Finansudvalget 2019-20
L 1 Bilag 26
Offentligt
2107034_0001.png
Notat om nye tekstanmærkninger i FFL20
Center
Center for Styring og imple-
mentering
Team
Koncernstyring
Dato
1. november 2019
J. nr. 2018-4143
Under den tekniske gennemgang af forslag til finanslov for finansåret 2020 for Fi-
nansudvalget spurgte Finansudvalget, om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
kunne bekræfte, at der ikke var tilføjet nye tekstanmærkninger til § 29 i forslaget til
finansloven for finansåret 2020.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at der i regeringens finanslovs-
forslag for 2020 ikke er tilføjet nye tekstanmærkninger for § 29 Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
Sammenholdes § 29 i finansloven for 2019 med § 29 i finanslovsforslaget for 2020
vil man kunne konstatere, at tekstanmærkningerne nr. 124, 125, 126 og 127 er
tilføjet fra 2019 til 2020. Tekstanmærkningerne blev dog tiltrådt af Finansudvalget i
løbet af første halvår 2019 ved aktstykkerne 86, 121 og 131, og er dermed allerede
gældende i 2019.
De materielle bestemmelser:
Nr. 124. ad 29.22.03. - Tiltrådt af Finansudvalget d. 19. februar 2019 ved aktstykke
86
Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til efter ansøgning at
meddele tilsagn om tilskud til Lindø Offshore Renewables Center til etablering af
faciliteter til test af store havvindmøllehuse.
Stk. 2. Klima-, energi-, forsyningsministeren fastsætter i tilsagnsbrev til til-
skudsmodtageren vilkår for tilskud og kan indhente alle relevante oplysninger fra
LORC i forbindelse med tilsagnsgivning og efterfølgende kontrol af og tilsyn
med tilskuddets anvendelse.
Nr. 127. ad 29.24.02 - Tiltrådt af Finansudvalget d. 25. april 2019 ved aktstykke 121
Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte kriterier
for og meddele tilsagn om tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter, som
fremmer lagring af vedvarende energi. Puljen udmøntes i henhold til EU’s stats-
støtteregler om støtte til forskning og udviklingsprojekter.
Stk. 2. Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at fastsætte bestemmelser
om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, forudsætninger og betingelser for tilskud
og afslag, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud,
/ STEFJ
Side 1/2
L 1 - 2019-20 - Bilag 26: Svar på spørgsmål fra teknisk gennemgang den 24. oktober 2019
2107034_0002.png
bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og
renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 125. ad 29.24.30 - Tiltrådt af Finansudvalget d. 25. april 2019 ved aktstykke 131
Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte kriterier
for og meddele tilsagn om tilskud til rådgivning af decentrale kraftvarmeværker,
der har modtaget grundbeløbsstøtte, jf. LBK nr. 1009 af 27. juni 2018 om elfor-
syning § 58 (grundbeløbsværk), og til varmeforbrugere tilsluttet sådanne vær-
ker. Rådgivningen har til formål at medvirke til optimering af produktion og di-
stribution af fjernvarme med henblik på at imødegå prisstigningerne ved grund-
beløbets ophør. Rådgivningen har endvidere til formål at sikre varmeforbrugerne
tilknyttet grundbeløbsværker vejledning om alternative opvarmningsløsninger
ved nedlæggelse af varmeforsyningen.
Stk. 2. Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte kri-
terier for og meddele tilsagn om tilskud til virksomheder, som efter nærmere
fastsatte regler, tilbyder installation af individuelle varmepumper hos varmefor-
brugere, som er tilknyttet et grundbeløbsværk. Værket skal have modtaget
grundbeløbsstøtte, jf. LBK nr. 1009 af 27. juni 2018 om elforsyning § 58, og hel
eller delvis nedlæggelse af varmeforsyningen skal være godkendt ved kommu-
nen.
Stk. 3. Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at fastsætte bestemmelser
om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, forudsætninger og betingelser for tilskud,
f.eks. at den modtagne grundbeløbsstøtte er af nyere dato, meddelelse af til-
sagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn,
udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og
rapportering, samt tilsyn og kontrol.
Nr. 126. ad 29.24.31. - Tiltrådt af Finansudvalget d. 25. april 2019 ved aktstykke
131
Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte kriterier
for og meddele tilsagn om tilskud til kommuner, der i medfør af en kommunal
garanti hæfter for restgælden af anlægslån i 3 lukkede decentrale kraftvarme-
værker, der har modtaget grundbeløbsstøtte, jf. LBK nr. 1009 af 27. juni 2018
om elforsyning § 58 (grundbeløbsværk). Tilskud kan desuden ydes til kommu-
ner, der hæfter for restgælden af anlægslån i øvrige varme- eller kraftvarme-
værker, der godkendes til lukning, som sker i nær tilknytning til lukningen af et
grundbeløbsværk.
Stk. 2. Klima-, energi-, forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at fastsætte bestemmelser
om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår, forudsætninger og betingelser for tilskud,
f.eks. at den modtagne grundbeløbsstøtte er af nyere dato, meddelelse af til-
sagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn,
udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og
rapportering, samt tilsyn og kontrol.
Side 2/2