Retsudvalget 2019-20
L 104 Bilag 5
Offentligt
2197195_0001.png
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. maj 2020
Strafferetskontoret
Johan Næser
2020-0037-0076
1501536
Ændringsforslag
til
forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Styrkelse af politiets mu-
ligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet) (L 104)
Ændringsforslag
Af
justitsministeren,
tiltrådt af: …
Til § 1
1)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§ 754 a, stk. 1, nr. 3,
indsættes
efter »§ 235, stk. 1 eller 2, «: » § 279, jf. § 285, § 279 a, jf. § 285, § 281, jf.
§ 285, § 290 a, stk. 1, «
[Udvidet adgang til brug af agenter i sager om overtrædelse af straffelovens
bestemmelser om bedrageri, databedrageri, afpresning og hvidvask]
Bemærkninger til nr. 1
Den foreslåede ændring indebærer, at politiet får mulighed for at anvende
agenter som led i efterforskningen af overtrædelser af straffelovens bestem-
melser om bedrageri (§ 279), databedrageri (§ 279 a), afpresning (§ 281) og
hvidvask (§ 290 a), når disse overtrædelser begås ved brug af internettet.
Fælles for bestemmelserne i §§ 279-281 er, at de er efter straffelovens § 285
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til
fængsel indtil hhv. 6 år (§ 281) eller 8 år (§§ 279-280), hvis forbrydelsen er
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 104 - 2019-20 - Bilag 5: Ændringsforslag, fra justitsministeren
af særlig grov beskaffenhed, herunder på grund af udførelsesmetoden, den
opnåede eller tilsigtede vinding eller når et større antal forbrydelser er be-
gået mv.
Efter straffelovens § 290 a, stk. 1, straffes hvidvask med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder. Straffen kan dog stige til fængsel indtil 8 år, hvis
hvidvasken er af særlig grov beskaffenhed, herunder på grund af forbrydel-
sens professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede
vinding eller når et større antal forbrydelser er begået mv.
Den foreslåede ændring omfatter således alene tilfælde af bedrageri, data-
bedrageri og afpresning, hvor straffen skal fastsættes i medfør af straffe-
lovens § 285, og hvidvask omfattet af straffelovens § 290 a, stk. 1. Hvis
overtrædelserne er af særlig grov beskaffenhed, og straffen derfor skal fast-
sættes i medfør af straffelovens § 286, stk. 1 eller 2, eller § 290 a, stk. 2, vil
den foreslåede ændring ikke finde anvendelse, idet sådanne overtrædelser
allerede vil være omfattet af de gældende regler om agentvirksomhed.
2