Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
KOM (2019) 0064
Offentligt
2021234_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
20. februar 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad KOM (2019) 0064 af
15. februar 2019 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
I forlængelse af forelæggelsen af forslaget vedr. EU's 2019-budget
ved et ”no
deal”-scenarie
for Brexit (KOM (2019) 0064) på Europaudvalgsmødet fredag den
8. februar 2019 bedes ministeren redegøre for principperne for udbetalinger fra
EU-budgettet til diverse projekter, herunder om støtten udbetales ved projekt-
start, løbende eller efter projektets afslutning. Ministeren bedes desuden bekræfte,
at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet indbetales månedligt.
Svar
Europa-Parlamentet og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget (Finansforordningen) fastsætter principperne og
procedurerne for udarbejdelse og gennemførelse af EU's budget, samt forvaltning
af og kontrol med EU's finanser. Finansforordningen muliggør forskellige former
for støtte fra EU-budgettet, herunder finansiering som baseres på opfyldelse af
betingelser eller opnåelse af resultater, godtgørelse af faktisk afholdte støtteberet-
tigede udgifter, enhedsomkostninger, faste beløb, finansiering efter fast takst (fx
procentsats) mv.
1
Langt størstedelen af EU's budget udmøntes som direkte ret-
tighedsbaserede udbetalinger eller projektstøtte (primært godtgørelsesordninger).
Direkte udbetalinger foretages primært i regi af landbrugsstøtten, hvoraf største-
delen afholdes i starten af budgetåret, mens projektstøtte, som bl.a. kan tage form
af støtte til et infrastruktur- og/eller regionaludviklingsprojekt, afholdes løbende.
Projektstøtte udbetales i udgangspunktet når de pågældende udgifter har været
afholdt, hvorefter en betalingsanmodning indsendes til Kommissionen. Således
fremgår det eksempelvis af Kommissionens implementeringsrapporter fra 2018, at
størstedelen af landbrugsudgifterne var afholdt i første kvartal, mens udgifterne til
infrastruktur- og/eller regionaludviklingsprojekterne under EU's strukturfonde
blev afholdt løbende med nogen koncentration i fjerde kvartal,
jf. tabel 1.
1
Hjemmelsgrundlaget er Finansforordningens art. 125 (2018/1046).
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
kom (2019) 0064 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om principperne for udbetalinger fra EU-budgettet til diverse projekter, herunder om støtten udbetales ved projektstart, løbende eller efter projektets afslutning. Ministeren bedes bekræfte, at medlemslandenes bidrag til EU-budgettet indbetales månedligt, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
2021234_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Procentvis implementering af EU's budgetmidler i 2018
Udgiftskategorier
Direkte landbrugsstøtte
2
Strukturfonde
Øvrige
Total
Q1 (17. april)
1
64,3
10,3
25,5
32,4
Q2 (21. juni)
85,1
28,6
45,3
52,0
Q3 (21. september) Q4 (31. december)
94,2
59,1
66,1
72,4
98,4
100,0
98,5
99,0
Anm.: Betalingsbevillinger. 1) Kommissionens implementeringsrapport af d. 17. april er årets første. 2) Direkte
betalinger og markedsrelaterede udgifter
Kilde: Kommissionens implementeringsrapporter
Det bekræftes, at medlemsstaterne indbetaler deres BNI- og momsbidrag til EU-
budgettet månedligt. Grundet særligt landbrugsstøttens støtteudbetaling tidligt i
budgetåret, kan Kommissionen fremrykke op til halvanden tolvtedele i de første 6
måneder af budgetåret, således at den nødvendige likviditet kan tilvejebringes ret-
tidigt
2
. Fremrykkelsen af tolvtedele i starten af budgetåret er vanlig praksis og ud-
lignes ligeledes jf. vanlig praksis af lavere opkrævningstakster senere på året, hvil-
ket illustreres med Kommissionens opkrævninger i 2018,
jf. tabel 2.
Tabel 2
Opkrævning af EU-budgettets egne indtægter (BNI- og momsbidrag) i 2018
Jan.
Opkrævet
Akkumuleret
1/12
1/12
Feb.
1,7/12
2,7/12
Mar.
1/12
3,7/12
Apr.
0,9/12
4,6/12
Maj
0,7/12
5,3/12
Jun.
0,8/12
6,1/12
Jul.
0,9/12
7/12
Aug.
1/12
8/12
Sep.
1/12
9/12
Okt.
1/12
10/12
Nov.
1/12
11/12
Dec.
1/12
12/12
Kilde: Kommissionens månedlige opkrævninger af egne indtægter
Det bemærkes, at medlemsstaternes EU-bidrag, udover deres BNI- og momsbi-
drag, også indeholder et toldbidrag. EU-budgettets indtægter fra told udgør i stør-
relsesorden 15 pct. af EU's samlede indtægter, og toldbidraget overdrages ligele-
des af medlemsstaterne på en månedlig basis. Kommissionen kan endvidere op-
fordre medlemsstaterne til at fremrykke toldbidraget med én måned, om end det
bemærkes, at der ikke er praksis herfor.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
2
Hjemmelsgrundlaget er art. 10 af Euratom-forordningen (609/2014).