Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0405 Bilag 2
Offentligt
2217192_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCAN
Koordineret med:
Sagsnr.: 2007445
Dok. nr.: 1256083
Dato: 25-06-2020
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet
2021-2027 og om ophævelse af forordning nr. 282/2014, KOM
(2020)405 endelig
Kopi oversendes til Folktingets Sundheds- og Ældreudvalg til orientering
Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 2. juni 2020. Nye afsnit er markeret med
en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til det fjerde handlingsprogram for sundhedsområdet
”EU4Health”
-2027 med et foreslået budget på i alt 69,8 mia. kr. (2018-priser), hvoraf
57,2 mia. kr. foreslås finansieret ved fælles EU-lån, jf. særskilt forslag om et
genopretningsinstrument. Programmets overordnede mål er at beskytte europæiske
borgere mod grænseoverskridende sundhedstrusler, at forbedre tilgængeligheden af
kritiske sundhedsprodukter og at bidrage til at styrke de nationale sundhedssystemer og
arbejdsstyrken på sundhedsområdet. Med forslaget lægges der op til at tilføre
sundhedsområdet et betydeligt løft i forhold til det nuværende sundhedsprogram. Dette er
først og fremmest med henblik på at styrke sundhedsberedskabet og krisehåndteringen
nationalt og i EU i lyset af COVID-19-pandemien.
Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram, som udløber ved udgangen
af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's flerårige finansielle
ramme (MFF).
Programmet skal træde i kraft den 1. januar 2021, når det nuværende program udløber. Der
ventes således at blive tale om et forholdsvis komprimeret forhandlingsforløb. Forslaget er
på dagsordenen ved den uformelle videokonference den 12. juni 2020, som erstatter det
ordinære rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik, EPSCO). Det
er på dagsordenen med henblik på en uformel drøftelse af sundhedsministrenes prioriteter
og reaktioner på forslaget.
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
Regeringens stiller sig i udgangspunktet positivt til forslaget om at etablere et fjerde EU-
handlingsprogram for sundhedsområdet og kan tilslutte sig de overordnede mål og
indsatsområder i forslaget. En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2020) 405 den 28. maj 2020 fremsendt forslag til det fjerde
handlingsprogram
for EU’s i dsats
på sundhedsområdet
2021-2027 (”EU4Health”).
Forslaget er endnu ikke modtaget i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168 om folkesundhed og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Programmet skal erstatte det eksisterende handlingsprogram på sundhedsområdet, som
udløber ved udgangen af 2020. Det nye sundhedsprogram indgår i forhandlingerne om EU's
flerårige finansielle ramme.
Oprindeligt havde Kommissionen lagt op til at flytte indsatserne i det nuværende
selvstændige sundhedsprogram ind under en nyetableret Europæisk Socialfond Plus (ESF+)
med et budget på knap 3 mia. kr. Som følge af COVID-19-pandemien lægges der nu i stedet
op at etablere et selvstændigt sundhedsprogram og samtidig give programmet et betydeligt
løft i forhold til det eksisterende program, idet budgettet foreslås til 69,8 mia. kr.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag tager udgangspunkt i, at der som følge af COVID-19-krisen er behov
for at prioritere su dhedso rådet højere i de for EU’s fi a sielle ra
e. Det fre hæves,
at det nye program vil hjælpe med at sikre, at EU er bedre rustet til fremtidige
sundhedskriser. Der skal således investeres i forebyggelse, kriseberedskab, fælles indkøb af
vitale lægemidler og udstyr samt i at forbedre folkesundheden i EU på lang sigt.
Programmet fastsætter de overordnede mål for indsatsen og lægger op til at
operationalisere disse gennem fastsættelse af ti specifikke målsætninger med tilhørende
indikatorer.
Overordnede mål
Programmets overordnede mål er for det første at beskytte europæiske borgere mod
grænseoverskridende sundhedstrusler. For det andet skal programmet bidrage til at
forbedre tilgængeligheden af lægemidler, medicinsk udstyr og andre kriserelaterede
sundhedsprodukter og dertil bidrage til overkommelige priser og støtte innovation. For det
tredje er der et overordnet mål at forstærke de nationale sundhedssystemer og
arbejdsstyrken i sundhedssektoren. Det skal blandt andet ske ved at understøtte den
digitale transformation, styrke koordinationen mellem medlemslandene, løbende
implementering af bedste praksis og datadeling.
Specifikke mål, indikatorer og indsatsområder
Programmet fastsætter ti målsætninger med tilhørende indikatorer, som skal bidrage til
opfyldelsen af de overordnede mål. Disse målsætninger er fordelt på to overordnede søjler;
sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab
samt
langsigtet forbedring af folkesundheden.
I den første søjle om
sundhedsbeskyttelse og kriseberedskab
indgår det, at
EU’s evne til
forebyggelse, beredskab og respons over for alvorlige grænseoverskridende
Side 2
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
sundhedstrusler og styring af sundhedskriser
skal styrkes. Herunder gennem koordination
og fælles indsatser for at sikre den fornødne kapacitet til håndtering af sundhedskriser,
dataindsamling og monitorering. Dertil skal der sikres en
EU lagerreserve af kriserelevante
produkter, ligesom det foreslås at etablere en stående reserve af sundhedspersonale og
eksperter,
der kan mobiliseres i sundhedskriser. Med kriserelevante produkter henvises der
bl.a. til lægemidler, vacciner samt aktivstoffer til disse produkter, medicinsk udstyr,
hospitalsudstyr, værnemidler og desinfektionsmidler.
Det er ligeliges et mål at iværksætte
understøttende tiltag, der skal sikre tilgængelighed,
adgang og overkommelige priser for kriserelevante produkter og andre nødvendige
forsyninger.
Endvidere skal programmet bidrage til at fremme
effektivitet, bæredygtighed og
modstandsdygtighed i de nationale sundhedssystemer.
Dette skal bl.a. gøres gennem
støtte til den digitale transformation, reformtiltag, implementering af nye modeller for
behandling og pleje samt indsatser mod ulighed i sundhed. Det er ligeliges et mål at
gennemføre
understøttende indsatser i relation til sygdomsforebyggelse og
sundhedsfremme, patientrettigheder, grænseoverskridende behandling og uddannelse af
sundhedspersonale.
I den anden søjle om mål om
langsigtet forbedring af folkesundheden
indgår det, at der skal
iværksættes
understøttende tiltag til monitorering, forebyggelse og opsporing af ikke-
smitsomme sygdomme,
herunder særligt kræftsygdomme. Dertil skal der sikres en
fornuftig brug af lægemidler,
herunder særligt antimikrobielle lægemidler samt en mere
miljøvenlig og bæredygtig tilgang til medicinsk affald. Der er ligeliges et mål om at
u derstøtte udvikli ge og i ple e teri ge af EU’s su dhedslovgiv i g
samt at sikre,
at politiske tiltag kan understøttes af sammenlignelige data af høj kvalitet.
Samarbejdet
mellem medlemslandene skal styrkes blandt andet gennem en opskalering af
eksisterende netværk,
herunder De Europæiske Reference netværk (ERN). Endelig er det
et mål at
u derstøtte EU’s bidrag til i ter atio ale og globale su dhedsi itiativer,
herunder i samarbejdet med andre organisationer som WHO, Verdensbanken og OECD.
Der lægges op til, at programmet inden for rammerne af målsætningerne kan understøtte
foranstaltninger, som er påkrævede i henhold til relevant EU-lovgivning eller som i øvrigt
kan bidrage til opfyldelsen af lovgivningens målsætninger.
Kommissionen foreslår, at sundhedsprogrammet får tildelt en samlet budgetramme på
69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4
ia. €
, over en periode på 7 år. Det endelige budget
fastlægges so led i forha dli ger e o EU’s flerårige fi a sielle
ramme.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 294 høres. Der foreligger endnu ikke en
udtalelse. Forslaget skal behandles i Parlamentets Udvalg for Miljø, Folkesundhed og
Fødevaresikkerhed.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen henviser til, at forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 168, stk. 5,
som giver Rådet og Parlamentet beføjelse til at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med
henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden.
Kommissionen anfører i sin redegørelse for nærhedsprincippet, at forslaget er i
overensstemmelse med målsætningerne i TEUF artikel 168, hvorefter
EU’s i dsats på
sundhedsområdet skal være et supplement til de nationale politikker. Kommissionen
Side 3
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
2217192_0004.png
vurderer, at målet med de foreslåede tiltag ikke kan opnås i tilstrækkelig grad af
medlemslandene alene men kan opnås bedre på EU-niveau. Sundhedsprogrammet
”EU Health” vil live i ple e teret ed fuld respekt for edle sla de es a svar for de
nationale sundhedspolitikker og for organisering og levering af sundhedsydelser som
fastlagt i TEUF artikel 168.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger, idet de foreslåede overordnede
mål og indsatsområder vurderes at kunne tilføre merværdi både nationalt og på EU-plan.
Forslaget omfatter indsatser, som i vid udstrækning adresserer grænseoverskridende
problemstillinger som f.eks. håndtering af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler
og antibiotikaresistens. Endvidere adresserer programmet en række områder, hvor et
styrket samarbejde i form af netværksdannelse og erfaringsudveksling kan bidrage til at
styrke nationale indsatser på sundhedsområdet. Det gælder f.eks. i forhold til håndtering af
kroniske sygdomme og kræft. Regeringen finder på den baggrund, at forslaget må anses for
at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af finansieringen
af programmet under EU-budgettet. Kommissionen lægger op til, at sundhedsprogrammet
”EU Health” får tildelt e sa let ra
e
på 69,8 mia. kr. i 2018-priser (9,4
ia. €
, hvoraf
a. 7 ia. kr. fi a sieres ved lå u der ge opret i gsi stru e tet 7,7 ia. € , jf.
særskilt forslag.
Udgiftsniveauerne for sundhedsprogrammet forhandles som led i forhandlingerne om
EU’s
næste flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
Øvrige konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre den samlede sundhed i EU og bidrage
til at sikre et styrket kriseberedskab ved fremtidige sundhedskriser.
8. Høring
Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for Sundhedsspørgsmål.
Danmarks Apotekerforening
stiller sig overordnet positiv over for Kommissionens forslag
og de overordnede mål. Apotekerforeningen finder forslaget hensigtsmæssigt og
nødvendigt ikke mindst set i lyset af erfaringerne med COVID-19, men bemærker dog, at
rammerne for EU4Health-programmet forekommer meget vide. Danmarks
Apotekerforening understreger, at det i arbejdet med EU4Health er vigtigt fuldt ud at
respektere medlemslandenes kompetence på sundhedsområdet.
Danske Regioner
støtter Kommissionens forslag til et nyt, selvstændigt sundhedsprogram,
som prioriterer indsatsen for sundhed i EU. I den forbindelse finder Dansker Regioner
forslaget om en forhøjelse af budgettet for programmet positivt, idet det vil styrke
sundhedssikkerheden og beredskabet ved fremtidige sundhedskriser.
Side 4
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
2217192_0005.png
Danske Regioner støtter, at programmet skal ses i sammenhæng med andre EU-
programmer, f.eks. Den Europæiske Social Fond Plus, Den Europæiske fond til Regional
Udvikling, Horisont Europa og Programmet for Det Digitale Europa.
Danske Regioner bakker op om, at det retlige grundlag for programmet er Traktatens
artikel 168, som sikrer, at medlemslandene har det overordnede ansvar på
sundhedsområdet
Foreningen for Parallelimportører af Medicin
erklærer sig enig i de overordnede
målsætninger i forhold til forsyningssikkerhed og tilgængelighed af lægemidler til
overkommelige priser, men påpeger i den forbindelse, at det vil være en udfordring både
på europæisk og nationalt niveau at styrke forsyningssikkerheden uden at sætte hensynet
til lave priser på lægemidler over styr.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin påpeger videre, at det er afgørende at
fastholde og udvikle de danske, fleksible rammevilkår for lægemidler, f.eks. 14-dages
udbudssystemet, for at sikre lægemiddelleverandører på det danske marked og lave
priser. Foreningen understreger samtidig, at et velfungerende europæisk indre marked
skal fastholdes og udbygges, og opfordrer til at landene ikke øger anvendelsen af f.eks.
eksportforbud og kvoter.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin opfordrer til, at Danmark arbejder for at
begrænse mulighederne for national hamstring af lægemidler og ikke-proportional
lageropbygning, herunder at etablering af større lagre af lægemidler bør afgrænses til
særligt forsyningskritiske produkter, f.eks. antibiotika. Der påpeges, at kommende EU-
initiativer i forhold til forsyningssikkerhed for lægemidler skal baseres på klar evidens.
I forbindelse med en eventuel revision af EU-lægemiddellovgivningen påpeger Foreningen
for Parallelimportører af Medicin, at en dansk prioritet bør være byrdelettelser og fast-
track procedurer til godkendelse/importtilladelse i forhold til forsyningsvanskeligheder.
Foreningen for Parallelimportører af Medicin påpeger, at Danmark bør være opmærksom
på de mulige risici ved transeuropæiske overvågningssystemer, der bruges til at overvåge
og forudsige forsyningsproblemer, f.eks. hvis sådanne oplysninger bliver tilgængelige for
konkurrerende virksomheder. Dansk tilslutning til etablering af overvågningssystemer bør
være betinget af en høj grad af sikkerhed og med begrænset adgang.
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler
foreslår, at et projekt om
rammevilkårenes betydning for forsyningssikkerheden skal indgå i programmet, hvor man
ikke går på kompromis med lægemidlernes kvalitet og effektivitet samt
patientsikkerheden. Det bør overvejes, hvilke byrdelettelser på europæisk plan på
eksempelvis det regulatoriske område, der kunne bidrage til både en mere stabil forsyning
og til lavere priser.
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler peger på en række forslag til
at styrke målsætningerne i programmet, herunder 1) styrkelse af beredskabet overfor
grænseoverskridende sundhedstrusler, 2) etablering og håndtering af et EU-lager af
kritiske lægemidler, hvor generika vil være en central del af lagret, 3) bekæmpelse af
ulighed i sundhed, med fokus på generiske og biosimilære lægemidler for at sikre
overkommelige priser, 4) styrkelse af vurdering og håndtering af miljøproblemer i
produktionen af lægemidler såvel som i den efterfølgende anvendelse og bortskaffelse
heraf og 5) understøttelse af en digital transformation på sundhedsområdet, f.eks. til at
skabe indsigt i lageropbygning.
Side 5
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
2217192_0006.png
Medicoindustrien
bemærker, at COVID-19 kalder på yderligere europæisk koordinering.
Medicoindustrien fremhæver, at et af de generelle og specifikke formål med programmet
er at forbedre tilgængeligheden af lægemidler, medicinsk udstyr og andre kriserelevante
produkter, bidrage til lavere priser og støtte innovation. Medicoindustrien kan overordnet
støtte dette, men udtrykker samtidig bekymring for, hvordan EU vil sikre mere
overkommelige priser på medicinsk udstyr, herunder om EU vil søge at medvirke til et
ensidigt prispres på medicinsk udstyr uden at tage højde for værdibaserede indkøb.
Medicoindustrien påpeger, at etablering af lagre og reserver skal tænkes ind i en dansk
sammenhæng, og understreger i den forbindelse at mange virksomheder ikke har
nationale lagre. Medicoindustrien bemærker endvidere, at placeringen af lagre er
underordnet, så længe der sikres tilgængelighed.
I relation til medicinske teknologivurderinger påpeger Medicoindustrien, at medicinske
teknologivurderinger ikke kan anvendes på tværs af sundhedsvæsenerne i EU, idet flere
forhold afhænger af den nationale, behandlingsmæssige kontekst. Endvidere anvendes
medicinsk teknologivurdering ofte som indgang til betalingsstrukturer, som er vidt
forskellige på tværs af EU-landene. På baggrund heraf vil et ønske om at forøge antallet af
medicinske teknologivurderinger ikke give mening.
Lægeforeningen
bakker op om, at grundlaget for programmet fortsat er Traktatens artikel
168, som sikrer, at medlemslandene har det overordnede ansvar på sundhedsområdet.
Lægeforeningen finder behov for at drøfte og beslutte 1) konkrete strategier, der kan sikre
en fælles retning for forskellige indsatser, 2) klare kriterier for hvordan midlerne kan
udmøntes og 3) udvikling af solide handlingsplaner.
Lægeforeningen påpeger, at sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet er en
afgørende forudsætning for at nå de målsætninger, som er beskrevet i programmet, og
efterlyser i den forbindelse en højere prioritering af forskning på sundhedsområdet i regi
af Horizon-programmet.
For så vidt angår programmets overordnede mål, kan Lægeforeningen bakke op om de to
overordnede mål 1) beskyttelse af mennesker i EU mod alvorlige grænseoverskridende
sundhedstrusler og 2) sikring af tilgængelighed og prisoverkommelighed af lægemidler,
medicinsk udstyr og andre kriserelevante produkter samt innovation. Lægeforeningen
understreger samtidig, at der er behov for europæisk fokus på læring og opfølgning af
COVID-19, f.eks.i forhold til lagre af lægemidler, medicinsk udstyr, værnemidler mm.
Lægeforeningen bakker op om et stærkere samarbejde på områder, hvor EU allerede har
kompetence, særligt inden for forebyggelse af antibiotikaresistens, kvalitetssikring,
tilgængelighed og forsyningssikkerhed af medicinsk udstyr samt styrkelse af
vaccinationsdækningen i EU. Lægeforeningen påpeger, at lægemiddelforsyning bør
prioriteres, ligesom en styrkelse af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og det
Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af sygdomme (ECDC) bør have høj
prioritet.
Lægeforeningen udtrykker undren over programmets fokus på 3) at styrke
folkesundheden gennem en styrkelse af sundhedssystemerne og sundhedspersonalet.
Lægeforeningen påpeger, at forebyggelse er det bedste redskab til at fremme
folkesundheden.
Side 6
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
2217192_0007.png
Lægeforeningen bakker op om programmets forebyggelsesinitiativer, men påpeger
samtidig, at det er uklart, hvordan de skal implementeres i praksis. Lægeforeningen
understreger , at tobak er den vigtigste faktor i forhold til at forebygge sygdom og død,
hvorfor den mest oplagte indsats til at forbedre europærernes folkesundhed vil være at
skærpe tobaksdirektivet betydeligt, f.eks. ved at forbyde grænseoverskridende direkte og
indirekte markedsføring, forbyde smagsstoffer i nikotinprodukter samt indføre en
minimumsafgift på tobak, e-cigaretter og opvarmet tobak mm.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingerne i Rådet indledes med en drøftelse på arbejdsgruppeniveau den 2. juni 2020
og efterfølgende en drøftelse ved den uformelle videokonference for sundhedsministre den
12. juni 2020. Der er således endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
Det forventes dog, at der vil være generel opbakning til Kommissionens forslag om at styrke
EU’s i dsats på su dhedso rådet, ikke i dst år det gælder et styrket fælles eredska
over for sundhedskriser.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen stiller sig positivt til Kommissionens forslag om at etablere et fjerde
handlingsprogram på sundhedsområdet og kan tilslutte sig forslagets overordnede
prioriteter og målsætninger.
Overordnet er regeringen således positiv indstillet overfor, at sundhedsområdet prioriteres
højere i EU. Det indebærer både en bedre tværgående koordinering af sundhedsindsatsen
og en genetablering af et særskilt og styrket sundhedsprogram
Regeringen er i den forbindelse enig i, at samarbejde på europæisk niveau på de
foreslåede indsatsområder vil kunne tilføre merværdi i forhold til at udvikle og styrke de
sundhedspolitiske indsatser på europæisk plan såvel som i de enkelte medlemslande. En
styrkelse af EU’s eredska over for græ seoverskride de su dhedstrusler er i de
forbindelse en afgørende dansk prioritet.
Regeringen finder det positivt, at der med sundhedsprogrammet afsættes midler til at
understøtte etablering og håndtering af en EU-lagerreserve til kriserelevante produkter.
Regeringen kan ligeledes støtte forslaget om en reserve af sundhedspersonale og
eksperter, der kan udsendes i forbindelse med en sundhedskrise. COVID-19 epidemien har
vist, at der kan være behov for at yde bistand til særligt udsatte lande og områder, og at
sådanne bidrag med fordel kan organiseres centralt i EU. Det forudsætter en tilstrækkelig
kapacitet i de lande, som udsender personale, og at ordningen bygger på frivillighed
blandt medlemslandene og sundhedspersonalet.
Regeringen finder det samtidig vigtigt, at andre centrale indsatsområder fra det tidligere
sundhedsprogram fastholdes og udvikles, herunder indsatserne vedrørende kroniske
sygdomme og bekæmpelse af ulighed i sundhed. Regeringen kan i den forbindelse støtte,
at kræftområdet indgår i forslaget, og at programmet derved kan bidrage til at
understøtte en kommende kræftplan (Europe’s
Beati g Ca er Pla
. Regeringen kan
ligeledes støtte, at der med programmet afsættes midler til fælles indsatser, som kan
understøtte de nationale sundhedssystemer, herunder netværkssamarbejde og tiltag for
at understøtte den digitale transformation på sundhedsområdet. Regeringen kan i den
forbindelse støtte en videreførelse og udvidelse af samarbejdet i regi af de såkaldte
Europæiske Reference Netværk.
Side 7
 kom (2020) 0405 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om etablering af et program for EU’s indsats på sundhedsområdet 2021-2027
Regeringen finder det generelt væsentligt at sikre, at det nye sundhedsprogram
komplementerer og fungerer i synergi med andre relevante EU-mekanismer som f.eks.
RescEU under Civilbeskyttelsesmekanismen.
Endelig finder regeringen det vigtigt at sikre, at medlemslandene får tilstrækkelig
indflydelse på den løbende prioritering af midlerne under sundhedsprogrammet,
eksempelvis gennem en komitéprocedure.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Side 8