Notat om
FM’s nye metode for fremskrivning af CO
2
-kvoteprisen
Center
Center for Grøn Omstilling
Team
Grøn Energi
Dato
16. oktober 2019
J. nr.
2019-3886
KEF-udvalget har efterspurgt
et notat, der kort beskriver den ’gamle’ beregnings-
metode for fremskrivning af CO
2
-kvoteprisen,
den ’nye’ metode der anvendes
fremadrettet og kort angiver forskellene mellem de to metoder.
Den tidligere fremskrivningsmetode
Finansministeriet har indtil 2019 fastsat kvoteprisskønnet vha. en simulationsmodel
for kvotehandelssystemet før og efter Ministerrådet og Europa-Parlamentets reform
af kvotehandelssystemet. Metoden tog udgangspunkt i den skønnede strukturelle
kvotepris i 2023, hvor den strukturelle ændring i kvotehandelssystemet sker. Prisen
i 2023 tilbageskrives og fremskrives med en diskonteringsrente, der blev fastlagt på
baggrund af den 10-årige tyske statsobligation plus en risikopræmie på 3,5 pct.
Den nye fremskrivningsmetode
Den nye metode tager udgangspunkt i historiske tal for kvoteprisen, som omregnes
til månedsgennemsnit og deflateres med det harmoniserede forbrugerprisindeks
(HICP). Kvoteprisen fremskrives derefter på månedsniveau med en diskonterings-
rente bestående af renten på den 10-årlige tyske statsobligation plus en risikopræ-
mie på 3,5 pct.
Sammenligning af de to metoder
Den nye metode sikrer, at den kortsigtede fremskrivning ikke kommer ud af takt
med den aktuelle markedspris. Med den nye metode bliver CO
2
-kvoteprisskønnet i
2019 væsentligt forøget fra 122 kr./t til 195 kr./t,
jf. figur 1.
Til sammenligning er
kvoteprisen d. 16. oktober 2019 på ca. 180 kr./t.
Figur 1
Udviklingsforløb for CO2-kvotepris. Tidligere metode sammenlignet med den nye metode.
/ VALGU
400
350
300
250
200
150
100
50
0
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
2031
2032
2033
2034
2035
2036
2037
2038
2039
2040
Historisk
Tidligere metode
Ny metode
Kilde: Energistyrelsen
Side 1/1