Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2019) 0400
Offentligt
2079542_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Europaudvalgets spørgsmål KOM (2019) 0400 nr. 5 af
30. august 2019 stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF)
Spørgsmål
Hvor stort forventes det danske bidrag til EU-budgettet at blive i 2020, hvis Stor-
britannien forlader EU den 31. oktober 2019 uden en aftale?
Svar
Kommissionens forslag til EU's budget for 2020 hviler på en forudsætning om, at
Storbritannien fortsat deltager heri. Det vil sige, at Storbritannien medfinansierer
såvel som hjemtager midler fra budgettet som hidtil. En eventuel manglende bri-
tisk betaling vil alt andet lige medføre et øget udgiftspres på øvrige medlemsstaters
EU-bidrag.
Opstår en sådan situation, vil regeringen argumentere for, at EU's budget må til-
passes. Regeringen vil således forfægte en tilgang, hvorefter det finansieringshul,
der måtte opstå i EU's budget, ikke alene skal dækkes af øgede bidrag fra de tilba-
geværende medlemslande, men at budgettet også må konsolideres og tilpasses den
nye virkelighed.
Lykkes det ikke i tilstrækkelig grad at tilpasse budgettet, vil det kunne medføre en
betydelig stigning i EU-bidraget. I 2020 skønnes det danske EU-bidrag alt andet
lige at kunne stige med op til knap 2 mia. kr., såfremt Storbritanniens betalinger til
EU-budgettet skulle udeblive.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister