Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0499 Bilag 1
Offentligt
2250924_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. september 2020
Koordinationskontoret
Oliver Arieli
2020-619-0342
1625603
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret til-
gang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på CO-
VID-19-pandemien
Nyt notat.
KOM(2020) 499
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM(2020) 499 final af 4. september 2020 fremsat
forslag til en rådshenstilling om en koordineret tilgang til restriktioner for
den fri bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien. Formålet med
forslaget er at skabe øget koordination blandt medlemslande, der påtænker
at indføre restriktioner for den frie bevægelighed af hensyn til folkesundhe-
den.
Forslaget indeholder bl.a. fælles kriterier for udpegning af risikoområder,
fælles retningslinjer for kommunikation og en fælles ramme for mulige tiltag
over for rejsende fra højrisikoområder. Såfremt henstillingen vedtages i den
foreliggende form, og man fra dansk side vælger at følge den, vil det give
udfordringer i forhold til den danske tilgang til indrejserestriktioner, hvor
personer fra risikoområder nægtes indrejse.
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for en styrket koordina-
tion af EU-medlemslandenes tilgang til COVID-19-relaterede rejserestrik-
tioner med henblik på at lette situationen for borgere og erhvervsliv. Det er
dog tillige vigtigt, at medlemslandene fastholder den fornødne fleksibilitet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
til at træffe nødvendige sundhedsmæssige beslutninger, og at fastsættelse af
konkrete indsatser fortsat sker i medlemslandene.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 4. september 2020 et forslag til en rådshenstil-
ling om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed
som reaktion på COVID-19-pandemien. Forslaget er oversendt til Rådet den
11. september 2020 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel
i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde, navnlig artikel 21,
stk. 2, artikel 46, artikel 52, stk. 2, artikel 168, stk. 6, og artikel 292. Forsla-
get skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. En rådshenstilling er ikke
juridisk bindende.
3. Formål og indhold
Forslaget om en koordineret tilgang til restriktioner for fri bevægelighed
som reaktion på COVID-19-pandemien har til formål at skabe øget koordi-
nation blandt medlemslande, der påtænker at indføre restriktioner for den
frie bevægelighed på baggrund af sundhedshensyn. Kommissionen vurde-
rer, at en koordineret tilgang er påkrævet for at reducere virkningen af re-
striktioner for borgere og økonomien, samtidig med at der sikres et højt ni-
veau af sundhedsbeskyttelse.
I forslaget fremhæver Kommissionen generelle principper for restriktioner
for den fri bevægelighed, herunder forbuddet mod diskrimination, proporti-
onalitetsprincippet og hensyn til grænseområderne.
Det fremgår af forslaget, at en koordineret tilgang mellem medlemslandene
kræver en fælles indsats på fire centrale områder: 1) Anvendelse af fælles
kriterier og tærskler for bestemmelse af, om der skal indføres restriktioner
for den frie bevægelighed, 2) kortlægning af fælles kriterier ved hjælp af en
fælles farvekode, 3) vedtagelse af en fælles tilgang for så vidt angår foran-
staltninger over for personer, som rejser til og fra områder, der er kategori-
seret som højrisikoområde, og 4) klare, fyldestgørende og rettidige oplys-
ninger til offentligheden om eventuelle restriktioner og tilknyttede krav.
I forslaget lægger Kommissionen op til, at medlemslandene bør tage føl-
gende kriterier i betragtning, når de påtænker at begrænse den frie bevæge-
lighed som reaktion på COVID-19-pandemien:
2
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
a) Den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage, dvs. an-
tallet af nye bekræftede COVID-19-smittede per 100.000 indbyg-
gere i et givet område i de seneste 14 dage.
b) Positivprocenten for test, dvs. andelen af positive prøver ud af alle
testede for COVID-19 i et givet område den seneste uge.
c) Testfrekvensen, dvs. antal foretagne COVID-19-test per 100.000
indbyggere i et givet område den seneste uge.
For at sikre fyldestgørende og sammenlignelige data, bør medlemslandene
på ugentlig basis forsyne Det Europæiske Center for Forebyggelse af og
Kontrol med Sygdomme (ECDC) med data herom. Medlemslandene bør
også indberette disse data på regionalt plan for at sikre, at eventuelle restrik-
tioner er målrettet de regioner, hvor de er absolut påkrævet.
Det følger af forslaget, at medlemslandene ikke bør begrænse den frie be-
vægelighed for personer, der rejser til eller fra et andet medlemsland, som
opfylder følgende kriterier:
a) En kumulativ incidensrate for COVID-19 over 14 dage på mindre
end 50 nye COVID-19-tilfælde per 100.000 indbyggere, eller
b) en positivprocent for COVID-19-smittede på under 3 pct.
Begge kriterier forudsætter, at det berørte medlemsland har en ugentlig test-
frekvens på mere end 250 COVID-19-test per 100.000 indbyggere.
I medlemslande, hvor den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14
dage er på over 150 per 100.000 indbyggere, bør kriteriet i litra b) undtagel-
sesvist ikke finde anvendelse.
Ifølge forslaget bør medlemslandene tage hensyn til den regionale fordeling
af tilfælde i andre medlemslande. Restriktionerne for den frie bevægelighed
bør så vidt muligt begrænses på baggrund af situationen i de berørte regioner
i det pågældende medlemsland. Derfor bør tærsklerne anvendes på regionalt
niveau, således at retten til at færdes frit til eller fra andre regioner i det
pågældende medlemsland, som ikke overskrider tærsklerne, ikke begræn-
ses.
På baggrund af ovenstående kriterier lægges der i forslaget op til, at ECDC
ugentligt publicerer et kort på regionalt niveau over EU- og EØS-lande samt
Storbritannien med henblik på at understøtte medlemslandenes beslutnings-
processer for så vidt angår restriktioner for den frie bevægelighed.
3
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
2250924_0004.png
Der tages udgangspunkt i et trafiklyssystem, hvor lande eller områder klas-
sificeres som grøn, orange, rød eller grå. Opgørelsen baseres på regionalt
niveau i landene, når det er muligt. Følgende kategorier anvendes:
-
Grøn,
hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage
er på under 25, og positivprocenten for COVID-19-smittede er under
3 pct.
Orange,
hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14
dage er på under 50, men positivprocenten for COVID-19-smittede
er 3 pct. eller derover, eller hvis den kumulative incidensrate for CO-
VID-19 over 14 dage er på mellem 25 og 150, mens positivprocenten
for COVID-19-smittede er under 3 pct.
Rød,
hvis den kumulative incidensrate for COVID-19 over 14 dage
er på 50 eller derover, og positivprocenten for COVID-19-smittede
er 3 pct. eller derover, eller hvis den kumulative incidensrate for CO-
VID-19 over 14 dage er over 150 per 100.000 indbyggere.
Grå,
hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at vurdere
de fælles tærskelværdier, eller hvis testfrekvensen er på 250 fore-
tagne COVID-19-test per 100.000 indbyggere eller derunder. Der
bør anvendes forskellige toner af grå for at skelne mellem de to til-
fælde.
-
-
-
Generelt for alle farvekoder i trafiklyssystemet angives det, at medlemslan-
dene ikke bør afvise indrejsende, der ankommer fra andre medlemslande.
Det fremgår af forslaget, at medlemslandene efter en national beslutnings-
procedure kan indføre
restriktioner for ”røde” og ”grå”
områder i form af 1)
karantænekrav eller 2) krav om test efter ankomst, hvor test skal være den
foretrukne mulighed. Rejsende bør have mulighed for at benytte en COVID-
19-test foretaget før afrejse. Medlemslandene bør således gensidigt aner-
kende resultatet af COVID-19-test, der er foretaget i et andet medlemsland
af godkendte sundhedsorganer.
For så vidt angår ”orange” områder kan
medlemslandene overveje at anbefale tilrejsende, at de som minimum får
foretaget en COVID-19-test inden afrejse eller ved ankomst.
Rejsende med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov bør ikke un-
derkastes karantæne. Det gælder bl.a. arbejdstagere eller selvstændige, der
udøver kritiske erhverv, transportarbejdere, elever og studerende, der dag-
ligt rejser til udlandet, diplomater, passagerer i transit, søfarende og journa-
lister.
4
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
Foranstaltninger, der indføres over for tilrejsende fra et område klassificeret
som "rødt", "orange" eller "gråt", må ikke være diskriminerende, dvs. de bør
gælde tilsvarende for det pågældende medlemslands egne statsborgere, når
de rejser hjem.
Kommissionen foreslår tillige koordination mellem medlemslandene om og
en fælles tidslinje for udmelding af restriktioner for den frie bevægelighed.
Medlemslandene bør ifølge forslaget forsyne relevante interessenter og of-
fentligheden med klare, fyldestgørende og rettidige oplysninger om eventu-
elle restriktioner for den frie bevægelighed, eventuelle ledsagende krav
(f.eks. fremvisning af negativ COVID-19-test eller udfyldelse af en kontakt-
opsporingsformular) samt om de foranstaltninger, der gælder for tilrejsende
fra højrisikoområder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af EU’s
kompetence. Kommissionen fremhæver, at en ensrettet tilgang er nødvendig
for at undgå yderligere forstyrrelser forårsaget af ensidige og ikke tilstræk-
keligt koordinerede foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed
inden for EU.
Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, er det muligt at
afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har lovligt ophold i Dan-
mark, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen ikke bør have op-
hold her i landet. Det følger endvidere af udlændingelovens § 2, stk. 3, at
loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne, i det
omfang det er foreneligt med disse regler.
Som følge af COVID-19-pandemien har regeringen indført en række indrej-
serestriktioner som led i indsatsen for at begrænse spredningen af COVID-
19 i Danmark. De nuværende regler for indrejse i Danmark tager udgangs-
punkt i en opdeling af lande i ”åbne lande” og ”karantænelande”.
Opdelin-
gen er baseret på objektive kriterier, som tager udgangspunkt i den
5
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
sundhedsmæssige situation i de pågældende lande og bygger på et forsigtig-
hedsprincip. For personer med bopæl i såkaldte ”karantænelande”, der ikke
opfylder kriterierne for at
være et ”åbent land”, kræves et anerkendelses-
værdigt formål med indrejse i Danmark. Hvis en person ikke opfylder be-
tingelserne for indrejse i Danmark, kan personen nægtes indrejse.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser. Det
er endnu for tidligt at sige, hvad der forventes at kunne opnås enighed om
mellem EU-landene, da der er meget forskellige tilgange til en fælles koor-
dineret tilgang til COVID-19-relaterede rejserestriktioner. Såfremt henstil-
lingen vedtages i den foreliggende form, og man fra dansk side vælger at
følge den, vil det give udfordringer i forhold til den danske tilgang til ind-
rejserestriktioner, hvor personer fra risikoområder nægtes indrejse.
8. Høring
Grund- og nærhedsnotatet vil blive sendt i høring i Specialudvalget for po-
litimæssigt og retligt samarbejde.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene overvejende vil være positive over for en
mere koordineret tilgang til COVID-19-relaterede rejserestriktioner. Samti-
dig må der forventes at være et ønske fra medlemslandene om fortsat at
kunne fastsætte nationale tiltag. Det er endnu for tidligt at sige, hvad der
forventes at kunne opnås enighed om mellem EU-landene, da der er meget
forskellige holdninger til en fælles koordineret tilgang til COVID-19-rela-
terede rejserestriktioner.
10. Regeringens (foreløbige) generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for at drøfte mulighederne for en tæt-
tere koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene.
Det er vigtigt for regeringen, at medlemslandene sikres fleksibilitet til at
træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder
at fastsættelse af de konkrete indsatser mod COVID-19 fortsat sker i med-
lemslandene.
Regeringen vil indgå aktivt i arbejdet med rådshenstillingen med henblik på
at sikre, at kriterierne har en rimelig sammenhæng og balance i forhold til
de kriterier, som anvendes i den danske model. Herunder vil regeringen ar-
bejde for, at der ligesom i den danske model tages højde for, at lande, der
6
kom (2020) 0499 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om koordineret tilgang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på COVID-19-pandemien
tester meget, alt andet lige også vil have højere incidens. Det er tillige væ-
sentligt, at data for testning på regionalt niveau foreligger i en tilstrækkelig
kvalitet til, at det vil kunne anvendes i en risikovurdering. Samtidig vil re-
geringen arbejde for, at medlemslandene har fleksibilitet til at fastsætte de
konkrete indsatser, herunder af kontrolhensyn, hensyn til testkapacitet og
hensyn til at minimere smittespredning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7