kom (2020) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til et europæisk genopretningsinstrument

Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0441 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til et

europæisk genopretningsinstrument

24. juni 2020

1. Resumé

Kommissionen præsenterede d. 27. maj 2020 et revideret MFF-forslag samt et midlertidigt gen-

opretningsinstrument, der skal finansiere en genopretning af europæisk økonomi efter COVID-

19.

Kommissionens forslag til et midlertidigt genopretningsinstrument omfatter særligt følgende:

KOM(2020)441.

2. Baggrund

COVID-19-krisen har medført væsentlige økonomiske tilbageslag såvel som pres-

sede offentlige finanser i en lang række medlemslande.

3. Formål og indhold

Det Europæiske Råd godkendte den 23. april 2020 en rapport fra EU-landenes fi-

nansministre. I rapporten anføres det bl.a., at man er enige om at arbejde med en

genopretningsfond, der skal understøtte genopretningen af EU-landenes økono-

mier. Genopretningsfonden skal levere finansiel assistance gennem EU-budget-

programmer og sikre solidaritet med de hårdest ramte EU-lande. Genopretnings-

fonden skal være midlertidig, målrettet og stå mål med de ekstraordinære omkost-

ninger ved den aktuelle krise og hjælpe med at sprede omkostningerne over tid

gennem passende finansiering.

Forslaget supplerer allerede besluttede fælleseuropæiske tiltag til at adressere CO-

VID-19-krisen, herunder et EU-instrument til finansiel assistance til nationale løn-

kompensationsordninger o.l. (SURE), en garantifond under den europæiske inve-

steringsbank (EIB) samt lån fra eurolandenes fælles lånefond (ESM), som indebæ-

rer finansiel assistance for i alt 540 mia. euro.

Med det afsæt har Kommissionen foreslået

et genopretningsinstrument (”Next

Generation EU”, KOM (2020) 441),

der tilvejebringer finansiering til en række

særskilte forslag i regi af Kommissionens reviderede MFF-forslag.

Forslaget indebærer, at Kommissionen på vegne af EU-landene optager lån på ka-

pitalmarkeder mv. (udsteder obligationer) med sikkerhed i EU-budgettet. Beføjel-

sen til Kommissionen er afgrænset således, at der alene kan optages lån mhp. at

adressere de direkte økonomiske og sociale konsekvenser af COVID-19.

Konkret foreslås lån for samlet 750 mia. euro (2018-priser), hvoraf 500 mia. euro

afsættes til direkte støtte og 250 mia. euro til udlån. Det foreslås videre, at lånene

skal tilbagebetales fra 2028 og senest være tilbagebetalt ved udgangen af 2058.

kom (2020) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til et europæisk genopretningsinstrument

Side 2 af 4

Lån, der udmøntes til direkte støtte i en række særskilte forslag, tilbagebetales af

alle EU-lande

via bidrag til EU’s budget.

Lån, der udmøntes til udlån i forslaget om en genopretningsfacilitet, tilbagebetales

via EU’s budget af modtagerlande.

Det låneprovenu, der tilvejebringes af genopretningsinstrumentet, vil tilgå EU-

budgettet som formålsbestemte indtægter. Det indebærer, at udgifter finansieret

hermed ikke medregnes under EU-budgettets udgiftslofter.

Der lægges op til, at låneprovenuet fordeles som følger:

Direkte støtte

- 50 mia. euro til strukturfonde.

- 310 mia. euro til genopretning via direkte støtte til reformer og investerin-

ger.

- 7,7 mia. euro til sundhed.

- 2 mia. euro til civilbeskyttelse.

- 13,5 mia. euro til forskning og innovation.

- 30 mia. euro til støtte til klimaomstilling.

- 15 mia. euro til landdistriktsstøtte.

- 5 mia. euro til humanitær bistand.

Udlån til medlemsstater

- 250 mia. euro til genopretning via udlån til reformer og investeringer.

Garantiprovision mv.

- 30,3 mia. euro til strategiske investeringer.

- 26 mia. euro til et nyt solvensvindue.

- 10,5 mia. euro under

EU’s Garanti for foranstaltninger udadtil.

Genopretningsinstrumentet foreslås indført med hjemmel i artikel 122 i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde, hvorved der kan træffes afgørelse

ved kvalificeret flertal i Rådet. Anvendelsen kræver imidlertid vedtagelse af de

nødvendige bemyndigelser i regi af beslutningen om EU’s egne indtægter, der

fastlægger

indtægtssiden af MFF’en. Denne

har hjemmel i artikel 311, hvorved Rå-

det efter høring af Europa-Parlamentet fastlægger bestemmelserne med enstem-

mighed.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog den 17. april 2020 en resolution om en række ønsker til

initiativer i lyset af COVID-19-krisen, herunder ønske om en økonomisk genopret-

ningspakke, der skal generere investeringer til at understøtte de europæiske økono-

mier. Ifølge Europa-Parlamentet skal genopretningsplanen tage afsæt i en større

MFF samt fælles lånoptag garanteret af EU-budgettet. Europa-Parlamentet nævner i

den forbindelse konkret ønske om en COVID-19-solidaritetsfond på minimum 50

mia. euro, hvoraf 20 mia. euro skal gives som overførsler og 30 mia. euro som lån

mhp. støtte af medlemslandenes sundhedssektorer. Indholdsmæssigt ønsker Europa-

kom (2020) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til et europæisk genopretningsinstrument

Side 3 af 4

Parlamentet, at den grønne og digitale omstilling skal være kernen i genopretnings-

pakken.

5. Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til

EU’s flerårige finansielle ramme, kan

det kun behandles på EU-niveau. Nærhedsprincippet vurderes derfor overholdt.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af

genopretningsinstrumentet via

EU’s årlige

budgetter vil resultere i et dansk bidrag

til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

7. Konsekvenser

Genopretningsinstrumentet vil være forbundet med væsentlige statsfinansielle

konsekvenser over tilbagebetalingsperioden.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Ift. Kommissionens forslag om et nyt genopretningsinstrument støtter nogle EU-

lande, at et sådan skal være af en meget betydelig størrelse og stiller som krav, at

fonden baseres på landenes fælles optagelse af lån, der udmøntes i form af direkte

støtte og overførsler mellem lande. Denne gruppe består primært af sydeuropæi-

ske lande, nogle østeuropæiske lande samt visse større vesteuropæiske lande.

Andre lande ønsker et genopretningsinstrument, som har en mere begrænset stør-

relse, og som er baseret på lån og ikke direkte støtte og overførsler mellem lande.

Denne gruppe består primært af nordeuropæiske lande, men også blandt visse øst-

europæiske lande er udtrykt en vis skepsis overfor meget betydeligt omfang af di-

rekte støtte og overførsler mellem landene, idet denne gruppe dog ses at være sær-

ligt optaget af udgiftsniveau og fordeling af udgifter i den ordinære flerårige finan-

sielle ramme.

10. Regeringens generelle holdning

COVID-19 har medført en helt ekstraordinær og vanskelig situation i en lang

række europæiske lande. Det er centralt for såvel Danmark som det europæiske

samarbejde, at alle EU-lande kommer bedst muligt ud af krisen. For at udvise den

nødvendige europæiske solidaritet støtter regeringen derfor afgrænsede initiativer

på EU-niveau til at adressere den midlertidige COVID-19-krise. Omvendt er rege-

ringen generelt skeptisk over for tiltag, som indebærer fælles gæld og overførsler

mellem EU-landene, herunder fordi det kan svække landenes tilskyndelse til at

føre sund og holdbar national finanspolitik.

Regeringen lægger derfor

stor vægt

på, at et genopretningsinstrument i tillæg til det

ordinære, faste EU-budget: bliver midlertidigt og ikke skaber præcedens; afgræn-

ses klart fra det ordinære EU-budget; udformes således at tilskudsdelen reduceres

kom (2020) 0441 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forslag til et europæisk genopretningsinstrument

Side 4 af 4

i omfang fra Kommissionens forslag; målrettes de lande, der er hårdest ramt af

COVID-19-krisen; bidrager til den grønne og digitale omstilling, herunder at gen-

opretningsinstrumentet målrettes klimatiltag

mindst

i samme grad som den ordi-

nære MFF; bidrager til den økonomiske genopretning med størst mulig vægt på

udlån til modtagerlandene på attraktive vilkår.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 16. juni

2020.