Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
28. august 2020
Europa-Kommissionens meddelelse om den europæiske brintstrategi
KOM (2020) 301
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 8. juli 2020 offentliggjort en meddelelse om en brint-
strategi for et klimaneutralt Europa senest i 2050
Brintstrategien har tæt sammenhæng med Kommissionens sektorintegrationsstra-
tegi, som ligeledes er offentliggjort den 8. juli. Derudover er brintstrategien en kon-
kretisering af flere elementer i Kommissionens grønne pagt.
Brintstrategien udgør en køreplan for Kommissionens ambitioner for brint som led i
målet om reduktion af CO2-udledninger frem mod 2030 og et klimaneutralt EU se-
nest i 2050. Strategien omfatter initiativer og tiltag for både produktion, transport og
anvendelse af forskellige typer brint med fokus på fremme af brint fra lav-emission
eller vedvarende energikilder.
Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekven-
ser. Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om en brintstrategi velkommen.
De fleste prioriteter hænger godt sammen med regeringens egen dagsorden inden
for energi og klima, herunder understøttelse af fremtidige teknologier, der kan bi-
drage til at opnå Danmarks reduktionsmål i 2030 og målet om klimaneutralitet senest
i 2050. Regeringen arbejder for en klar prioritering af brint fra vedvarende kilder i den
videre udmøntning af strategien.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 8. juli 2020 en meddelelse om en euro-
pæisk brintstrategi, KOM(2020) 301, der skal lægge sporene for Kommissionens
ambitioner på området samt beskrive de konkrete initiativer og regulering, der skal
levere på strategiens målsætninger. Strategien er oversendt til Rådet den 9. juli i
dansk sprogversion.
Brintstrategien hænger tæt sammen med Kommissionens sektorintegrationsstrategi,
KOM(2020) 299. Derudover er brintstrategien en konkretisering af flere af elemen-
terne i Kommissionens grønne pagt af 11. december 2019, KOM(2019) 640.
Side 1/15