Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0453 Bilag 1
Offentligt
2217292_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
24. juni 2020
Forslag til etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investe-
ringsbank til den offentlige sektor som del af mekanismen for en ret-
færdig omstilling,
COM(2020) 453 final
1. Resume
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om etablering af en lå-
nefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor som
en del af en såkaldt mekanisme for en retfærdig omstilling. Forslaget er
en del af en pakke af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF)
2021-27 og genopretning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-kri-
sen.
Lånefaciliteten vil have til formål at støtte offentlige investeringer i for
eksempel energi- og transportinfrastrukturen, fjernvarmenettet og renove-
ring eller isolering af bygninger gennem udlån på lempelige vilkår. Disse
investeringer skal komme de regioner og landsdele til gavn, som er mest
berørt af klimaomstillingen.
Lånefaciliteten etableres gennem 1,525 mia. euro fra budgethensættelser
(tilskud) og 10 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbanks egen
ramme (lån), der skal kunne mobilisere investeringer for 25-30 mia. euro.
over MFF-perioden (2021-2027).
Lånefaciliteten sigter efter at give offentlige enheder yderligere nødven-
dige ressourcer, og på samlet set bedre vilkår, end hvad der kan opnås via
finansmarkederne, til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige
udfordringer, der følger med omstillingen til en klimaneutral økonomi.
Støtte gennem faciliteten stilles kun til rådighed for medlemsstater med
mindst én territorial plan for en retfærdig omstilling.
Regeringen er positiv over for etableringen af en mekanisme for retfærdig
omstilling med den forudsætning, at den bidrager til at sikre højere klima-
ambitioner i EU, herunder i arbejdet med klima-neutralitet i 2050, samt bi-
drager til grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i de områder, der har de
kom (2020) 0453 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor
2217292_0002.png
2/6
største udfordringer i omstillingen mod en grønne økonomi. Regeringen støt-
ter derfor også en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den
offentlige sektor. Forslaget udgør tredje søjle i planen om en mekaniske for
retfærdig omstilling.
Regeringen
finder det vigtig, at EU’s omstilling til klimaneutralitet overord-
net skal gennemføres på en omkostningseffektiv og socialt balanceret måde,
hvorfor lånefaciliteten bør målrettes de regioner, hvor behovet er størst.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde 28. maj 2020 et forslag om etablering af en låne-
facilitet i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til den offentlige sektor
som en del af en såkaldt mekanisme for en retfærdig omstilling (MRO).
Forslaget følger Kommissionen meddelelse af 11. december 2019 om den
europæiske grønne pagt for at understøtte målet om at nå klimaneutralitet i
EU i 2050 på en effektiv og retfærdig måde. Efterfølgende fremsatte Kom-
missionen 14. januar 2020 meddelelsen Sustainable Europe Investment Plan,
der udgør rammen for private og offentlige investeringer under European
Green Deal. Meddelelsen indeholder bl.a. en mekanisme for en retfærdig
omstilling (MRO), der skal støtte regioner med høj beskæftigelse inden for
produktion af fossile brændstoffer (særligt kul) eller CO2-intensiv industri,
der står over for at blive negativt påvirket som følge af omstillingen mod et
klimaneutralt EU. MRO består af tre søjler: 1) Fonden for Retfærdig Omstil-
ling (FRO) 2) investeringsordningen under InvestEU samt 3) en lånefacilitet
i Den Europæiske Investeringsbank (EIB).
Indeværende forslag om lånefaciliteten i EIB er endvidere en del af en pakke
af forslag vedr. EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) 2021-27 og genop-
retning af landenes økonomier i lyset af COVID-19-krisen.
3. Formål og indhold
Lånefaciliteten i EIB til den offentlige sektor vil have til formål at støtte of-
fentlige investeringer til
for eksempel
investeringer i energi- og transport-
infrastrukturen, fjernvarmenettet og renovering eller isolering af bygninger
gennem udlån på mere lempelige vilkår, end hvad der tilgængeligt via finans-
markederne. Disse investeringer skal komme de regioner og landsdele til
gavn, som er mest berørt af omstillingen
1
til en klimaneutral økonomi.
Lånefaciliteten etableres med et tilskudselement på 1,525 mia. euro (2018-
priser) finansieret via budgethensættelser og 10 mia. euro i lånekapacitet fra
1
Som identificeret i de såkaldte territoriale planer for en retfærdig omstilling til brug for Fonden
for Retfærdig Omstilling, jf. artikel 7 i FRO-forordningen
kom (2020) 0453 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor
3/6
Den Europæiske Investeringsbanks egen ramme. Samlet set er målsætnin-
gen, at der kan mobiliseres investeringer for 25-30 mia. euro. over MFF-
perioden (2021-2027).
Lånefacilitetens tilskudskomponent består hhv. af:
- 250 mio. euro fra MFF-perioden (2021-2027)
- 1,275 mia. euro fra indtægter og tilbagebetalinger fra eksisterende
finansielle instrumenter, herunder fra den Europæiske Fond for
Strategiske Investeringer (EFSI).
Dertil kommer 10 mia. euro i lånekapacitet fra den Europæiske Investe-
ringsbanks egen ramme.
Lånefaciliteten vil støtte offentlige enheder og dække en bred vifte af inve-
steringer under forudsætning af, at disse investeringer bidrager til at imøde-
komme udviklingsbehovet som følge af de udfordringer, der er rejst ved om-
stillingen til en klimaneutral økonomi, som beskrevet i de territoriale planer
for en retfærdig omstilling.
Offentlige enheder i mindre udviklede regioner og medlemslande har ge-
nerelt en lavere offentlig investeringskapacitet. Derfor vil tilskudssatserne,
der ydes til projekter, som fremmes af offentlige enheder, være relativt
høje, men kan dog ikke overstige 20 pct. af lånet fra finansielle partnere (i
første omgang EIB, men forslaget giver ligeledes mulighed for at arbejde
med andre finansielle partnere). Mindre udviklede regioner er regioner
med et BNP pr. indbygger på under 75 pct. af det gennemsnitlige BNP for
EU-27, som defineret under de samhørighedspolitiske regler.
Lånefaciliteten vil kun være tilgængelig for projekter, der opfylder følgende
kriterier:
a. Projekterne opnår målelige effekter ift. at tackle de alvorlige sociale,
økonomiske eller miljømæssige udfordringer, der afstedkommes af
omstillingen af økonomien til klimaneutralitet og kommer de regio-
ner til gode, der er identificeret i de territoriale planer for en retfærdig
omstilling, også selvom projekterne ikke er beliggende i disse regio-
ner.
b. Projekterne modtager ikke støtte under andre EU-programmer.
c. Projekterne modtager et lån fra den/de finansielle partnere under fa-
ciliteten.
d. Projekterne genererer ikke tilstrækkelige indtægter til, at der er mu-
lighed for at opnå finansiering uden EU-støtte.
kom (2020) 0453 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor
4/6
Der vil blive givet prioritet til projekter, der bidrager direkte til omstilling af
økonomien til klimaneutralitet. Støtte gennem faciliteten stilles kun til rådig-
hed for medlemsstater med mindst én territorial plan for en retfærdig omstil-
ling.
Ved at støtte investeringer, der ikke genererer tilstrækkelige indtægter, og
som ellers ikke ville opnå økonomisk støtte uden et tilskudselement, sigter
lånefaciliteten efter at give offentlige enheder yderligere nødvendige ressour-
cer til at tackle de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, der
følger med omstillingen til en klimaneutral økonomi. Det vil også gøre det
muligt for disse offentlige enheder, der drager fordel af højere bevilling af
offentlige aktiver, at blive mere modstandsdygtige over for fremtidige sym-
metriske og asymmetriske chok, herunder katastrofer
For at sikre adgang til lånefaciliteten vil tilskudskomponenten i første om-
gang være tilgængelig for støtteberettigede projekter i medlemslande gen-
nem nationalt øremærkede tildelinger (udtrykt som en andel af instrumentets
samlede tilgængelige budget). Disse nationale tildelinger er dog kun øremær-
kede indtil 31. december 2024. Herefter vil evt. resterende ressourcer fra til-
skudskomponenten være tilgængelige for alle. Både Kommissionen og EIB
vil sørge for, at fordelingen mellem medlemsstaterne i de sidste tre år af pe-
rioden 2021-2027 sikrer forudsigelighed for investeringer og følger en be-
hovsbaseret vurdering såvel som en regional konvergensmetode.
Sammenhæng med første og anden søjle i mekanismen for en retfærdig om-
stilling
Omfanget af støtte fra FRO (første søjle i MRO) er begrænset til investerin-
ger, der lindrer de sociale og økonomiske omkostninger ved omstillingen i
de identificerede regioner. Det fokuserer på den økonomiske diversificering
af disse territorier og omskoling, jobsøgningsbistand og inkludering på ar-
bejdsmarkedet for de berørte arbejdstagere gennem tilskud primært. Anden
og tredje søjle i MRO skal støtte en bredere vifte af investeringer både fra et
sektorielt og geografisk perspektiv for at styrke handlingen og målene for
FRO. En bredere dækning af udviklingsbehov vil derfor være mulig, såfremt
støtten vil gavne de regioner, der er identificeret i de territoriale planer for en
retfærdig omstilling.
Støtten under indeværende lånefacilitet til den offentlige sektor vil være et
supplement til de finansielle produkter, der tilbydes af den dedikerede ret-
færdige omstillingsordning under InvestEU (anden søjle i MRO). Mens In-
venstEU ordningen sigter mod at fremme (crowd-in) private investeringer og
støtte offentlige investeringer, der genererer nok indtægter til at være økono-
misk bæredygtige, vil lånefaciliteten til den offentlige sektor fokusere på of-
fentlige investeringer med utilstrækkelige indtægter, som ikke ville blive fi-
nansieret gennem et lån uden tilskudskomponent.
kom (2020) 0453 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor
2217292_0005.png
5/6
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Da Kommissionens forslag vedrører Mekanismen for Retfærdig Omstil-
ling, der skal fungere på europæisk plan, kan det kun behandles på EU-
niveau. Forslaget er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vil få statsfinansielle konsekvenser i form af den danske andel af
finansieringen af programmet under EU-budgettet. Herudover vil reserva-
tionen af 10 mia. euro i lånekapacitet i EIB alt andet lige betyde, at banken
vil have mindre kapacitet til andre typer udlån.
Kommissionen forslår, at der hensættes 1,525 mia. euro (i 2018-priser) fra
EU-budgettet til lånefacilitetens tilskudskomponent. Her skal 250 mio.
euro finansieres fra MFF 2021-2027, mens de resterende 1,275 mia. euro
fra dækkes af formålsbestemte indtægter sfa. tilbagebetalinger og inddri-
velser ifm. eksisterende finansielle instrumenter og EFSI.
Udgiftsniveauet
forhandles som led i forhandlingerne om EU’s næste fler-
årige finansielle ramme for 2021-2027.
Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i det om-
fang, at forslaget bidrager til at fremme offentlige investeringer, der mind-
sker de sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer, der følger med
klimaomstillingen, i de EU-lande, som Danmark har samhandel med.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes konkrete holdninger til forslaget kendes endnu ikke. På bag-
grund af forhandlingerne om Fonden for Retfærdig Omstilling forventes
imidlertid, at der vil være generel støtte til etableringen af en mekanisme
for retfærdig omstilling.
10. Regeringens generelle holdning
kom (2020) 0453 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om etablering af en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor
6/6
Regeringen er positiv over for etableringen af en mekanisme for retfærdig
omstilling med den forudsætning, at den bidrager til at sikre højere klima-
ambitioner i EU, herunder i arbejdet med klimaneutralitet i 2050, samt bi-
drager til grøn omstilling, vækst og beskæftigelse i de områder med de
største udfordringer i omstillingen mod en grønne økonomi. Regeringen
støtter derfor også forslagets tredje søjle om en lånefacilitet til den offent-
lige sektor fra den Europæiske Investeringsbank.
Regeringen finder det
vigtig, at EU’s omstilling til klimaneutralitet over-
ordnet skal gennemføres på en omkostningseffektiv og socialt balanceret
måde, hvorfor lånefaciliteten bør målrettes de regioner, hvor behovet er
størst.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. juni 2020 og
forelagt den 12. juni 2020 til forhandlingsoplæg.