L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 104 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.

Dok.:

30. januar 2020

Strafferetskontoret

Malene Lynggaard

2019-731-0058

1284188

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar til § 1, nr. 3, i forslag til lov om ændring af retsplejeloven

(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på

internettet)

1. Høring

Et udkast til § 1, nr. 3 i lovforslaget har i perioden fra den 25. september

2019 til den 23. oktober 2019 og i perioden fra den 11. december 2019 til

den 8. januar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-

nisationer mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-

det, Amnesty International, Copenhagen Business School, Juridisk Institut,

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Dan-

marks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, HK Landsklubben

Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landsforeningen

af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politidirektørforeningen,

Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden

i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rigsrevisionen,

Syddansk Universitet, Juridisk Institut, Aalborg Universitet, Juridisk Insti-

tut og Aarhus Universitet, Juridisk Institut.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Baggrunden for den fornyede høring var, at der i forlængelse af den første

høring blev lavet visse ændringer i pkt. 2.2.3 i lovudkastets almindelige be-

mærkninger samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, som Justitsministeriet fandt

det rigtigst at sende i fornyet høring.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Regioner, Det Kriminal-

præventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fore-

ningen af Offentlige Anklagere, Københavns Byret, Forsvarsministeriet, In-

stitut for Menneskerettigheder, Københavns Universitet, Det Juridiske

Fakultet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspoli-

tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen og Aalborg Uni-

versitet og Juridisk Institut.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Det bemærkes, at lovforslaget med undtagelse af enkelte lovtekniske juste-

ringer og indsættelsen af en ny bestemmelse i § 1, nr. 3, er en genfremsæt-

telse af lovforslag L 197, som den daværende justitsminister fremsatte den

13. marts 2019, men som bortfaldt som følge af valgudskrivelsen den 7. maj

2019. Der henvises i den forbindelse til den kommenterede høringsoversigt,

som blev oversendt til Folketingets Retsudvalg i forbindelse med fremsæt-

telsen af L 197 (L197 – bilag 1 og 4, 2018.19 (1. samling)).

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt om lovforslaget

Østre og Vestre Landsret, Advokatrådet, Danske Regioner, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Forsvarsministeriet, Københavns Byret, Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet

Rigsrevisionen

har ikke haft bemærkninger til lovforslaget.

Det Kriminalpræventive Råd

anerkender vigtigheden af at kunne efterfor-

ske grov kriminalitet som børneporno og salg af våben og eksplosiver på in-

ternettet. Det Kriminalpræventive Råd bemærker i øvrigt, at rådet er op-

mærksom på, at flere og flere borgere benytter sig af onlinehandel, og at kri-

minelle har udnyttet denne udvikling til i højere grad at begå kriminalitet på

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

internettet. Det Kriminalpræventive Råd anerkender derfor ønsket om, at

politiets efterforskningsmuligheder på internettet står mål med udviklingen

i kriminaliteten.

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet,

bemærker at bestem-

melsen om politiets erhvervelse af rettigheder, genstande eller andet mate-

riale – i lighed med de øvrige nye bestemmelser, som fraviger det hidtidige

strafferammekrav, samt inddragelsen af politiansatte med andre kompeten-

cer end de politiuddannede – forekommer velbegrundet i en internetsam-

menhæng. Det anføres i den forbindelse, at bestemmelsen forholder sig til

realiteterne i den digitale verden, og at den er grænset rimelig klart af i ope-

rationel henseende.

Retspolitisk Forening

bemærker bl.a., at foreningen generelt ser med be-

kymring på anvendelsen af politiagenter, da deltagelse af agenter objektivt

set er medvirken til begåelsen af en forbrydelse, samt at den gældende øvre

grænse for provokationsforbuddet (forbud mod forøgelse af lovovertrædel-

sens omfang eller grovhed) forekommer vanskelig at administrere. Herud-

over bemærker Retspolitisk Forening, at politiet allerede i dag ved anven-

delse af andre efterforskningsmetoder kan efterforske de omfattede typer

forbrydelser, og at hensigten med indsættelse af agenter med henblik på at

få gerningspersonerne til at afsløre deres identitet ikke forekommer indly-

sende, da ”bagmændene” næppe fralægger sig anonymiteten ved kontakten

med den hemmelige agent.

Det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at Rigs-

politiet vurderer, at en udvidet adgang til at anvende agenter i forbindelse

med politiets efterforskningsvirksomhed på internettet kan bidrage til en

mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet, der begås på internettet.

Endvidere fremgår det, at Rigspolitiet har identificeret en række kriminali-

tetsformer, der hyppigt forekommer på internettet, og som typisk er vanske-

lige for politiet at efterforske inden for rammerne af de gældende agentreg-

ler, ligesom det fremgår, at Rigspolitiet vurderer, at disse udfordringer kan

imødegås ved en udvidelse af anvendelsesområdet for agentvirksomhed.

Justitsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget ind-

hentet en faglig udtalelse fra Rigspolitiet, idet Rigspolitiet er nærmest til at

beskrive, hvilke udfordringer politiet møder i det daglige arbejde med efter-

forskning af kriminalitet, der foregår ved brug af internettet.

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet finder ikke anledning til at tilsidesætte Rigspolitiets vur-

dering af nødvendigheden af en udvidelse af agentreglerne samt baggrun-

den herfor.

Endelig bemærkes det, at det er Justitsministeriets opfattelse, at politiet i

høj grad er opmærksom på vigtigheden af at bekæmpe kriminalitet, der be-

gås ved brug af internettet, og at der i den forbindelse anvendes forskellige

former for efterforskningsmetoder.

Den foreslåede ordning i lovforslaget har således til hensigt at styrke og ud-

vide de muligheder, som politiet allerede har og aktivt anvender under ef-

terforskning af kriminalitet, der begås ved brug af internettet.

2.2. Bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3, om politiets mulighed for

at erhverve rettigheder, genstande eller andet materiale

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det følger af reglerne om

retskendelse i retsplejelovens § 754 c, stk. 3, at hvis øjemedet med politiets

foranstaltning ville forspildes, hvis politiet skulle ventede på en retsken-

delse, kan politiet træffe beslutning om at gennemføre foranstaltningen uden

kendelse. I så fald skal politiets snarest muligt og senest inden 24 timer fo-

relægge sagen for retten med henblik på at få en kendelse. Institut for Men-

neskerettigheder anbefaler i den forbindelse, at Justitsministeriet i forhold

til lovudkastets § 1, nr. 3, i bemærkningerne forholder sig til retsplejelovens

§ 754 c, stk. 3, som sikrer politiet en hurtig og effektiv handlemulighed med

krav om efterfølgende retskendelse.

Justitsministeriet bemærker, at der med den foreslåede bestemmelse i lov-

forslagets § 1, nr. 3, indføres en generel adgang for politiet til hurtigt og ef-

fektivt at reagere på de åbenlyst ulovlige aktiviteter på internettet, der i vidt

omfang foregår på internettet. Sådan kriminalitet omfatter bl.a. ulovligt salg

af hælervarer, narkotika, våben og eksplosivstoffer men også en række an-

dre ulovlige aktiviteter.

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at adgangen til af foretage

indgreb på øjemedet efter retsplejelovens § 754 c, stk. 3, til sammenligning

med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 3, har undtagelsens

karakter, idet adgangen alene kan anvendes, hvis foranstaltningens øjemed

i det konkrete tilfælde ville forspildes, hvis retskendelse ville skulle afven-

tes.

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Endelig bemærkes det, at den foreslåede undtagelse kun vil omfatte tilfælde,

hvor en rettighed, genstand eller et materiale allerede er udbudt på inter-

nettet i et så specifikt og utvetydigt omfang, at politiets eventuelle erhver-

velse heraf ikke vil bevirke en forøgelse af lovovertrædelsens omfang eller

grovhed.

Eftersom gerningsmanden ved at udbyde rettigheder, genstande eller mate-

riale i nærmere bestemt omfang på internettet således allerede må antages

at have bestemt sig for at gennemføre salget eller videreoverdragelsen, er

det efter Justitsministeriets opfattelse ikke påkrævet, at politiets erhvervelse

af de pågældende rettigheder, genstande eller materiale skal anses for om-

fattet af agentreglerne i § 754 a, stk. 1.

På den baggrund finder Justitsministeriet det således ikke påkrævet nær-

mere at beskrive anvendelsesområdet for retsplejelovens § 754 c, stk. 3, i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.3. Supplerende bemærkninger til lovforslagets øvrige elementer

Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet,

foreslår, at det i relation

til den del af lovforslaget om, at ansatte i politiet med særlige efterforsk-

ningsmæssige kvalifikationer skal kunne udøve agentvirksomhed, overve-

jes, om disse bør omfattes af politiklageordningen.

Justitsministeriet bemærker, at spørgsmålet vil blive overvejet, herunder om

der også mere generelt måtte være behov for at justere den personkreds, der

er omfattet af politiklageordningen.

Det Kriminalpræventive Råd

bemærker, at det er væsentligt at sikre den

nødvendige balance mellem hensynet til kriminalitetsbekæmpelse på den

ene side og hensynet til retssikkerheden på den anden side, hvorfor rådet op-

fordrer til høj grad af transparens, hvilket eventuelt ville kunne ske ved lø-

bende evalueringer af ordningen.

Aalborg Universitet, Juridisk Institut,

bemærker, at der ikke er redegjort

for de menneskeretlige aspekter ved politiets agentvirksomhed, og at lov-

forslaget giver anledning til at genoverveje proceduren for iværksættelse af

agentvirksomhed, herunder at understøtte kravet om retskendelse med ind-

førelse af advokatbeskikkelse og at indføre en frist for aktionens varighed.

Dette ville kunne medvirke til at sikre, at agentvirksomhed kun iværksættes

og opretholdes i det nødvendige omfang.

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet skal bemærke, at den foreslåede ordning i lovforslaget har

til formål at styrke og udvide de muligheder, som politiet allerede har i dag

og aktivt anvender under efterforskningen, hvis betingelserne herfor er op-

fyldt. Det bemærkes i forlængelse heraf, at agentreglerne i retsplejelovens

§ 754 b, som anført i pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

bygger på strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1023 af 4. oktober 1984,

og at der i forhold til anvendelsesområdet for iværksættelse af agentvirk-

somhed er knyttet en række konkrete begrænsninger med henblik på at til-

godese afgørende retssikkerhedsmæssige hensyn. Denne balance ændrer

lovforslaget ikke på.

Det følger således bl.a. af retsplejelovens § 754 a, stk. 1, at agentvirksom-

hed kun må finde sted, hvis der foreligger begrundet mistanke om, at lo-

vovertrædelsen er ved at blive begået eller forsøgt, og efterforskningsskrid-

tet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen. Efter

bestemmelsens stk. 2, må politiet endvidere ikke ved anvendelse af agen-

treglerne bevirke en forøgelse af omfanget eller grovheden af lovovertræ-

delsen (provokationsforbuddet). Politiet skal således som hidtil i hvert en-

kelt tilfælde af agentvirksomhed respektere provokationsforbuddet og

handle inden for disse grænser ved udøvelse af agentvirksomhed.

Endelig følger det af retsplejelovens § 754 c, stk. 1 og 3, at iværksættelse af

agentvirksomhed efter § 754 a, kræver, at der forud herfor er indhentet ken-

delse fra retten medmindre foranstaltningens øjemed ville forspildes, så-

fremt retskendelse skulle afventes. Er dette tilfældet, kan politiet træffe be-

slutning om at iværksætte agentvirksomhed uden forudgående indhentelse

af retskendelse, jf. § 754 c, stk. 3, 1. pkt. Sagen skal herefter snarest muligt

og senest inden 24 timer fra foranstaltningens iværksættelse forelægges for

retten af politiet, jf. bestemmelsens 2. pkt.

Eftersom agentreglerne således i deres gældende udformning efter Justits-

ministeriets opfattelse tilgodeser væsentlige retssikkerhedsmæssige hensyn,

finder Justitsministeriet ikke umiddelbart anledning til i forbindelse med

dette lovforslag at iværksætte en gennemgribende revision af bestemmel-

serne om agentvirksomhed.

2.4. Bemærkninger til lovforslagets økonomiske konsekvenser

L 104 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra justitsministeren

Domstolsstyrelsen

anfører, at en gennemførelse af lovforslaget vil kunne

medføre flere straffesager, herunder ved domstolene. På den baggrund vil

Domstolsstyrelsen følge sagsudviklingen nøje.

Foreningen af Offentlige Anklagere

bemærker, at det må forventes, at der

skal indhentes betydeligt flere kendelser på området, hvilket vil kræve flere

ressourcer til anklagemyndigheden.

Justitsministeriet skal henvise til Justitsministeriets høringsnotat til lovfor-

slag nr. L 197 om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mulighe-

der for efterforskning af kriminalitet på internettet), (L 197, bilag 1, 2018-

2019, (1. samling)), hvoraf det fremgår, at det fortsat er Justitsministeriets

vurdering, at lovforslaget ikke vil medføre økonomiske konsekvenser af be-

tydning for politiet, idet den udvidede mulighed forudsættes udnyttet ved ek-

sisterende ressourcer.

Ligeledes vil eventuelle merudgifter for anklagemyndigheden, kriminal-

forsorgen og domstolene som følge af den udvidede mulighed for politiet til

at anvende agenter og efterforske kriminalitet på internettet i øvrigt afhol-

des inden for myndighedernes eksisterende rammer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

4. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er i det fremsatte lovforslag alene foretaget enkelte ændringer af sprog-

lig og lovteknisk karakter.

Det fremsatte lovforslag adskiller sig således ikke indholdsmæssigt fra det

udkast, som har været i høring i perioden fra den 11. december 2019 til den

8. januar 2020.