 48,5 pct.

Forslaget indeholder betalinger for 10.419 mio. euro, svarende til en stigning på

2.622 mio. euro eller 33,6 pct. ift. 2020,

jf. tabel 7.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 9 af 15

Der efterlades en margen under forpligtelsesloftet for budgetkategori 6 på 65 mio.

euro.

Det bemærkes, at 6,8 mia. euro (65 pct.) af betalingsniveauet kan henføres til for-

pligtelser indgået i den foregående flerårige finansielle ramme 2014-2020 og tidli-

gere.

Tabel 7

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 6

–

Naboskab og verden

Mio. euro

løbende priser

2020-budget

Forpligti-

gelser

Betalin-

ger

5.688

2021 budgetforslag

Forskel

Forpligti-

gelser

5.104

Betalin-

ger

557

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

73,3%

14,4%

Betalin-

ger

9,8%

-0,6%

Forpligti-

gelser

12.067

Betalin-

ger

6.245

NDICI

Europæisk instrument

for nuklear sikkerhed

Oversøiske lande og

territorier (herunder

Grønland)

Humanitær bistand

Fælles udenrigs- og sik-

kerhedspolitik

Instrument for før-tiltræ-

delsesbistand

Pilotprojekter mv.

I alt

Margen

6.963

1.587

352

1.760

120

10.846

1.275

329

1.536

124

9.017

1.478

352

1.949

163

16.114

1.880

329

1.781

118

10.419

-109

605

100,1%

-6,9%

0,2%

47,4%

0,0%

189

5.268

245

-6

1.402

10,7%

35,8%

48,6%

16,0%

-4,5%

15,5%

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



Kilde: Kommissionens forslag til 2021-budgettet samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

De største poster i budgetkategori 6 udgøres af instrument for naboskab, udvik-

lingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), humanitær bistand og før-

tiltrædelsesstøtte. Midlerne til disse tre programmer udgør tilsammen ca. 96 pct. af

forpligtelserne og 95 pct. af betalingerne under budgetkategori 6.

Den samlede stigning i forpligtelser på 5.265 mio. euro skyldes i høj grad stigningen

for programmet NDICI på 5.104 mio. euro. stigningen i betalinger skyldes primært

en stigning for NDICI på 557 mio. euro og en stigning for humanitær bistand på

605 mio. euro.

3.1.7 Budgetkategori 7

–

Administration

Budgetkategori 7 dækker over de administrative udgifter til alle EU-institutionerne,

pensioner og Europaskolerne.

Kommissionens budgetforslag for 2021 indebærer et niveau for forpligtigelser på

10.451 mio. euro til administrative udgifter, hvilket er en stigning på 2,2 pct. i for-

hold til 2020.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 10 af 15

Det bemærkes, at budgetkategori 7 er karakteriseret ved, at forpligtelserne i høj grad

svarer til betalingerne, idet langt størsteparten af udgifterne er ét-årige. Kommissi-

onen opgør derfor kun forpligtelsesniveauet for budgetkategori 7 på underpro-

gramniveau i budgetforslaget.

Den samlede margen til forpligtelsesloftet er på 424 mio. euro,

jf. tabel 8.

Tabel 8

Kommissionens forslag til 2020-budgettet for budgetkategori 5

–

Administration

Mio. euro,

løbende priser

Pensioner og europæi-

ske skoler

Heraf pensioner

Heraf europæiske skoler

2020-budget

2.316

2.123

193

7.906

3.682

2.038

591

437

152

143

102

731

10.222

424

2021 budgetforslag

Forskel

103

126

229

Forskel i pct.

4,4%

4,5%

3,5%

1,6%

1,5%

1,1%

1,2%

1,9%

1,4%

5,3%

4,7%

-1,6%

0,2%

2,4%

2,2%

2.419

2.219

200

8.032

3.738

2.061

598

445

154

150

106

749

10.451

EU-institutionernes ad-

ministrative udgifter

Heraf Kommissionen

Heraf Europa-Parlamentet

Heraf Rådet

Heraf EU-Domstolen

Heraf Revisionsretten

Heraf Det Økonomiske og

Sociale Udvalg

Heraf Regionsudvalget

Heraf Ombudsmanden

Heraf Tilsynsførende for Da-

tabeskyttelse

Heraf Udenrigstjenesten

I alt

Margen

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.

Kilde: Kommissionens forslag til 2021-budgettet samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

De samlede udgifter til EU-institutionerne stiger gennemsnitligt med 1,6 pct. Pen-

sionsudgifter stiger med 4,5 pct. ift. 2020-budgettet.

3.1.7 Særlige Fleksibilitetsinstrumenter

En række såkaldte særlige fleksibilitetsinstrumenter er placeret uden for forpligti-

gelsesloftet i den flerårige finansielle ramme. De særlige fleksibilitetsinstrumenter

kan kun aktiveres, hvis der er et særligt behov.

Kommissionens budgetforslag for særlige fleksibilitetsinstrumenter indebærer sam-

lede forpligtelser for 3.643 mio. euro, svarende til et fald på 2,2 mia. euro eller 37,3

pct.

Forslaget indeholder betalinger for 2.245 mio. euro, svarende til en stigning på 537

mio. euro eller 31,4 pct. ift. 2020,

jf. tabel 9.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 11 af 15

Tabel 9

Kommissionens forslag til 2021-budgettet for særlige fleksibilitetsinstrumenter

Mio. euro

løbende priser

2020-budget

Forplig-

telser

Solidaritets- og Nødhjælpsre-

serven

Globaliseringsfonden

Solidaritetsfonden

Fleksibilitetsinstrumentet

Global forpligtelsesmargen

Margenen til uforudsete udgifter

I alt

359

179

323

1.094

2.662

1.196

5.813

1.708

3.643

2.245

Beta-

linger

359

323

1.017

2021 budgetforslag

Forskel

Forplig-

tigelser

2.825

230

-273

-1.094

-2.662

-1.196

-2.170

537

Betalin-

ger

1.233

-273

-434

Forskel i pct.

Forpligti-

gelser

788,0%

128,5%

-84,5%

Beta-

linger

344,0%

100,0%

-84,5%

-42,7%

Forplig-

telser

3.184

410

Beta-

linger

1.592

583

-37,3%

31,4%

Anm.: 1) 2020-budget inkl. ændringsbudget 1-5.



Kilde: Kommissionens

forslag til EU’s budget for 2021

samt Finansministeriets foreløbige beregninger.

Solidaritets- og Nødhjælpsreserven har som primært formål at yde humanitær nød-

hjælp til tredje lande som følge af begivenheder, herunder sundhedskriser og migra-

tionsstrømme, der ikke kan forudses ved budgettets fastlæggelse. Kommissionen

foreslår, at hele forpligtigelsesloftet udnyttes i 2021, og at der dermed afsættes 3.184

mio. euro i forpligtelser og 1.592 mio. euro i betalinger.

Globaliseringsfonden har til formål at hjælpe arbejdstagere med at finde nyt arbejde

og udvikle nye kompetencer, når de har mistet jobbet på grund af ændringer i det

globale handelsmønster. Ligesom for Solidaritets- og Nødhjælpsreserven foreslår

Kommissionen, at hele forpligtigelsesloftet til Globaliseringsfonden udnyttes i

2021, hvorved der foreslås afsat 410 mio. euro i forpligtigelser og 20 mio. euro i

betalinger.

Solidaritetsfonden er etableret mhp., at EU kan reagere hurtigt med finansiel støtte

til medlemsstater, der har været udsat for større naturkatastrofer. Ifm. COVID-19

blev anvendelsesområdet udvidet til også at inkludere sundhedskriser. Der kan gives

støtte fra Solidaritetsfonden til EU-medlemsstater og ansøgerlande. Kommissionen

foreslår at afsætte samlet set 50 mio. euro i forpligtelser og betalinger til Solidari-

tetsfonden, hvilket svarer til et fald på 84,5 pct. for hhv. forpligtelserne og betalin-

gerne. Den årlige konvolut til Solidaritetsfonden beløber sig til i alt 1.061 mio. euro,

som har karakter af at være en reserve, som kan mobiliseres i det øjeblik, der træffes

beslutning herom. Kommissionen angiver, at formålet med denne nye konstruktion

er at reducere behovet for ændringsbudgetter i løbet af året og sikre hurtig mobili-

sering af Solidaritetsfondens midler.

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan finan-

sernes inden for én eller flere forpligtelseslofter for udgiftsområder. Kommissionen

angiver, at betalingsniveauet i 2021 skal ses som konsekvens af tidligere mobilise-

ring af instrumentet i årene 2017-2020. Den årlige konvolut til fleksibilitetsinstru-

mentet beløber sig til i alt 1.061 mio. euro.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 12 af 15

Den globale margen for forpligtigelser

Den globale margen for forpligtigelser kan anvendes ud over forpligtigelseslof-

terne for årerne 2022-2027 til politikområder, der relaterer sig til vækst og beskæf-

tigelse, herunder særligt ungdomsarbejdsløshed migration og sikkerhed. Der kan

således ikke anvendes midler herfra i 2021.

Margenen til uforudsete udgifter

Margen til uforudsete udgifter er et sidste-udvejsinstrument til at håndtere uforud-

sete situationer. Midler tilgængelig under dette instrument vil blive beregnet i den

tekniske justering der foretages efter retsakten til MFF 2021-2027 er vedtaget.

3.2 Storbritanniens finansiering

Det følger af artikel 140 udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien, at Stor-

britannien holdes ansvarlig for sin andel af de budgetmæssige forpligtelse til EU’s

budget, der er udestående til og med 31. december 2020 og for de forpligtelser

indgået i 2021, som repræsenterer fremførte bevillinger fra 2020-budgettet. Kom-

missionen anslår, at Storbritannien skal finansiere ca. 12,2 pct. af de samlede beta-

linger i 2021, hvilket udgør i størrelsesorden 7,4 mia. euro.

Storbritanniens adgang til EU-programmer fra 2021 afhænger af den konkrete ud-

formning af en fremtidig aftale mellem EU og Storbritannien.

3.3 Klima

Klimadagsordenen indgår generelt som en tværgående indsats mellem de forskel-

lige budgetkategorier gennem såkaldt

climate mainstreaming,

hvor Kommissionen

fremfører en målsætning om, at 25 pct. af de samlede udgifter i kommende MFF-

periode for 2021-2027 skal understøtte den grønne omstilling. Kommissionen op-

lyser i den forbindelse, at afhængig af hvornår der opnås en MFF-aftale for 2021-

2027 og den efterfølgende proces med fastlæggelsen af de underliggende retsakter,

forventer Kommissionen i forbindelse med sit forslag til EU’s 2022-budget,

at bi-

drage med estimater for enkelte programmers klimaeffekt under den kommende

MFF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning. Europa-Parlamentet ven-

tes at fastlægge sin holdning i efteråret.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun

behandles

på EU-niveau. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Når der er opnået enighed om EU's budget for 2021, vil det få betydning for ni-

veauet for det danske EU-bidrag i 2021, der vil blive opført på finansloven for 2021.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 13 af 15

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er Finansministeriets foreløbige vurdering, at det danske

bidrag til EU’s bud-

get i 2021 vil være i størrelsesorden 25,5 mia. kr., såfremt Kommissionens forslag

vedtages i sin nuværende form.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Afhængig af det samlede udgiftsniveau på EU-budgettet og fordelingen af udgif-

terne på de forskellige udgiftsområder,

vurderes forslaget til EU’s 2021-budget

have afledte konsekvenser for dansk erhvervsliv i form af fx støtte til danske land-

mænd, forskningsmidler til danske forskningsinstitutioner, strukturfondsmidler til

vækstfora, støtte til små og mellemstore danske virksomheder mv. De samlede er-

hvervsøkonomiske konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af

hvor stor en andel af budgettet, der tildeles vækstpolitikker.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til, at der ikke foretages substantielle drøftelser af

Kommissionens forslag før stats- og regeringscheferne har indgået en aftale for

den kommende flerårige finansielle ramme for 2021-2027.

10. Regeringens generelle holdning

I lyset af COVID-19 er presset på de offentlige finanser steget betydeligt. Derfor

er det regeringens holdning, at EU's budget bør afspejle de konsolideringsbestræ-

belser og vanskelige prioriteringer, som udgør rammerne for den nationale bud-

getlægning i medlemslandene. Samtidig skal EU-budgettet i 2021 i særlig grad

bringes i spil til at understøtte genopretningen af de europæiske økonomier og

hjælpe den grønne omstilling på vej. Det kræver bl.a., at udgifterne fokuseres på

de områder, hvor en fælleseuropæiske indsats har størst merværdi, mens andre

mere traditionelle udgiftsområder bør reduceres

–

også for at begrænse belastnin-

gen af medlemslandenes offentlige finanser.

Den usikre situation i 2021 og udviklingen i løbet af 2020 med bl.a. to ændringer

til MFF-forordningen for at skabe rum til flere udgiftsmæssige prioriteter og histo-

risk udgiftstunge ændringsbudgetter understreger nødvendigheden af at sikre til-

strækkelige margener til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter som måtte

opstå i løbet af året. Danmark finder derfor, at der er behov for en større margin i

2021-budgettet end foreslået af Kommissionen, så EU hurtigt kan reagere, hvis

der i løbet af året opstår uforudsete behov.

EU’s budget skal bruges til at løse fælleseuropæiske

udfordringer. Derfor bør ud-

gifterne målrettes de områder, hvor de gør mest gavn. Fra dansk side finder man

det helt centralt, at der i budgetforhandlingerne foretages reelle udgiftspolitiske

prioriteringer frem for tilførsel af nye udgifter oven på Kommissionens forslag.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 14 af 15

Danmark finder ikke, at en modernisering af budgettet bedst sikres ved øgede ud-

giftsniveauer, men ved udgiftspolitiske prioriteringer. Det er god budgetdisciplin

og på linje med håndteringen af udgiftsønsker i medlemslandene. Samme tilgang

bør gøre sig gældende i EU.

Derfor er der også i EU’s årlige budget behov for, at

der foretages udgiftspolitiske prioriteringer mhp. at sikre et samlet set lavere ud-

giftsniveau end foreslået af Kommissionen, en modernisering af budgettet og

større marginer til håndtering af evt. uforudsete udgifter.

Det er meget

vigtigt, at EU’s budget for 2021 adresserer de

største grænseover-

skridende udfordringer, som EU står overfor. Her er det særligt vigtigt, at under-

støttelse af den grønne omstilling prioriteres højt. Det er derfor helt centralt for

Danmark, at

mindst

25 pct. af EU’s udgifter bidrager til klimarettede tiltag samt en

styrket og effektiv opfølgning på klimaindsatsen.

Inden for ovennævnte ramme vil Danmark vægte følgende mere specifikke priori-

teter:



Budgetkategori 1 vækstpolitikkerne

skal prioritere midler til excellencebaseret

forskning og digitalisering.



Budgetkategori 2 samhørighedspolitik

skal bidrage til en samlet reduktion i forhold

til Kommissionens forslag. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til

den grønne omstilling.



Budgetkategori 3 landbrugspolitik

skal afsætte realistiske bevillinger til landbrugs-

politikken, idet budgetkategorien traditionelt er overbudgetteret i Kommissio-

nens forslag. Dertil prioriteres det højt, at midler anvendes til den grønne om-

stilling.



Budgetkategori 4 migration og grænsekontrol

skal indebære en betydelig prioritering

af midler til migrationsindsatsen, som bl.a. skal bidrage til arbejdet for et mere

retfærdigt og humant asylsystem samt et stærkere Frontex, der iværksættes

snarest muligt.

Kommissionens forslag indebærer meget markante stigninger, der risikerer at

resultere i absorberingsudfordringer samt manglende luft til hurtigt og effek-

tivt at kanalisere midler til uforudsete situationer. Derfor ønsker regeringen

mere moderate udgiftsstigninger generelt ift. Kommissionens forslag.



Budgetkategori 5 sikkerhed og forsvar

skal bidrage til en samlet reduktion i forhold

til Kommissionens forslag.



Budgetkategori 6 naboskab og verden

skal prioritere Afrika og nærområderne for at

adressere de grundlæggende årsager til migration, og bevillingerne til den hu-

manitære bistand og Grønlandsinstrumentet prioriteres.



Fsva.

budgetkategori 7 administration

anlægges en stram og budgetansvarlig linje.

kom (2020) 0300 - Bilag 2: Samlenotat vedr. EU's budget for 2021

Side 15 af 15

Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter imø-

dekommes i et endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale, bør imøde-

komme Danmark

–

og andre budgetansvarlige lande

–

på de væsentligste spørgs-

mål om især niveau for margin, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere

udgiftsniveau end foreslået af Kommissionen, modernisering og klimaindsatsen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.