Til lovforslag nr.
L 104
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. maj 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Styrkelse af politiets muligheder for efterforskning af kriminalitet på internettet)
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi-
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1, 4 og 5, og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 2, 3 og 6.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V, S, KF, SIU og JF) indstiller lov-
forslaget til
vedtagelse
med de af ministeren stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under nr. 2, 3
og 6 stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DF og NB) indstiller lovforsla-
get til
vedtagelse
med de under nr. 1, 2, 4 og 5 stillede æn-
dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 3
og 6 stillede ændringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (RV og Sikandar Siddique
(UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under
nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stem-
me imod ændringsforslag nr. 2.
Et
tredje mindretal
i udvalget (SF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i udvalget (EL) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 1 og 3-6 stillede ændringsforslag
og vil stemme imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.
Et
femte mindretal
i udvalget (IA) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsfor-
slag.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval-
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at det
giver god mening at udvide politiets adgang til at anvende
agenter i efterforskningen af visse former for kriminalitet på
internettet, så politiet kan blive bedre i stand til at identifice-
re gerningsmænd, der gemmer sig bag falske profiler osv.
Det er også godt, at politiet bliver langt bedre i stand til at
komme børneporno til livs. I den forbindelse er det vigtigt at
understrege, at politiet selvfølgelig ikke må videreformidle
eller bede om nyt materiale, idet det så gør sig skyldig i
yderligere krænkelser. DF finder i øvrigt, at straffen for at
besidde børneporno skal være langt højere, end den er i dag.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget anerken-
der, at kriminaliteten i disse år flytter over på internettet,
hvilket politiet tilsvarende bliver nødt til at gøre. Det er i
samfundets interesse, at alvorlige forbrydelser som børne-
porno og bagmænds handel med narkotika, ulovlige våben
og sprængstoffer kan bekæmpes, også selv om den slags kri-
minalitet i stigende grad bevæger sig over på det mørke in-
ternet eller på mere åbne platforme.
SF mener, det er et problem, at det i dag ikke er muligt at
bruge agenter på internettet for at bekæmpe visse forbrydel-
ser, fordi strafferammen er for lav. Med internettets mange
muligheder er der desværre utallige måder at opretholde et
marked for præcis disse forbrydelser, fordi det er så utrolig
nemt for gerningsmændene at etablere nye kontakter, sælge
stjålne varer eller udnytte børn. SF er således enig i, at ad-
gangen til at bruge agenter ændres. Adgangen til at bruge
agenter skal med lovforslaget ske med en kendelse, så rets-
sikkerheden er i orden.
SF har dog ønsket at udvide muligheden for at bruge
agenter på internettet. Ministeren har overtaget dette forslag
AX024736